Skip to main content

Full text of "Normannerne"

See other formats 


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



/^/ 



o 



/ cl 




I 






NOKMANNEKNE. 



AF 



JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. 



ANDET BIND- 
VIKINGETOGENE MOD VEST 
I DET 9DB! AARHUNDREDE. 



KJØBEIrøAVTr. 
FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 

I. OOHmrS BOOTBTKKISI. 



1878. I 



VIKINGETOGENE 



MOD VEST 



I DET 9"^ AAMTJliroREDE. 



AF 



JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. 



KJØBENHAVN. 

FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 

I. COHENS BOaTBTKKEBI. 

1878. 






Indholdsfortegnelse. 



Første Kapitel. 
Åndet Kapitel. 
Tredie Kapitel. 
Fjerde Kapitel 

Femte Kapitel. 
Sjette Kapitel. 

Syvende Kapitel. 

Ottende Kapitel. 
Niende Kapitel. 
Tiende Kapitel. 

Ellevte Kapitel. 

Tolvte Kapitel. 
Trettende Kapitel. 

Fjortende Kapitel. 

Femtende Kapitel. 



Nogle Forord til Oversigt. Side 1—4. 
De første Viiiinge farter. S. 5—52. 
Kong Alfred og de Danske. S. 53—88. 
Korthiimberland under Kongerne Halfdan og 
Fundne-Knud. S. 89-103. 
Normannerne i Irland. S. 104 — 149. 
Hærgninger paa Frankerrigernes Nordkyst. S. 

150-185. 

Den store Hær ved Schelde og Maas. S. 

186-214: 

Belejringen af Paris. S. 215-239. 

Normannerne i Loire og Garonne. S. 240- 271. 

De sidste Kampe i Frankrig og i Flandern. 

S. 272-286. 

Vikingetog til Spanien , Afrika og Italien. 

S. 287-302. 

Vikinger i Skotland. S. m3— 318. 

Normannertogenes Følger med Hensyn til 

Kvropas politiske Udseende. S. 319—334. 

Hærvæsen og Krigskunst i Vestevropa. S. 

335-346. 

Hedningernes og de Kristnes Kultur. S. 

347-369. 



Efterskrift. S. 370 392. 
Tilføjelser og Rettelser. S. 393. 
Register S. 394—406. 



Første Kapitel. 

Nogle Forord til Oversigt. 



Hvad jeg i den foreliggende Bog agter at skildre 
er den egentlige Vikingetid, Nordboernes Hærtog i det 
9de Aarhundrede, i det jeg dog strax bør bemærke, at 
der i dette Arbejde bortses fra Normannerfarteme mod 
Øst, der udgik fra en anden Nation end de vestlige 
Togter og under særlige Forhold, ligesom de heller ikke 
ret vel ville kunne behandles, førend hine Farter ere 
stillede i det rigtige Lys. Denne Gjenstand for mit 
Arbejde er i Følge sin Natur baade ensformig og broget. 
Den er broget, fordi den melder om idel Uro og ingen 
Hvile, fordi vi staa overfor en af disse Perioder i Verdens- 
historien, da Alt er i Bevægelse, rykker frem eller viger 
tilbage, uden at man ret ser de enkelte Skridt paa den 
bugtede Vej ; man fornemmer den uophørlige Bevægelse 
og Uroen i det store Urværk, medens kun sjældnere et 
lydeligt Klokkeslag forkynder, hvor langt Tiden og Ud- 
viklingen er naaet frem. Den er ensformig, fordi det 
idelig er om „Spydtid, Sværdtid, Verdens Vaande**, der 
fortælles, medens det endnu er skjult, hvad der vil følge 
paa den store Opløsning, hvad der vil rejse sig paa 
Ruinerne af det Faldne. Vi maa være tilfredse med, 
om der i selve den store Kamp paa Liv og Død viser 

1 



2 Nogle Forord til Oversigt. 

sig Kræfter og Dygtighed, som fortjener at ses eller 
beundres. 

Varslerne om at Fremstillingen af denne Tidsalder 
skal blive tiltalende, ere ingenlunde store. De Kristnes 
Fejghed og Splidagtighed og Hedningernes Grusomhed 
er intet lovende Thema, og Beretningen om de uop- 
hørlige Hærgninger vil, hvor meget end Personer og 
Omgivelser vexle, let trætte Læseren. „Det er mod- 
bydeligt at fortælle om Kongernes Tvedragt og Hed- 
ningernes Plyndringer", siger allerede en Munk, der da 
skrev sin Samtids Historie, og en Anden udbryder: 
„Det harmer mig at skulle fortælle om hvorledes de 
fornemste Munke- og Nonneklostre bleve ødelagte, hvor- 
ledes den hæderlige Almue dræbtes. Kvinder gjordes til 
Fanger, Jomfruer skændedes, og om hvorlunde Sejr- 
herrerne tilføjede de Overvundne allehaande Pinsler" O- 

Naar jeg ikke desmindre i det Følgende søger at 
medtage saa vidt muligt alle Togter og alle Bevægelser, 
er det fordi jeg mener, at hvor Kilderne i det Store 
taget ere saa faa, der bør ogsaa Alt skaffes til Veje, 
ikke blot for at jeg, som nu skriver denne Bog, kan 
vise, at jeg hav bestræbt mig for at drage Udbytte af 
Alt, hvad der findes, men for at de Forskere, som følge 
efter mig, kunne have alle Materialer til Raadighed. 
Thi at vise Traadenes Løb i det store Garn, der spredtes 
over Evropa i hint Aarhundrede, og at udrede hele 
denne filtrede Væv, har sikkert nok sin Betydning; i 
mangt et Tilfælde, hvor det ikke er lykkedes mig at 
paavise Tilknytningspunktet, vil dette kunne blive tundet 
af andre Forskere. Det maa naturligvis især være en 
Hovedbestræbelse for mig at faa uddraget' saa mange 



*) Ann. Xantenses 862. Adrevald, mirec. S. Benedicti c. 17. 
Willelmus Gemmeticencis I. 



No(^le Forord til Overaigt. 3 

almindelige Sætninger som muligt af Kildernes vidt- 
spredte Enkeltheder og overalt ved de indflettede viden- 
skabelige Undersøgelser at give det noget mangelfulde 
Stof en fornyet Interesse, ligesom jo ogsaa mange Epi- 
soder i og for sig vække Opmærksomhed derved« at 
Kilderne ikke blot opregne, men give en levende Skil- 
dring af Tilstande og Begivenheder. 

Med det 9de Aarhundredes Udgang ender det første 
store Afsnit af Vikingetiden. Vel skal det naturligvis 
ikke paastaas, at Aaret 900 danner Grænsen, men det 
lader sig vist ikke nægte, at ved Aarhundredets Slutning 
en ny Tidsalder er ved at indtræde. Dog fortæller 
Aarhundredets Udgang endnu ikke saa meget om det 
nyfødte som om det hendøende. Moderlandene udsende 
ikke længer saa uhyre Udvandrerskarer, og Normannerne 
sprede sig ikke ud over større Kaaderum, end dem de 
alt have betraadt. I Seinelandene er der Stilhed 
efter de store Dyster, som efter et Slag, hvor Ingen 
endnu kan overskue Kampens Følger; man venter i de 
to Lejre paa at se, hvo der vil føle sig mest mattet og 
vige. Der skulde ikke gaa mange Aar før Vikingerne 
fik afstaaet de Landstrækninger ved Kanalens Kyst, 
som de havde besat (911), hvormed den anden glimrende 
Periode i Normannernes Historie i Frankrig begynder. 
Fra Loiren høres Intet om Kampe, og paa Irland 
har der længe været fredeligt for Vikingerne — eii 40 
Aars Hvile, siger en Krønike, hvad der dog kun maa 
forstaas saaledes, at der nu indtræder mere rolige Til- 
stande end i de to Menneskealdre forinden; i Aaret 
901 flygte endog de sidste Kolonister fordrevne fra 
Dublin. Ikkun i England sade Normannerne som 
Herskere af dé Riger, de havde erobret i Østangel og 
Northumberland, men endnu var det dog tvivlsomt, om 
de havde grundet et varigt Herredømme. 

I et Tilbageblik vil jeg til Slutning bestræbe mig 



4 Nogle Forord til Oversigt. 

for at klare flere af Vikingetidens almindelige Fbrhold, 
navnlig for saa vidt de ikke alt maatte være belyste i min 
„Indledning i Normannertiden ''. Særligt vil jeg søge at 
faa Vikingetidens verdenshistoriske Betydning fremdraget, 
men Atter her gj ælder- det, at jeg i den foreliggende 
Bog kun kan tale om Togenes mere øjeblikkelige Virk- 
ning og Indflydelse ; de blivende Følger ville ikke kunne 
ses, førend det er bleven undersøgt, hvor ofte der i de 
Muligheder, hvortil Togterne og Kolonisationerne gav 
Anledning, var en saadan Livskraft, at nye Tilstande 
udsprang af dem. 



Andet Kapitel. 

De forste Vikingefarter. 



Uet ottende Aarhundrede stundede mod sin Ud- 
gang, og før det sluttede, dannede Karl den Store sit 
mægtige Rige. Men netop som hin vældige Magt blev 
grundlagt, skulde der vise sig nogle dristige Søfarende 
ved Landets Kyster, og der gik mangehaande Rygter 
om et mægtigt Folk, som boede paa den anden Side 
af de nys betvungne Friser og Sakser. Snart skulde 
man lære disse Fremmede nøje at kjende. Da modnedes 
de indre Forhold i Norden, som bragte vore Forfædre 
til at søge sig en større Virkekreds, en videre Tumle- 
plads. 

For første Gang lærer ^vropa — det vil sige den 
store kristne Verden, hvis Historie er naaet til os — 
Nordboerne ret at kjende. Man havde set dem paa 
Handelsfarter til Frisland og Flandern, men at noget 
Hærtogt kunde finde Sted over Havet, faldt det Ingen 
ind at antage. Paa de nordlige Have kj endte man, i 
alt Fald i de sidste Aarhundreder, kun de Farer, som 
iboede Elementet, Stormenes og Bølgernes Magt, men 
at Havet ogsaa kunde være en Hærvej af den farligste 
Art, hvor Fjender kunde komme dragende paa hurtige 
Togter, det troede Ingen. Derfor vare Kysterne ladte 



6 Paa Havet var Fred. 

ubeskyttede og Fæstningerne laa inde i Landet; derfor 
havde man troskyldigt bygget Klostre og rige Kirke- 
bygninger paa aaben Mark ved Stranden, eller de laa 
blottede paa Øerne udenfor Landene, saaledes som paa 
Lindisfarne, Jona, Peel, Rechru, Noirmoutiers og alle 
de andre Øer, som Vikingerne plyndrede paa de første 
Togter. Paa Havet var Fred, og der løb ingen Flaader 
fra de angelsaksiske Riger paa Hærgning af de fran- 
kiske Kyster eller omvendt; ej heiler satte Irerne Sejl 
over Havet for at krige paa England, eller Angelsakser 
for at hærge paa Irland. Ikke just fordi Havet var 
dødt, thi mange Sejlere med Handelsmænd og Fiske- 
fangere stævnede over det, og der var livlige, krydsende 
Forbindelser mellem Kanalens to Kyster, mellem Vester- 
havets Strande i Syd og Vest, men Søen var dog en 
Art Fristed og ikke nogen Tumleplads for Krigere og 
Ransmænd. De forskjellige Folk udvexlede deres Lands 
Frembringelser; Handelsmænd fra §ærne Lande saas 
som stadige Gjæster paa de store Markeder i Frankrig 
eller i England, hvis Gejstlige ogsaa stadigt sendte og 
stadigt modtog Gaver fra deres frankiske Embeds- 
brødre ^). 

Det synes ogsaa som om der maa have været et 
stort Skridt at gjøre fra det at løbe med Handelsvarer 
mellem Havn og Havn — til det at komme som an- 
gribende Søkriger. Det var helt anderledes let saaledes 
ved Tilfart og Affart at kunne fortøve den gunstige Vind 
— og saa derimod at komme pludseligt, energisk, under 
flyvende Sejl med iQendtlige Hensigter, saa at man kun 
kunde lande, naar man var uventet, og maatte sejle 
bort ofte netop naar man nødigst vilde og uden at kunne 



*) Om Hånde Ififorhol den e se Wenck, das frankische Reioh 117, 
148. Heinsch, die Reiche der Angelsachsen zar Zeit Karl 
des Grossen. Breslau. 1875. Kap. 4. 



DeD første Vikingetid. 7 

yælge Tid og Stund ^). Derfor udbryder Alkuin om det 
første Togt til England, at ingensinde i de halvQerde 
Hundrede Aar, siden Angler og Sakser erobrede Øen, 
var en saadan Rædsel hændt, og ^man troede ikke, 
at en saadan Sejlads var mulige' ^). Lige saa siger 
Paschasius Radbertus i sin Kommentar til Jeremias 
Begrædelsesbog , da han kommer til 4de Kapitels li^te 
Vers (,, Kongerne paa Jorden havde det ikke troet — 
at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jeru- 
salems Porte") i Anledning af et af de første Tog til 
Paris: „Hvem skulde have anet, at noget saadant, som 
vi nylig have set, kunde indtræfife i vore Lande! Sig 
mig vel om Nogen kunde formode, at et saa berømt og 
saa udstrakt, saa folkerigt og saa mægtigt Rige skulde 
ydmyges og skændes ved saadanne uhumske Mænds 
Gjerninger! Jeg bekjender, at ingen af Landets Konger 
vilde kunne falde derpaa." — 

Men det er først efterhaanden Vikingerne lære at 
udrette saa meget; de første Togter og Farter vare 
saare beskedne i Omfang og Betydning. 

Vikingetidens ældste Tidsalder'^) har sit Særmærke 
ved at Normannerne ikkun i smaa Flokke komme strøj- 
fende ud over Havene; de lande, plyndre, brænde og 
sætte atter for fulde Sejl til nye Kyster eller de vende 



') Det høres ikke saa sjældent, at Vikingerne led Skibbrod i 
denne Tid, se A. S. Chron. 794; Simeon Dnnelm. d. g. r. A. 
799; Prudentius 838 og det Følgende. 

') „Nec eJQSmodi navigium fieri posse piitabatur^. Monum. 
Alcuiniana (ed. Jaffé) Nr. 28. 

*) r min „Indledning" S. 11 — 12 (jfr. desuden mange Kildesteder 
i det Følgende) er det paavist^ at Normannerne ikke før de 
sidste Aar af 8de Aarh. havde gjort noget Indfald paa Vest- 
evropa. Hvad der i ældre Skrifter ved Misforstaaulse af 
Kilder er fremsat om tidligere Indfald, vil det ikke være 
Umagen værd at imødegaa. Jfr. i øvrigt Lappenberg, Ge- 
schichte von England I. 287- 



g Deo første Vikingetid. 

Kursen hjem til deres Arne. Af Landene er det især 
Kysterne, af Kysterne Forbjergene og de tæt ved lig* 
gende Øer, som maa være Opland for deres Plyndringer ; 
ved Hurtighed, Pludselighed og Uforfærdethed vinde de 
det søgte Bytte af Kvæg, Gods og Guld, senere ogsaa 
af Fanger, især Kvinder. Om Vinteren er der stille for 
dem, men de komme igjen med Trækfuglene. Vikin- 
gerne ere dernæst endnu forsigtige; de ere ukjendte 
med Farvandene og Strømforholdene, men efterhaandeu 
skaffe de sig Oplysning om de fremmede Lande, om 
deres rigeste Byer og gejstlige Stiftelser. 

Den indvundne Erfaring og fremfor Alt det stadige 
Held giver imidlertid Vikingen Mod. Han vover sig nu 
ud over Land i større Afstand fra Strand og Fartøj ; 
han bliver nu ogsaa Vinteren over siddende i det frem- 
mede Land, og som Følge heraf vinder han sig Jord 
til at opslaa sin Bolig paa; han bygger Skanser og 
Jordværk til sit Forsvar. 

Med dette nye Stadium i Normannerlivet anser jeg 
anden Periode af Vikingetiden for at begynde, og den 
indtræder, som vi kunde vente, til forskjellig Tid i de, 
forskjellige Lande. I Irland maa den begynde ved 835, 
da Vikingerne siges at plyndre Clonmore Juleaften, saa 
vi kunne vide, at de da havde Vinterbo paa Øen; paa 
samme Tid nævnes „de Fremmede fra Floden Vartry", 
hvor de altsaa maa have slaaet fast Lejr. Samtidigt 
eller noget senere tage de fast Bo paa Noirmoutiers 
i Loiremundingen , hvorimod det varede til 851 før de 
fik Vinterhjem i England paa Thanet, og samtidigt over- 
vintre de i Seinen for første Gang. I Frisland var 
Forholdet noget anderledes, i det danske Høvdinger 
allerede tidligt vare blevne forlenede med Besiddelser 
paa Kysten. 

Det er denne Række Togter, hvormed vor Under- 
søgelse her skal beskæftige sig. At forstaa en Begyndelse 



Togterne indtil 813. 9 

vel, er den bedste Hjælp til at forstaa Fortsættelsen, 
hvorfor der er al Opfordring til at tage disse Togter 
for til nøjere Studium. 

Da der synes at være en Standsning i Vikingefarteme 
i alle Lande i Aarene mellem 813 og 820 O, og da det 
bedre vil lette Overblikket, om vi dele den hele Række 
i to Dele, som vi gjøre til Gjenstand for Betragtning 
hver for sig, vil jeg foreløbig holde mig til Togterne 
før 820. 

/. Togterne indUl 8É3. 

Den angelsaksiske Krønike fortæller saaledes: „I 
Aaret 793 viste der sig gruelige Jærtegn over Northum- 
bremesLand, som skræmmede Folket frygteligt; det var 
overordentlige Hvirvelvinde og Lyn, og man saa gloende 
Drager flyvende i Luften. En stor Hungersnød fulgte 
paa disse Varsler; og lidt efter i samme Aar, den 8de 
Juni^), ødelagde hedenske Mænd grueligt Guds Kirke 



*) Afgjort er det ingenlunde (jfr. nedenfor); men dog aynes 
bestemte Opgivelser om saadanne Farter at mangle i An- 
nierne 

') Prof. Gustav Storm (Nyt norsk Tidsskrift I. 156) har med 
flere Forfattere den 8de Januar, hvilken Dag findes i den 
angelsaksiske Krønike. Ovenstaaende Dato er imidlertid aaben- 
bart den rette, da (1.) det er højst usandsynligt, at Vikinger 
ere komne over Havet ved Midvintertide, og da (2) Krøniken 
selv siger, at Jærtegn vare indtrufne og Hunger fulgt efter 
i samme Aar, hvad der skyder Begivenheden frem paa Aaret; 
(3.) Simeon fra Durham hist. eccles. Duneltn. II. c. 5 og 
Annaies Lindisfarnenses (Perlz, Scriptores XIX. 505), der 
begge ere særligt gode Kilder med Hensyn til dette Togt, 
have begge „septimo Idaum Juniarum^, og endelig (4.) taler 
Alkuin om et forudgaaende Varsel, der var sket ved Faste- 
tid. — Følgelig bliver det næste Togt heller ikke (med Storm) 
at sætte til samme Aar, men til Aaret efter, hvad ogsaa baade 
An glo Saxon Chron. og Simeon have (793, 794). 



10 ' Togterne indtil 813. 

paa Lindisfame ved Rov og Manddrab/' Lindisfame 
var eu af Smaaøerne ved Northumberlands Østkyst, nu 
kaldet Holy-Island, nær ved Berwick og nær ved den 
nuværende Skotlandsgrænse ; her havde i sin Tid irske 
Gejstlige grundet et Bispesæde, som var bleven et af 
Englands berømteste, der stod i nøje Forbindelse med 
Gejstligheden i de frankiske Lande. Simeon fra Durham 
føjer til denne Beretning med klagende Ord en Be- 
skrivelse af hvorledes Hedningerne dræbte nogle af 
Brødrene og Søstrene med Sværd og lode andre finde 
Døden i Bølgerne; de udplyndrede Helligdommen og 
fratoge endog flere af Munkene deres Klæder; Kvæget 
blev hugget ned og slæbt bort ^). 

Denne Ulykke, som var ramt St. Cuthberts hellige 
Kirke, vakte stor Opsigt og Medfølelse i den kristne 
Verden. Samtidens berømteste Gejstlige Ålkuin, som 
var født i York, men under Karl den Stores Beskyttelse 
virkede i Tydskland, skyndte sig at sende trøstende 
Breve til sine Landsmænd. Disse Breve, der ere be- 
varede og som man kan læse med Glæde endnu den 
Dag idag, saa rige ere de paa skjøn Trøst og opmun- 
trende Ord, vare rettede til Northumbrernes Konge 
Æthelred, til Ærkebisp Æthelhard af Canterbury, til 
Bisp Higbald af Lindisfame, til Præsten Cuthred og til 
Munkene i Wearmouth. Han minder dem heri om 
hvorledes England i halvfjerde Hundrede Aar har været 
forskaanet fra Angreb af ydre Fjender, og hvorledes nu 
en aldeles ukjendt og uventet Fjende havde hjemsøgt 
Landet. Det kunde ikke være Andet end at Folkets 
egen Uret havde bragt disse Lidelser over dets Hoved; 
desuden kunde jo den Blodregn, som man ved Fastetid 
havde set falde ned fra Taget i St. Peters Kirke i York 



') Simeon, Dunelmensis ecclesia II. c. 5. 



Togteroe indtil 813. H 

yed klar Himmel, ikke have anden Betydning end at 
være et Forvarsel for disse Lidelser. Han opfordrer 
derfor indtrængende til Afholdenhed i Nydelser, til 
Enighed og Fasthed, til Udholdenhed i Præken. „Hvo 
som ej nu bønfalder Gud om sit Fædrelands Vel, maa 
have et Hjerte af Sten og ikke af Kjød og Blod/' Saa- 
ledes høre vi her for første Gang udtalt hvad der senere 
rundt om blev udraabt af Gejstligheden til Folket, at 
Hedningernes Anfald var forskyldt som en Straf for 
Landets, Fyrsternes og Folkets Synder og at de Kristne 
bør mande sig op, at ikke Hedningerne skulle sige om 
dem „hvor er de Kristnes Gud?" (Joel IL 17). Vi høre 
fra Alkuin ogsaa for første Gang det Bibels|)rog, der 
saa ofte skulde udslynges og finde Anvendelse: fra 
Norden skal alt det Onde oplades over Landets Ind- 
byggere (ab aquilone omne malum. Jeremias L 14)^). 

Det skulde ikke vare længe før Hævnen ramte 
Vikingerne. Da de Aaret efter atter hjemsøgte Nor- 
thumberlands Kyst og overfaldt Egferths Kloster ved 
Donemouth (nu Monkwearmouth ved Mundingen afWear), 
blev en af deres Høvdinger dræbt, nogle af deres Far- 
tøjier led Skibbrud i en Storm og mange Vikinger 
druknede, medens andre, som slap til Land ved Fjord- 
mundingen, bleve nedhuggede af Beboerne^). 

Et andet Vikingeanfald skete i de samme Aar paa 
Englands Sydvestkyst. Trende Normannerskibe landede 
i Wessex. De Fremmedes Ankomst blev meldt til Kon- 
gens Foged (gerefa) i Dorchester Beoduhard, som strax 
kastede sig paa sin Hest og red ned til Havnen, i det 
han troede det var Kjøbmænd og ikke Sørøvere. Men 
nu tonede Vikingerne Flag; de blanke Vaaben droges, 



^) Monamenta Alcttiniana N. 22, 23, 24, 25, 26, 28* 
') Anglo-Saxon Chron. 794. Simeon 1. c. 



12 Togterne indtil 813. 

Og da han vilde fange dem og føre dem til Kongens 
Gaard, blev han og hans Folk nedhuggede^). 

795 hærge Normanner i Qlamorganshire i det syd- 
lige Wales og gaa derpaa til Irland, hvor de plyndre 
Øen Rechru (nu Lambey ved Kysten af Grevskabet 
Dublin); Helligdommene bleve brændte og Skrinene op- 
brudte^). 798 overfalde de Man og brænde Patricks 
(Peel) Vest for Man og borttage Dachonnas Skrin, hvor- 
efter de tage* Bytte paa Søen mellem Irland og Skot- 
land. Fra' disse Tider, dog uden nøje Angivelse af 
Aaret, haves Efterretning om at Vikinger plyndre paa 
Øer ved Frislands Kyst O, ligesom ogsaa at der 799 
hærges paa Øerne i Havet ved Akvitanien, hvor dog 
105 Vikinger falde ^). 802 vovede Hedningerne sig læn- 
gere mod Nord og brænde den vidt berømte Jona, 



*) AngloSaxon Chron. 787(=789). Nogle vigtige Tilføjelser hos 
Æthelwerd. Sagnet har videre udstyret denne første Landing, 
se Matheus Parisiensis og Geffrei Gaimar (v. 2169) Jfr. i 
øvrigt det Følgende. 

^} Ann. Cambriæ. The Gwentian Chronicle. De irske Annaler. 
— Ulsterannalerne have allerede ved 793(=794j. vastatio om- 
nium insolarum Britanniæ a gentibus, hvilket Skene (Celtic 
Scotland) urigtigt forstaar orn de skotske Øer; det maa sigte 
til Anfald paa Englands Kyst. 795 lader Skene Jona blive 
plyndret, men det støtter sig kuu paa de upaalidelige Ann. 
Inisfall. 781. 

') Einharti vita Caroli c. 17: in Frisia quædam insulæ Ger- 
manioo litori contiguæ a Nordmannis deprædatæ sunt. Poeta 
Saxo 1. V. 403. 404. 

*) Monum. Aicuin. Nr. 127 (Brev fra Alkuin til Bisp Arno af 
Salzburg 799): paganæ vero naves ut audistis multa mala 
fecerunt per insulns oceani partibus Aquitaniæ. Pars tamen 
ex illis periit, et occisi sunt in litore quasi centnm quinqne 
viri ex illis praedatoribus. Muligt sigter hertil Optegnelsen 
hos Simeon Dun. de g. r. Angl. 799 p. 671: Naves plurimæ 
in mari Britannico vi tempestatis quassatse sunt atqne con- 
cassæ vel collisæ, et cum magna muititudine hominam snut 
dimersæ. 



Togterne indtil 813. 13 

hvor Columba havde bygget sit Kloster. De Rigdomme, 
som her vare samlede, maatte lokke dem til nye Ind- 
fald, og 806 angribes Øen igjen; 68 af Beboerne faldt 
for deres Sværd ^). Det var en for den vestlige Verden 
saare rystende Begivenhed, at saaledes Hovedstedet for 
alle Gulumbas Kirker skulde lide under Hedningernes 
forfærdelige Overfald. Man tænkte da at bygge en ny 
Kirke for de hellige Levninger, og en saadan blev be- 
gyndt Aaret efter i Kells (i Meath). Da man havde 
set, at Træbygninger altfor let gik op i Lue, blev Kirken 
bygget af Sten; 814 stod den fuldført. Skotterne vare 
imidlertid skinsyge over, at Overherredømmet over alle St. 
Columbas Kirker skulde findes paa irsk Grund, og Kon- 
stantin, Konge over Dalriader og Pikter, byggede derfor 
en anden Kirke i Dunkeide ved Tay^). 807 vise Vikin- 
gerne sig første Gang paa selve Irlands Fastland. Efter 
at have plyndret Inishmurry ved Sligokysten trænge de 
frem helt til Roscommon (temmelig langt ind i Øens 
Midte) ^). 812 plyndre de i the Owles i Mayo og i 
Connamara (i Vestconnaught) ; derpaa løbe de ned langs 
Irlands Vestkyst, og 120 Skibe naa endog frem til det 
nuværende Grevskab Cork (til Camas o Fothaid Tire), 
og Smaaøeme plyndredes paa Vejen. Imidlertid blev 
der bibragt dem et betydeligt Nederlag af Eoghannacht- 
mændene i Kerry (S. V. Munster) ; 416 Vikinger dræbtes *), 
og denne Sejr rygtedes viden om hos Vikingernes Fjender *). 



») Ann. Ulton. 797, 801, 805. A. Four Masters 793, 797, 801. 

') Jfr. Skene, Celtic Scotland 1. 305. II. 291. 

') 809 blev Angelsakseren Aldulf paa Rejsen til Rom fra Eng- 
land fangen af Sørøvere og af dem ført til Brittannia, hvor 
man løskjøbte ham (Einhard: Ardnlfus a piratis captas est 
dnctasque ab eis in Brittania a quodam Coenalfi regis bomine 
redemptas est). Jfr. Jaffé, Bibliotheca. IV. 318. 

*j Four Masters 807. The War of the Gaedbil with the Gaill. 5. 

*) Einhard omtaler den. 



14 Hvorfra kom Vikingerne? 

813 kom det. til nye Kampe med Mændene i the Owles, 
men da vandt Vikingerne Sejr^). Derefter bliver der 
som alt sagt sex Aars Tavshed. 

Det er bekjendt, at der paa denne samme Tid var 
stadige Forviklinger mellem Karl den Store og de danske 
Konger, og at Kong Godfred 810 havde ladet 200 Skibe 
hærge Frisland samtidig med at han beredte sig til et 
Togt mod Saksland. 



//. Hvorfra kom Vikingerne? 

Saadanne ere Beretningerne om de første Vikinge- 
farter. De Betragtninger og Overvejelser, som de frem- 
kalde, ere saare mange, og vi ville blive nødsagede til 
atter at tage denne Række Togter for os for at faa 
lokket alt det Udbytte ud af dem, som den paa Kilder 
saa knappe Tidsalder vel kan have Behov. 

Et af de første Spørgsmaal, der skal besvares, er 
da dette, hvorfra disse Vikinger komme. Kan det 
tænkes, at deres Tilsynekomst var saa pludselig og deres 
Bortfart saa hurtig, at de ikke stode for de Fremmede 
anderledes end som Beboere af Havet? Vi maa vel i 
disse Kildesteder kunne finde et eller andet Ord om 
fra hvilket Land Hedningerne ere udsejlede. 

I Annalerne findes de to Folkenavne Normanni 
og Dan i, og jeg har alt tidligere paavist. at „Nor- 
manni*^ er en Fællesbetegnelse for Nordboer i Alminde- 
lighed, saaledes at der Intet vil kunne udledes om 
Vikingernes Nationalitet deraf, at de kaldes Normanner. 
Dan i betyder derimod efter min Opfattelse Mænd fra 
Danmark, og naar de frankiske Annaler kalde Vikin- 
gerne paa de Tog, som foran ere nævnte, for Dani, saa 

') F. M. 808. Olton. 812. 



Hvorfra kom Vikingerne? 15 

have vi altsaa dermed en Oplysning om hvorfra de kom 

— fra Danmark*). 

Men saa findes der ogsaa i den angelsaksiske 
Krønike ved 787 den mærkelige Optegnelse, at disse 
Skibe vare danske eller Nordmannaskibe, og at de kom 
fra Hæredaland. Jeg har alt tidligere gjort opmærksom 
paa, at dette Kildest^ds Betegnelse af Vikingerne som 
normanniske forekom mig meget mærkelig, da samme 
Krønike ellers paa intet som helst Sted, hvor ofte den 
end taler om Vikingerne, kalder dem andet end „danske" 

— før 924 og da forstaas dermed Norske i Modsætning 
til Danske. Stedet forekom mig interpoleret, og For- 
tolkningen af „Hæredaland'' som Hardeland^) eller 
Hardesyssel i Jylland eller som Hørdaland i Norge 
kunde vel ikke kaldes andet end Gisninger med Mulig- 
hedens eller Sandsynlighedens Præg ^). Professor Gustav 
Storm er derimod ikke i Tvivl om, hvorledes Stedet 
skal forstaas. Netop den Omstændighed, at Vikingerne 
baade kaldes „Danske" og „Nordmænd", viser, at 
„danske" her er taget i videre Betydning som nordiske, 
ligesom ogsaa at „Nordmanna" maa forstaas som norske 
og „at Skibene virkelig vare fra Hordaland i Norge". 
„Men den Forklaring kan Steenstrup ikke bruge, han 
finder sig beføjet til at formode, at „Stedet er for- 
falsket"^) og „at Forklaringen endnu maa staa hen" o: 
Stedet passer ikke til hans Theori!" ^) — Jeg skal ved 
den følgende Undersøgelse søge at overbevise Læseren 
om at det var med Grund jeg udtalte den Formodning, 



*) Jfr. om dette Spørgsmaal min „Indledning i Normannertiden^ 
4de Kap. og. desuden en Række Undersøgelser i det Følgende. 

^) Om Hdrdaland 1 Jylland se Olaf Tryggvasons Saga. Fornm. 
Søgur I. c. 62 5. 114. 

*) Indledning S. 60-61. 

^) Dette er ikke mit Udtryk. - 

*) Nyt norsk Tidsskrift I. 152 



16 



Hvorfra kom Vikingerne? 



at Stedet maatte anses for interpoleret, og at deu rette 
Løsning endnu ikke var fundet v^^d den fremsatte For- 
tolkning. Jeg tror nu at kunne udtale mig med Sik- 
kerhed om Kildens rette Opfattelse. 

Jeg hidsætter det hele Eildested og tilføjer ved 
Siden af Henrik af Huntingdons latinske Fortælling om 
samme Togt: 



787. Hernam Berhtric cyning 
Offan dohter Eadburge. And 
OP. his daguiD comonærest III. 
scypa Nordmanna of Hæreda- 
lande. And I)a sæ gerefa |)ær 
to råd. And hie wolde drifan 
to pæs cyninges tune. f>y he 
nyste hwæt hie wæron. And 
hine man ofsloh l)å. t>æt wæron 
pa ærestan scipa Dæniscra manna 
|)e on Engeicynnes landgesohton. 



787. Brichtricns . . . dnxit 
in uxorem Eadburh filiam regis 
Ofifæ Merce . . . His autem die- 
bus veneront Daci cam tribus 
pappibus in BrittanDiam præda- 
tionis causa. Qaod præposi- 
tus regis illius provinciæ videns, 
occurrit eis debito secarias, ut 
comprehensos ad regium doceret 
castrnm. Nesciebat autem *qui 
essent qui appuierant vel car 
appnlissent. Statim vero im- 
miztus eis occisus est. Hie 
primus fuit Anglorum cæsus a 
Dacis, post quem multa millia 
millium ab iisdem cæsa snut: 
et hæ puppes primæ fuerunt 
' qnas hue Daci addnzerunt. 

Det er for det Første sikkert, at Stedet ikke er en 
oprindelig Optegnelse af en samtidig Annalist. Den, 
som oplever en Begivenhed, vilde nedskrive: 787: Hed- 
ningerne kom og plyndrede; men det staar her ikke; 
Stedet begynder med, at Kong Beorthric af Wessex 
giftede sig, og saa føjes der til: i hans Dage kom 
for første Gang danske Mænd til Landet; Krøniken op- 
lyser os end ikke om Aaret, hvori det skete. En Com- 
pilator har til Optegnelsen om Beorthrics Giftermaal 787 ^) 



*) A.-8. Chronicles 787 svarer til 789 efter den almindelige Tids- 
regning, jfr. Theopold, kritische Untersachungen iiber die 
Quellen zur angels&chsischen Geschichte. Stnbbs, Roger de 
Hovedene. I. Preface. 



„Hæredaland^. 17 

knyttet den Oplysning andetsteds fra, at under hans 
Regering (786 — 802) kom Vikingerne første Gang. Det 
bestemte Aar vide yi i Virkeligheden ikke^). 

Men fremdeles: for at kunne sige, at en Handling 
skete første Gang, maa jo en Gjentagelse være fulgt 
paa. Nedskriveren maa have kunnet se tilbage paa en 
Række Togter. ' Dette vil i nærværende Tilfælde sige 
saa meget som at denne Bemærkning om Vikingetogenes 
Begyndelse maa være tilsat mindst 30 — 40 Aar efter 
787, thi i det 9de Aarh. fandt intet Anfald Sted paa 
England før 835, 836 osv. Man synes endog at kunne 
skimte en dobbelt Redaktion af Kilden, i det der baade 
i Begyndelsen og i Slutningen staar bemærket, at det 
var første Gang. 

Om Norftmanna har jeg allerede talt, men baade 
derom og om „danske" gj ælder desuden en særlig Ind- 
vending., naar dette Sted nemlig skal betragtes som 
oprindelig Optegnelse. Man vil ved et nøjagtigt Studium 
af Udlandets Kilder lægge Mærke til at Vikingerne 
(udenfor de frankiske Lande, hvor man havde nøjere 
Kjendskab til Danske og Nordmænd) i den ældste Tid 
ikke blive betegnede efter Nationalitet, men med et 
mere almindeligt Udtryk som Sørøvere, Hedninger eller 
Fremmede. Saaledes forekommer i Anglo-Saxon Chro- 
nicle „Danske" først ved 833; 793, 794, 832 hedder det 
kun Hedninger; i Irland blive de i Hundreder af Op- 
tegnelser ikke kaldt Andet end Hedninger og Fremmede, 
først ved 836 — 840 opkommer der geografiske Beteg- 
nelser. I Spanien kaldes de i det 9de Aarh. kun Madsjus ; 
Araberen Al Katib, der kaldte dem „Rus", skrev først 
henved 900. Dette Forhold er meget naturligt. Disse 



^) OptegnelserDe fra Wessex høre i det Hele ikke til den op- 
rindelige Stamme, se Grubitz, Untersuchung iiber die angeU 
sachsischen Annalen. S. 16, 34. 

2 



13 „Hæredaland^. 

Hedninger, der dukkede op af Havet, gav sig ikke i 
Snak, men slog, og de forsvandt lige saa hurtigt som 
de kom, hvorledes skulde de da kunne give de Kristne 
Underretning om hvor de havde hjemme. Saaledes er 
det i det foreliggende Tilfælde ikke sandsynligt, at 
Fogeden og hans Følge, som ikke vidste, med hvem de 
havde at gjl^re og som bleve dræbte af dem, skulde have 
faaet Tid til at erfare, at de kom fra det miserkelige 
Hæredaland. 

Allerværst er dog min Indvending mod dette Hæreda* 
land. Det ligner for det Første ikke ret noget nordisk 
geografisk Navn. At ville fortolke det som Hordaland 
i Norge maa dernæst vække den højeste Grad af Be- 
tænkelighed. Det vilde dog være altfor besynderligt, 
at netop den første Gang nogen evropæisk 
Annal fortæller om Vikingeindfald, det da 
skal være Skibe fra en nordlig norsk Pi-ovins, 
Skibe fra Bergenskanten, som halvandet hun- 
drede Mile Syd paa gjøre Indfald paa Eng- 
lands sydlige Kyst helt inde i Kanalen. Det er 
muligt, men i højeste Grad usandsynligt. — Dernæst 
giver Kildens egen Textforhold Anledning til en hel 
Række Indvendinger. 

Ordene „of Hæredalande'' findes for det Første 
ingenlunde i alle Haandskrifter. Thorpes Udgave af 
Anglo-Saxon Chronicle meddeler os 6 forskjellige Texter, 
hvoraf imidlertid kun 3 have Ordene „of Hæredalande", 
skjøndt de i øvrigt have samme Beretning. Dernæst er 
det bekjendt, at Anglo-Saxon Chronicle har været Grund- 
lag for en hel Række af latinske Krønikeskrivere, der 
have gjentaget dens Ord, som de stode, og dertil knyttet 
de Oplysninger, som de i Følge Traditionen hos deres 
Stand eller deres Provins maatte besidde, men saare 
sjældent have de udeladt noget af det, som Krøniken 
indeholdt! Efterse vi nu disse Kilder, da finde vi ganske 



„Hæredaland"*. 19 

rigtigt, at Æthelwerd, Florentius af Wor cester, Henrik 
af Huntingdon, Mathæus af Westminster, . Wallingford, 
Ricard af Cirecester, Bartholomæus Cotton og endelig 
den franske Kimkrønike af GefiErei Gaimar, alle have 
Beretningen om dette samme Indfald, men ikke een 
af dem om Hæredaland (ligesom heller ingen af dem 
taler om Nordmanni ^), men omDani). Dette ubekj endte 
Land er med andre Ord aldeles svundet ud af den 
engelske Historieskrivning, hvad der er fprbavsende, da 
enhver af disse Krønikeforfattere med Glæde vilde have 
anført en saadan geografisk Optegnelse, om den fandtes. 

Hermed tror jeg at have gjort dette Kildested saa 
mistænkeligt, at der ikke ret vel kan være Tale om at 
ønske det bevaret i den Form, hvori det foreligger. 
Mange forskjellige Forhold have Skridt for Skridt baaret 
os hen mod det ene nødvendige — en Textrettelse. 

Denne ligger nu vist ikke fjærn. Her maa i Stedet 
for „of hæreSalande" læses „oferhærian l)æt land"; det 
vil sige, man bør indskyde i denne Sætning det, som 
mangler, nemlig hvad det var Vikingerne kom at gjøre 
første Gang ; de kom for at hærge Landet. Naar de 
almindeUge Forkortelser tænkes ved , er Rettelsen ikke 
stor, og „oferhærian** findes oftere brugt i den angel- 



*) Dog maa bemærkes , at de saakaldte Assers Aonaler (hos 
Gale, Scriptores) have ved 789: et eo etiåm tempore primum 
5 naves^ormaDnorum [id estDanorum] appHcueruDt in insula 
quæ dicitur Portland. At her wNormanni" er brugt, staar i 
Forbindelse med, at disse Annaler, der skrive sig fra en 
meget sen Tid, i højeste Grad beskjæftige sig med og omtale 
Normanner paa Fastlandet. At Skibene landede ved Portland, 
anser jeg ikke for nogen paalideiig Oplysning, fordi Annalisten 
omtrent ndfn at gjætte fejl kunde lade dem aniløbe dette 
Yderpunkt af Dorsetshire, men især fordi denne Notits har 
en saare mistænkelig Lighed med følgende fra A.-S. Cbron. 
982: comon upp on Dorsætom 5 scypu vicinga and hergodon 
on Portlande. 

2* 



20 VikiDgernes Hjemstavn. 

saksiske Krønike ^) ; Hr. Professor Stephens har vel- 
villigen givet« mig Bekræftelse paa, at den foreslaaede 
Læsning frembyder godt Angelsaksisk. At denne Text- 
rettelse er den rigtige, forekommer mig endelig bevist 
derved, at Henrik af Huntingdon i det ovenanførte 
Kildested siger: His autem diebus venerunt . . . Daci 
prædationis causa. Altsaa gj engiver Henrik Stedet 
netop som jeg har foresJaaet Texten rettet, og hermed 
maa vel denne Tydning staa fast, og vi ville kunne 
slippe for al unyttig Leden paa Landkaart efter dette 
fundne og forsvundne Hæredaland, som en uheldig Af- 
skriver i længst forsvundne Dage har bebyrdet For- 
skerne med. 

De andre ovenangivne Kildesteder give os ingen 
direkte Oplysning om Vikingernes Hjemstavn. „The 
Gwentian Chronicle"^) siger ganske vist, at de vare 
sorte Hedninger, som kom fra Danmark, men om dette 
end viser, at Krønikeskriveren vidste, at det især vare 
Danske, der i det 9de Aarh. hærgede England og Wales 
(saaledes som ogsaa andre keltiske Krøniker angive), ^ 
tør Stedet vel næppe paaberaabes her, netop fordi, som 
jeg nylig paaviste, de ældste Optegnelser ikke give 
Vikingerne geografiske Betegnelser. — Prof. Gustav 
Storm dvæler i sin Fremstilling af de ældste. Togter 
vidtløftigt ved det saakaldte „vita S. Findani" som 
Bevis for at Piraterne 794 vare Norske og at de kom 
over Orkneyøerne. Dette skyldes imidlertid kun en 
Fejltagelse, grundet paa at Storm ikke har kjendt den 
nyeste Udgave af denne Kilde eller de Oplysninger om 



*) Jfr. A.-S. ChroD. 671. 832, 865. Rettelsen moa i alt Fald 

gaa i denne Retning, men mulig kan en endnu bedre findes. 

Til Vejledning hidsættes, at ^forhærian'' findes ved 686, 887; 

„hæt)ena manra hcrgune" ved 793, „on hergead foron" ved 

911, 915. 
') The war of the Gaedhil. S. XXXIIl. 



Vikingetogenes Retning. 21 

St. Findan, som i øvrigt ere givne ikke saa faa Steder ^). 
St. Findan døde først ved Tiden 878, og Begivenheden 
forefaldt !et halvt Hundrede Aar efter det nævnte Togt, 
Endelig burde dette saa „fabelagtige*' ^) Vita være bleven 
spurgt med langt større Forsigtighed^). 

Man har nu ment ogsaa ad andre mere indirekte 
Veje at kunne skaffe sig Oplysning om Vikingernes 
Hjem. 

Her bør da nævnes det Forsøg til en Løsning, som 
er fremsat af Professor Storm, i det han har „opfrisket 
en Hypothese om Vikingetogenes Retning og Udgangs- 
punkter*', som han mener jeg har havt Uret i at overse 
eller ikke at opponere imod, hvis jeg ikke anerkj endte 
den. „Selve Naturen har anvist Nordmænd og Daner 
forskjellige Veje til deres Vesterviking. Næppe 35 Mil 
i Vest for Bergen ligger Shetlandsøerne ; fra deres Syd- 
punkt kan man se over til den temmelig høje Fairhill 
og derfra over til North Ronaldsay, den nordligste af 
Orkneyøeme. For Nordmændene paa Vestlandet — Firda- 
fylke, Sogn, Hordaland og Rogaland — skulde der ikke 
stort mere end ét Døgns heldig Sejlads for at naa over 
til de skotske Øer; naar de her havde taget fast Sta- 
tion, kunde de følge Kysten Syd over ei\ten langs Skot- 
lands Østkyst til England eller langs dets Vestkyst til 
Irland. Her maa man altsaa vente at finde Nord- 
mændenes (Vestlændingemes) ældste Søvej, og her maatte 



') Van der Meer, manuser. Rhenaag. I. 50, 52; Mone, Quellen- 
sammluDg der badischen Landesgescbichte I. 54 ff. ; Watten- 
bach, Geschichtsqaellen (4te Aafl.) I. 235. 

'^) Wattenbachs Ord. 

^) Storm siger, at denne Beretning aldrig bar været benyttet af 
nordiske Historieskrivere før af ham, hvad der er ganske 
urigtigt, se den udførlige Fortælling hos Suhm, Historie af 
Danmark I. 582 — 584 (endog med Tvivl om Aarstallet) og 
hos Gjessing, Annaler for N. Oldk. 1862, 81—82. 



22 Vikiogetogenes Retning. 

man søge deres Spor. De Danske har Naturen derimod 
afvist en anden Vej : selv om man antager, hvad der er 
sandsynligt, at Limfjorden i det 9de Aarhundrede var 
aaben mod Vest, kunde man ikke vente, at Danerne 
(Jyderne) skulde søge over den 70 Mil brede Nordsø til 
England, især naar man erindret, at deres Tog lejligheds- 
vis allerede før var gaaet til Frisland og den brittiske 
Kanal; for de danske Vikinger var den naturlige Søvej 
at følge langs Kysterne af Saksland, Frisland og Frank- 
rige, hvorfra de bagefter vilde naa til England og selve 
Atlanterhavet." 

Naar man med disse geografiske Forhold for Øje 
^gjennemlæser de sydlige Landes Krøniker, vil man 
finde dette Forhold fuldstændigt stadfæstet; man vil se, 
at de første Vikinger udgik fra det vestlige Norge til ' 
de nordlige Dele af <ie brittiske Øer, at de først lidt 
efter lidt og i smaa Skarer vovede sig Syd over, og 
man vil lidt senere se de danske Vikinger Skridt for 
Skridt nærme sig Frankerrigets Grænser, naa over til 
England og saa endelig i Irland støde sammen med 
sine nordlige Frænder." 

At de geografiske Forhold ere som ovenfor beskrevet, 
vil Ingen falde paa at nægte, og det er jo ogsaa disse, 
som have bevirket, at de Norske have spillet en saadan 
Hovedrolle paa Irland. Naar Storm nu heraf vil udlede 
to Ting, nemlig dels, at nordnorske Mænd skulde haVe 
givet de Danske Ideen til det syndige Vikingeliv og 
oplært dem deri, og dernæst, at de første Vikinger 
skulde være komne til England, Irland og Gallien over 
Nordhavet og ikke gjennem Nordsøen og Kanalen — 
saa vil jeg bestemt bestride det. 

Den af Storm fremsatte Undérsøgelsesvej kan maaske 
benyttes — - i alt Fald hvis andre bedre Maader mangle — , 
men jeg maa atrax gjøre opmærksom paa, at den har 
sine store Misligheder. Saaledes er det for det Første 



Vikingetogenes Retning. 23 

klart, at man maa følge Vikingetogefies Gang med den 
største Nøjagtighed og Konsekvents. Skal det, at et 
nordligt Punkt plyndres før et sydligt, bevise, at Vikin- 
gerne kom fra Nord, saa maa dette gjselde overalt, og 
vi komme rent ud paa Hængebund, naar Storm f. £x. 
» fortolker Optegnelsen af 798 om at Vikingerne overfalde 
Man og derpaa tage Bytte paa Søen mellem Irland 
og Skotland saaledes, at det ved det sidste „antydes, 
at de vare paa Hjemvejen" (o: til Norge). Paa den 
Maade vilde man ved eti lille Smule Behændighed 
kunne faa et „vi ere fra Norge" ud af hvert Eildested. 
Naturligvis ere Vikingerne i Følge den af Storm valgte 
Methode i dette Tilfælde komne fra Danmark. 

Den anden store Vanskelighed ved denne Under- 
søgelsesmaade er den, at vi Intet som helst vide om 
Nordboernes ældste Forhold til Beboerne af Skotland 
og de nærliggende Øer. Naar undtages nogle Berøringer 
med Angelsakserne, er det, som vi vide, pm Skotternes 
Historie før 800, saa forsvindende lidt, og der er næppe 
noget Land i det vestlige Evropa, hvis Historie er saa 
taageindhyllet som dette. Paa Skotlands Kyst sidder 
Historiens Gudinde tavs, og paa alle vore Spørgsmaal 
ryster hun kun paa Hovedet og svarer: „jeg véd Intet.*' 

Endelig er der. en trédie Vanskelighed, som ud- 
mærker denne Vej, at vi nemlig maa vise os fuldstændig 
godtroende lige over for Kilderne og stole paa, at de 
angive Plyndringernes rette Rækkefølge. Jeg har oven- 
for (med Storm) fulgt Ulsterannalerne og de fire Mtestres 
Fremstilling af Togternes Retning; the War of the 
Gaedhil, der ingenlunde er en slet Kilde, har dem flere 
Steder i en anden Orden. 

For Englands Vedkommende stiller det sig nu saa- 
ledes, at 793 Lindisfarne ved Skotlandsgrænsen , 794 
WQarmouth sydligere ved Sutherland og endelig i et 
okjéndt Aar Dorsetshire paa den engelske Sydkyst ved 



24 Vikingetogenes Retning. 

Kanalen led under Vikingeanfald. Jeg henstiller til Enhver 
deraf at drage Slutninger om Vikingernes Hjemland; at 
der fra disse Punkter skulde kunne trækkes Linier, der 
snarere pege hen paa det nordenfjeldske Norge end 
paa Danmark-Sydnorge kan dog vel Ingen for Alvor 
mene. Naar det er vitterligt — som det om lidt skal 
vises — , at Danske alt da gik i fast Sejlads ^il de flan- 
derske Lande, kan jeg ikke indse, at Lindisfarne ligger 
Qærnere fra denne Route end fra en Route langs Skot- 
lands Kyst. — At Alkuin opfattede de Vikinger, som 
overfaldt Lindisfarne, som Danske, det synes at fremgås 
af, at han tilbyder Angelsakserne at andrage hos Karl 
den Store om, at de fangne Drenge atter maa blive 
udløste fra Hedningerne O ; han forudsætter altsaa , at 
det var de samme Hedninger som dem, med hvilke Karl 
ellers havde saa mange Forhandlinger, — og ikke et 
j^ærnt Folk fra det høje Norden. 

Paa Irland brændes 795 Rechru — som Storm uden 
videre gjør til Rathlin udenfor Nordostspidsen af Irland, 
skjønt dette dog er meget omtvistet, i det der fandtes 
et Rechru inu Lambey; ikke langt fra Dublin, paa 
hvilken der ogsaa var en Kirke, grundlagt af St. Co- 
lumba, og Helligdomme^). Hvad der har ladet mig 
bestemt foretrække den sidste Stedangivelse, er den 
Omstændighed, at vi véd, at Vikingerne samtidigt plyn- 
drede paa den lige over for liggende Kyst af Sydwales. 
The Ghventian Chronicle siger nemlig, at Hedningerne 
795 for første Gang plyndrede England, derpaa hærgede 
de Glamorganshire, og dræbte Mange; tilsidst fik Kym- 
rerne dog Overhaand over dem og drev dem i Havet, 

*) Mon. Alcaioiana Nr. 24. 

') Se om dette Spørgsmaal Reeves Adamnan S. 164 n. ; O'DoDovan, 
Four Masterd 1038; Archdall, MonasticoD Hibernicum edited 
by Moran. 1.21; Todd, wai" of the Gaedhir XXXII; Skene, 
(ieltic Scotland II. 487. 



Vikingetogenes Retoiog. 25 

men derpaa gik de til Irland og plyndrede Rechru og 
andre Steder. Denne Beretning bekræftes af Annales 
Gambriæ ^). 

Fra Anfald paa det sydlige England ere de altsaa 
gaaede ind i det irske Hav , hvor de have plyndret løs 
baade paa Øst* og Vestkysten. Kilderne sige saaledes 
netop lige mod Storms Fremstilling, at Anfaldene ske 
fra Syd mod Nord. 798 plyndres Man først og der- 
paa længere mod Nord ved Skotlandskysten. 802 
brænde de endog saa højt oppe som Jona og derpaa 
gaar det i de følgende Togter mod Vest til de næsten 
have omgaaet hele Øen. Altsaa ere Vikingerne gaaede 
op gjennem det irske Hav og bøje. derpaa mod Vest og 
Syd ned om Irlands Kyst — hvad der navnlig vil blive 
tydeligt, naar vi tænke os alle disse Hærgninger fore- 
tagne i samme Aar; Togtet tegner sig da af sig tfelv; 
Vikingerne ere komne ind gjennem Kanalen, gaa gjen- 
nem det irske Hav og derpaa i en Bøjning Nord om 
Øen Syd paa. Vi véd jo desuden, at der netop i disse 
Aar blev plyndret paa Akvitaniens Kyst, inde i den 



^) Storm har aldeles ikke set dette Togts Begyndelse og maa 
have overset Aonales Cambriæ. Om „the gwentian chronicle^ 
siger han : „hvad en senere walisisk Krønike fra .l?de Aarh. 
fortæller, vis.er sig at være aldeles upaalideligt, thi i 795 
hærgede ingen „Uedninger"* i England^; dertil skal bemærkes, 
at saa godt som alle irske eller walisiske Kilder kun fore* 
ligge i nyere Former, at Aarstallene i disse næsten altid 
maa, efter bestemte Regler, flyttes noget frem eller tilbage^ 
at Prof. Storm ikke kan vide, at England ikke blev hærget 
795, da Optegnelsen fra 787 meget vel kan angaa dette Aar 
(jfr. 'foran), og endelig, at en saa bestemt Efterretning som 
den ovenfor omtalte umuligt turde forkastes, selv om den 
fandtes i en noget sen Kilde. Prof. Storm tager det da heller 
ingenlande' saa strængt, naar det gjælder om at bevise en af 
hans egne Sætninger; i Norsk hist. Tidsskrift I S. 413 paa- 
beraaber han sig som Kilde Ann. Inisfallenses ex Codice 
Dnbliniense, et slet Koinpilationsarbejde fra A. D. 1765. 



^6 Nordens ældste Forbindelser med Yestevropa. 

engelske Kanal og paaFrisland, for ej at tale om Eng- 
lands Østkyst M. — Dette maa være disse Kildesteders 
rette Forstaaelse, naar man vil følge den af Storm 
angivne Vej. 

Hermed forlade vi Slutningerne af Vikingeanfaldenes 
Retning. Vi skulle kun tilføje, at da Angrebene be- 
gyndte paa ny, ske de mod Irlands Syd- og Østside, 
at Nordkysten lades temmelig urørt og at Gonnaught 
yderst sjældent i hele Vikingetiden fik Besøg af Vi- 
kinger. — Vi skulle endelig minde om, at naar Einhard 
fortæller om „Normannernes" Nederlag paa Irland 812, 
da vidner baade hans Glæde derover og hans egen 
Udtalelse om, at han ved Normanner forstaar enten 
Danske ellei* Svenske, at han tænker paa den Nation, 
me5 hvilken hans Konge ligger i stadig Krig *).. — 

Det var dog maaske muligt ogsaa paa en anden 
Maade at udpege, ad hvilke Veje de første Normanner 
ere komne til Landene i Vest. Det Spørgsmaal paa- 
trænger sig uvilkaarligt og forlanger et Svar : hvor træ£Pe 
vi Nordens ældste Forbindelser med Vesten; hvor have 
de Veje gaaet, der have tilført Normannerne den be- 
tydelige Grad af Kultur, som de vitterligt vare i Be- 
siddelse af. 



^) Jfr. foran samuyita Caroli c. 17: Nortmanni Gallicnm litiis 
atque Germanicum assidua infestatione vastabant. 

*) I Nyt Dorsk Tidsskrift I. 149 ff. hævdede Storm bestemt, at 
Dani i de frankiske Annaler indbefattede ogsaa Norske og at 
jeg havde stor Uret i min Antagelse, at det var Danske. alene. 
Et halvt Aar efter udtalte Storm, nden at omtale sin tidligere 
afvigende Mening, (Norsk historisk Tidsskrift II R. I. 411): 
r,\ de frankiske Annaler fra 9de Aarh. tro vi næppe der skal 
kunne paavises noget Sted, hvor ^Dani^ bruges som skandina- 
visk Fællesbetegnelse ligesom „Normaani^/' Hvorledes Storm 
n u vil faa Norske med paa hint Irlandstogt, véd jeg ikke, da 
Enbardi Fuldensis Annales 812 have: classis Danorum 
Hiberniam aggressa. 



Nordboer i RhinlaDdene. 27 

Her synes da Meget at pege hen paa Saksland og 
Frisland som de Lande, over hvilke den evropæiske 
Kultur føres op i Norden. 

Det tør næsten siges, at der alt ved vor historiske 
Tids Morgen var som en begyndende Udvandring til 
Frisland og var forberedt en Erobring af dette Land. 

Saaledes er. det jo bekjendt, at de Danskes Konge 
Harald ved sin Daab blev forlenet med Rustringen ved 
Yahdebugten for at han kunde trække sig tilbage dertil, 
om han blev foruroliget i sit Rige. Han blev nødt til 
at søge ned til dette Tilflugtsted og fik senere Dursted 
i Forlening, tilsidst af Lothar Walcheren. Men allerede 
paa et tidligere Tidspunkt synes Danske at have Be- 
siddelser ved Rhinen. Vi véd, at i Aaret 807 en dansk 
Høvding Halvdan kom til Kejser Karl med en stor Skare 
og hyldede ham. Hans senere Skæbne er ukjendt, men 
30 Aar efter dræbe Normannerne paa Walcheren en 
dansk Høvding Hemming, Halvdans Søn ; det er vel ikke 
urimeligt at anse disse for Fader og Søn^). Ja endnu 
længere op ad Rhinlandene kunne vi forfølge de Danskes 
Spor. Saaledes er det Eneste, som historisk sikkert 
vides om Holger Danske, den Kriger hos Karl den 
Store, der skulde blive en saa berømt Sagnfigur, en 
Notits, der findes fra Martinsklostret ved Køln, at han 
med Kejser Karls Hjælp skal have gjenopført dette 
Kloster 2). 

Hvad der drog Nordboerne ned til Rhinlandene var 
for det Første Handelen og dernæst Kristendom- 
men. Frisland og Flandern udmærkede sig da ved en 
ganske betydelig Industridrift, især Klædefabrikation, og 
selv paa de arabiske Markeder vare frisiske Stofifer 



*) I'ertz I. 263, 36h; II. 604. Jfr. min Indledning S. 116. 
'-*) P. G. Thorsen, Historiske Bestanddele i Sagnet om Holger 
Danske i Yidensk. Sélsk. Oversigter 1865. 



28 Nordboer i Rhinlandene. 

stærkt efterspurgte. De vigtigste Byer her vare Dur- 
sted, der var en Hovedby for den udbredte Hiandel, 
som udgjorde disse Landes Stolthed og deres bedste 
Indtægtskilde, Utrecht og Sluys, fjærnere mod Vest 
tjuentowic ; de stode alle i levende Skibstartsforbindelse 
med England, Frankrig og Spanien. Men de samme 
Stæder vare af stor Betydning for den kristne Tros 
Udbredelse. Saaledes var der i Dursted mange og rige 
Kirker og en talrig Præstestand og i Utrecht en Skole 
for Uddannelse af Kristendomslærere, hvorhen alle, som 
havde Lyst til Missionsvirksomhed, hidstrømmede fra 
de tydske Lande for at uddannes og senere sendes ud 
til Sakserne eller andre hedenske eller halvhedenske 
Folk ^). 

Fra disse samme Khinegne udgik en stærk kristelig 
Paavirkning paa Norden. Saaledes vide vi fra Ansgars 
Levnet, hvorledes i Midten af det 9de Aarh. en svensk 
Kvinde sender sin Datter til. Dursted for at hun ret kan 
lære Kristendommen at kjende, og da den første Kirke 
rejstes i Slesvig, fandtes der alt mange Kristne endog 
blandt Byens fornemme Folk, som vare døbte i Dursted 
eller Hamborg. Ligesaa erklærer en gammel Mand paa 
Tinget i Birka, at paa en tidligere Tid Mange droge 
til Dursted og bleve kristnede, men. nu var der stor 
Vanskelighed derved, da Havet var overfyldt af Vi- 
kinger-). Saaledes kan der anføres ikke faa Exempler 
paa Forbindelser af al Art mellem Norden og de flan- 
derske Lande. „Det er vel mere end sandsynligt, at 
Historien ogsaa her kun har opbevaret enkelte Træk 
af det Billed, som selve Tiden, om vi kunde lære den 
at kjende, som den var, vilde vist os"^). 



O Abel, Karl der Qrosse I« 94. 

'') Anscharii vita c, 7, 17, 21, 25. 

^) Jørgensen, den nordiske Kirkes Grundlæggelse, 81. 



I 



Nordboer i Rhinlandene. 29 

Jeg skal til disse mange Exempler endnu føje ét: 
I et Diplom, som er trykt hos Pertz, Scriptores (11.216) 
efter et Haandskrift, der indeholder de bekj endte An- 
naler fra Xanten, hedder det saaledes: 

Nos his vocitati nominibus Ovo, Addo, Hrodhard, Theod- 
bald, Bern, Knut ab ipso non despici sperantes allata cui 
non nisi quæ dedit conferuntur . . . tradimus ad ecclesiam 
S. Martini quæ constructa est in castello Trajecto in pago 
Instarlaca pro remedio animæ Wihbretti sicut nobis ipse hac (o: ae) 
filius ejus Waldbrehtus ad perficiendum legitime contradiderunt 
quicquid in Ostarbac et in Prast isdem Wihbreht videbatur 
possidere omnique quod sub lege Francorum in eorum erat 
dominio . . Firma et inmobilis hæc traditio semper permaneat 
stipulatione subnixa. Acta est autem hæc traditio pubUce in 
villa Ostarbac 7 Kalend. Januarii anno inc. D. N. I. Christi 
834, ind. 12, regni etiam Hludowici anno 21 coram*te8tibus . . . 

Ved dette Brev overdrage saaledes sex Mænd i 
deres Egenskab af „Salmænd'' ^) og i Overensstemmelse 
med Wibrehts og hans Søns Waldbrehts Ønske til Kirken 
i Utrecht noget Jordegods, som er beliggende i Oster- 
bach ved Rhinen i Nærheden af Arnheim. Uagtet de 
to Navne Bern og Knut ikke have vakt nogen Opmærk- 
somhed i de halvhundrede Aar, der ere gaaede hen 
siden detjte Brev blev trykt paa ny^), saa maa jeg 
bestemt hævde dem som danske. De ere ganske vist 



') Der kan næppe være Tvivl om , at disse Mænd optræde i 
denne Egenskab. „Die Salmannen^ var en Art Mellemmænd, 
til hvem Ejeren oplod Gods, for at dette atter hunde over- 
drages til Åndre, hvorved forskjellige Fordele kande opnaas. 
De benyttedes baade ved Overdragelser inter vivos og ved 
donationes mortis causa. Jfr. Beseler, die Lehre von den 
Erbvertrågen. I. 261-288. 

') Første Gang er det nemlig udgivet hos Eccardus, histor. 
genealog. princip. Saxoniæ superioris c. 19 (men dér urigtigt: 
Beren hunc). 



30 Nordboer i Rhinlaiidene.. ' 

4 

blevne optagne i flere Samlinger af tydske Personnayne, 
men selve disse Samlinger ville fuldkomment overbevise 
os om, at de to Ord staa som fremmede deri og ikke 
ere tydske. Bern forekommer ganske vist i Tydskland, 
men dog ikke meget hyppigt; det tydske efter Bjørnen 
dannede Personnavn hedder Bero, og Berno er snarest 
en senere Tids Forkortelse af Bernhard - hvor imod 
Bern er den stadige Betegnelse for Vikingekonger med 
Navn Bjørn, saa at Sandsynligheden afgjort er for at 
vi have med en Dansk at gjøre. Afgjort er det i hvert 
Fald, at Knut er et dansk Navn og aldeles ikke fore- 
kommer i Tydskland *). 

Disse to Mænd maa altsaa længe før de store 
Vikingetog mod Frisland begynde have været bosiddende 
og levet efter frankisk Lov i Geldern, thi det er under 
Paaberaabelse af frankisk Lov de udføre den Givendes 
Villie. 

Her komme vi nu til et andet Punkt, som gjør 
Brevet mærkeligt. Den Mand, hvis sidste Villie efter- 
kommes *'*), er Wibreht, og det sker i Overensstemmelse 
med hans Søn Waldbrehts Ønske. Denne Wibreht er 
vitterligt nok en Søn af den berømte Sakserhøvding 
Widukind, som Karl den Store betvinger og lader 
døbe; hans Familie besad flere andre Godser i de 
samme Egne. Det er end videre bekjendt, hvorledes 

*) Jeg henviser til Forstemann, Namenbuch^ Steub, die ober- 
deutschen PamiliennanieD , Stark, die KoBennamen der Ger- 
manen. Polt, die PersonennameD ins besondere die Familien- 
namen -~ ligesom ogsaa til Registrene til Pertz, Scriptores; 
naar man nf disse borttager de danske „Bjørn**er, bliver der 
ikke ret mange fierner tilbage, og de synes være dels af 
tvivlsom Nationalitet, deU fra en sen Tid. 

'^) Sandsynligvis er Wibreht død og det er hans Testament de 
fuldføre, men sikkert er dette dog ikke. Wilroans, die Kaiser- 
urkunden der Provinz Westfalen I. 390 antager, at Wibreht 
ikke døde i^v efter 845. 



Vikinger paa Vesterhavet og i Kanalen. 31 

Widokind stadigt søger Ly og Hjælp i Danmark mod 
Karl den Store, og et i øvrigt uhjemlet Sagn siger 
endog, at han skal have været gift med den danske 
Kong Sigfreds Datter. Naar nu disse to danske Mænd 
staa i saa nøje Forhold til Widukinds Søn, at de udføre 
hans juridiske Dispositioner, bringes Tanken uvilkaarligt 
hen paa, at de ogsaa have været knyttede til Faderen 
Widukind; det vil sige, vi komme ogsaa her til vor 
historiske Tids første Dage, til Holger Danskes Sam- 
tidige ^). — 

Det Resultat, hvortil vi saaledes ^ere komne, vil jeg 
nu benytte paa to Maader. 

Det synes da for det Første klart, at naar Han- 
delsskibene stadigt have søgt ned over Nord- 
søen, saa maa Krigerskibene være gaaede 
samme Vej; naar vi altsaa finde Lindisfarne, Wear- 
mouth og Dorchester plyndrede paa de første Togter, 
saa maa det være af Afstikkere fra denne Route. 

Det er tilmed netop alle de berømte Byer og 
Klostre, hvis Ry de kunde have hørt om i Frisland, 
som hjemsøges i Vikingetidens første Periode, saaledes 
Lindisfarne, Quentovic, Jona, Bangor osv. • 

Og vi vide endelig aldeles sikkert, hvorfra det er 
Karl den Store frygter Vikingeanfaldene paa sit Rige. 



*) Om Widukinds Skæbne efter hans Betvingelse haves kun 
meget vage Udsagn, end ikke hansDødsaar er sikkert. Dog 
kjendes hans Søn Wibreht og især dennes Søn Waldbreht, 
der allerede i sin tidligste Ungdom af Faderen var betroet til 
Lothar til Opdragelse. Waldbreht var en meget from Mand, 
som hentede St. Alexanders undergjørende Relikvier fra Ita- 
lien for at hjælpe til Troens Befæstelse mellem sit Folk, 
hvori der endnu fandtes mange Hedninger; han grundlagde 
Klostret Wildeshansen 851. Jfr. nærmere transL S. Alexandri 
c. 4. Pertz II. 676 ff. Langebek, Scriptores II. 38. Abel^ 
Karl der Grosse I. 417. Falcke, Codex tradition. Corb. 202, 
421. Wilmans, Kaiserurkunden 1. c. 



32 Vikinger paa Vesterhavet og i KaDBleD. 

Da han ser Kysternes Hjælpeløshed, bestemmer han i 
Aaret 800, at en Flaade skal udrustes ved det galliske 
Havs Kyster, og han berejser da dUse lige fra Flan- 
dern til Rouen for at ordne og tilse Alt^). Altsaa 
synes det aldeles tydeligt, at den store Indgangsdør, 
som han vil stoppe,, er Strædet ved Caiais. Prof. Storm 
har forstaaet dette Sted helt anderledes. Karl berejser 
„det galliske Havs Kyster og kommer ikke længere 
mod Nord end til Klostret St. Riquier ved Somme; det 
er altsaa ikke fra Nordsøen, men fra Farvandet sønden- 
for Irland og England, at man ventede Angrebene"^). 
Storm maa altsaa tormode, at Karl er kommet fra Vest 
og har taget de akvitanske Kyster, Loireegnens og 
Seinelandets Havne i Øjesyn. Dette er imidlertid en 
fuldkommen Misforstaaelse af Kilden, Einhard. I Midten 
af Marts rejser Karl fra Aachen, og han fejrer Paaske- 
festen i St. Riquier (Paaskedag faldt i Aaret 800 paa 
19. April). I en Maaned kan Karl ikke have foretaget 
nogen saadan lang Rejse langs Atlanterhavet og Kanalen 
og have truffet alle disse Dispositioner. Han maa være 
kommet Øst fra, hvad der ogsaa fremgaar klart deraf, 
at han efter Paaskedagene i St. Riquier fortsætter'^) 



') Einhard 800. Redeunte verno tempore, medio fere Martio rex 
Aqnisgrani digressus liciiQ Oceani Gallici periustraait et in 
ipBO mari, qnod tune peratis Nordmannicis infestiim erat 
classem instituit, præsidia disposuit, pascha in Centulo apud 
s.Richarium celebravit. Inde iterum per litus marls iter agens 
Rotumagum civitatem venit, ibique Sequana amne transmisso 
Turonos ad s. Martinum orationis causa profectus est . . . . 

^) Nyt norsk Tidsskrift I. 159. 

^) Jeg formoder, at Storm har misforstaaet: „inde i te rum per 
litus maris iter agens'^, saaledes at ved iterum skulde være 
sagt, at Kongen „vendte om'^, men det betyder ikke mere end 
at Kongen ,,paa ny^ rejste langs Havet, at han „fortsatte" sin 
Kystroute, jfr. til Sammenligning Einhard ved 780, 784, 790, 
797, 808, hvor en Venden om er betegnet ved et andet særligt 



Vikinger paa Vesterhavet og i Kanalen. 33 

sin Rejse til Roaen, gaar over Seinen og drager til 
Tours; nu først kommer han til disse vestlige Egne, 
og Einhard nævner ikke med et Ord, at Karl i St. 
Riquier „vendte om" eller at han „atter kom" til Rouen 
og de vestlige Steder. Der er saaledes ikke mindste 
Tvivl om, at Karl er kommet fra Øst, og at de Flaade- 
stationer, som han har indrettet, have været red de 
ilanderske og østfranske Kyster; begge Dele maatte jo 
hedde „litus gallicum". 

Vi véd desuden, at det netop er paa disse Kyster, 
at 'Karl vil have sin Flaade liggende. Einhard fortæller, 
at Kejseren 811 drog fra Aachen til Boulogne for at se 
til den Flaade, som han Aaret forinden havde givet 
Befaling til at hygges. Flaaden laa samlet paa denne 
Bys Rhed, og Karl lod et Fyrtaarn gjenopbygge, som 
havde været her fra gamle Dage. Ligesaa tog han i 
Gent en anden Del af Flaaden i Øjesyn, som laa samlet 
i Schelden^). At det først skulde være Kong Godfreds 
Hærtog 810, der skulde have bragt Karl paa Tanke om 
at ogsaa fra Nordsøen Farer kunde vente Riget, er 
fuldkommen urimeligt, naar vi véd, hvorledes baade den 
flanderske Kyst og den engelske Østkyst var hjemsøgt 
af Vikinger — saaledes som foran et vist. 

Denne begyndende Kolonisation af de ilanderske 
Lande vil ogsaa kunne benyttes til Belysning af et 
andet Punkt. 

Man mærker nemlig allerede tidligt i de danske 



Ord foruden „iteram'^, samt Poeta Saxo II. init: Oceani litus 
. . lustrabat . . Inque monasterio . . Richarii celebravit ovans 
solempnia paschæ. Tramitetunc coeptopervenit ad nrbem 
Tnronicam. 
^) I øvrigt sargede Karl naturligvis ogsaa for lignende Udrust- 
ning i de andre Floder som Rhone, Garonne osv., jfr. de 
mindre bestemte Udtalelser i Vita Hludouici Imper. c. 15, 
Vita Caroli c. 17. Benedicli chronicon. Pertz III. 708. 



34 Vikingetog til Irland (820-836). 

Kongers Paastande, at de føle, at de alt have fast Fod 
paa de frankiske Kyster. Man skulde have ventet, at 
en saa vældig Magt som det af Karl den Store stiftede 
Rige skulde betage de Danske al Tanke om Trods eg- 
alt Haab om netop at gjøre mere end Modstand. Men 
nej; Kong Godfred tager ikke i Betænkning at erklære 
Kejseren Krig og truer med at ville trænge frem med 
sin Hær til hans Palads i Aachen^). Ligesaa maa det 
betragtes som mere end et Mundsvejr, naar Horik 
sender Bud til Kejser Ludvig, at han skal afstaa ham 
Abodriter og Friser. . Naar man véd, hvor stort et Til- 
hold Vikingerne havde hos Beboerne af de frankiske 
Kystegne , er det rimeligere at opfatte dem som For- 
dringer, der naturligt udsprang hos en Konge, som saa^ 
hvilke umaadelige Krigerskarer Landet kunde raade 
over , og som følte , at Danskerne alt havde gjort de 
første Skridt ind paa frankisk Grund. 



///. rikin^eiégene efter 6W. 

820 løb 13 Vikingeskibe ud fra Normannia^); de 
forsøgte først at plyndre paa Flanderns Strande , men 
bleve slaaede tilbage af Kystvogterne uden at have 
udrettet Andet end at brænde nogle elendige Hytter 
og røve nogle Stykker Kvæg. Ved Seinemundingen 
gjorde de et åndet Forsøg, men bleve ogsaa her fordrevne 
af'Kystens Forsvarere, som dræbte fem af dem. Endelig 
fik de Held paa Akvitaniens Kyst, hvor Flækken Bun- 



^) £inharti vita Caroli c. XIV. Godofridaø adeo vana spe 
inflatas erat at sibi totius Germaniæ promitteret potestatem. 
Frisiam qaoqoe et Saxoniam haud aliter atqae snas provln- 
cias æstimabat. Jam Abodritos viciuos suoa in aaam ditionem 
red^gerat etc. 

^) Einhards Betegnelse for Dania; Storm: danske Vikinger. 



Yikangetog til Irland (820—836). 35 

dium ^) blev aldeles gjennemplyadret, og de kunde vende 
hjem med rigt Bytte. Formodentligt er det de samme 
Vikinger, der plyndre to Øer i Vexford Havn paa Syd- 
spidsen af Irland og aflægge et Besøg paa Halvøea 
Howth ved Dublin, hvorfra dé føre en stor Del Kvinder 
bort som Fanger^). Aaret efter tage Vikingerne Bytte 
ved Cork^). 828 løbe de i Land paa den lille bare 
Klippeø ved Forbjergene paa Irlands Sydvestkyst, der 
var opkaldt efter Ærkeenglen Michael (Skellig Michael), 
saaledes somsaa mange andre af slige Klippeøer trindt 
om i Evropa, der staa ligesom en fremskudt Forpost i 
Havet. Her levede Pilgrimen Edgall, og Vikingerne 
have aabenbart været saare forundrede over at Nogen 
kunde vælge en slig Plet til at leve paa; han blev taget 
med som Fange, men døde senere af Hunger og Tørst 
mellem deres Hænder^). Samme Aar komme Vikingerne 
saa langt Nord paa som til Bangor (ved Belfastbugten), 
St. Comhgalls berømte Kloster og Højskole , der blev 
ødelagt. Helgenens Skrin sønderbrudt og Benene kastede 
ud; Stedets Bisp og mange Klærker dræbtes^). 824 
plyndre de Jona og dræbe Blaithmac, hvis Liv og Død 
snart efter blev besunget i et Digt af Walafrid Strabo. 
Blaithmac var af kongelig Herkomst og havde havt en 
brændende Lyst til at gaa som Gejstlig til fremmede 
Lande , men var bleven holdt tilbage af Venner og 
Slægt, og han drog da til Jona for at tjene den Gud, 



') Maaske Bouin Syd for Loiremnndingen. 

2) A. Ulton. 820. F. M. 819 (Cqnchobars 2det Aar = 820). 
Selv om min Bestemmelse af Aaret maatte være urigtig , er 
det givet, at netop i disse Aar Punkter paa Irlands Sydkyst 
hærges, og Vikingerne maa vel altsaa være kdmne igjennem 
Kanalen, som paa Togtet 820. 

3) F. M. 820. 

^) A. Ulton. 825; Gaedhii 7,323; XXXVIII. A. Inisfallenses 812. 
^) F. M. 822. Gaedhii 7. 

3* 



36 Vikingetog til Irland (8i0--836). 

som det ene var hans Ha at tækkes, og for om muligt 
at vinde Martyrkronen paa dette for Vikingernes Ind- 
iald saa udsatte Sted. Her havde han ikke været længe 
før enFlaade af ,, danske^' Vikinger nærmede sig. Mange 
toge Flugten og skjulte sig,' men Intet kunde være Blaith- 
mac kjærere end at se sigsitMaal saa nær. Han over- 
talte nogle Faa til at blive med sig og ventede foran 
Alteret, syngende Messen, paa hvad der maatte komme. 
„De Danske" kom nu styrtende ind i Kirken, og da de 
saa, at Helligdommen og Kostbarhederne vare tagne 
bort, greb de dein fromme Mand og vilde tvinge ham 
til at sige sig, hvor Skatten laa skjult. Da han stand- 
haftigt nægtede at røbe det, faldt han for deres Sværd ^). 
Samme Aar hærge Vikingerne flere Steder i Down og 
slaa Ossorymændene, 826 plyndre de Lusca i Grevskabet 
Dublin og Keenaght i Ulster, men „de Fremmede slaas 
Nordøst efter"*); endelig hjemsøge deDunlaighen i det 
sydvestlige Irland. 827 gjælder det Leinster og Ulster, 
og disse Plyndringer gjentage sig i fem, sex Aar; en 
Flaade gaar saa nordlig som til Londonderry, en anden 
saa langt vestlig som til Grevskabet Limerick, men 
Togterne ere dog hyppigst til de ved det irske* Havs 
store Midtvig liggende Kystlandskaber : Wicklow, Dublin, 
Meath, Louth og Down. 

Man mærker nu efterhaanden en Forandring i Tog- 
ternes Karakter. Vikingerne have begyndt at tage fast 
Stade paa Øen og plyndre ogsaa ved Midvintertid. 
Saaledes hærge de Clonmore Juleaften 835, og vi høre 
paa samme Tid om „de Fremmede fra Inbher Dea", 
altsaa de Vikinger, som havde slaaet sig ned ved Mun- 



') Acta Sanctorum Bolland. 19 Januar. 

*-') Eller wde plyndre de Engelske Nordøst efter"; Ordene tvivl- 
somme se P. M. S. 440; A. Ulton 826. 



Vikingetog til Irl%nd 836. 37 

dingen af Floden Dea (Vartry) ved Wicklow paa Leinster- 
kysten ^). 

Saaledes syne$ Alt forberedt til Landets 
grundige Betvingelse. Vikinger sværmede om- 
kring den store ind ad alle Fjordmundinger^ og 
Landets Geografi synes dem vel bekjendt. Der mang- 
lede hidtil kun Enhed i Bevægelserne og forøget 
Styrke. Begge disse Dele naaedes i 836, der i det 
Hele betegner en ny Tid. 

Der kommer da 60 Skibe sejlende op ad Boyne- 
floden og en lige saa storFlaade paaLifféy ved Dublin; 
Mandskabet springer af Skibene og hærger løs paa de 
frugtbare Egne mellem disse to Floder. Derpaa drage 
Krigerne i nordlig og vestlig Retning og kæmpe snart 
der, snart her, stundom slagne, som da deres Høvding 
Saxulf maatte bukke under, men som oftest sejrrige og 
navnlig ustandselige efter at have vundet et Slag i det 
nordlige Meath. Nu ligger Vejen dem aaben til den 
store Dobbeltsø, Lough Erne, Landskaberne om den 
bekriges og Kirkerne brændes, saaledes Clones og Deve- 
nish, ja helt op til Assaroe ved Nordkysten og Belly- 
shannon naa deres Krigere frem. Samtidigt kæmpes 
der paa helt andre Punkter, saaledes brænde de paa 
Iniscaelltra eller „Kirkeøen^ i Lough Derg, som den 
hed paa Grund af sine mange kirkelige Bygninger og 
Stiftelser, hvortil talrige Pilgrimme søgte ^). Iniscattery, 
den smukke lille i Shannonmun^ngen, som havde 11 
Kirker, og hvor ingen Kvinde vovede at lande før Nord- 
boernes Ankomst^), er vist ogsaa bleven hjemsøgt paa 
dette Togt. Derimod vinde Irerne en Sejr over de 



«) F. M. 835. Ann. Ult. 835. 

') Archdall, Monasticon Hibernicum I. 77. 

3> Archdall I. 80. 



38 Vikinger paa Noirmoatiers. 

Fremmede sydligt i Grevskabet Limerick. Da blev 
ogsaa Dublin for første Gang taget af de Fremmede ^). 

Man mærker kort sagt, at Irland nu er overfyldt 
med Vikinger og at de handle efter fælles Plan. Der 
er næppe Tvivl om, at Norge da sendte mange Krigere 
derned; tilmed véd jo den norske Tradition, at den 
første Konge paa Irland Tnrgesius var fra Norge ^). 

Vi skalle nu undersøge om disse Pirater, der om- 
sværmede Irland, paa deres Togter ogsaa strøjfede 
andre Lande. 

Vi saa, at i Aaret 820 en Flaade løb nd fra Dan- 
mark og n'aaede helt hen til Irland og Akvitanieu. 
Vi skulle nu vende Blikket mod dette sidste Landskab 
for at se om det oftere hjemsøgtes, og Kilderne vise os 
da, at man var urolig i Loireegnen over Vikingernes 
Nærhed. Ved Loires Munding ligger Øen Noirmoutiers, 
der kun er skilt fra Fastlandet ved en Havarm, som 
ved Ebbetid let lader sig passere: her var et gammelt 
anset Kloster, hvor den hellige Philiberts Legeme gjemtes. 
Munkene vare ingenlunde glade ved at se Vikingeskibene 
paa Havet og ved af flygtende Irer at høre om de ud- 
strakte Plyndringer. I Aaret 830 gav Ludvig den Fromme 
dem Lov at befæste Klostret^)« Imidlertid føle de sig 
ikke sikre og maa 834 drage bort, efter at have ned- 
gravet den hellige Philiberts Relikvier*). Den 20de 
Avgust 835, netop paa St. Philiberts Dag, kæmpede 
Grev Rainald af Herbauge en blodig Kamp med Nor- 



<) F. M. 836; Oaedhil S. 21; Ulton. 836. 

') Dicail, der skrev 825, siger at de irske Manke paa Færøerne 

havde forladt dem „causa latronum Normannorum^. 
') Boaqaet, Historiens VI. 563. 
^) A. Engolism. 834. Chr. Aquit. 830; dette Aarstal, som findes 

i Aet. Sanct. Ord. S. Bened. Sæc. 4* pars 1 S. 538 og hos 

Ademar III. c. 16, er urigtigt, jfr. Duminler, Oatfr. Reich 

I. 188. 



Yikingetog til England. 39 

manneme paa Noirmoutiers, men Vikingerne sejrede og 
Greven maatte flygte ^). Abbed Helbod havde imidlertid 
begivet sig til Pippin og bedet om hans Hjælp, og da 
man indsaa, at Stedet ikke lod sig forsvare, gav man 
Lov til at Helgenens Ben maatte flyttes til Dée ved 
Grandliensøen i Herbauge (Syd for Nantes), hvor Mun- • 
kene alt en Snes Aar tidligere havde begyndt at sørge 
for at indrette dem en Art Tilflugtssted med Kirke og 
Klosterbygning^). Munkene, som hidtil havde havt et 
Sommerly paa disse Steder,- medens de endnu tilbragte 
Vinteren paa Noirmoutiers, skyndte sig nu en Junidag, 
da Vikingerne vare borte, over paa Øen og opgrov 
Helgenbenene, hvor de laa forvarede, og førte dem 
til Dée^). 

Paa denne Tid begynde Englands Folk ogsaa at 
foruroliges, og Kong Egbert sammenkalder alle sit Lands 
Store, baade Gejstlige og Verdslige, saaledes Kong 
IViglaf af Mercia, Ærkebisperne af York og Derby og 
den som Kongernes Raadgiver ypperUge Sherbomebisp 
Ealhstan. De kom sammen i Maj Maaned 833 i London 
for at raadslaa om „hvad der var at gjøre mod de 
danske Vikinger, som vedholdende plyndrede Englands 
Strande"*). To Aar efter se vi hedenske Mænd lande 



*) ChroD. Aquit. og Ann. Engol. tale blot om en Kamp; Ademar 
III. 16 véd, at Greven flygter; Erroentarias, iransl. S. Phili- 
berti c. 2: 484 Vikinger, men kun 1 Kristen faldt. 

'-^) Ludvig den Frommes Brev af 16de Marts 819 , hvorved Mun- 
kene, der alt* havde bygget et Kloster i Dée (propter incur- 
siones barbarornm qui freqnenter ipsum monasterium depopu- 
lantur . . . norum monasterium ædificasse) faa Ret til at 
-anlægge en Vandledning ove^ Kongevejen. Bouquet VI. 516; 
Sickel, Beitrage sur Diplomatik S. 134. 

^) 8de Juni 836. Robert du Mont, Pertz VIII. 477. A. Utic. 
836 (i le Prevost's Udgave af Qrderic Vital). 

*) Se Brev af 26de Maj 833 Kemble, Codex diplom. Nr. 233. 
Thorpe, Dipl. angl. S. 86: in ciritate Lundonia (ubi omnes 



40 Vikingetog %i\ England. 

paa Shepey ved Themsens Munding og plyndre det. 
836 lander en Flaade paa 35^ Skibe ved Yarmouth i 
Dorsetshire, og Kong Egbert rykkede selv mod de 
„Danske^', der imidlertid sejrede efter at have voldet 
stort Mandefald ^). 

To Aar eft^r kom en stor Søstyrke til Cornwall og 
forenede sig med de keltiske Beboere af dette Land- 
skab. De krigede sammen løs paa Kong Egberts Lande, 
men Kongen rustede sig mod dem og slog Fjenderne 
ved Hengistdun. Egbert var ikke tilfreds hermed, men 
vendte ogsaa Vaabnene mod Walesbeboeme og indtog 
Chester, Gwynedhs Hovedstad; Indbyggerne ydmygedes 
paa mange Maader, blandt Andet ved Ødelæggelse af 
Kong Cadwalhons Broncestatue, ligesom Kongen forbød, 
at en lignende rejstes igjen. Paa Tilskyndelse af sin. 
Hustru Kedburg, som beskyldtes for £|.t være meget ond 
mod Waliserne, befalede han, at Alle, som paa nogen 
Maade stammede fra britisk Blod, skulde under Døds- 
straf drage med alt deres Gods ud af de angelsaksiske 
Riger inden 6 Maaneder^). 840 kæmpede Aldorman 
Wulfheard ved Southampton (Nord for Wight) sejrrigt 
med Mandskabet paa 33 Skibe og nedlagde en stor 
Mængde. De landede ogsaa ved Dorsetshire, hvor Al- 
dorman Æthelhelm kæmpede med dem ved Portland. 
Skjønt Striden i Begyndelsen syntes at gaa de Danske 
imod, beholdt de dog Valpladsen og slog Aldorman'en. 



congregati fuimus pro consiHo capiendo contra DanicoB piratas 
Angliæ littora assidue infestantes). Imidlertid er dette Akt* 
stykkes Ægthed tvivlsom , og A.-S. Chron. omtaler først 
Vikingeindfald 835. 

>) A.-S. Chron. 852, 855. Man maaiFølge Theopolds kritische 
Untersachungen iiber die Qaellen zur angelsachsischen Ge- 
schichte S. bi—bi formode, at A.-S. Chron.'s Tidsregning 

. er i Aarene fra 829—59 tre Aar tilbage for den almindelige. 

*) A.-S. Chron. 855 (=858). Caradoc, S. 26—27. 



Vikingetog til England. 41 

Åaret ^fter stod Kampen i ^Marskegnene'', ogAldorman 
Herebryht med mange Kristne blev slaaet, og samme 
Aar dræbtes Mange i Kampe paa Lindsey^ i Østangel 
og Kent^). 

I Aaret 842 fik en Vikingeflaade ret Lejlighed til 
at vise, hvor forfærdelige disse pludselige krydsende 
Indfald kunde væje. Den løber op ad Themsen og 
plyndrer i London, derpaa sætter den Sejl mod Frank- 
rigs Kyst og styrer lige løs paa den rige Handelsby 
Quentovic ved Udløbet af Floden Canche (Wicquinghem 
nedenfor St. Josse sur Mer). Staden var et af de mest ind- 
bringende Told- og Møntsteder og havde en lignende 
Rolle som Gjennemfartssted fra England til Frankrig 
som den Galais indtager i vore Dage. Det i gammel 
Tid for fredelige Handelsmænd oprejste Fyrtaarn viste 
Normannerne Vej i Nattens Løb, og ved Daggry naaede 
de Havnen. Beboerne fér forfærdede op af deres Søvn, 
og Mange nedhuggedes af de rasende Vikinger, som 
Intet levnede i Byen uden Husene, hvis Ødelæggelse 
endog maatte afkjøbes med Penge. Snart var Flaaden 
atter under Sejl og nu gik Kursen paa ny til Themsens 
Munding, hvor Rochester, derpaa Hanwig og Nordhun- 
wig bleve plyndrede 2). 845 stod der et stort Slag ved 



M A.-S. Chron. 837, 838. Det hedder i A.-S. Chron. ved 840 
(= 843), at Æthelwulf kæmpede med 35 Skibe ved Charmouth 
og at de Danske beholdt Valpladsen. Denne Optegnelse er 
congruenti med Optegnelsen ved 833 (Sted , Skibsantal , Re- 
sultat, Ordlyd ere overensstemmende), saa at samme Notits 
vist urigtigt er bleven indført to Gange. Kun Kongernes 
Navne ere forskjellige, men Æthelwulf kan jo meget godt 
have kæmpet med i sin Faders Hær 7 Aar tidligere. 

') Kilderne til Ovenstaaende ere meget spredte. Om Quentovics 
Betydning se Wenck, frank. Reioh. 117—118* A,-S. Chron. 
har ved 839: mycel wælsliht on Lundenne and on Cantwic 
and OD Hrofeceastre. Dette maa være sket 842, se de saa- 
kaldte Assers Annaler ved 842: apud Lundouiam et item apud 



42 Yikiiigetog til England. 

Parret ved Bristol, hvor Sommersetmændene under Aldor- 
man Eanwulf og .Bisp Ealbstan og Dorsetmænd^ne under 
Aldorman Osric kæmpede sejrrigt mod den danske Hær 
og anrettede stort Blodbad M. — Bisp Ealhstan af Sher- 
borne var i det Hele Hovedmanden i Modstanden mod 
de Danske, og ligesom. han havde været Kong Egberts 
tro Raadgiver, saaledes æggede han stadigt hans Søn 
til et mandigt Forsvar mod Hedningerne. Æthelwulf 
havde mere Lyst til Pilgrimsfarter, men Bispen holdt 
ham tilbage og forestillede ham, at det gjaldt at be- 
kæmpe Fjenden i Tide; han sørgede for at Hæren var 
rustet og kæmpede selv gjentagne Gange heldigt mod 
Vikingerne*). 

Snart efter skulde det komme til alvorlige Kampe 



Qaentowic et rurøum apad HrofeceBtram, og Priidentius 842 
om Overfaldene paa Qaentovic (Steenstrup, IndiedniDg S. 363). 
Fremdeles Nithard IV. c. 3 ^,842): N. Contwig deprædati sunt 
inibique mare trajecto Hamvig et Northannvig similiter de- 
popalati snnt. Den kronologiske Overen sstemmelse mellem 
Kilderne er et af de smakke Resultater, der ere fremkomne 
ved Theopolds fortrinlige Undersøgelser over de angelsaksiske 
Kilder 8. 54. 

^) A.-S. Chron. 845. Prudent. øiger ved 844, at de Danske 
kæmpe i England i et tre Dages 81ag, sejre, dræbe og plyndre 
uhindret. Det maa vel være den ovennævnte Træfning, skjønt 
Udfaldet beskrives anderledes, da A.-S. Chron. ogsaa ved 851 
er et Aar forud for Prudentius, eller ogsaa en Treefning, som 
Mathéeus af Westminster (Flores Hist.) omtaler ved 844, men 
som i øvrigt ikke nævnes andetsteds: rex Nortbanhurobrorum 
Ætbelredus a regno fugatus est, cui Readwlfus successit in 
regnum qui confestim diademate insignitus cam paganis com- 
mixto proelio apud Alnetheleie ipse et consnl Ælfredus ceci- 
derunt cum parte maxima snbditorum. Theopoid (S. 61) lader 
A.-S. Chron. 840 svare til Prndentius 844, men denne For- 
skydning synes mig dog for stor og Notitsen i A.-S. Chron. 
er mistænkelig, s. S. 41 Anm. .1. 

^) Mathæns af Westminster a. 867. Will. Malmesbnry Oeat. pont. 
ed. Hamilton S. 176. 



Vikingetog til England. 43 

i England, i det en af de største Flaader, som hidtil 
havde søgt over Havet, anløb den engelske Kjst. En 
Del af Friserhøvdingen Roriks Flaade søgte 850 over 
til England ^). i et Tal af 350 Skibe landede den tidligt 
paa Aaret i Themsens Munding og indtog Canterbury 
og London med Storm. Kongen af Mercia Beorthwulf 
fik i Hast. Tropper samlet til Stede og Midler skaffet 
til Veje til at føre Krigen; det gik paa hans Gjennem- 
rejse ud over Crowlands Klosters Gods, og hin træge 
Munk, der forfattede Klostrets Historie, kan ikke for- 
staa, at naar det gjælder Landets Forsvar, da bryder 
Nød Love; Kongen gjengav dem ogsaa snart efter det 
Tabte rigeligt^). Men " Hedningerne vare Kongen for 
stærke, og han blev slaaet paa Flugt. Danskerne droge 
derpaa over Themsen til Surrey, hvor Kong Æthelwulf 
og hans Søn Æthelbald mødte dem med den vestsaksiske 
Armé ved Skoven Ockley. Her blev der anrettet et saa 
grueligt Blodbad paa de hedenske Mænd, som man 
ingensinde havde hørt om tidligere. Ogsaa i Vesten 
blev der kæmpet heldigt, i det Devonshiremændene under 
Aldorman Georl kæmpede med en Skare Vikinger ved 
Wicganburh og dræbte et stort Antal. Endelig opsøgte 
Kong Æthelstan, Æthelwulfs Søn, og Aldorman Ealchere 
Vikingerne paa deres eget Element og slog en betydelig 
Styrke ved Sandwich, tog 9 Skibe og jog Resten paa Flugt. 
Disse Sejre vare saa glædelige, at de optegnedes 
mange Steder i den kristne Verden^). Men underligt 



^) Prndentius 850: Pars [Nortmannorum] Britanniam insulam 
' Anglosqne impetentes . . ab eis saperantur. 

') Ingnlph. ed. Pcll. S. II. Kemble, Codex diplom. Nr. 265. 

^) A.-S. Chron. 851. Pradentius 850. Three Fragments 131. 
Kampen fandt vist Sted i Vinteren 850—51, se Kongebrev af 
27 Marts 851 (dog af tvivlsom Ægthed) hos Kemble, Cod. 
diplom. N. 265. Theopold sætter A.-S. Chron. 845, 850 = 
Prudentias 850, 852, hvad der synes nrigtigt af mange Grunde, 
bl. A. fordi Prndentius slet ikke siger, at Flaaden 852 gik 
til England (ad alia divertunt). 



44 VikiDgetog til Frisland. 

er det — og det er et Fænomen, som viser sig ofte i 
disse Tiders Historie — at netop naar Kilderne berette 
om de Kristnes Sejr, da vinde Vikingerne frem paa 
deres Maal og opnaa betydningsfulde Resultater. Det 
var netop i dette Sejrens Aar, at danske Mænd første 
Gang toge Vintersæde paa engelsk Grund, paaThanet^. 
Det første større Vikingetog til Frisland fandt 
Sted i Sommeren eller Efteraaret 834, da en Flaade af 
Danske (classis de Danis) løb til Kysten og plyndrede, 
gik derpaa over Utrecht til Dursted, hvor Indbyggerne 
dels dræbtes, dels toges til Fanger og en Del af Byen 
gik op i Luer ^). Det følgende Aar, netop medens Kejser 
Ludvig i Juni Maaned holdt Rigsdag i Gremieux ved 
Rhonen, fandt et nyt Anfald paa Frisland Sted, og vel 
blev en Del af Hedningerne dræbt, men Dursted under- 
gik dog for anden Gang en frygtelig Plyndring ^). Kejseren 
var rasende over disse Indfald og drog Omsorg for at 
Kysterne vare i god Forsvarsstand. Vel vare Togene 
ikke udgaaede fra den danske Konge, men denne maatte 
dog vente, at Kejseren vilde til Gjengjæld gjøre Angreb 
paa hans Rige, hvorfor han sendte Gesandter til ham 
for at retfærdiggjøre sig. I Sommeren 836 kom imid- 
lertid for tredie Gang Normannerne sejlende til Frisland, 
og udstrakte nu deres Plyndringer vidt. Dursted blev 
naturligvis hjemsøgt, dernæst Witla, i Nærheden af det 
nuværende Briel, og endelig trængte de frem til Ant- 
werpen ; en Tribut blev udskrevet hos Friserne, hvorefter 



^) Lappe^berg siger Shepey, saaledeg som Asser og Florentius 
angive; men vist med Urette^, da Æthelwerd har Thanet, da 
A.-S. Cbron.'s forskjellige Texter ere enige om at sige Tbanet 
og da der først bliver Mening i Chron.'s Optegnelse ved 855 
om at Vikingerne „første Gang^ sade paa Shepey, naar de 
tidligere have overvintret paa Thanet. 

') A. Bertin. Ser. I. 428. A. Xanten II. 226. 

3) A. Fuld. A. Xanten. Prud. 835. 



Vikingetog til Fiisland. 45 

Flaaden vendte hjem. Horiks Gesandter, som da opholdt 
sig i Køln, bleve mistænkte og nedhuggede, og nu sendte 
Kongen paa ny Budfærd til Kejseren med Klage over 
den Vold, der var overgaaet hans Udsendinge og med 
hans Erklæring om, at han ikke havde tilladt disse 
Togter. Kejseren straffede paa detHaardeste dem, som 
havde udøvet Mordet. Ved Vintertid kom der paa ny 
Sendefærd fra Horik, at han havde ladet fange og dræbe 
Hovedmændene for de Skarer, som hatde plyndret^). 

Kejser Ludvig drog nye Foranstaltninger for at 
beskytte de frisiske Kyster mod Danskernes Indfald og 
samlede i Foraaret 837 Tropper for at drage mod Ita- 
lien. Da fandt i Juni Maaned et nyt og grueligt Indfald 
Sted paa Frisland. De landede den 17de Juni paa 
l¥alcheren og angreb uforvarende hans Folk ; den kristne 
Høvding Hemming, Halvdans Søn, blev dræbt (se foran 
S. 27) og ligesaa den frankiske Grev Eggehard ; de toge 
jnange Fanger, navnlig Kvinder, hvorpaa de drog til 
Dursted og krævede Tribut. Kejseren maatte opgive 
Toget og ilede med Tropperne til Nymvegen, hvorpaa 
JN^ormanneme skyndsomst drog tilbage fra Dursted ^). 



') A. Colon. Pertz 1.97. Prudentius 836: missi ejusdem Horich 
venerunt, qaærentes 8 u mm am eorum quos ipse captos ex 
his interfici fecerat qai in nostros fines talia jamdadum moliti 
sont. Simson (Ludwig der Fromme II. 162) forstaar dette 
saaledes, at Horik forlanger ^eigentbiimlicberweise das Wehr- 
geld fttr diejenigen dånischen Seerafiber, welche er batte auf- 
greifen und todten lassen"; dette vilde være højst besynderligt. 
Stedet synes mig korrumperet og maa vist rettes i Overens- 
stemmelse med Prudentius 838: missi Horich venientes pira- 
tårum in nostros fines dudum irruentium maximos a se ob 
imperatoris fidelitatem captos atque interfici jussos retulerunc. 

^) Ved Indfaldene 835 — 37 mister Fuldaklosteret Told i nogle 
Havne og Abbed Raban henvender sig til Judith om Restitu- 
tion, se Epist. Fuld. Nr. 3 i Forschungen z. d. Geschichte, 
, V: Telonea a Normannis ipsis erant erepta : quæ ut restituantar, 
Judith Lndovici conjugem solHcitant per epistolam. 



46 GallieD betrædes. 

Nu sammenkaldte Kejseren en almindelig Porsamling og 
holdt Undersøgelser om hvilke de upaalideUge Forsvarere 
vare. Det viste sig da, at Skylden baade laa i Vrang- 
villighed og i Umuligheden af at kunne forsvare sig, 
men for at kue Frisernes Ulydighed bleve baade Grever 
og Abbeder beordrede paa Post, • og Kejseren bød, at 
en Flaade skulde udrustes, hvormed man da ogsaa i 
Vinterens og næste Foraars Forløb var fuldt beskæftiget ^). 

En Komet, der netop da viste sig paa Himlen, maatte 
med sit truende Flammesværd vække Alle til alvorlige 
Tanker. ,,6ud give,'' skriver en Stjemekyndig til Kejser 
Ludvig, „at det Blodbad, som Normannernes Flaade nys 
siges at have anrettet paa nogle Landskaber af v^rt 
Rige, maatte kunne sone den forfærdelige Stjernes Til* 
synekomst. Men jeg frygter for, at det rædselsfulde 
Himmeltegn bebuder nye Ting at sørge over"*) 

I Virkeligheden forestod der Frankerriget storø 
Ulykker — men vi skulle her standse vor Beretning om 
de første Togter. 

IV. Tiåbaffebiik. GaUéén beirædeå. 

Propter interiores hostes exteriores 
potestatem habeot. 

Alkuin, 

Vi ville nu kaste et Blik tilbage paa de Resultater, 
hvortil Vikingerne vare naaede ved disse deres Togter. 

I Frisland havde de faaet fast Stade og ligefremme 
Udgangspunkter for deres Togter. 

I England vare de begyndte at overvintre, og Irland 
havde maattet afgive de fleste af de Punkter og Byer, 
som skulde blive Nordboernes Eje for Aarhundreder. 
Kun det nuværende Frankrig havde hidtil undgaaet 



>) PradeotiuB. Add. Fuld. A. Xanten 837. Thegan (II. 604). 
^) MoDumenta Carolina (ed. Jaffé) p. 459. 



Oallien betrades. 47 

Nabolandenes Skæbne, naar fraregnes nogle faa Strand«- 
hug paa dets Kyst. Frankrigs Nordkyst mangler en 
saadan Række Øer som dem, der gjorde- Anfaldene paa 
Frisland, England og Irland saa lette. Kun paa Noir- 
motttiers vare Normannerne faste Gjæster. 

Imidlertid maa det siges, at Alt var forberedt til 
et Indfald i Gallien. Frisland var stadigt hjemsøgt af 
Handelsmænd og Krigere, Havet var overfyldt af Sejlere, 
der stode lyttende ved Flodmundingerne for af disse 
store Porte at vælde ind i det belejrede Land. 

Havde Frankerne indset, hvilke overordentlige Farer 
der truede dem fra Havet, da havde de maaske handlet 
anderledes end Tilfældet var ved Ludvig, den From* 
mes Død. 

Da Kejser Ludvig hensov den 20de Juni 840 paa 
en i Rhinen ved Ingelheim, var ingen af hans Sønner 
tilstede ved hans Dødsleje. Lothar var i Italien, Ludvig 
i Baiem og Karl med sin Moder i Poitiers. Saa saare 
Efterretningen om Faderens Død blev bragt til Ludvig, 
drog han op fra Baiern, i det han ove|*alt søgte at 
samle Vasallerne om sig. Lothar satte sig ligeledes i 
Bevægelse fra Italien og vandt i Virkeligheden saa 
mange Tilhængere, at han snart ikke tænkte paa Andet 
end at tilrive sig Enemagten i det store Rige. Imidlertid 
kom det til en Vaabenstilstand netop som Lothars og 
Ludvigs Qære stod lige over for hinanden ved Rhinen; 
Fl-ed skulde herske mellem Brødrene indtil næste Mortens- 
dag, til hvilken Tid de atter skulde sende deres Hære 
til samme Plet, saa fremt ikke forinden en varig Overens- 
komst var bragt til Veje. 

Lothar søgte derpaa at vinde sig Tilhængere i 
Vesten og rykkede over Rhinen til Seinelandene , hvor 
Vasallerne alle Vegne fra sluttede sig til ham, saa at 
Karl, som var i Begreb med at bekæmpe Brodersønnen 
Pippin, tilsyneladende kun havde det nordlige Akvitanien 



48 Gallien betrædes. 

tilbage. Karl var nødt til at rykke mod Lothar og nu 
gjentager den samme Scene sig mellem disse to Brødre; 
Lothar vover atter ikke at kæmpe, eller han vil undgaa 
Blodsudgydelse, og der sluttes det Forlig, at Karl indtil 
næste Aars 8de Maj skulde have Akvitanien, Gothien, 
Provence og nogle nærliggende Grevskaber. Lothar 
drager senere (i Marts 841) med en uhyre Hær mod 
Ludvig og bringer ham i en saadan Forlegenhed, at 
Ludvig maatte give Afkald paa alt Herredømme over 
de tydske Stammer. — 

Saaledes var der endnu ikke rundet Blod mellem 
de tre Brødre efter Faderens Død; Sammenkomster havde 
fundet Sted med fuldtrustede Hære, men man var draget 
fra hinanden uden Sværdslag. 

Da bliver der bragt Lothar det foruroligende Bud- 
skab,, at Karl havde forøget sin Magt i Akvitanien, at 
Burgunder og Bretoner havde sluttet sig til ham. Med 
sine samlede Stridskræfter drager Karl frem mod Seinen 
og gaar over den ved Rouen; han fortsætter sin Vej 
videre til St. Denis og senere til Troyes, og snart kom- 
mer Ludvig med en Hær dragende fraBaiern og forener 
sig med ham* Imidlertid var ogsaa Lothars Magt* bleven 
styrket ved at Pippin, som Karl havde fordrevet fra 
Akvitanien, havde hyldet ham, og Lothar iler til Akvi- 
tanien for at tage dette Land i Besiddelse. De to 
Brødre følge efter med deres Hære og ved Fontenay, 
6 Lieues fra Auxerres, stod det mindeværdige Slag (den 
25de Juni 841), der skulde afgjøre Rigernes Skæbne 
for lange Tider, kundgjøre for Verden, hvor splittede 
.Landets indre Tilstande vare, koste Frankrig umaadeligt 
Tab af Mennesker og være Begyndelsen til tvende 
Slægtaldres uafladelige Stridigheder 0. 

Hvor lidet end de frankiske Annaler fortælle os 



*) Se om disse Dages Histofie Dttmmler, Ostfr. Reich I. 136 flf. 



De første Vikinger i Seinic, Loire, Garonne. 49 

om de Følelser og Stemninger, der bevægede sig i vore 
nordiske Vikinger, og hvor nøgent end deres Foretagender 
berettes os, saa meget kunne vi dog indse, at disse 
opmærksomme Iagttagere af Fjendernes indre Tilstande, 
disse njsgjerrige og lærenemmp Vikinger have fulgt 
denne Strid i Frankerriget med den største Opmærk- 
somhed. Vi have set dem sidde ventende ved de store 
Flodmundinger — ikkun biende paa den gunstige Tid 
til at storme ind i det belejrede Land. Men det kan. 
heller ikke undgaa vor Opmærksombed, at Vikingerne 
endnu havde en vis Sky for at trænge op i Floderne. 
Det var voveligt saaledes at løbe op ad ukjendte Strømme 
forbi Skanser og Vagtposter.' De ønskede aabenbart, 
at særligt gunstige Forhold skulde hjælpe dem paa Vej 
paa disse Flodfarter, som senere skulde være deres 
bedste Middel til at skræmme og sejre over Fjenden. 

En saadan gunstig Omstændighed maatte det aaben- 
bart være, naar indre Uroligheder kaldte Tropperne og 
den almindelige Opmærksomhed andetsteds hen. 

Derfor er det mærkeligt at se, at netop som de 
splidagtige Brødres Hære drage sammen mod hinanden 
— netop da skulle Vikingerne for første Gang sætte 
Sejl op ad Seinen. Ikke sex Uger efter at Karl paa 
sit Hævntog var passeret over denne Flod, styrede en 
Vikingeflaade ned ad de samme Veje, ret som et manende 
Spøgelse om hvad de begyndte Begivenheder skulde af- 
føde. Den 12te Maj 841 løb Normannen Oscher ind i 
Seinemundingen med en Flaade. Paa to Dage fandt 
han Vej ad det bugtede Løb til Rouen, som gik op i 
Flammer med sine Kirker og Klostre; saaledes brændte 
St. Ouens Kloster, medens Helgenens Ben i Tide bleve 
førte bort^). Den 16de Maj forlode de Byen og droge 



«) Ann. Utic. 842 (se Le Prevosts Udgave af Orderic Vital): 

translatio S, Audoeni ep. qaando N. vastaaerant Rotomagum 

et succenderunt monasterium illius ida9 Mai. 

4 



50 ^e første Yikioger i Seine^ Loke, Garonne. ^ 

videre ; og den 24de stak de Klostret Jumiéges ^) i Brand, 
medens St. Vandrille blev skaanet til det den 25de 
kjøbte sig Sikkerhed med 6 Pund Sølv. Tre Dage efter 
kom Munkene fra St. Denis og løskjøbte 68 Fanger for 
26 Pund Sølv. Men paa Maanedens sidste Dag droge 
Vikingerne atter til Havet og vilde ingenlunde oppebie 
den Kamp, som ventede dem fra Kongen og hans 
Tropper^). Flammerne af Rouen og de gamle ansete 
Klostre burde have aabenbaret Fyrsterne, hvilke Farer 
deres Tvedragt vilde hidkalde fra Havet. 

Det er ikke ret muligt Åndet end at man inaa 
tænke sig en Forbindelse mellem den begyndende Borger- 
krig og Vikingernes første Vovefart paa Seinen. Med 
Hensyn til Loire kunne vi aldeles sikkert paavise, hvor- 
ledes Tvedragten aabner dem Indgangen. Der var i 
Aaret 843 Strid mellem Grev Rainald af Herbauge og 
Grev Lambert, hvem Karl den Skaldede ikke vilde give 
Grevskabet Nantes, fordi han ansaa ham for bretonsk 
sindet. Lambert forenede sig da med Bretoneme for 
at styrte Rainald, ja han tog ikke i Betænkning at kalde 
en normannisk Flaade, som netop viste sig i Nærheden, 
til Hjælp. Lodset op af franske Førere løb Flaaden 
St. Hansdag til Nantes og anrettede et grueligt Blodbad 
paa denne By — og Vikingerne forlede fra den Tid 
ikke Noirmoutiers. 

Ja, det forekommer mig, at man endogsaa med 
Hensyn til Garonne kan paavise, hvorledes den indre 
Splid magnetisk drager Fjenderne ind ad Floderne. 
Grev Bernhard af Septimanien og den spanske Mark 



') Jfr. Notkers Brev hos DUmmler, St. Gallische Denkmale 224 

(Gemedia ntiper a Nordmannis vastata). 
^) Nøjagtigst i Chron. Font. 841 jfr. 851 (H. 301, 303); Høv- 

diDgen kaldes først Oscheri, derpaa Hoser! (mon ikkelloscri?). 

Prud. 841. 



De første Vikinger i Seine^ Loire, Garonne. 51 

havde i Kampene mellem Karl den Skaldede og Pippin 
vist en meget tvetydig Opførsel, hvorfor Karl 844 var 
rykket mod ham og laa med en Belejringshær foran 
Toulouse. Bernhard blev stævnet for Karl, dømt til 
Døde. og halshugget. Denne Daad blev frygtelig hævnet 
paa Karls Hær af Pippin og Bernhards Søn, som i et 
blodigt Slag totalt nedhuggede en Afdeling af Hæren. 
Karl blev endnu en Stund liggende foran Toulouse, men 
maatte tilsidst hæve Belejringen^).* Netop paa denne 
Tid^) drager en »Flaade Vikinger hærgende og brændende 
op ad Garonne til hen imod Toulouse. Annalerne om- 
tale ikke, at disse to Begivenheder staa i Forhold til 
hinanden, men det er næppe rimeligt, at Vikingerne 
netop da tilfældigt skulde være komne saa langt Syd 
paa, som de ingensinde tidligere havde været, eller 
tilfældigt skulde være dragne saa langt op ad Floden, 
som de ingensinde senere kom. Det kan næppe fejle, 
at jo en Kaldelse eller dog i alt Fald de gunstige 
Borgerkrigsfprhold have lokket dem derned. 

Man kan maaske ogsaa paa en anden Maade se 
Vikingernes Forsigtighed i disse deres Prøveaar. Nor- 
mannerne have vist ogsaa som Betingelse for de første 
Farter op ad Floderne fordret gode Vandstands- 
forhold. For at være sikre paa ikke at løbe paa 
Grund, for at kunne vende og krydse med Lethed, for 
om muligt at være i Bueskuds Afstand fra Flodbred- 
derne, maatte de ønske rigeligt Vand i Floderne. Det 
fortjener i denne Henseende at erindres, at Vikingerne 



*j Wenck, Das frankische Reich 84 ff. 

'j Den fulde Samtidighed lader sig ikke bevise , da vi ikke 
kjende den nøjagtige Tid for Nornaannertoget; Karls Togt 
mod Syd varer fra Maj — September (se Diimmler 232 ff. 
Wenck 1. c^). Selv om der imidlertid ikke skulde være fuld 
Samtidighed, har Rygtet om disse Uroligheder i det sydlige 
Gallien aabenbart draget Vikingerne herned. 

4* 



52 ^ føTBte Vikinger i Seine, Loire, Garonne. 

i lange Tider ikke kom længere op ad Rhinen end nogle 
Mil paa den anden Side Dnrsted, og at den første Gang 
de paa Plyndring løb helt op til Neusz (i Nærheden af 
Dnsseldorf) er i Aaret 863, men da sige Annalerne os 
udtrykkeligt, at de benyttede den høje Vandstand, som 
var foraarsaget af den store Mængde Sne, der var faldet 
i Vinterens Løb og som nu tøede. Vi véd fremdeles, 
at et af de frygteligste Anfald paa Saksen, nemlig 
Overfaldet paa Haifiborg 880, da en saa utallig Mængde 
Krigere og fornemme Høvdinger bukkede under — at 
det fandt Sted netop som Elben var stærkt opsvulmet. 
Og for nu at komme tilbage til Toget paa Seinen i 
Aaret 841, da synes det af Kilderne sikkert, at denne 
Flod i det samme Foraar havde en ganske betydelig 
Vandmængde^) — saaledes at Vikingernes første Flod- 
fart i Frankrig ogsaa var begunstiget paa denne Maade. 



*) Da Karl den 3Ue Marts kommer til Seinen, hedder det (Kithard 
U II. c. 6; Pertz II. 658): Accedebat insuper, quod amnia 
in un dan 8 vada ublqne denegaverat. 



Tredie Kapitel. 

KoBg Alfred og de Danske. 

Medens Vikingetogene mod Fastlandet løse sig op 
i en Hække Farter, der vanskeligt lade sig knytte sam- 
men, og hvor fra Modstandernes Side Alt synes Fejghed 
og Vankelmod, ligesom kun sjældnere en Skikkelse 
træder frem, der samler al Modstandens Kraft og Hæderen 
ved den i sin Person, er der i England en Mand, som 
tildrager sig Hovedinteressen, nemlig Kong Alfred. Om 
ham er det en Lyst at fortælle, hvad enten Beretningen 
angaar de Tider, da han kuedes af Vikingernes Over- 
magt, eller vi skulle berette om hans Sejre i Krigene. 
Alle Vikingetogene mod England samle sig i Grunden 
om ham; Vikingerne optraadte først en fem, sex Aar 
før hans Regeringstid med større Hære, som havde 
alvorligere Erobringer for Øje, og han kæmpede allerede 
da med i sin Broder Æthelreds Hær. Ogsaa hos hans 
Modstandere finder man en langt større Enhed end i 
de frankiske Lande. Det er en fortsat Krig mod den 
samme Vikingehær, som kun forøger og fornyer sig, men 
hvis enkelte Føreres Skæbne i Reglen kan forfølges fra 
først til sidst. 

Det er alt bleven sagt, at Vikingerne i de første 
30 — 40 Aar af det 9de Aarhundrede lode England mærkelig 



54 Kong Alfred og de Danske. 

urørt. Man kunde fristes til at sige, at Vikingerne 
oversad den gode Tid for Erobringen af Landet. Vist 
er det i alt Fald, at det samlede Rige, som opstod af 
de splittede angelsaksiske Lande den Gang da Vest- 
sakseren Egbert lagde samtlige Englands Kongeriger 
under sin Herskermagt (829), har gjort betydeligt til at 
Landets Erobring blev Vikingerne langt sværere og at 
dets fulde Betvingelse først skulde finde Sted i Svend 
Tveskjægs og Knud den Stores Dage. Navnlig skulde 
det blive Vikingerne vanskeligt at bryde et saa stort 
Rige, naar det styredes med saa udmærket Kraft og 
Herskerdygtighed som af Egberts Sønnesøn Alfred ^). 

Forinden vi betragte den store Hærs Kampe med 
Angelsakserne, den Hær, som „skaffede sig Heste'* og 
hvis Agt var at slaa sig til Ro i Landet, skulle vi som 
en Art Forspil se Vikingernes forskjellige Forsøg paa 
at erhverve sig Vinterly i Englands sydøstlige Land- 
skaber. 

Vi forlode Vikingerne, da de 850 — 51 toge Vinter- 
kvarter paa Thanet ved Kentkystens Nordøstspids, der 
vel ogsaa en fire Hundrede Aar længere tilbage i 
Tiden havde været et af de første Punkter, som Er* 
obrerne fra Fastlandets modsatte Kyst havde betraadt. 
Formodentligt er Thanet vedblevet at være en Vinter- 
plads for Hedningerne, som har foraarsaget stor Uro for de . 
nærliggende Landskaber. Vi se derfor Mændene fra 
Kent og Surrey give sig i Slag med dem paa selve 
Thanet. Skjønt mange Krigere faldt eller druknede paa 
begge Sider og de to engelske Anførere dræbtes, var 
Kampen dog uafgjørende. Imidlertid vare Vikingerne 
dog ikke blevne mere skræmmede derved end at de 



^) De bedste Arbejder om Kong Alfred ere Lappenberg, Ge- 
schichte von England, Vol. 1., og Pauli, Konig Aelfred und 
seine Stelle in der Geschichte Englands. 



Det første Erobringstog. 55 

forlægge deres Vinterkvarter længere frem mod Themsen 
til Shepey, hvor de findes 855 under Anførsel af Half- 
dan, Ubbe oi^Jvar, altsaa de bekjendteRegnersønner ^). 
Foreløbigt skiilde de dog kun benytte Thanet som 
Udgangspunkt for Togter til andre Landre. Allerede 
den 19de Avgust 855 var deres Broder Bjørn (Bern) 
løbet ind i Seinen. 860 kommer en stor Hær paa 200 
Skibe dragende fra Sommemundingen under Anførsel af 
Weland^). Krigerne gik løs paa Wessexs Hovedstad 
Winchester (N. for Wight). tog den med Storm og an- 
rettede et stort Blodbad, under hvilket bl. A. alle Mun- 
kene bleve drsBbte. Imidlertid havde Hampshire- og 
Berkshirevæbningen kæmpet med Normannerne og slog 
dem paa Flugt, saa de lod Byttet i Stikken og som 
Kvinder flygtede til Skibene ^). Flaaden styrede derpaa 
tilbage til Frankrig*). 

Dette var Forspillet — ikkun flygtige og halvt 
uheldige . Besøg paa de Landskaber mod Syd og Øst, 
der laa paa Vikingernes Vej til Frankrig og Irland. 



Med Aaret 865 begynde de egentlige Erobringstog 
mod England. Da lander en hedensk Hær paa Thanet, 
og den slutter Fred med Indbyggerne af Kent, som 
lovede at give dem Penge ; men inden disse vare betalte, 
•havde Hæren set Lejlighed til at stjæle sig bort ved 
Nat og hærge alle Kents østlige Landskaber. Det lille 
Øland har næppe forslaaet til saa stor en Hær, og vi 



*) A.-S. Chron. 853. - Ann. Lindisfam. 855. (Pertz, XIX. 506). 
*'') Priidentius 860: Dani in Somna consistentes . . ad Anglo- 

Saxones navigant. 
») A.-S. Chron. 860. 
^) Hincmar 861 : Dani . . de Anglis revertentes . . Sequanam 

ascendunt. 



1 



56 York erobres. 

•. 
se den derfor i 866 som „en stor •hedensk Hær" tage^ 

Vintersæde i Øst- Angel, hvor de skaffede sig Heste og- 
sluttede Fred med Provinsens Beboere OlBA^ ^^^ ▼ist 
kommen Forstærkning til den fra Fran^^, thi Nor- 
mannerne forlode netop da en af de Øer i Seinen, de^ 
havde inde^). 

Denne Hær skulde udrette nogle af de største 
Gjeminger, som Vikingetiden har at udvise. 

Som sædvanligt er det de urolige indre Forhold, 
der kalde Nordboerne til Indfald i Landet og som de 
overalt véd at opdage. Men der var heller ikke mange 
evropæiske Lande, hvis Historie i den renere Tid var 
saa skændet af indre Uroligheder som Northumberland. 
Af de 8 Konger, som herskede i Aarene fra 737 til 796, 
var Ingen død en naturlig Død paa Tronen; de vare- 
blevne dræbte, for saa vidt de ikke havde givet Afkald 
paa Magten eller vare blevne forjagne. Noget mere 
Ro var vel indtraadt under Kong Eanred, der i 33 Aar 
holdt sig paa Tronen, om end under indre Uroligheder. 
Efter hans Død indtraadte paa ny de hurtige Konge- 
skifter og de hyppige Tronran, og saaledes havde i 
Aaret 862 en Mand, der ikke var af kongelig Blod, 
svunget sig op paa Tronen og fordrevet den tidligere 
Konge Osbryht. Normannerne benyttede sig af Bevæ- 
gelsen i Nationen, rykkede ind i Landet og den 1ste 
November 866 faldt York i deres Hænder med alle sine 
Rigdomme ^). Nu forenede imidlertid de stridende Konger 
sig og drog med samlet Magt mod de Danske i York. 
En Del af Belejrerne slap ind i Byen, men derpaa veg 
Heldet fra dem, og mange Angelsakser faldt, deriblandt. 



*) A.-S. Chron. 865, 866. 

'^) HiDcmar Pertz I. 471: Nortmannimense Julio mare intrant, 

^) Ann. Lindisfarn.: KaU Novembris irrupta Eboraco. 



Kamp ved NottiDgbam 868. 57 

de to Konger^). Denne Kamp fandt Sted Fredag før 
Palmesøndag den 21de Marts 867. De Danske plyn* 
drede derpaa Landet saa langt Nord paa som til Tyne, 
og Folket i Bemicia (N. for Tyne) var saa skræmmet, 
at det sluttede Fred med dem, og en Englænder Egbert 
blev sat til at styre under de Danskes Overherredømme* 
Han efterfulgtes af Ricsig til i Aaret 875 de Danske 
selv tog ogsaa denne Del af Landet i Besiddelse ^). 

I det følgende Aar drog den samme Hær ind i 
Mercia til Nottingham og tog Vintersæde i denne paa 
Klipper byggede befæstede By. Men Burhred, Mer- 
ciernes Konge, og hans Stormænd sendte Bud om Hjælp 
til Æthelred, Wessexs Konge, til hans Broder Alfred og 
til Østangels Konge, Edmund; de kom Alle til Stede 
med deres Hære, ja selv Ærkebispen af Canterbury og 
mange andre høje Gejstlige droge mod Hedningerne, 
uagtet den Ledingsfrihed, som tilkom dem, og deltog i 
Belejringen ; thi man indsaa nu i England, at de Danske 
vilde være farlige for hele Landets Ro. Lige over for 
Hedningernes Udholdenhed kunde de imidlertid Intet 
udrette; de Danske vilde ikke forlade Murene, og en 



O A.-S. Chron. 867; Ann. Ulton. 866; Ann. Oambriæ 866; Brat. 
866; Three FragnieDts 159, 173; Ann. Lindisfarn.; Simeon. 

^) Tidsregningen med Hensyn til de to Kampe er lidt vanskelig. 
Lappenberg og Pauli have Iste Nov. 867 og 21. Marts 868. 
Men det forekommer mig, at man af følgende Grunde maa 
sætte Kampene et Aar tidligere. (1.) A.-S. Chron. (6 Haand- 
skrifter af 7), Æthelwerd, Simeon, Asser og Florentius have 
alle 867. (2.) Ann. Ulton. har 866 (for ÆUas Fald), og da nu 
865 med sin Solformørkelse er = 866, er vel 866 = 867. 
(3.) Simeon har en udtrykkelig Datobestemmelse, som passer 
paa 867: Fredag før Palmesøndag 12 Kai. April. Florentius 
og Ann. Lindisf. have: „die Palmarum", hvad der vist er en 
uheldig Forkortelse deraf. (4.) Imellem Edmunds Død (870> 
og Yorkslaget synes der efter Annalerne at være gaaet mindst 
3 Aar. 



58 Kampe i LlDColnBhire 870. 

Fred blev sluttet ^). Armeen vender da tilbage til 
York med uhyre Bytte og bliver siddende der et 
Aar2). 

870 drager Armeen over Mercia ind i Østangel og 
slaar Vinterlejr ved Thetford (i Norfolk). En anden 
Skare sejler fra York til Lindsey og giver sig til at 
plyndre. Klostret i Bardeney (0. for Lincoln) gaar op 
i Flammer og Munkene dræbes Hver, og £n'^). Derpaa 
gaa de frem med Ild og Sværd til Kesteven (et af de 
Distrikter, hvori Lincolnshire deltes). Grev Algar den 
Yngre samlede under sine Faner alt det unge Mandskab 
fra Hoyland (Lincoltishires sydlige Del). Under ham 
stode Wibert og Lefric, som den taknemlige Egn endnu 
mindes med Stolthed, og dernæst Læg:broderen Toli, 
der tidligere havde været Ridder og hvis Krigerdygtighed 
var vidt bekj endt i Mercia; ham fulgte Gro wland Klosters 
Skare, 200 djærve Mænd, mest bestaaende af Flygtende 
fra de af de Danske plyndrede Egne. En Skare paa 
300 Krigere kom til Algars Fane fra Deping, Langtoft 
og Baston, dernæst Ridder Morcard med sine talrige 
Tjenere og fra Lincoln Osgod med sin Trop paa 500 
Mand. I alt talte Hæren c. 8000 Mand. Alle samlede sig 
ved Kesteven, hvor Kampen stod Mauritii Dag (22de 
Sept.); 3 danske Konger foruden en. Ms^ngde menige 
Krigere faldt. Sejrherrerne forfulgte Fjenden lige til 
Lejren, men her blev der gjort en fortvivlet Modstand, 
og da Natten kom, førte den tapre (Jreve sine Tropper 
tilbage *). 



*) A.-S. ChroD. 868. Kemble, Codex Diplom. Nr. 297. 

^) A.-8. Chron. 669: f>ær sæt an gear. De latiDske Annaler: 

anno integro. 
^) Om Gjenopbyggelsen se Guill. Malmesb. gesta pontif. (ed. 

Ilamilton) S. 512. 
*) Dette og det Følgende efter Vastatio monasterii Medeshamstede 

(Langebek II. 52 ff.) og efter Ingulph. 



Kampe i Lincolnsfaire 870. 59 

I selve denne Nat ankom der imidlertid en stor 
Forstærkning til Lejren, hvad enten den nu kom fra 
Vikinigernes Fædreland, som den gamle Optegnelse vil, 
eller fra andre Vikingehjem. 

Under Anførsel af de fem Konger Gudrum, Bagseg, 
Oskitel, Halfdan og Hamond og de fem Jarler Frene, 
Ivar, Ubbe og den ældre og yngre Sidroc, med talløse 
Skarer i Følge, byttebelæsset og ledsaget af Hustruer 
og Børn, var denne nye Hær draget gjennem Landet 
og stødte til sine haardt betrængte Landsmænd. De 
Kristne bleve ved Efterretningen herom betagne af en 
saadan Forfærdelse, at da Morgeif^olen atter skinnede 
paa de Kristnes Faner, var kun en Fjerdedel af Hæren 
bleven disse tro. Greven lod læse Messe og uddelte 
Sakramentet og opstillede derpaa i den tidlige Morgen- 
stund sin Slagorden. Paa højre Fløj stod Tolis og 
Eidder Morcards Delinger, paa venstre Fløj Lincolti- 
høvdingen Osgod og Ridder Harding fra Reihale ; ' selv 
stod han i Midten med sine Seneshaller. 

Gaarsdagens slette Udfald havde i højeste Grad 
ophidset de Danske, og under Sorg og Klage havde de 
ved Daggry begravet de faldne Konger i en By, som 
forhen hed Laundon, men senere blev kaldt Trekingham. 

Nu skulde Sværdene prøves paa ny, og de tvende 
Hære gik mod hinanden. Kampen varede til Aftentide, 
men Hedningerne kunde Intet udrette mod de Kristnes 
Skjoldborg, som lige urokkelig modstod Sværdenes Hug 
og Spydkast. Det lakkede alt ad Aften, og af Frygt 
for at man ikke skulde naa til en endelig Afgj øreise, 
forsøgte de Danske et af deres gamle Krigspuds. De 
lod sig slaa paa Flugt, og uagtet de forsigtige Hær- 
fjøreres Advarsel var det umuligt at holde de engelske 
Krigere tilbage; i deres Iver kastede de sig i uordnede 
Skarer ud over Sletten paa Forfølgelse af Fjendeij. Nu 
vendte imidlertid Hedningerne om fra den forstilte Flugt 



QQ Growland Kloster plyndres. 

Og for som rasende Løver ind mellem de spredte Fjender. 
Kun Grev Algar og Toli lykkedes det at faa deres Kri- 
gere samlede sammen omkring en Høj og at organisere 
en alvorlig Modstand mod de fremtrængende Barbarer. 
Men Alt maatte segne for deres Indhug, og snart laa 
den lille Skaire afsjælet paa Græsset, saa at kun nogle 
faa unge Mænd fra Sutton og Gedney undslap til Sko- 
vene efter at have kastet deres Vaaben. Disse naaede 
den følgende Morgen til Growland netop som Abbed 
Theodor og hans Brødre læste Morgenvigilien for Altret. 
Man stimlede sammen ved Kirkedøren for at høre det 
sørgelige Nyt. Abbeden sendte alle de yngre Munke 
bort og beholdt kun hos sig de Ældste og nogle Drenge. 
Det gjaldt dernæst om at redde Klostrets Skatte. Reli- 
kvierne og de Herligheder af Guld og Sølv, hvormed 
Konger og fromme Mænd havde betænkt Klostret, bleve 
ladede i en Baad. Højaltrets med Guld indlagte Bord^ 
som Kong Wiglaf engang havde givet dem, og en Del 
Bægere og Kobberkar bleve kastede i Klostrets Brønd; 
men Bordpladen ragede op af Vandet, og da man i 
det Samme saa Branden af Byer. i Kesteven, maatte 
Munkene flygte afsted i deres Baad; man véd ikke til 
den Dag idag, hvor Abbeden flk Bordet skjult, thi han 
og de andre Munke dræbtes. I fire Dage opholdt de . 
flygtende Munke sig, 30 i Tallet, i Ankarig Skov, Ab- 
beden og de andre Tilbageblevne iførte sig imidlertid 
Klæder som til Gudstjeneste, og samlede i Koret, ud- 
førte de de sædvanlige Tider og sang Davids Salmer. 
Netop som de efter endt Messe nød det hellige Sakra- 
ment, brød Hedningerne ind i Kirken, og Kong Oskitel 
nedhuggede med egen Haand den gamle Abbed foran. 
Højaltret. De Danske sloge nu ned for Fode, og da. 
nogle Munke gave sig paa Flugt, bleve de alle grebne 
og pi^te for at afgive Tilstaaelse om, hvor Rigdommene 
vare skjulte. Da den 10 Aar gamle Turgar saa Sub- 



Medeshamstede Kloster plyndres. 61 

prioren blive dræbt i Refektoriet, forlangte han at finde 
Døden ved sin Herres Side, men JarlSidroc fik Medynk 
med den smukke Dreng, trak ham af hans Kutte og 
gav ham en dansk kortærmet Kappe (coUobium) paa; 
han paabød ham at gjøre Alt, hvad han saa de Andre 
gjøre , og saaledes blev han reddet — den Eneste af 
Alle, baade Gamle og Unge, der skaanedes, og ham 
skylde vi den paalidelige og omstændelige Kundskab 
om disse Dages Historie. Imidlertid opbrød de Danske 
overalt Gråvene i Haab om dér at finde de Skatte, de 
søgte, men de traf paa Intet uden skimlede Ben, hvorfor 
de tilsidst tredie Dagen efter deres Ankomst (26de 
Sept.) stak Ild paa Kirken og Klostret, der med samtlige 
andre Bygninger nedbrændte. 

Den danske Hær rykkede derpaa med store Hjorder 
af Fæ og Kvæg i sit Følge frem mod Medeshamstede. 
Egnens Beboere vare tyede ind bag Klostrets Mure, Qg 
Portene vare stængede og forskansede. De Danske 
angreb dem med Maskiner og Kastevaaben, men netop 
som Hedningerne ved det andet Anfald trængte ind i 
Klostret, blev i selve Indgangsdøren Jarl Ubbes Broder 
Lubba ') saa alvorlig truffet af et Stenkast, at han maatte 
bæres bort af sine Krigere og halvdøende førtes ind i 
sin Broders Telt. Ubbe var ude af sig selv af Raseri 
og f6r voldelig frem mod Alle, men især mod Munkene, 
•og hverken den ærværdige Abbed eller hans Brødre 
undslap Døden. Jarl Sidroc advarede den unge Turgar 
om ikke at komme Ubbe for Øje. 

Altret og Helligdommene bleve sønderbrudte, den 
store Bogsamling blev brændt og de talrige Munkebreve 
ligesaa. De hellige Jomfruer Kyneburges, Kyneswythes 
og Tilbes Helligdomme traadtes under Fødder. Endelig 



^) Ingulph: Tnlba. 



62 Ely plyndres. 

blev Klostret og Kirken stukket i Brand, og Lneme 
fortærede i 14 Dage alle Bygningerne. 

Derpaa drog Hæren videre med alt det umaadelige 
Bytte, den havde samlet, mod Huntingdon. De to Jarler 
Sidroc fulgte stedse med Bagtroppen for at beskytte 
denne ved Transporten over Vandløbene. Ved Over- 
gangen over Floden Nen bleve to af Lastvognene hæn- 
gende, og Hestene druknede. Medens den unge Sidrocs 
Mandskab var beskæftiget med at læsse Varerne over 
paa andre Vogne, saa Turgar Lejlighed til at undslippe 
til en nærliggende Skov, og næste Morgen var han til- 
bage i Crowland. Han traf her Munkene, der Dagen 
i Forvejen vare vendte hjem &a Ånkarig, i fuld Beskæf- 
tigelse med at slukke den Ild, som endnu hærgede 
Bygningerne. Snart efter kom Prior Toret fra Ånkarig 
og bad dem om at gaa med til Medeshamstede og 
hjælpe til at de ulykkelige Munkes Lig, som nu Rov- 
fugle og vilde Dyr hjemsøgte, kunde blive begravne i 
kristen Jord. Den lille Skare drog afsted og fandt 
endelig efter megen Anstrængelse under de store Hobe 
Ligene af 84 Munke, som de begravede i en fælles stor 
Grav paa St. Cæcilie Dag (22de Nov.) og satte et vær- 
digt Stenminde derover. 

Imidlertid fortsatte Hedningerne deres Vej til Cam- 
bridge, til Bispesædet i Saham, der blev brændt*), og 
til Klostret i Ely. Dette ligger ved Ouse, omgivet af 
Vandløb og Sumpe, og tillader endog kun vanskeligt, at 
Skibe nærme sig det. Egnens Rigmænd havde sendt 
deres Kostbarheder til det af Naturens Haand saa vel 
forvarede Sted, men de Danske erobrede det med Lethed, 
Munkene og Nonnerne faldt for deres Sværd og store 
Rigdomme kom i deres Vold 2). 



*) Will. Malm. gest. pont. II. § 74 Ed. Hamiiton 8. 153. 
») Vita Ethildrithæ hos Mabillon II. 770. Historia Eliensis L 
c. 40, 41. 



KoDg Edmnnd dræbes. 63 

Omtrent paa denne Tid drog Aldorman Ulfketil 
mod de Danske, som laa i Thetford, men blev slaaet 
af dem efter en haard Kamp. — 

Den danske Høvding Ivar — som siges at have 
jerobret en stor By og øvet frygtelig Blodbad paa Ind- 
byggerne — sendte nu Bnd til Østanglemes Konge 
Edmnnd og opfordrede ham til at falde fra Kristen- 
dommen og være hans Underkonge. Edmnnd svarede 
naturligvis nej, men at han har gjort noget alvorligt Forsøg 
paa Modstand, mærker man ikke; han erklærer, at Folket 
ikke skal lide for hans Skyld, og da han senere paa 
Aaret falder mellem de Danskes Hænder, viser han, at 
han med Taalmod kan udholde en pinlig Død, thi det 
siges, at Vikingerne bandt ham til et Træ og skød til 
Maals efter ham^). 

Med underligt forskjelligt Syn kunne Historikerne 
se paa mærkelige Mænds Liv og Færd. Edmund er 
bleven optaget som Helgen i den katholske Kirke, og 
han har været en af de mest hædrede og videst til- 
bedte. Man kan dog ikke ret forstaa, at hans Skæbne 
har kunnet lokke til Beundring. Lappenberg fortæller 
vel, hvorledes Edmund „fuld af kjærlig Omsorg for sine 
Undersaatter og i den reneste Pligtfølelse prisgav sit 
Liv", og at de Ord, som Legenden lægger ham i Mun- 
den, „stille ham i Række med de værdigste af Tros- 
heltene". Men i hans Levnetsbeskrivelse kan jeg ikke 
finde Andet end den viljesvage Mands Hengivelse i 
Døden, og man læser Intet om, at Kongen før Vikingernes 



^) Langebek II. 56: Hist. S. Edmundi hos Surius, Sanct. Histor. 
VI. 441. I Følge Assers Annaler døde Edmund secunda feria, 
indict. 3, Inna 22, hvad altsammen passer paa (20de Nov.^ 
870. Florent^ har ved Aaret 870, at Edmnnd „ut in sua 
legitnr passione" døde „20de Nov., Ind. 2 , die Dominico", 
hvad der vilde passe paa 869, men vist er urigtigt, da Aar 
og Dag ellers overalt angives til 20de Nov. 870. 



^4 Kampe ved Themsen 871. 

Ankomst havde virket for en dygtig og energisk Mod- 
stand, hvor imod man ser, at. han, da de begynde at 
erobre Landet, opgiver al Tanke om Forsvar. Det kan 
tilgives det fromme Sværmeri, at det søger Martyrdøden, 
men ikke at det derved til Side sætter andre Pligter, 
— og hans Pligter som Landets Fader og Regent paa- 
bød ham at samle Alle til Modstand, at opmuntre, orga- 
nisere og være udholdende. Dette udtaler jeg ikke for 
at være partisk mod de Kristnes Konge til Ros. for de 
hedenske Røvere; men det rigtige Standpunkt bør ikke 
glemmes, selv om man staar over for en Mand af saa 
fromt Gemyt. Er Edmund værdig til Helgenglorien, saa 
er det i alt Fald ikke oplyst i den smagløse Legende 
om ham; i de Danskes Pinsler ligger der næsten en 
Spot mod den fredsommelige Konge. Dette Standpunkt 
fastholder jeg ogsaa for at den rette Storhedsglans kan 
falde over en saadan Helt og Landsfader og dog til 
samme Tid from Kristen som Kong Alfred den Store. 
Kong Alfred blev ikke kanoniseret, men jeg tror sikkert, 
at Kirken kan misunde den profane Historie en saa 
from og ædel Helt. — 

Fra liu af drager Normannerhæren saa viden om 
«om den ingensinde havde været før. Tidlig paa Aaret 
S7l rykker den frem til Reading paa Themsens sydlige 
Bred (i Berkshire). Themsens og Kennets Vande skærme 
denne By paa alle Sider undtagen mod Syd, hvor Vi- 
kingerne opkastede deres Forskansning. Allerede tre 
Dage efter deres Ankomst vilde en Afdeling under An- 
førsel af tvende Jarler herfra drage Syd paa, men 
Aldorman Æthelwulf stillede sig med sine Skarer i Vejen 
og slog dem ved Inglefield, hvor en Jarl Sidroc faldt ^). 
Fire Nætter efter kom Kong Æthelred og hans Broder 
Alfred med en betydelig Styrke foran Reading. Enhver, 



') A.-S. Chron. 871. 



Kampe ved Themsen 871. 65 

der viste sig udenlor Byens Mure, blev slaaet ned, saa 
at Hedningerne styrtede ud af Portene, som den tirrede 
Ulv fra sin Hule, og søgte Kamp. Der blev da ogsaa 
givet dem Lejlighed dertil, og Vikingerne hævnede deres 
Nederlag, saa at endog Æthelwulf, der nylig havde 
«ejret, bed i Græsset. De Danske forfulgte de to Hær- 
førere lige til Wistly Green (ved Twyfort og Windsor), 
hvor de frelste sig ved at gaa over Themsen paa et 
Vadested, som var ukjendt for de Danske '). 

Fire Dage efter kæmpede de to Brødre paa ny med 
Hæren ved Ashdown. Normannerne havde stillet sig op 
paa en Højde i tvende Delinger, der anførtes, den ene 
af Kongerne Bagsecg og Halfdan, den anden af Jarlerne 
Asbjørn, Fræne, Harald og de to Sidroc'er. Lige over 
for var den engelske Hær opstillet, og en enlig Tjørn 
stod som et Mærke mellem de to Slagordener^). Medens 
den engelske Konge skulde angribe de fjendtlige Kon- 
gers Afdeling, var det Bestemmelsen, at Alfred skulde 
give sig i Kamp med Jarlernes. Æthelred vilde imid- 
lertid ikke begynde Kampen før han havde hørt Messen 
til Ende. Alfred, der utaalmodig ventede paa Guds- 
tjenestens Slutning, kunde ikke betvinge sig længere, 
da han saa Fjenderne rykke frem; han „styrtede som 
et vildt Svin løs paa Fjenderne", der ikke ret havde 
faa^t Tid til at samle sig paa det i øvrigt saa gunstige 
Terræn. Ogsaa Æthelred maatte nu give sig i Kamp, 
og denne blev haard og blodig, men de tapre Engelske 
sejrede, og mange Tusinder bleve slagne, derimellem 



') Dette kun hos Gaimar V. 2964. 

') Asser: „erat qnoque in eodem loco unica spinosa arbor, brevis 
admodum , quam nos ipsi nostris propriis oculis vidimus^', 
hvilket Pauli S. 102 urigtigt gjen giver ved en Lund af lav, 
men tæt Væxt som en grøn Mur. — Jfr. hvorledes et Æbletrsa 
spiller en Rolle i Kampen ved Senlac (Hastings). 

5 



f>6 Kampe Ted Themsen 871. 

Kong Bagsecg og alle Jarlerne M- Sakserne forfulgte 
dem den følgende Dag og Nat lige til Reading, og 
Mange faldt ogsaa paa denne Flugt, saa at der ikke 
længe i England var hørt om et saa stort Mandefald* 
Fjorten Dage senere kæmpede atter de tvende Fyrster 
med Hedningerne ved Basing (i Hampshire), men da 
var Sejren de Danskes, og to Maaneder senere stod 
Kampen ved Merton i Surrey, hvorom det hedder, at 
Sejren var Englændernes og de slog begge de Danskes 
Delinger paa Flugt til sent paa Dagen, men dog beholdt de 
Fremmede Valpladsen og Bisp Heahmond af Sherbome 
faldt. Efter denne Kamp — men om det var en Følge af 
den, vides ikke — døde Kong Æthelred den 23de April 
871, og hans Broder arvede hans Rige. Alfred maatte først 
besørge sin Broders Jordefærd i Wimbome, men der- 
efter greb han paa ny til Vaaben mod de Danske, som 
imidlertid havde faaet Forstærkning sendt til Reading 
af en frisk Sonunerhær ^). Det første nye Sammenstød 
var ved Wilton (i Wiltshire) paa en Højde, liggende paa 
venstre Bred af den lille Strøm Wiley ikke langt fra 
Salisbury; Kampen var haard, men da anvendte de 
Danske, som vare langt talrigere, med Held deres gamle 
Krigspuds: den forstilte Flugt ^), og Sejren blev deres. 

Endnu tre større Kampe foruden mindre Fægtninger 
forefaldt i Aarets Løb Syd for Themsen, og paa dansk 



*; Pauli 8. 103 lader Æthelred med egen Haand dræbe Bagsecg; 
hvis denne Fortolkning af Henrik af Huntingdon var rigtig, 
maa Alfred ogsaa med egen Haand have dræbt de fem Jarler : 
reges contra quos pugnavit rex Æ. et occidit regem B.; ex 
alia parte . . consules . . contra quos pugnavit Alfred et 
occidit qninque consules. 

') Jfr. Steenstrup, Indledning 374. 

^} Asser: terga in fugam verterunt. Sed, proh dolorl decipientes 
iterum peraudacitatem persequentium in prælium prodeunt. 
Pauli oversætter dette urigtigt ved at et uset Detachement 
rykkede frem. 



De Danske kjøbes bort 871-72. 67 

Side mistede i alt 9 Jarler og 1 Konge Livet, men 
tilsidst maatte Vestsakseme dog slutte Fred og kjøbe 
Vikingerne til at drage bort fra deres Land. Alfred 
var ikke stærk nok til ogsaa at skaffe sin Svoger Burhred, 
Mercias Konge, fri for disse Gjæster, og derfor drog de 
nu til London og tog Vintersæde dér (871 — 72). Mer- 
cierne indsaa, at de ingen anden Udvej havde end at 
udkjøbe Vikingerne, hvorfor de sluttede Fred med dem 
og betalte dem Skat^), og Armeen rykkede da tilbage 
til Northumberland og tog Vinterkvarter ved Torksey 
i Lindsey. Sandsynligvis har Halfdan været Anfører for 
en i)él af denne Hær, da man kj ender Mønter med 
Paaskrift Alfdene rex og paa den anden Side Londons 
Monogram 2). 

Saaledes havde Angelsakser og Vikinger i en lang 
Aarrække kæmpet omtrent uafbrudt med hinanden. 
Northumberland, Mercia og Østangel havde de Danske 
efterhaanden besat, og Konger og Folk maatte bøje sig 
for dem. Blodige Kampe havde tilsidst staaet ved 
Themsens øvre Løb, men Vestsaksernes Konge satte 
Grænse for Vikingernes Fremtrængen, og Alfred havde 
skaffet Sydengland Fred for disse Plyndrere. Vikingerne 
maatte indse, at Kampen skulde tages op paa en ny 
Maade; vi skulle nu snart se dem knytte deres Be- 
vægelser nærmere til Kysten og manøvrere ved samtidig 
Anvendelse af Hær og Flaade. Det er smukt at se, 
hvorledes Kong Alfred nu, da der var undt ham lidt 
Pusterum, strax var i Virksomhed for at sikre sit Rige 



*) Æthelwerd: stipendiaqiie statuunt. Asser: pacem pepigerunt. 

Kemble, cod. dipl. Nr. 303; Eanulf minister regis consentiebat 

. . immeoso tributo barbarorum eodem anno, quo pagani 

sederunt in Landonia. 
') Haigh, coins of the Danish kiugs of Northumberland S. 28 — 

29 (Archæol. Æliana VII). Ilawkins, silver coins of Itngland 

S. 79. 

5* 



68 ^^^ Danske i Mercia og NorUinmberland.' 

ogsaa paa andre Maader. Han drog ud paa Søen med 
sin Flaade, gav sig i Slag mod 9 Skibe, tog ét af dem 
og jog Resten paa Flugt (Sommeren 875). 



Kong Alfreds næste Kampe med Vikingerne skulde 
blive af langt alvorligere Natur og hans Magt bringes 
sin Undergang saa nær som muligt — da ''den atter 
hæver sig i sin fulde Glans. Inden vi fortælle om denne' 
Vikingedramaets anden Akt, skulle vi dog se, hvorledes 
de Danske havde tilbragt de mellemliggende roligere Aar. 
Fra Torksey var Hæren i 874 draget til Repton i 
Derbyshire og havde taget Vinterkvarter. Det ærvær- 
dige Kloster, der var Begravelsesplads for Mercias 
Konger, blev ødelagt, og de fordrev Kong Burhred, 
Alfreds Svoger, der havde tilegnet sig det rige Jorde- 
gods, som tilhørte det ødelagte Kloster i Bardeney og 
andre Stiftelser, og delt det mellem sine Krigere. 
Burhred drog til Rom, hvor han døde, og de Danske 
indsatte til Regent i hans Sted en Coelwulf. Denne 
var en uforstandig Hersker og aldeles afhængig af de 
Danske, som lod ham vide, at de hvert Øjeblik kunde 
tage Magten fra ham. Han tillod sig al Art af Uret- 
færdighed; Bonden blev udpint, Kjøbmanden plyndret 
og høje Skatter udskrevne — indtil Danskerne selv ble ve 
forbitrede over hans Fremgangsmaade og toge M9.gten 
fra ham, ja de berøvede ham endog det Nødtørftigste, 
saa han døde i Elendigheds- 
Nu begyndte Vikingehæren at tænke paa selv at 
tage de erobrede Landsdele i sin Vold. Hæren delte 
sig i to Hold, hvoraf et under Anførsel af Halfdan drog 
til Northumberland og tog det i Besiddelse (875, se 

^) A.-S. Chrou. 875, 877. Ingulph. Flor. Wigorn. 874. 



De Danske i Wareham og Exeter. 69 

næste Kap.). Den anden Del af Hæren rykker under 
de tre Konger Gudrum, Oskytel og Amund fra Repton 
til Cambridge og sad dér et Aar. 

Vikingehæren havde sikret sig en saa god Stilling, 
at deh kunde være tryg for Angreb fra Landsiden. Den 
giver sig til at anfalde Alfreds Lande paa ny og be- 
gynder Kampen i Vest. 

Saaledes kom pludselig en Hær til Syne for Ware- 
ham, dette befæstede Kloster, der ligger i Dorsétshire 
mellem tvende Floders Udløb, der beskytte det paa 
bedste Maade, undtagen fra Vestsiden, hvor Stedet er 
landfast; det var en Del af Cambridge- Armeen, der var 
draget derned ^). Kong Alfred drog imod dem , og det 
kom til Overenskomst med Kongen om at Vikingerne 
skulde forlade hans Rige. Kongen bestemte selv, hvilke 
Gisler man skulde give, og Vikingerne maatte sværge 
først paa Alfreds Relikvier og derpaa paa deres hellige 
Ring, hvad de hidtil aldrig havde villet forpligte sig 
til lige over for en fremmed Nation. Ikke des mindre 
stjal i en følgende Nat ved Midvintertid Rytteriet sig 
bort fra Hæren til Exeter, et andet vigtigt Punkt ved 
Kanalen. Alfred skyndte sig efter dem, men kunde 
ikke naa dem før de vare i deres Fæstning. Nu skulde 
Skibene ogsaa sejle derhen med Fodfolket, men de op- 
holdtes af slet Vejr og foruroligedes af Fjenderne, og 
da de endelig kom afsted, lagde en tæt Taage sig paa 



^) A.-S. Chron. 876: Uer hioe bestæl se here into Werham 
Westseaxna fyrde, hvillce dunkle Udtryk maa oversættes saa- 
ledes, at Vikingehæren undgik den vestsaksiske Armees Op- 
mærksomhed og kom til Wareham (vistnok baade til Søs og 
til Lands, jfr. det Følgende). Æthelwerd har oversat det 
aldeles urigtigt: at Cambridgearmeen „conjecit statnm commn- 
nem cum occidentali ezercitu, quod ante non usi sunt". Jfr. 
Earles Fortolkning i hans Udgave af Chroniclen S. LIX. 304. 



70 De Danske i Ezeter. 

Vandet, en Storm blæste op og 120 Fartøjer gik ander 
paa det lange Klipperev ved SwanageO- 

Alfred indesluttede dem i dette nye Stade lExeter^ 
og de gave ham saa mange Gisler, som han vilde have, 
og svore høje Eder og holdt ogsaa Fred det Aar'^). 

Men vi have set, hvorledes Vikingerne kun synes at 
betragte en Ed for gjældende detAar, den blivev aflagt, 
og saaledes gaar det igjen — næppe var Aaret 876 
forløbet før de den 12te Dag efter Jul^) drog til Chip- 
penham i Wiltshire paa Avons østlige Bred og hærgede 
Vestsaksernes Land^). 



*) Lappenberg I. 315 siger om Udfaldet fraWareham: „beiNacht 
Uberfielen sie die Reiterei des Rdnigs, metzelten die Krieger 
nieder etc", Ofs dette har ogsaa Paali S. 116 og aodre For- 
tattere, men det grander sig aabenbart paa en ældgammel 
Misforstaaelse. A.-S. Chron. har ved 876 — 877: hi t>a nnder 
f>am hi Dihtes bestælon dære fyrde se gehorsade here into 
ExaDceastre . . . and se sclphere seglode west ymbntaD. 
Asser S. 478 og Florentias S. 558 oversætte saaledes: [exer- 
citus] Docte qaadam foedere disrupto omnes eqnites quos [rex] 
habebat occidit, versasque inde Domnoniam . . . direxit etc. 
Da den angelsaksiske Text Intet har om dette Rytteri, der 
blev slaaet, da Oversættelsen paa den anden Side har overset 
den dobbelte Expedition ad Sø- og Landvejen, da fremdeles 
de saakaldte Assers Annaler aabenbart give den rette Læse- 
maade af Latinen occidentem versus in Domnoniam, og 
da et andet Haandskrift af Asser desuden tilføjer den rigtige 
Oversættelse (S. 480): exercitus Werham deserens partim 
equitando partim navigando etc, — saa kan jeg ikke indse 
Andet end at Historien om det nedhugne Rytteri er frem- 
kommet ved en Fejllæsning og Misforstaaelse og maa opgives. 

*j A.-S. Chron. 877. Flytningen er sket 876—77, siden Anna- 
lerne dele JSeretningen paa de to Aar. Æthelwerd siger: in 
sequenti anno . • . tempore hyberno. 

') Her hine bestæl se here on midne winter ofer 12. niht to 
Cyppanhamme. A.-S. Chron. 878. 

^) Asser S. 480 har Exanceslre deserens, Florentias: pars apud 
E. resedit, pars Merciam adiit, og det synes rimeligt, at de 
ere komne fra Exeter; men A.-S. Chron. har i sin Beretning: 
on hærfeste gefér se here on Myrcna land, saa at de synes 
fra Exeter at være gaaede til Mercia og derfra til Chippenham. 



Kampen ved Cynwith. 71 

Paa samme Tid gjør „Halfdans og Ivars Broder", 
altsaa en Eegnersøn, og formodentlig Ubbe . et Indfald 
paa Anglesey, hvor Kong Roderik slog dem i to Slag, 
«t ved Bengole og et ved Menegid^). Men Ubbe gik 
derfra til Sydwales, hvor han overvintrede med sine 23 
Skibes Mandskab og øvede et stort Blodbad paa de 
Kristne og sparede hverken Kirker eller Klostre, saa at 
Kong Roderik maatte flygte til Irland^). Derpaa drog 
disse Danske til Devonshire og belejrede Borgen Cyn- 
with, som ganske vist kun havde simple Mure om sig, 
men hvis Beliggenhed udgjorde dens bedste Beskyttelse. 
Iformanneme stolede imidlertid paa, at Borgen var 
claarligt forsynet med Vand. Mange af Kong Alfreds 
Mænd vare tyede derhen med deres Mandskab, og de 
vilde ikke udsætte sig for Hunger og Tørst, men hellere 
vælge et Slag, hvorior de en Morgen tidlig gjorde et 
pludseligt Udfald og slog den hele danske Hær, saa at 
kun Faa naaede til Skibene. 1200 nævnedes som Faldne, 
og blandt Byttet var den Ravnefavne, som Ivars og 
Ubbes Søstre havde syet^). 

Imidlertid var der Vikinger i Mængde tilbage i 
Sommersetlandet og nærliggende Egne, og Alt var Elen- 
dighed. Befolkningen blev slæbt bort af de Fremmede 
eller maatte fly over Havet ^); og en stor Part af disse 



') Caiadoc S. 33. 

2) F. M. 874; Ulton. 876; Chron. Scot. 877. Roderic . . . venit 
in tiiberniam in refagium ab alieDigenis nigris. 

^) Asser S. 481. Florentias. Cynwiths Beliggenhed ukjeDdt. 

*) Til en saadan fejg Flugt sigtes maaske i et Brev af Kong 
Edvard af 901, Thorpe, Diplom. Anglicum S. 148: ista vero 
prænominata tellus (i Wiléy, i Wiltshire) primitus fait præpe- 
ditas a quodam duce, nomine Walhere, et eji\p uxore, qaando 
ille Iltrum qae et suum dominum regem Ælfredum et patriam 
ultra jusjurandum quam regi juraverat et suis omnibus opti- 
matibus sine licentia deréliquit. 



72 Kong Alfreds Trængselstid. 

Landskabers Beboere underkastede sig de Danskes 
Herredømme O- 

Det saa unægteligt sørgeligt ud for England. Mer- 
cia, Østangel og Northumberland vare uafvristeligt i 
Danskernes Vold ; intet Punkt ved Sydkysten kunde være 
sikker for deres Indfald; nu begyndte der ogsaa at 
danne sig et dansk Eige ved Avon! Kongen havde 
ingen Hær at sende i Kamp mod Hedningerne; de 
Kræfter, som fandtes, viare splittede, og der var ingen 
Lejlighed til at faa dem samlet. 

Alfred flygtede i Vintermaanedeme 877 — 78 omkring 
fra Sted til Sted og maatte skjule sig i Skove og Sumpe. 
Det er denne dybe Fomedrelsestid, som Sagn og Legende 
har forskjønnet med saa mange smukke Træk, der vise, 
hvor kjær Mindet om denne Fyrste var Nationen, lige- 
som Sagnet har forvandlet disse faa Maaneders ulykke- 
lige Omflakken til lige saa mange Aars Elendighed. 
Det hedder sig, at Kongen kun med nogle faa Ædlinge 
og Riddere vankede om i Sommersetshire og ernærede 
sig ved hvad han kunde røve fra Hedningerne eller fra 
de Angelsakser, der havde givet sig under de Dansken 
Magt. I nogen Tid havde han saaledes Bolig hos en 
Kvæghyrde, og som en Dag dennes Hustru, der ikke 
vidste, hvo deres Gjæst var, bagte Brød, blev de brændte 
uden at Kongen, som sad i Nærheden og syslede med 
Bue og Pil, tog vare derpaa, saa at Konen tiltalte ham 
med haarde Ord: 

Brødet i Ilden brændes, — og Du vender det ikke, Du Tosse! 
Alt for tidt ved mit Bord har dog smagt Dig den velbagte Simle. 

Kongen med sine Mænd byggede et lille Fort paa 
Æthelney (Prinse-Øen), der ligger hvor Tone forener sig 
med Parret. "Det lille Øland er kun faa Acres i Omfang, 



^) S.-A. Chron. 878. Asser. 



Kong Alfreds Trængselstid. 73 

men laa godt afsides og forvaret. Ved en Bro blev 
det sat i Forbindelse med Fastlandet, og en Skanse 
forsvarede Brohovedet mod Fjendernes Indtrængen. 
Stedet har kunnet kj endes igjen efter Krønikeskrivernes 
nøjagtige Opgivelse, og desuden har et berømt Smykke, 
der nu opbevares i Ashmolean Museum i Oxford — en 
i Guld indfattet sleben Krystal^), som bærer „Aelfred^s 
Navn og som i 1693 fandtes paa denne Plet — , aflagt 
det gyldigste Vidnesbyrd om Stedets historiske Minder. 
Det er denne lille Plet, som enhver Englænder maa 
betragte med samme Glæde som en Svensk eller Nordbo 
ser paa den af Kjær omgivne Høj paa Åsby Mark, paa 
Rankhyttan eller de andre Steder, hvorfra Gustav Vasa 
ordnede sin herlige Modstand mod de danske Under- 
trykkere i Sverrig. Det var fra denne 0, at Alfred 
atter bragte Enighed og Orden i Modstanden mod Hed- 
ningerne og holdt Mod og. Udholdenhed ved lige i 
Nationen. 

Alle Englands tro Mænd i Sommerset-, Wilt- og 
Hampshire bleve indvarslede til at give Møde Syvugers- 
dagen efter Paaske Øst for den store nu ryddede Skov 
Selwood ved Ecghbryhtssten. Her blev Enighed og fast 
Modstand svoret og Skarerne rykkede frem gjennem det 
skovrige Landskab den første Dag til Iley, den anden 
til Ethandun '^). Her stod den afgjørende Kamp og 
Sejren fæstede sig nu atter ved det saa smukt rejste 
saksiske Banner. Danskerne maatte fly for den tætte 
Slagorden, hvori Alfred havde opstiUet sine Krigere, og 
naaede deres Fort (Chippenham), som Alfred indesluttede. 



*) Afbildet bl. A. hos Pauli S. 525. — Traditionen om Alfred 
paa Æthelney findes hos Asser (Monnm. Britt. S. 480), Ingulph, 
Will. Malinesb. II § t21, Gorham, History of Eynesbury and 
St. Neots. 

') Se om disse Lokaliteter Earle 1. c. 



74 Fred med de Danske. 

Da efter Qorten Dages Belejring de Danske følte sig 
udmattede og uden Haab om Hjælp, tilbød de Alfred 
Fred; de vilde give saa mange Gisler, som Kongen 
ønskede, uden selv at fordre nogen til Gjengjæld, og 
de vilde sværge Kongen Ed paa aldrig mere at komme 
i hans Rige. Kong Alfred gik ind herpaa, tilmed da 
deres Kon^e Gudrum ønskede at modtage Daaben. Syv 
Uger efter kom da ogsaa Gudrum med 30 af sine for- 
nemste Mænd til Kongen ved Aller lige over for Æthelney, 
hvor Daaben foregik. De hvide Daabsklæder blev tagne 
af dem i Wedmore paa den ottende Dag. Endnu 12 
Dage efter Daaben forbleve de hos Kong Alfred, sona 
skænkede Gudrum, der fra nu af antog Navnet Æthel- 
stan, rige Daabsgaver. 

Imidlertid drog ikke strax Gudrum bort fra de 
vestlige Egne. Han blev siddende i Ghippenham om 
Vinteren og for derpaa til Cirecester, hvor de opholdt 
sig næste Vinter; først Sommeren derpaa drog Dan- 
skerne til Østangel, besatte Landet og delte det. 

I Aaret 878 var en ny Skare Vikinger ankom- 
met til England og var draget frem ad Themsen til 
Fulham noget ovenfor London, hvor den blev siddende 
Aaret om til den i Foraaret 879 drog til Gent'). 



*; Ann.Vedast. 879. Chron. 880. — Jeg bemærker med Hensyn 
til Kronologien i det Følgende, at A. -S.. Chron. fra 878 til 
896 aabenbart i de fleste Opgivelser, og navnlig om ViKnge- 
. togene, er et Aar frem for den almindelige Tidsregning, hvor- 
for Lappenberg og Pauli have havt Uret i at følge den. (1.) 
A, Vedastini 879 om Vikingernes Overfart lil Flandern svarer 
til A.-S. Chron. 880. (2.) Hærens Bevægelser i Frankrig 
angives et Aar for langt frem. (3.) Carloman dør 884; A.-S. 
Chron. 885. (4.) Pave Marinas dør 884, ikke 885. ^5.) Nor- 
mannernes store Nederlag i Frisland fortælles ved 885, i Stedet 
for ved 884. (6.) Overfaldet paa Rochester 885 fortælles af 
Ann. Vedast. 884« (7.) Vikingernes Tog fra Boulogno for- 
tælles af Ann. Vedast., Asser og Æthelwerd ved 892, af A.-S. 



Fred med de Danske. 75 

Saaledes var nu Ro og Orden bragt til Veje. Alfred 
havde kæmpet, den store Dyst med Vikingerne og sat 
en varig Grænse for deres Erobringer, rigtignok imod 
at finde sig i, at de tog store Dele af England i Be- 
siddelse, men Skammen herfor kunde dog ikke falde 
paa Kong Alfred og Vestsakseme. Vel skulde det endnu 
en Gang komme til et langvarigt Felttog med Vikin- 
gerne) og vel skulde et stadigt Tilsyn med dem være 
nødvendigt, ligesom Smaakampe paa Landjord og Hav 
ideligt maatte fægtes med dem. men der var dog nu 
Udsigt til at forvandle disse utrættelige Krigere til 
fredelige Nybyggere. 

Det maatte være en Opgave for de nærmest føl- 
gende Aaringer at bestemme Forholdet mellem de 
Nationer, hvorunder England skulde være delt. Fra et 
af de følgende Aar skriver sig da ogsaa den endnu 
bevarede mærkelige „Alfreds og Gudrums Fred", der 
ordner Forholdet mellem Englænderne og „alt det Folk, 
som boer hos Østanglerne" og bestemmer Grænselinien ^). 
Skjellet skulde gaa op ad Themsen og Lea til dennes 
Kilde, derpaa i vestlig Retning til Bedford, langs Ouse 
og til Watlingastreet (hint store romerske Hærstræde, 
der strakte sig tværs over England gjennem Mercia til 
Chester). Længere fastsættes Grænsen ikke i det be- 
varede Forlig, vistnok fordi vi nu ere ude af Alfreds 
Lande. Der bestemmes end videre en Mandebod lige 
stor for Danske og Engelske af 8 halve Mark rent Guld ; 



Chron. 893. (8.) Ann. Vedast. 896: Huncdeus og hans Folk 
korame i Seinen. A.-S. Chron. 897: Vikingerne drage til 
Seinen. 
O Trykt i Thorpes og i Schnaids Udgave af de angelsaksiske 
Love. Man maa give Schmid Ret i, at denne Traktat ikke 
kan skrive sig fra 878, da den forudsætter, at Gudram hersker 
over Østangel og dyrker det, og da den ikke taler om de 878 
stipulerede Fredsbetingelser. 



76 Fred med de Danske. 

for Ceorl, der sidder paa Afgiftland (Gafolland) og for 
hans Frigivne dog kun 200 Skilling. I .Manddrabsager 
skal den kongelige Than rense sig med 12 kongelige 
Tbaner; den ringere Mand med 11 af sine Lige og 1 
kongelig Than. Hver Mand skal kjende sin Hjemmel 
ved Slaver, Heste og Øxne. „Vi besluttede Alle den 
Dag, da Eden blev svoret, at hverken Fri eller Vorned 
skal uden Orlov gaa til Hæren eller Nogen fra déh til 
os. Hvis Nogen af dem ikke des mindre vil have 
Handel med os, fordi han har det nødigt, om Kvæg og 
Gods, skulle vi stille Gisler som Pant paa Freden og 
til Vidnesbyrd om at man har en ren Ryg." 

De forløbne Aar havde været meget s trænge, og 
Alfred havde gjort mangt et Løfte til Gud og hellige 
Mænd, som det nu maatte være hans Pligt at indløse. 
Saaledes sender Alfred Gaver til Rom og Indien i Kraft 
af det Løfte, han havde svoret, „da han sad om London 
mod Hæren (vel altsaa i 872), eftersom, Gud ske Lov, 
hans Bøn efter det Løfte var bleven hørt"M. Efter at 
Alt var endt vel, knyttede der sig ogsaa saa kjære 
Minder til hin lille i Parret, hvorfra Modstanden var 
bleven ledet. Alfred lod et Munkekloster bygge paa 
Æthelney, «kjønt Stedet ikke var videre egnet dertil, 
og lod hente frankiske Munke til Klostret^). 

Men det faldt Nordboerne i Østangel svært at over- 
holde Freden. Saaledes var i Aaret 884 en Del af 
Normannerhæren i Frankrig sejlet til Rochester (paa 
Themsmundingens Sydside) og havde belejret Byen, i 
det de tillige byggede et Fort lige over tor den. Det 
var altfor fristende for Danskerne i Østangel til at de 
ikke skulde gjøre fælles Sag med de nære Vikinger, og 



>) A.-S. Chron. 883. 

*) Asser S. 493. Ingulph S. 26. Simeon Dunelm. 



Kampene med Hasting og med den store Hær. 77 

de tog Bytte paa Themsen. Indbyggerne i Rochester 
holdt imidlertid Stand til Kong Alfred kom med sin 
Hær til Hjælp, hvorefter Hedningerne skyndsomst tyede 
til Skibene og lode deres Heste i Stikken. Men Kong 
Alfred vilde yderligere hævne Fredsbruddet og sendte 
nogle Fartøjer til Østangel; ved Mundingen af Stour 
tog de 16 Vikingeskibe og dræbte Mandskabet paa dem. 
Paa Hjemvejen ble ve de dog slaaede af en betydelig 
dansk Styrke^). Kong Alfred havde tillige lært, hvor 
vigtigt det var at faa London befæstet, denne By, der 
laa paa Grænsen af de Danskes og Engelskes Herre- 
dømme, hvorfor han med Bistand af alle Omegnens 
Beboere, der ikke vare under dansk Aag, fik den for- 
synet med Jordværk, og Kongen gav sin Svigersøn 
Æthelred den i Forsvar^). 



I Efteraaret 892 kom „den store Hær", der i saa 
mange Aar havde kriget i Frankrig, fra Boulogne til 
England. Den førte Heste og Tros over paa 250 Skibe 
i én Overfart og landede ved Limeneflodens Munding i 
det østlige Kent. Denne Flod løb — thi i vor Tid 
findes der ikke her nogen Strøm ^) — paa Grænsen af 
den uhyre store Andredskov, der bredte sig over en 
Strækning af 120 Mil i Længden og 30 Mil i Breden. 
Krigerne trak Flaaden fire Mil op ad Strømmen til 
nogle kun halvt færdige', af faa Kentmænd forsvarede 



') Ann. Vedast. 884. Asser 884. A.-S. Chron. 885. Jfr. et 
dunkelt Sted hos Æthelwerd, fortolket af Lappenberg, S. 
325. 

2) A.-S. Chron. 886. Den rette Fortolkning giver Earle, Two of 
the Saxon chronicles S. 510. 

») Earle S. 316. 



78 Kampene med Hasting og med den store Hnr. 

Skanser, som de med Lethed erobrede^). Paa samme 
Tid kom den berømte Hasting med 8Q Skibe i Thems- 
mundingen, gik op ad Swale og byggede sig et Fort 
ved Milton, samtidigt med at den store Hær byggede 
sig en Lejr ved Appledore ^). Saaledes saa det ud som 
om de to Hære vilde fra Nord og Syd afspærre den 
yderste Del af Kentlandet som deres Enemærke. 

Alfred maa have frygtet for at disse Vikingeskarers 
Ankomst skulde virke moralsk skadeligt paa Nordboerne 
i Østangel og Northumberland, hvorfor han strax fik 
Ed afiagt af disse Kongerigers Herskere paa Fredens 
Bevaring, og af Østangleme fik han endog 6 Gisler. 
Derpaa drog han ud mod de to Hære paa Kenthalvøen 
og lejrede sig mellem dem og saa nær op ad dem han 
kunde paa Grund af Skov og Vand. Naar de gik ud 
paa deres smaa Strejftog, sendte han Afdelinger efter 
dem, men han passede dog paa ikke at matte sine 
Tropper, hvorfor aldrig mere end Halvdelen var borte 
fra Skanserne eller Borgen foruden den faste Besætning, 
som ikke forlod dem. Det ser ud til, at Hasting strax 
er indtraadt i fredelige Forhandlinger med Alfred. Han 
gav Kongen Gisler imod at denne fra sin Side gav 
edelig Bekræftelse paa Freden, og han tillod endog, at 
ha"ns to Sønner maatte døbes. Alfred stod selv Fadder 
til en af dem, Aldorman Æthelred til den anden ^). 

Engang var en betydelig Del af Hæren brudt op 
og havde gjort et Strejftog Vest paa, som skaffede den 
rigt Bytte. Rimeligvis af Frygt for Kongens Folk turde 
de ikke gaa den lige Vej hjem,, men vilde føre Byttet 



*) I Følge Pauli (engelsk Oversættelse S. 202) er her Dylig fundet 

en romersk Fæstning. 
'^) A.-S. Chron. 893. Asser, Ann. Vedast. og Æthelwerd 892 

Om Tidsregningen se foran S. 74 Anm. 1. 
»^ Dette findes i A.-S. Chron. 894. 



Kampene med Hasting og med den store Hær. 79 

Nord paa over Themsen ind i Essex, hvorhen de havde 
sendt Skibene. Kongens Tropper red imidlertid efter 
dem, og efter en Kamp ved Famham tog de alt Byttet 
fra dem. De Danske maatte fly over Themsen og sam- 
lede sig først atter ved Øen Thomey i Colnefloden. 
Angelsakserne belejrede her Vikingerne, som havde en 
Flaade liggende ved Kysten^ men ikke kunde føre deres 
Konge bort, da han var saaret. Imidlertid manglede 
der snart Alfreds Hær Næringsmidler , og da tillige 
Tiden, da Tropperne i Følge deres Værnepligt kunde 
være borte fra deres Hjem, var udrunden, opgav de 
Belejringen og drog tilbage. 

Nu viste det sig klart, hvorledes Beboerne i de 
nordiske Kongeriger virkede sammen med Kentvikingerne. 
En Flaade paa 140 Skibe løb ud fra disse Landsdele 
under Anførsel af Jarl Sigferth, og Hundrede Skibe af 
dem løb Syd paa til Exeter ved Kanalen, som de be- 
lejrede ; de andre sejlede til en Borg i Devonshire ^), 
som ligeledes belejredes ^). Da Kong Alfred hørte dette, 
sendte han Hovedhæren mod Exeter, medens en anden 
meget betydelig Styrke, bestaaende af Frivillige, gik 
Øst paa*^). Til denne sluttede sig Londons Besætnings 



^) Florentius: qnosdam illoram australem Angliæ plagam een- 
tam oavibus, quosdam vero septen^ionalem plagam XL navibus 
circumDavigasse, illos Eaxanceastram, istos arcem apud Dom- 
nonlam . . . obsedisse o. s. v. Nord om England er vel 
Ingen kommen, se A.-S. Chron. S94. 

'^) Til dette Anfald samtidigt paa to Steder maa være sigtet af 
Æthelwerd ved hans Notits i det samme Aar: Sigeferth pira- 
ticus de Northhymbriorum advebitur ardua cum classe per 
littora vastat bis tempore in uno, vela post vertit ad pro- 
prias sedes. Pauli og Lappenberg have ikke set denne 
Sammenhæng og sætte Anfaldet et Aar for sent; det var i 
Følge Æthelwerd samtidigt med Buttington-Kampen. 

^) A.-S. Chron. 894: |^a wende he hine west wid Exanceastrts 
mid ealre )>ære fyrde, bal)an swide gewealdenam dæle easte- 
weardes t>æ9 fol ces. Jfr. om Forstaaelsen Earle S. 318. Ved 
921 ogsaa denne Forskjel mellem fole og fird. 



80 Kampene med Hasting og med den store Hær. 

Og de drog nu sammen til Benfleet (paa Nordsiden af 
Tbemsmundingen) , hvor baade Hastings Hær og den 
store Hær fra Appledore havde opslaaet en fælles for- 
skanset Lejr. Da Englænderne naaede Fortet, var Hasting 
gaaet ud paa Plyndring med sine Skarer i Landsdele, 
som bestyredes af hans Søns Gudfader Æthelred, medens 
den store Hær var hjemme^ Den maatte nu optage 
Kampen med Angelsakserne, som stormede Skanserne 
og tog det rige Bytte, der var indenfor disse, foruden 
Kvinder og Børn, og førte Alt til London. Af Skibene 
blev en Del huggede i Kvas eller brændte. Resten sejlede 
de med til London eller Rochester. Blandt de Fangne 
vare Hastings Hustru og to Sønner, som Alfred imidlertid 
paa Grund af sit Fadderskab sendte tilbage til ham, 
endog med Gaver. 

Saaledes havde den østlige Hær været saa heldig 
at vinde en smuk Sejr; den vestlige blev derimod kun. 
narret, thi da den naaede til Exeter, vare Vikingerne 
allerede borte. 

Imidlertid havde Vikingerne atter samlet sig i Essex 
og bygget en Skanse ved Shoebury. Forstærkede ved 
nye Skarer fra Østangel og Northumberland droge de 
op ad Themsen og gjennem Severn. Kong Alfred var 
endnu fraværende i Vesten, men Aldorman'ene Ædered, 
Æthelhelm og Æthelnoth og Kongens Thaner i de for- 
skjellige Borge kaldte alle Krigere sammen fra Englands 
Midte, fra Egnene mellem Parret, Selwood, Themsen 
og Severn, og fra Wales. De forenede Skarer naaede 
Vikingerne ved Buttington i Montgomeryshire ^). Efter 

') Man har stredet meget om ' hvor delte Battington var be- 
liggende (se Earle 1. c. S. 318) ; jeg skal her fremdrage et 
afgjørende^ hidtil overset Argument for at det var B. i 
Montgomeryshire. Brut y Ty wysogion har ved 890: the black 
Normans came a second time for Castle Baldwin (Montgomery). 
Men. nu var der i 890 Fred for Vikinger i England; fremdeles 



Kampene med Hasting og med den store Hær. gi 

at Angelsakserne i flere Uger fra begge Sider af Floden 
havde belejret Skanserne, begyndte Vikingerne at lide 
Mangel paa Føde og spiste en Del af deres Heste, 
medens andre omkom af Sult. En Kamp og endelig 
Afgjørelse var nødvendig, og Vikingerne valgte at an- 
gribe den Hær, der sad paa Flodens Østside. Efter en 
haard Dyst, hvor mange kongelige Thaner faldt, men 
hvor dog danske Krigere i størst Tal bede i Græsset, 
maatte disse flygte, og de droge nu i ilsomme Marscher 
tværs gjennem Landet tilbage til deres Skanse og Skibe 
i Essex. 

Her stødte nye Forstærkninger til dem fra Kolo- 
nierne i England, og da de rimeligvis manglede Nærings- 
midler, blev det besluttet endnu før Vinter at gjøre et 
langt og dristigt Togt. De betroede deres Hustruer og 
Børn, Gods og Skibe til Østanglerne og gik i Ilmarscher 
Dag og Nat lige til de kom til den da øde By Chester 
ved det irske Hav. Den engelske Hær skyndte sig efter 
dem, men kunde ikke naa dem før de vare i Fortet. 
Angelsakserne belejrede dette i to Dage og reddede alt 
det Kvæg, som fandtes i Omegnen af Fortet og brændte 
hvad Kom der var i Nærheden eller lod Hestene for- 
tære det^}. Ved disse energiske Forholdsregler vare 



findes Aarstallet kun tilsat i et enkelt Haandskrift af Krø- 
niken. Da det nu er vitterligt, at Normannerne vare paa 
Walesas Grænser 894, og da Brut noterer Kong Alfreds Dad 
ved 897, altsaa 4 Aar for tidligt — saa er det vel ogsaa 
sikkert, at Krøniken ved 890 er 4 Aar for tidligt. 
') Dette Sted af A.-S. Chronicle synes at være et godt Exempel 
paa, hvor lidt Angelsaksisk har været forstaaet lige fra det 
Ilte Aarh. til vore Dage. Jeg aftrykker Stedet her og paral- 
lelt dermed Texten hos Flor. Wigorn. 

„hip foron ånstreces dæges nsine intermissione iter agunt 
and nihtes pæl hie gedydon on et civitatem Legionum tune 
anre westre ceastre on VVir- temporis desertam quæ Saxo- 
healnm. seo is Legaceaster nice „Legeceastre^^ dicitur, 
gehaten. ^a ne mehte seo fird priusquam regis Alfredi et 

6 



82 Kampene med Hastiflg og med den »tore Emr, 

Vikingerne berøvede Fødemidler, og de maatte strax 
efter Nytaar 894 forlade Fortet og gaa til Wales, der 
blev plyndret fra Nord til Syd O- 

bie Då hindan offaran »r hie Ætheredi snbregnli exercitua, 
wæron inne on \tæm geweorce. qni illos insecatas est, asse- 
besæton t>«ah t)æt geweorc ntan qai poterant, intrant. Non* 
øume twegen dagas and gena- coUos tamen illoram com- 
man ceapes eall t>æt p»r baton prehendeDtes interficiunt, pe- 
wæs and p& men ofslogon pe cades et pecora quæ depræ- 
hie foran forridan m«hton bu- dando cepemnt, ezcatiaot, 
tan geweorce and |)8et com bidoo civitatem obaident, 
eall forbærndon and mid hira segetes partim igne conabu- 
horsum fretton on ælcre efe- rant , partim sonipedibus 
nehde." distribunnt." 

At „westre^ betyder øde og „on ælcre efenehde^ paa 
enhver Slette, maa vist nu anses for godtgjort, se Earle 1. c. 
319. Men selve Hovedindholdet har efter min Opfat(Slse hidtil 
været misforstaaet. Pauli 1. c. S. 268 gjengiver dette saa- 
ledes: Es gelang [Hasting] aber nicht die Besatzung zu uber- 
rumpeln, die sich hinter ihre Mauern zurackgezogen hatte. 
Die Danen begnUgten sich die Stadt zwei Tage zu belagern, 
die wenigen Leute, welche sie draussen fanden, zu erschlagen 
und alles Vieh von der Weide fortzutreiben. Das Korn, wel- 
ches ihnen in die H&nde fiel, verbrannten sie, oder verzehrten 
es selbst mit ihren Pferden.^ Lappenberg S. 345, ja allerede 
Asser og mange andre Forfattere have noget Lignende, hvad 
der dog ganske sikkert er urigtigt. 1. Den forfølgende Af> 
deling, som ikke naar den Forfulgte, maa være Kongens Hær, 
som altid og alene hedder fyrd. 2. En øde By kan ikke 
have nogen Besætning. 3. Det er utroligt, at de nødlidende 
Danske skulde have opbrændt det Korn, som de netop skulde 
leve af, Noget de aldrig gjorde. 4. Angelsakserne gribe til 
den resolute Foranstaltning at berøve Vikingerne alle Føde- 
midler og brænde Kornet rundt om, hvilket jo endog Op- 
tegnelsen ved næste Aar (895) udtrykkeligt siger: de Danske 
forlade Chester efter Nytaar, da de ikke kunde sidde der 
længer, „fordi de vare blevne berøvede det Korn og det Kvæg, 
som de havde taget ved Plyndring" (f>æt wæs fordy t>e hie 
wæron benamen ægder ge pæs ceapes, ge ))æs cornes l>e hie 
gehergod hæfdon). 6. Florentius af Worcester oversætter 
Stedet, som jeg fortolker det. — Altsaa synes der ikke Tvivl 
om, at Rollerne have været fordelte, som jeg har fremstillet det. 
*) Brut y Tywysogion 894: the Normans devastated England, 
Brecheiniog (Brecnockshire) Morganwg, Gwent (Wentland), 



Kampene med HastlDg og med den store Hær. 83 

Tilbagetoget skulde nu ske tværs gjennem England 
paa en af disse lange og hurtige Marscher, som stadigt 
lykkes og som man ikke kan Andet end forbavses over. 
Denne Gang droge de over Northumberland til Øst- 
angel, og før Kongens Styrke kunde naa dem, vare de 
tilbage ved Øen Mersey. 

Alfreds Hær forlod imidlertid Exeter, og Vikingerne 
gjorde da Landgang ved Ghichester i Sussex. Byens 
Folk sloge dem dog paa Flugt og dræbte mange Hun- 
dreder af dem og toge flere af deres Skibe. 

Før Vintertid forlode de Danske deres Stilling paa 
Mersey og trak ved Tove Fartøjerne op ad Themsen og 
op ad Leafloden, hvor de tyve Mile Nord for London 
byggede deres Skanse. Den var Udgangspunkt for vidt- 
gaaende Hærfarter, og samtidigt have Northumbreme 
gjort Indfald Nord fra; saaledes var der en Træfning 
mellem dem og Aldorman Æthelnoth ved Stamford ved 
Welland (i Lincolnshire) *). 

I Sommeren 895 kom fra London og Omegn en 
Del Tropper dragende til Skansen og gav sig i Kamp 
med Danskerne, men bleve slaaede, deriblandt 4 Kongs- 
thaner. Ved Høsttid lejrede Kong Alfred sig med sin 
Hær foran Skanserne. Man Havde nu lært, at det virk- 
somste Middel mod Vikingerne var at berøve dem 
Næringsmidler, og Kongen holdt Øje med Vikingerne i 
Fortet, medens Bønderne høstede deres Kom. Som 
han nu en Dag red ned langs Floden, fandt han et 
Sted, hvor den meget vel lod sig afspærre; det er jo 
muligt, at han har havt i Tankerne, hvorledes Cyrus 
afledte Euphrat, thi Fortællingen herom staar at læse 
hos Orosius, som Alfred havde oversat paa Angel- 



Buallt and Gwenllwg (ved Severn, fra Wight til Tav). An- 
nales Cambriæ 895. 
') Æthelwerd. 

6* 



84 KoDg Alfreds sidste Aar. 

saksisk*). Han byggede et Fort paa hver sin Side af 
Floden, og de Danske, som saa sig afspærrede, lod 
deres Skibe i Stikken og drog over Land til Bridgenortjhi 
ved Severn, hvor de forskansede sig og blev den Vinter. 
Kongens Hær drog Vest paa efter Hedningerne, men 
Londonmændene tog de forladte Skibe og alt øvrigt af 
Værd og bragte det til London. 

Sommeren efter opløste Armeen sig, og Nogle gik 
til Northumberland, Andre til Østangel; de, som vare 
formueløse, fik sig Skibe dér og gik til Seinen'^). 

Saaledes endte det sidste store Felttog mellem 
Kong Alfred og Vikingerne. 



Endnu i fem Aar var det forundt Alfred at herske 
over sit Folk — fem Fredens Aar, der kun ere mærke- 
lige Ved en Søkamp, som fandt Sted med Vikinger fra 
de to dansk-engelske Rig^r, der foruroligede Sydkysten. 
Med de store GOaares Skibe, som Kong Alfred havde 
ladet bygge, lykkedes det ham at besejre Danskerne, 
skjønt de Engelske ogsaa lede Tab ^). Ellers var Alt 
stille, en Stilhed, som den aldrende Konge fortjente 
efter saa mange Aars udholdende Kampe. Alfred havde 
ved det sidste treaars Felttog klarligt bevist Vikingerne, 
at de ikke vilde have Magt til at erobre Mere af Eng- 
land end de alt besad. Han havde mødt dem paa Hav 
og Land; lige over for deres kombinerede Hærtogter 



') Denne Idé har Barrington havt i sin Oversættelse af Alfred; 

Tilfældet var dog lidt forøkjelligt. Henne Hnntingdon har: 

fecit rex aquam Liiye findi in tria brachia, men A.-S. Ohron. 

taler kun om at afspærre Løbet C|)a ea forwyrcan . . . worhton 

twa geweorc an twa heal fe pære ea). 
*-*) Ann. Vedast. 896; A.-S. Chron. 897. 
3) A.-8. Chron. 897 jfr. Steenstrup, Normannerne I. 268. 



Kong Alfred dør. 85 

havde han vidst at manøvrere ved en fornuftig Deling 
af sin Hærs Kræfter; i Opfindsomhed havde den snilde 
Konge ikke staaet tilbage for Vikingerne, og ved hur- 
tige Beslutninger og resolut Handlemaade havde han 
stadigt krydset deres Planer og saa at sige udhungret 
dem af Landet. 

Saaledes kunde Kong Alfred roligt gaa til sine 
Fædre; han hensov den 28de Oktober 901 og efterlod 
sit Rige til Børn, ' der skulde værdigt fortsætte hans 
Gjeming. — 

Vi skulle endnu kun kaste et kort Blik paa hans 
Modstandere, Vikingehæren, navnlig for at se, hvorfra 
den kom og hvilken Nation den repræsenterede. 

I England kaldes, som alt foran sagt, Vikingerne 
Danske, og man har ingensomhelst Grund til at antage, 
at derunder skulde indbefattes andre Folkeslag end 
Vikinger fra Danmark. Navnligt er det mærkeligt, 
at den angelsaksiske Krønike ikke betegner dem paa 
anden Maade, især hvis man^' betragter denne Krønike 
som staaende i Forhold til Kong Alfred enten som 
Forfatter eller som den, der havde foranlediget Affat- 
telsen. Kong Alfred var nemlig en Mand, som inter- 
esserede sig i høj Grad for Geografi og som vilde vide 
nøjagtig Besked, hvorom hans forskjellige Skrifter nok 
som bære Vidne. Man kan ikke tænke sig et mere 
paalideligt Kildeskrift end den Beretning om Ottar og 
Ulfstans Rejse i Norden, som Kong Alfred har ned- 
skrevet; lige langt fra at være lyrisk Skildring eller 
Skipperefterretning maa den kaldes et af Middelalderens 
værdifuldeste geografiske Skrifter. Ottar, som var en 
Nordmand fra Hålogaland, fortalte nu sin Herre Kong 
Alfred, at lige fra Finnernes Bopæl Nord for hans Hjem 
og ned til Skiringssal boede Nor5men og at Vest for 
dem boede Svenske, Syd for dem — ved Kattegattets 
Kyster i Øst og Vest og paa Øerne — Danske. Saaledes 



86 Vikingerne i England ere Danske. 

havde Kong Alfred nøjagtig og rigtig Kundskab om de 
nol'diske Folk. Dersom nu den angelsaksiske Krønike 
staar i Forhold til Kong Alfred O 9 saa have aabenbart 
ogsaa de Mænd, der her benæynes som „Danske^', været 
fra Danmark, og det er vist ikke tænkeligt, at Kong 
Alfred vilde have undladt i sin geografiske Bog at nævne, 
at Englænderne kaldte alle Nordboer Danske, saafremt 
de virkelig havde en saadan afvigende Talebrug. 

Jeg skal endelig anføre, hvorledes man endnu paa 
en anden Maade kan faa et klart Bevis for hvilket Folk 
det var, der hærgede i England. De irske Krøniker 
skjelne temmelig omhyggeligt mellem de sorte og de 
hvide Fremmede, og det er ikke til at misforstaa og 
heller ikke omtvistet, at de derved forstaa Danske og 
Norske. Denne Adskillelse gjenfindes i Annaler fra 
andre keltiske Folk, f. Ex. fra Wales. Der findes nu 
i disse Skrifter fiere Gange Optegnelser om Normanner- 
togene i England, og de Fremmede kaldes altid „sorte ^ 
(Dubhgall). Saaledes siger en irsk Krønike om Lodbrog- 
sønnernes store Tog mod Tork, at Erobrerne vare 
j^Daunites" eller „Danir", Ulsterbogen, at det var sorte 
Hedninger, og Annalerne fra Wales, at det var sorte 
Fremmede'-^). De Danske i Northumberland blive i An- 
ledning af et Indfald i Skotland 875 kaldte sorte Frem- 
mede af Ulsterannalerne, som ligeledes give dem denne 
Benævnelse, da Roderik 877 maa fiygte for Lodbrog- 
sønnens Indfald i Wales ^). En walisisk Annal lader 



M Dette antager Hardy (Catalogae of Manuscripts) og Stubba 
(Roger of Hovedene I. p. XC. Earle finder dog (det fore- 
kommer mig med Rette), at der kan rejses betænkeligheder 
ved denne Antagelse. 

«) 8e Citaterne S. 57 Anm. !• I den nye Udgave af Brnt y 
Tywysogion ved W. ab Ithel er „Dabkynt** mærkværdigt nok 
misforstaaet som et Stednavn. 

*) Ann. U. 874: congressio Pictorum for Dubgallu (contra nigros 
alienigenas) et strages magna Pictorum facta est. 876. 



Tikingerne i England ere Danske. 87 

• 

„de sorte Normanner ^^ 894 komme anden Gang for 
Montgomery i Wales*); det var Hastings Skarer og den 
store Hær; Aaret efter kalder denne Annal de samme 
Hære kun „Normanner" ^). Ulsterannalerne berette om 
disse Krigeres Felttog 893, at „en stor Hær af sorte 
Fremmede" blev ødelagt i England. Saaledes lader der 
sig næppe opdrive noget Argument for, at Norske deltog 
i Krigene mod England i det 9de Aarh.^), og man kan 
kun som en Formodning udtale, at vel stundom ogsaa 
Folk fra de andre nordiske Nationer have deltaget i 
Togene, men der er da næppe Grund til i højere Grad 
at tænke paa Nordmænd end paa Svenske. 

Vikingehæren S3rnes saaledes bestemt at være ud- 
gaaet fra én nordisk Nation, og det samme Resultat 
fremkommer, naar vi undersøge, hvo dens Anførere vare. 
Det første, store Togt til York var ledet af Lodbrog- 
sønneme, saaledes som en Mængde Kilder berette. 
Legenden om St. Edmund nævner som hin Helgens 
Drabsmænd Ivar og.Ubbe, der ogsaa anføres af A.-S. 
Chronicle, men kun i ét Haandskrift fra en sen Tid. 
Imidlertid er det mærkeligt, at omtrent alle Former af 
Chroniclen 878 omtale „Iweres bro5or and Healfdenes" 
og altsaa forudsætte Ivar bekjendt, skjønt de ikke have 
omtalt ham tidligere. I „ Vastatio Monasterii Medesham- 
stede" nævnes som Konger: Gudrum, Bagsecg, Oskitel, 
Halfdan og Hamond, som Jarler derimod: Frena, Ivar, 
Ubbe, Sidroc den Ældre og Yngre, Asbjørn og Harald; 
Ivar og Ubbe ere altsaa kun Jarler. A.-S. Chronicle 



^) Brat 890, se foran S. 80 Anm. 1. 

^) Ligesaa Ann. Gambriæ. 

^) Prof. Storm synes heller ikke at have andre Argumenter end 
at ved Indfaldet i Devonshire 851 Three fragments S. 131 har 
„Normainnaibb^, og at A.-S. Chron. 890 kalder Gndrum „se 
norderna cyning^, den nordiske Konge (Kritiske Bidrag til 
Vikingetidens Historie S. 20, 68). 



88 Vikingerne i England ere Danske. 

giver os Oplysning om næsten alle disse Høvdingers 
senere Skæbne. Gudrum bliver Konge i Østangél og 
dør 890^). Oskitel og Hamond nævnes endnu 875 i 
Østangél; Halfdan bliver Northumberlands Konge (se 
næste Kapitel) ; Bagsecg, Frene, de to Sidroc'er, Asbjørn 
og Harald falde 871 (se S. 66). 

Saaledes synes det at kunne ses, at Hærens Over- 
anførsel næsten stadigt er den samme, og at de nye 
Kontingenter til Vikingehæren maa underordne sig den 
gamle Stamme. Da Lodbrogsønneme uomtvisteligt høre 
til den gamle danske Kongeæt og særligt til den i 
Frisland bosiddende Gren af denne ^), og da bl. A. 
Gudrum er bekjendt i de danske Traditioner og Konge- 
rækker som Gorm den Engelske, vises der ogsaa herved 
hen til Danmark og til dets Koloni i Frisland som 
Togenes Udgangspunkt. 



*) A.-8. Chron.; Simeon 890; Flor. 891. Geffrei Oaimar V. 3383 
har: Le cors de Ini gist a Thuetfort, La fu enseveli ed mort. 
Asser derimod (Annales 890): mausoleatas est io villa regia 
quæ vocatur Headleaga apud Orieptales Anglos. 

^) Dette er paavist af mig i Normannerne I. S. It5. 



Fjerde Kapitel. 



Northnmberland under Kongerne Halfdan og 

Fnndne-Knnd. 

Den store Normannerhær havde virket som en 
Helhed indtil 875, da den besluttede at dele sig i to 
Afdelinger med Centra i Østangel og i Northumberland. 

Halfdan drager med en Del af Armeen op ad Tyne 
ind i Northumberland og tager Vinterkvarter ved denne 
Flod. Det var hans Plan at tage fast Stade i Landet, 
men det første Aar gik til med at betvinge det og sikre 
sig Grænserne, hvorfor han maatte gjøre stadige Strejftog 
mod Pikteme og Gælerne ved Strathclyde ^) ; saaledes 
stod der allerede i det første Aar en Kamp mellem 
Danskerne og Pikteme, hvori disse sidste lede et stort 
Nederlag ^). 

Da Vikingerne trængte frem mod Lindisfarne, gik 
Indbyggerne paa Øen paa Raad med Bisp og Munke 
om hvorledes de skulde søge sig Frelse. Bisp Eardulf 
og Abbed Eadred fik reddet St. Cuthberts Relikvier; 
Skrinet, hvori de og andre Helgenlevninger gjemtes, 
blev løftet paa Skuldrene og med det i Spidsen drog 



*) A.-S. Chron. 875. Simeon Dunelm. II. c. 13. Historia de S. 

Cuthberto p. 69 (Twyeden). 
') Ann. Ult. 874 (se foran S. 86 Anm. 3). 



90 Halfdan, Konge af Northambcrland. 

hele Øens Befolkning til den Hawig, der skiller Øen 
fra Fastlandet. Da Tidevandene selr to Gange dagligt 
tørlægge det smalle Løb, behøyede et Mirakel ikke at 
ske, men dog kunde de Flygtende dengang de skred 
frem med det hellige Legeme i Spidsen, ikke andlade 
at mindes, hvorledes Arken blev baaret over Jordans 
Flod, eller hvorledes det røde Hav aabnede sine Vande 
for Moses. Mænd og Kvinder, Gramle og Unge, Kvæg 
og Faar fandtes i det lange Følge, og de Danske vare 
ikke længere borte, end at en nølende Mnnk, som fra 
de sidste Højder paa Kysten, hvorfra Klostret var syn- 
ligt, maatte have kastet et Blik tilbage til den kjære 
Plet, vilde have kunnet se Røg og Lue indhylle Klostret. 
En Klerk, der var ladt tilbage, blev ikke opdaget i sit 
Skjul, men nogle andre Folk bleve ihjelslagne. I 9 Aar 
flakkede Munkene om med S. Cnthberts Legeme fru 
Sted til Sted, indtil det endelig fandt Hvile i Kunce- 
cestre (Chester-le-Street) *). 

Det følgende Aar delte ^) Halfdan Landet mellem 
sine Krigere, og fra nu af pløjede og dyrkede Nord- 
boerne det som faste Kolonister^). Imidlertid glemte 
de heller ikke det gamle Haandværk, og vi have set, 
hvorledes Vikingerne i Syd-England stadigt faa Hjælp 
fra Northumberland. 

Den følgende Tid af Northumberlands Historie er 
det saare vanskeligt at komme til Klarhed om. Kil- 
derne ere dunkle, og man har alle den kritiske Forsk- 
nings Hjælpemidler Behov. 

Halfdan har næppe regeret mere end nogle faa 



*} Simeon Dun. 875; Flor. ved 905. Reginaldi libellus de ad- 
roirandis beati Cathberti virtatibns. c. 12—14. 

^) Om Forstaaeløen af dette Udtryk se Steenstrap, Kormaiineme 
I. 297 ff. 

») A..8. Chron. 876. 



Halfdan, Konge af Northumberland. 91 

Aar. Simeon fra Durham — og vi maa huske, at denne 
Forfatter om northumberske Forhold er en særlig god 
og velunderrettet Kilde — fortæller, at Halfdan „snart 
efter "" blev betaget af. saadant Raseri, at han blev for- 
hadt af hele Hæren. Den jog ham bort, og han maatte 
.flygte ud af Tyne, kun ledsaget af tre Skibe; han 
flygtede langt ud paa Havet og omkom snart efter med 
Sine 1). 

Det bestemte Aar for hans Bortjagelse gives os 
ikke, men vi véd, at han kun regerede kort, og da nu 
hans Efterfølger Gudred ved sin Død 894 havde hersket 
ikke faa Aar^) og Wallingford endog siger 14 Aar 'O, 
saa kunne vi vel sætte hans Fordrivelse til før 880. 

Men vi kunne maaske faa endnu nøjere Oplysning 
om Halfdans Død af de irske Annaler. Paa Strangford 
Lough, hin smalle Vig, som det irske Hav skærer dybt 
ind i Irland Vest for Man, var der en bekjendt norsk 
Koloni, og den blev i Aaret 877 angrebet af nogle 
Danske under Anførsel af Alban, Raghnalls Søn, 
som imidlertid faldt, medens de Norskes Fører Baridh 



*) H. S. Cuthb : Sed mox ira Dei et S. Confessoris super eum 
venit. Nam adeo cæpit insanire ae fætere , quod totus exer- 
cilus BUUS eum a se expulit et longe in mare fugavit , nec 
postea comparuit. Simeon, Dun. Hist. II. c. 13: eum 3 tan- 
tum Davibus de Tina profu^t, nec multo post eum suis 
omnibus periit. — Adam af Bremen I. I. c. 33: In Angliam 
quoque miserunt unum ex sociis Halfdani, qui dum ab Anglis 
occideretur, Dani constitnerunt in locum ejns Gndredum. Is 
autem Nordimbriam expugnavit. Atque ex illo tempore Frisia 
et Anglia in ditione Danorum esse feruntur. Mr. Haigh og 
andre Forfattere have misforstaaet dette Sted ved at antftge 
Halfdani som Ejeform. 

') Simon II. c. 14: (894) rex Giithredus. eum non panels annis 
prospere regnasset. 

*) Wallingford 539. Ann. Lindisfarn. 881: Guthredus ex servo 
per S. Cnthbertum efficitur rex. 



92 Halfdan, Konge af Northumberland. 

(eller Baard) blev saaret^- Da der nu i Northumber- 
land da vitterligt fandtes en Høvding for Danske, Half- 
dan, R agn ars Søn, ligger den Tanke ikke fjæm, at vi 
her læse om den fra Northumberland forjagne Halfdans 
Skæbne «) 

Til med maa det erindres, at vi véd, at netop hin 
Vinter en anden af Ragnarsønnerne var paa Vikingtog 
i det irske Hav, i det nemlig Halfdans Broder (Ubbe) 
overvintrer og plyndrer i Vinteren 877—78 i Syd-Wales. 
(Se foran S. 71.) Senere gaar han til Devonshire, men 
bliver slaaet foran Cynwith. Det er rimeligt, at denne 
Halfdans Broder har deltaget i Kampen paa Strangford 
Lough og derefter har overvintret paa den anden Side 
af det irske Hav. 

En anden Del af den i Irland slagne danske Hær 
gaar til Skotland og overvinder Skotterne i en Kamp, 
hvor „Jorden brister aaben under disses Fødder". Da 
denne mærkelige Hændelse af Simeon og andre For- 
fattere netop fortælles om en Kamp mellem Skotter og 
Danske fra Northumberland under Anførsel af Halfdans 
Efterfølger (se det Følgende), have vi derved atter en 
Antydning af, at det var northumberske Danske, der 
bleve slagne paa Irland. 

Man kunde muligt indvende, at „Alband Raghnalls 
Søn" ikke svarer ret til „Halfdan Ragnars Søn"; det 



>) Ann. Ulton. 876 og F. M 874 (= 877) omtale kun en Kamp 
mellem Dubhgall og Fingåll paa Strangford Lough og at de 
førstes Høvding Alband blev dræbt; The War of the Gaedhil 
S. 27 har: Kamp mellem hvide og sorte Hedninger- o: mellem 
^ Baridh og Raghnalls Søn, i hvilken Raghnalls Søn faldt, men 
Baridh blev saaret. Altsaa kan maq deraf slutte, at Alband 
var dansk og en Søn af Raghnall. 

*) Allerede Turner, Anglosaxons IV. c. I (II. p. 164) og Todd 
(Gaedhil S. 270) fremsætte den Formodning, at det er. hin 
Halfdan. Jeg har ovenfor fremdraget flere Kjendsgjerninger, 
der vise det højst sandsynlige i denne Antagelse. 



Halfdan, Konge af Northumberland. 93 

maa imidlertid eriftdres, at de irske Annaler skrive : Ulbh, 
Torulbh, Raalbh, Aralt og et andet Sted (F. M. 924) 
Albdann. Raghnall er ganske vist paa flere Steder i de 
irske Annaler en Gjengivelse af Ragnvald, men jeg kan 
ikke indse, at det ikke ogsaa skulde kunne svare til 
Ragnar. Prof. Storm har i sine nye „Kritiske Bidrag 
til Vikingetidens Historie" S. 67 kategorisk erklæret, at 
Raghnall „gjengiver paa Irsk ikke Ragnar, men Ragn- 
vald'' ; den Kongesøn Raghnall mac Albdan, som et irsk 
Annalfragment omtaler i Forbindelse med Yorkslaget 
867, kan altsaa ikke, som jeg har paastaaet, være Rag- 
nar Lodbrog. Storms Skrift frembyder imidlertid den 
Mærkelighed, at dets Forfatter (som kort forinden havde 
sagt, at Halfdan herskede i Northumberland til 881 eller 
883, se Norsk hist. Tidsskr. H. R. I. 414) udtaler den 
Formodning (S. 71), at Halfdan fra Northumberland er 
den Halfdan Ragnvalds (læs: Raghnalls) Søn, som en 
irsk Annal siger dræbt paa Irland 877. Det maa frem- 
deles erindres, at Storm ikke i mindste Maade tvivler 
om, at det er Lodbrogs Søn Halfdan, der hersker 
i Northumberland (se S. 69, 70, 81). Saaledes har Prof. 
Storm været nødsaget til at fremdrage et Kildested, 
hvori en irsk Annal gjengiver Ragnar (Lodbrog) ved 
Raghnall — og har kun yderligere bragt Bevis for Rig- 
tigheden af min Formodning, at Raghnall betyder Ragnar 
og særlig den berømte Viking. 

Ved at undersøge Forholdene i Northumberland 
efter Halfdans Fordrivelse maa vi især støtte os til de 
Beretninger, som findes i Simeon af Durhams forskjellige 
Skrifter. Disse have et bestemt Légendepræg og ere 
aabenbart stærkt paavirkede af Munketraditioner fra 
Lindisfarne , hvilket Kloster tillige med . dets Helgen 
S. Cuthbert er kommet til at spille en uforholdsmæssig 
Rolle. Dog have de i det Hele Sandsynlighedens Ud- 



94 Fundne-Knud, Konge af Northumberland. . 

seende og kunne bekræftes andetsteds fra. De lyde 
saaledes : 

Da ^.H^i'oi^*' og Landets Beboere nn saaledes saa 
sig uden Konge, viste S. Guthbert sig for Abbed Eadred 
og bød ham at handle paa følgende Maade. C^aa, sagde 
han, til de Danskes Ha^r og sig, at Du kominer som min 
Udsending. Bed dem vise Dig den Dreng Gtidred, 
Hardeknuts Søn, som de have solgt til en Enke i Hwit- 
tingaham. Naar Du har fundet ham og betalt Løse- 
penge for ham, saa før ham frem for hele Hæren og 
lad ham vælges til Fyrste paa Bjerget Oswiesdun, i det 
Du sætter en Guldring paa hans højre Arm ^). Abbeden 
handlede efter S. Cuthberts Bud, og Drengen blev 
enstemmigt hyldet af Hæren og Befolkningen, der villigt 
adlød i at modtage den Fyrste, som Helgenen havde 
bestemt for dem. 

Under den unge Konge, der fra Træl havde svunget 
sig op til saa høj Stilling, blev Kristendommen i det 
Hele beskyttet. Det Bispesæde, der tidligere havde 
været paa Lindlsfarne, blev gjenoprettet^) i Kuncecestre 
(i Grevskabet Durham), og Kongen gav S. Guthbert til 
evig Eje Landet mellem Wear og Tyne med den Be- 
stemmelse, at der for Fredsbrud skulde gives til S. Guth- 
bert lige saa meget som til Kongen^). 

Uagtet denne Beretnings legendeagtige Præg er 
det ubestrideligt, at der efter Halfdan har hersket en Kong 
Gudred i Northumberland. Ej heller synes der Grund 
til at betvivle, at han har givet Kirkerne de nævnte 
Rettigheder, men de øvrige Enkeltheder i Fortællingen 
og navnlig at han fra Træl blev Konge, kunde synes at 
trænge til en nøjere Belysning. 



*) Posita in brachio ejus dextro armilla in regnum constituatur. 
2) I Følge Ann. Lindisf. 883. 

^) Simeon II. c. 15. Ilistoria de S. C. p. 69. Simeon, de gestis 
p. 683. 



Fnndne-Kniid, Konge af Northnmberland. 95 

Jeg skal her gjøre opmærksom paa en nordisk 
Tradition, der kan give os nogen Vejledning. 

I Jomsvikingasagas første Kapitel og i den større 
Olaf Tryggvasons Saga Kap. 61, 62 fortælles der føl* 
gende Historie : 

Der regerede engang i Danmark en Konge med 
Navnet Gorm , og han var barnløs. Paa hans Tid var 
der i Saksland en Jarl Amfinn, som holdt sit Herre- 
dømme af Karl den Store; han og Gorm vare meget 
gode Venner og havde været sammen i Viking. Jarlen 
var der hændt den Ulykke, at han havde avlet et Barn 
med sin Søster, og da han ønskede det skjult, overdrog 
han to Trælle at skaffe det bort, men tillige at se efter, 
hvad der blev af Barnet Trællene lagde Drengen under 
. en Eg i en Skov, hvor de vidste Kongen var paa Jagt 0. 
Barnet blev fundet af nogle Trælle og bragt for Kongen, 
der syntes godt om det og lod det døbe og kalde Knud, 
fordi et Tørklæde, hvori man havde fundet nogle Guld- 
ringe, havde været knyttet om Barnets Hals i en Knude. 
Drengen voxte op og blev Kongens Yndling, og da 
Kongen laa paa sin Sotteseng, gav han Knud sit Rige. 
Kong Knud, der blev kaldet Fundne-Knud eller 
Trælle-Knud, lod efter sin Tronbestigelse stævne til 
et almindeligt Ting og lod spiairge Alle, om de kj endte 
noget til hans Herkomst. Da kom der to saksiske Trælle, 
som gave nøje Besked om, hvorledes de havde udsat 
Barnet med tre Guldringe bundne i en Knude om 
Halsen. Saaledes blev hans Fødsel kjendt, og Trællene 
belønnedes. — Knud raadede vel for Riget og han fik 
en Søn, som han efter sin Fosterfader lod kalde Gorm. 



*) Saga Olafs Tryggvasonar c. 61 (FornmanDa Søgar I. Fla- 
teyjarbdk I. 96) siger, at det var i SkoveD Myrkvid i Holsten. 
I det Hele er der i nogle Enkeltheder Afvigelser mellem de 
to Sagaers Fortælling. 



96 Fundne-Knud, Konge af Northumberland. 

Jeg tør nu paastaa, at vi her staa lige over for 
netop den samme Tradition som den, der findes i For- 
tællingen om Gudred af Northumberland — naar vi 
kun huske paa, at vi af det hedenske Sagn og den 
kristne Legende skulle søge at udfinde den bag ved 
begge liggende sande Historie ^). For at dette kan blive 
Læseren indlysende, maa vi imidlertid undersøge for- 
skjellige Sider af Sagnet. 

Nogle af Lighedspunkterne falde strax i Øjet. 

L Knud findes eller udsættes af nogle Trælle og 
faar Navnet „præla-Kniitr", — Gudred var enKjøbetræl, 
der maa løses tilbage fra sin Ejermand. Begge opnaa 
ikke des mindre Kongemagt. 

IL Gudred er Søn af Hardeknut — Knud er Adoptiv- 
søn af Kong Gorm, og en stor Mængde danske Annaler ^) 
knytte Navnet. Hardeknut paa forskjellige Maader sam- 
men med en dansk-engelsk Kong Gorm, eller de lade 
en Mand, som er opkaldt efter Fundne-Knud, blive kaldt 
Hardeknud. 

UL En Guldring spiller i begge Fortællinger en 
Rolle. Da Gudred hyldes, sættes en Guldring paa hans 
højre Arm; Knud findes med Guldringe'*) knyttet i et 
Tørklæde, og det bliver en Hjælp til senere at god- 
kjende Barnet. 

IV. Værst er, at Navnene ere forskjellige, og det 
gjælder nu om at paavise, at Gudred kunde have havt 
to Navne og altsaa ogsaa baaret Navnet Knut, og at 
han virkelig har heddet Knut. 



*) Jfr. om et lignende Tilfælde „Normannerne" I. S. 103. 

^) Se Petri Olai Excerpta, Langebek, Scriptores I. 115: Gorm 
Ængilskæ . . qui et dictus est Harthesnutæ. Chron. Erici 
regis (S. 158): Gorm hin Enske. Hic dictus est Orm 
Harthisnute. A. Esromenses (S. 231): Orm . . qui dicebatur 
Hartæsnuthe. Adam af Bremen I. 57: Hardecnudth - Wrm. 

^) Saga 01. Tr.: 3 gullhringar. Jomsv, S. : Fingrgullit. 



Fundne-Knud, Konge af Northumberland. 97 

Vi maa da huske paa, at vi her staa ved et Tids- 
rum, hvor det var meget almindeligt at have to Navne, 
et hedensk og et kristent, saaledes at disse enten brugtes 
forbundne sammen eller nævnedes hvert for sig. 

Saaledes bliver Svend Tveskjæg døbt af Kejser Otto 
og faar hans Navn og bliver kaldt Otto Svend eller 
Svend Otto. Hans Søn Knud den Store antog Navnet 
Lambert og dennes Søster Estrid Navnet Margrethe. 
Estrids Søn Kong Svend lod sig kalde Magnus, og hans 
Datter Gimhild antog det kristne Navn Helena. Den 
svenske Kong Anund-Jakob skylder sit dobbelte Navn 
vist til et lignende Forhold, og om Storfyrst Jaroslav 
véd man, at han havde Daabsnavnet Georg eller Jurje, 
og at hans Hustru, den svenske Kongedatter Ingegerd, 
antog Navnet Anna, men dog ogsaa kaldtes Irene ^). 

Disse Navne angaa en lidt senere Tid, men da vi 
véd, at Gudreds Samtidige, Kong Gudrum i Østangel, 
blev døbt Adelstan, er det højst muligt, at den kristne 
Kong Gudred ogsaa havde et hedensk Navn. 

Det skal nu bevises, at han ogsaa har heddet Knud 
— men her forlade vi Historiebøgerne og ty til Møn- 
terne. 

I Aaret 1840 gjorde man et Fund paa henved 7000 
Mønter i Cuerdale ved Preston i Lancashire; de vare 
alle fra det 9de Aarh. og særlig dets sidste Halvdel. 
Man kan antage, at Mønterne ere blevne nedlagte 
omtrent 905 ^), 



*) Thorsen, Runernes Brug udenfor det monumentale S. 5. 
Munch, samlede Afhandlinger II. 256. Kønigsfeldt, genealogisk- 
historiske Tabeller. 

^) Hawkins, an account of coins and treasure found in Cuerdale. 
(Numismatic Chronicle Vol. V.) Haigh, the coins of the 
Danish kings of Northumberland l^Archæologia Æliana. VII.). 
Rashleigh, the coins of the Anglo-Saxon and Danish kings 
of Northumberland (Numism. Chron. Vol. IX). 

7 



•98 FoDdne-Knad, Konge af Korthomberland. 

I denne store Samling fandtes nn en hel Kække 
Mønter fra Northumberland. Særlig Interesse vakte en 
Del Typer med Paaskrift: 






Ebracie 

Cunnetti 

1 Mirabilia 

CUYT RTilX < P^^' ^^^^ ^^^ 

Siefridus 

Elfred Rex 

Quentovic 

Der har været tvistet meget om disse Stykker, men 
det synes som om Møntkjenderne nu ere enige om, at 
det er rent northumberske Mønter^). Vanske- 
ligere har det derimod været at faa oplyst, hvo denne 
Knut er; dog synes de dygtigste Møntlærde nu at være 
overbeviste om, at han ikke kan have været nogen 
Anden end Gudred. 

Fundet godtgjør nemlig, at der i Northumberland 
maa have været en Høvding med Navnet Knud, der har 
udstedt Mønter i stor Mængde paa en Tid, der falder 
mellem Halfdans Regering og Sifreds (efter omtrent 877 
og før 894). Han maa have slaaet saa megen Mønt, at 
disse paa Nedlæggelsestiden c. 905 maa have udgjort 
Hovedmassen af den cirkulerende Pengemængde. 

Samme Konge maa fremdeles have levet paa Kong 
Alfreds Tid og vistnok have staaet i Forhold til denne, 
thi vi have Mønter med Paaskrift Elfred Rex — Cnut 
Rex, hvori man maaske tør se et Minde om det Ven- 
skab, der bestod mellem Kong Alfred og Kong Gudred ^). 



*) At den franske By Qiientovics Navn findes paa enkelte af 
disse Typer, beviser Intet, da det var et berømt Møntsted, 
hvis Mærke endofit findes anvendt paa enkelte af Alfreds Mønter. 

*; Haigh, coins of Ælfred the Great S. 16 (Numism. Chron. X.). 



I 



Fundne-Ennd, Konge af Northiimberland. 99 

Fremdeles nævnes Siefred paa Reversen af nogle 
af Knuts Mønter, og 278 Mønter med Navnet Siefred 
alene fandtes samme Sted, saa at Knut vist har været 
efterfulgt af en Konge Siefred, — hvilket var Tilfældet 
med Gudred. 

Endelig savne vi i det uhyre store og rige Mønt- 
fund enhver Skilling fra Kong Gudred, hvilket 
er en aldeles paafaldende Kjendsgjerning, naar han dog 
skal have regeret saa længe, som angives i Kilderne. 

Åf disse forskjellige Omstændighender uddrog Mr. 
Haigh den Slutning: Knut maa være identisk med 
Gudred. Hans Resultat have bl. A. Rashleigh og Haw- 
kins^) tiltraadt. 

Saaledes vil det ses, at man paa Møntomraadet 
er kommet til det samme Resultat som det, 
jeg har uddraget af de historiske Traditioner 
— Identiteten af Kong Knut og Kong Gudred 2). 

Nu gjælder det om at udfinde den rette historiske 
Kjærne af disse forskjellige, men hinanden lignende 
Traditioner, og vi synes da at maatte holde os nærmest 
til den northumberske Beretning, i det det danske Sagn 
aabenbart har lidt megen Overlast i Tidens Løb; dog 



') Silver coins of England S. 80. 

*) Mr. Uaigh betragter Simeons Opgivelse af Navnet paa Gudreds 
Fader „Hardeknut^ som urigtig og muligt beroende paa en 
Hisforstaaelse af en angelsaksisk Sætning: he snna håte Cnut 
(han blev senere kaldet Knud), der af Simeon er bleven for- 
tolket som om Gudred var Søn af liardeknut, men heri kan 
jeg ikke give ham eller de Forskere, som have tiltraadt hans 
Mening, Ret, efter at jeg har paavist, at den nordiske Tradi- 
tion ogsaa sætter Navnet Hardeknut i Forbindelse med Knut 
(Gudred). Mr. Haigh lader Gudred være Ivars Søn og støtter 
sig til (S. 9), at Adam af Bremen nævner Ånalaph, Sigtrik og 
Regin^ild som Gndreds Sønner, og at de irske Annaler atter 
gjøre disse Høvdinger til Ivars Sønnesønner, men de to Præ- 
misser ere urigtige. 

7* 



100 Fundne-Knud, Konge af Northumberland. 

kunne vt vist temmelig roligt stryge af Beretningen hos 
Simeon den Rolle, som St. Cuthbert har spillet. Ligesaa 
tør det formodes, at om Knut end en Gang har været 
en Træl, saa er han dog kommet til Ære og Værdighed 
en god Stund før Halfdans Død. 

V. Gjennemgaas de andre nordiske Optegnelser 
om Fundne-Knud, vil man finde, at man ogsaa her i 
Danmark har vidst Besked om den northumberske Arve- 
følge og at en Person, som hed noget omtrent som 
Gudred Hardeknud, har fulgt paa Kong Halfdan. 

Roeskildekrøniken fortæller, at en Kong Svend, 
„Normannorum transfuga^, med en stor Hær betvinger 
England, fordriver Kong Æthelred og erobrer Riget. 
Dennes Sønner Gorm og Hardeknut, der ikke vare til- 
fredse med de Lande Faderen havde erobret, falde ind 
i Danmark og dræbe Kong Halfdan med hans Sønner; 
efter deres Faders Død dele de Riget saaledes, at Gorm 
faar Danmark, Hardeknut England^). — Aabenbart er 
det den northumberske Kongerække, som her gaar igjea. 
Gudred, Hardeknuds Søn, der efter Halfdans Fordrivelse 
og Død bliver Konge, er bleven til Brødrene Gorm og 
Hardeknud, der fordrive og dræbe Halfdan. 

Ogsaa Svend Aagesen (c. 2) har en Fortælling, som 
viser os sammesteds hen. Sigurd Orm i Øje erobrede 
Danmark (læs: Northumberiand) og tog den faldne 
Konges Datter til Ægte. Efter et Ønske, som Sigurd 
udtalte til sin Hustru, om at hun skulde opkalde deres 



*) Ser. I. 375: Suen quidam Normannornm transfnga collecta 
. multitudine Angliam invasit, Regem Aldradum expulit, ipse 
regnum tenuit. Hujus filii Gorm et Harthacnat patre [patria] 
non contenti latrocinio Daniam insiliunt, occisoque Rege 
Dan o rum Haldano cum filiis ejus regnum Danoram parti ti 
8unt, Gorm Daniam , Harthacnnt Angliam. Nam Suen pater 
eorum interim quo ipsi Daniam invaserunt, mortuus est. — 
Den samme Fortælling i Petri Olai Excerpter. Ser. I. 116. 



Fandne-Knnd, Konge af Korthumberland. 101 

Søn efter sit Bælte, blev han kaldt Knut, og var den 
Første, der bar dette Navn *). 

Aabenbares\ fremgaar dog Forbindelsen med Nor- 
thumberland af Olaf Tryggvasøns Saga c. 62, 63. Trælle- 
knnd — hedder det dér — raadede ikke længe, og efter 
hans Død blev taget til Konge hans Søn Gorm, „der holdt 
Riget af Regner Lodbrogs Sønner". Især elskede han 
Sigurd Orm i Øje og var Fosterfader for en Søn af 
Sigurd og Blæja, Kong Ellas Datter. Gorm lod ham øse 
med Vand og kaldte ham efter sin egen Fader Knut; 
siden blev han kaldet Hørflaknutr, efter det Land Hør5a- 
land i Jylland, hvor han var født. Efter sin Fader 
Sigurds Død blev han Konge i Sjælland og Skaane. 
Hørdaknuts Søn, opkaldt efter sin Faders Fosterfader, 
var den bekj endte Gorm den Gamle. — Saaledes tumle 
de forskjellige Traditioner med Navnene Gorm ogHarde- 
knut, men de sætte dem saa godt som alle i Forbindelse 
med Lodbrogsønneme ^). 

Det vilde her føre mig for langt at forfølge Sagnet 
om Trælleknud i alle dets Afskygninger^). Hovedsagen 
for mig var at paavise, i hvilke historiske Forhold dette 
Sagn bundede, og at godtgjøre, at der efter Kong Half- 
dan i Northumberland herskede en dansk Konge Gudred, 
alias: Knut. — Det er maaske endog muligt at finde 
Knuts Hjemstavn, saa fremt vi nemlig tør stole paa, at 
Traditioner, uagtet deres mangelfulde og forskjellige 
Karakter, have Ret i de Punkter, hvori de stemme 
overens. Olaf Tryggvasøns Saga siger, at Knut var en 
Søn af Arnfinn, Jarl i Holsten, Jomsvikingesaga af en 



*) At Navnet er ældre, har jef paavist foran S. 29. 

') Saaledes ogsaa j^åttr af Ragnars sonum. 

^} Jeg gjør kun opmærksom paa Hardeknud som Sigurd Orm i 

Øies Søn i Langfedgatal Ser. I. 6. Jfr. ogsaa Ser. I. 11, 

IL 423. 



102 Fundne-Knud, Konge af Northumberland. 

Jarl i Saksland Arnfinn, der holdt sit Herredømme af 
Karlamagnus. Adam af Bremen (I. 35) beretter, at 
Normannerne, der plyndrede i Frisland, sendte En af 
deres Midte til England, en Gudréd, der erobrede Nor- 
thumberland, og at fra hans Tid vare Frisland og England 
i de Danskes Besiddelse. Saaledes synes denne Knuds 
Hjemstavn at have været hos de Danske i Frisland. — 

Historien fortæller ikke meget om Northumberlands 
Tilstand paa Gudreds Tid. Dog beretter Simeon, at 
det hændte engang, at Skotterne i en talrig Hær trængte 
ind mod Lindisfarne Kloster, røvende og hærgende. 
Netop som Gudred skulde kæmpe mod dem, opslugte 
Jorden alle Skotterne, som en Gjentagelse af Biblens 
Fortælling om Dathan og Abiran^). Jeg vover at gjætte 
paa, at dette Jordfald skyldes Normannernes bekj endte 
Krigspuds, at grave Faldgruber for Fjenden og skjule 
disse med Smuld og Grene, hvorefter de intet anende 
Modstandere opsluges „af Jordens Mund" som i hin 
Beretning i Mosebog. At der imidlertid ogsaa her ligger 
noget Sandt til Grund for den legendeagtige Fortælling, 
fremgaar af, at The War of the Gaedhil netop efter 
at have talt om Halfdans Fald paa Irland tilføjer, at 
de Fremmede gik til Skotland „og vandt et Slag over 
Albamændene, hvori Constantin, Cinaeths Søn, Albas 
Hovedkonge, faldt og Mange med ham. Det var ved 
den Lejlighed, Jorden brast aaben under Albas Mænd" ^). 

Hvad det dansk-northumberske Riges Udstrækning 
angaar, da maa man vist antage, at dette har strakt 
sig baade over Deira og over Bernicia (Landet Nord 



*) Simeon !I. c. 13, 14. Historia Rames. c. 6- 

'-^j S. 27, 232. Udgiveren, Dr. Todd (S. LXXVI) har ikke be- 
mærket Simeons overensstemmende Fortælling. Ogsaa Johannes 
Fordun § 27 omtaler denne Jordbristning; aabenbart er Simeon 
hans Kilde. 



Fundne-Knud, Konge af Northumberland. 103 

for Tyne). Det er ikke troligt, at de Danske, som sta- 
digt krigede med Pikter og Skotter, skulde have ladet 
en Underkonge sidde i Ro i Bemicia og Bamborough. 
SiidllBon omtaler jo ogsaa, hvorledes Halfdan erobrer 
denne Del af Landet, og han sætter Kong Gudred i 
l3estemt Forbindelse med Lindisfame. Der findes ganske 
yist en skotsk Krønike fra 14de Ajarh., som lader Skot- 
terne under Kong Girig (878 — 889) erobre „Bernicia og 
næsten England"*), men jeg kan ikke se Andet deri 
end et af de senere skotske Krønikers mange Forsøg 
paa at gj øre Erobringer i England. NaarSkene^) finder 
en Bekræftelse paa denne Erobring i Simeons Beretning 
om Jordskredet ved Skotternes nysnævnte Indfald i 
Lindisfarne, saa viser det efter min Mening kun, at hos 
denne Forfatter Alt kommer til at dreje sig om St. 
Cuthbert og Lindisfarne, og jeg tror at have paavist, 
hvor dette Jordfald rettelig hører hjemme. 

Kong Gudred døde i York St. Bartholomæusdag 
(24de Avg.)^) 894^) og blev begravet i Domkirken dér^). 



^) Chron. of the Picts and Scots, 288: subjugavit sibi totam 
Berniciam et fere Angliam. En anden Form har endog 
„Hiberniam et fere Angliam". 

^) Celtic Scotland II. 531. 

3j Æthelweid. ^) Simeon 894. Eccl. Dun. II. 14. ') Æthel- 
werd. 



Femte Kapitel 

Normanneme i Irland. 



Jrland var i det Ode Aarh. et Kongerige, men Irernes 
Konge havde dog mere Grund til at glæde sig ved en 
prangende Titel end ved en virkelig Magt. Hos dette 
Folk, som hos saa mange andre Keltere, synes Stat og 
Fædreland et altfor højt liggende Begreb. Ligesom 
alle juridiske Pligter og Rettigheder i deres Samfund 
udsprang af den Enkeltes Stilling i sin Klan, Stamme 
og Slægt, saaledes drejede ogsaa al Interesse sig om 
disse nærmere liggende Begreber. Sjældent har vist et 
saa lille og tilmed saa lidt indskaaret Øland fremvist 
saa mange Delingslinier og Grænseskjel som dem, der 
mærkede Erin. Landet bestod af de fire Provinser og 
Kongeriger Connaught, Ulster, Leinster og Munster 
foruden Distriktet Meath med den berømte Høj Tara, 
hvor Irlands Kongesæde laa. Indenfor disse større Dele 
fandtes atter de enkelte Stammers, Klaners, Slægters 
og Familiers Omraader, til hvilke enhver Irlænder følte 
sig knyttet med hele sit lidenskabelige Sinds Interesse. 

Den Kjærlighed til Fædrelandet, som udmærkede 
Ireren, vår overgaaet — eller, rettere sagt, den var under- 
gravet af Kjærligheden og Interessen for Klanen og 
Gruppen, hvortil han hørte; og den Skinsyge, som 



Normannerne i Irland. 105 

ligeledes var et Kj endetegn for Ireren, lod ham som oftest 
glemme det større Fædrelands Fare af Tilfredshed over 
Nabostammens Nederlag. 

Det er derfor karakteristiskt at se, hvorledes f. Ex. 
i Tiden 830 — 835 Irerne, uagtet de vedholdende Plyn- 
dringer af Normannerne, ikke i fjærneste Maade tage 
Hensyn til Landets Fare, men benytte sig al de urolige 
Tilstande til at tilfredsstille privat Hævnfølelse og Plyn- 
dringslyst. Samme Aar som Vikingerne hærge Armagh, 
drager saaledes Irlands Konge Conchobar derhen og 
røver Abbedens Kvæg. Cashels Konge Feidhlimidh, der 
var en af de berømteste Fyrster paa den Tid, ses ikke 
at have prøvet Vaaben mod Vikingerne, hvorimod han 
med sine Krigere falder ind i Glonmacnois og plyndrer 
Klostrets Ejendomme lige til Kirkedøren. Irlands Konge 
Niall fører en Hær til Leinster og tvinger Beboerne til 
at tage Bran til Konge. Samme Aar dræbe Ulster- 
mændene Keneth, Nialls Søn, hvorpaa Niall plyndrer 
Meath ^). 

Saaledes vedblive Forholdene at være i lange Tider ; 
kun en enkelt Gang vaagner Følelsen over egen For- 
nedrelse, og Irerne gribe for en kort Stund til i Enighed 
at kæmpe mod Normannerne. Saa meget desto større 
Grund var der for Vikingerne til at slutte sig sammen, 
og vi have foran set, hvorledes de ved Tiden 836 
optræde med et samlet og stærkt Angreb fra alle Lan- 
dets Kyster og trænge frem til Øens Midte. 

Vi skulle nu betragte Nordboernes senere Skæbne 
paa Lrland. 

I det Følgende giver jeg en udførlig Fremstilling af 
Togene til Irland — Noget man hidtil har savnet, om end 
enkelte gode Forarbejder findes, saaledes især Dr. Todds 



') A. U!t. 830, 832, 834. Moore, History of Ireland I. 275. 



106 Normannerne i Irland. 

fortræffelige Indledning til The War of the Gaedhil with the 
Gaill. Jeg meddeler en Oversættelse af flere Stykker af 
„Three Fragments" , fordi denne Kilde er saa overordentlig 
oplysende om Nordboernes Forhold og saa vanskelig til- 
gængelig; til med er det den eneste irske Kilde, som giver 
en indgaaende Skildring. Hvad der gjør Studiet af de irske 
Kilder saa overordentlig vanskeligt, er især disses lakoniske 
Karakter. Man maa møjsommeligt nitte de forskjellige An- 
nalers ordknappe Angivelser sammen for at faa et Overblik 
over Tilstandene, hvad der endda kun sjældent lykkes. Jeg 
har nedenfor søgt at sammenhægte Kilderne paa en stor Del 
Punkter, hvor man hidtil ikke har set Forbindelsen, og jeg 
har yed en Mængde Citater søgt at hjælpe Forskerne ved 
fremtidig Benyttelse af Kilderne. — De bekjendteste irske 
Annaler ville blive citerede saaledes : A. Ult. =5 Annales Ultoni- 
enses, trykte hos O'Conor, Rer. Hibern. Scriptores, 4de Bind. 
— Chr. Scot. ■= Chronicon Scotorum, ed. Hennessy. — F. M. 
= Annals by the Four Masters, ed. O'Donovan. — Gaedhil 
= The war of the Gaedhil with the Gaill, ed. Todd. — Fragm. 
= Three Fragments, copied by Dubhaltach Mac Firbisigh, 
ed, O'Donovan. I øvrigt henviser jeg. til en Afhandling om 
de keltiske Kilders almindelige Karakter i Historisk Aarbog, 
udg. af Thrige, for 1879. 

En anden stor Vanskelighed frembyder disse Kilders 
Kronologi. Begivenhedernes Rækkefølge er i Reglen rigtig, 
men Aaret har faaet en gal Betegnelse, saa at man maa 
forandre Aarstallet efter bestemte Regler, Ogsaa med 
Hensyn til dette Punkt savnes der gode Hjælpemidler. Til 
Vejledning skal jeg hidsætte følgende Midler, som jeg har 
benyttet: Normannernes første Nederlag omtales af Einhard 
812; F. M. har 807. Prudentius 848 om Normannernes 
Fordrivelse fra Irland synes sigte til Begivenheder fortalte 
af Ult. 847, F. M. 846, Chr. Scot. 848. Prudentius 856 
omtaler en stræng Frost; ligesaa Ann. Ult. 855, F. M. 854, 
Chr. Scot, 856. En Solformørkelse, der fandt Sted 865, 
noteres af Ann. Ult. 864, F. M. 863, Chr. Scot. 865. Sol- 



Normannerne i Irland. 107 

formørkelser af 878 og 885 ere omtalte af Chr. Scot. 878, 
885. — 

Et Kort over Vikinge togene er givet i Earl of Dunravene 
Notes on Irish Architecture, 2det Bind, 1877. 



/. Turgeå%u9* og de Norske* Herredømme paa Erin. 

Vikingerne fortsatte i de følgende Aar deres Kampe 
mod Irerne til Dels i nye Egne, saaledes sejrede de 
over Connaughtmændene *). Fra denne Tid skriver sig 
ogsaa Grundlæggelsen af mange Fæstninger og Skanser 
rundt om i Landet, ikke blot ved Kysterne, men ved 
Indsøerne. Saaledes roede en Flaade ned ad Bann- 
strømmen til Lough Neagh, den store og brede Sø i 
Ulsters Midte, hvorfra der var den letteste Adgang til 
Plyndring af Kirkerne i Ulster 2). Her byggede de en 
Skanse, hvad der fremgaar af Optegnelsen ved et føl- 
gende Aar, at „de Fremmede fra Lough Neagh" plyndre 
Louth og fange Mange, deriblandt Bisper og lærde Mænd 
og „slæbe dem til deres Fort", paa hvilket Tog de 
ogsaa brænde Armagh med dets Kirker, Bedehusene og 
Sygehusene^). Samtidigt var der ved det irske Havs 
Kyst og i Fjordene opkastet en Række Skanser. Nord- 
ligst laa Fortet ved Narrow Water i det Inderste af 
Carlingford Vig"^). Noget sydligere fandtes en Skanse 
ved Linn-Duachaill i Louth (S.Ø. forCastle Belling- 
ham) i Nærheden af Carlingf ordfjord ved Floden Casan 
Linne, bygget 841 ^). Klostret paa dette Sted samt 
Abbeden blev brændt Aaret efter, og det var et vigtigt 
Udgangspunkt for lange Togter ^). Sydligere ved Boyne- 
floden havde de Norske en Skanse ved Linn Rois^), 



^) F M. 837; Gaedhil 13; Chron. Scot. 838. *) Ann. Ult.; 
F. M. 838.. 3) Ann. Ulton. F. M. 839. *) F. M 841. ^) F. M. 
840. «) Ulton. F. M. 840; Chron. Scot. 841. ') F. M. 841. 



108 Normannerne i Irland. 

Og endelig byggedes (841) et Fort ved Dublin, hvorfra 
Krigere drog helt ind til Landets Midte, til Bjergkj æden 
Slieve Bloom *). — Nordboerne i disse Fæstninger havde 
imidlertid større Opgaver end netop at plyndre Op- 
landet og gjorde lange Hærtog til Øens forskjellige Dele. 
De Fremmede i Linn Duachaill gaa saaledes paa Tog 
til Clonmacnois (Vest for Shannons nederste Løb), og 
Vikingerne fra Narrowwater hærge Castledermot i det 
sydlige Kildare. Paa samme Tid viser der sig en Flaade 
paa Lough Swilly, Irlands nordligste Fjord ^). 

Et dybt Indtryk maatte det dog gjøre paa Irerne, 
da de Fremmede tog fast Bo ved Lough Ree, den 
store Sø i Irlands Centrum, der er en Udvidelse af 
Shannons Løb. Allerede 843 findes Vikinger ved Clon- 
fert^) i Galway, men mærkeligst var Toget det følgende 
Aar. Fra det nordvestlige Erin, hvor de Norske havde 
deres Hovedpladser, vare Flaader løbne om til Limerick 
og Shannonmundingen , og fra det indre Erins Egne 
førte de mange Fanger, saaledes Abbed Forannan, der 
var flygtet med Relikvierne fra Armagh, „til Munster" 
og „til Skibene ved Limerick" *). Clonmacnois brændtes, 
og ved selve Lough Ree blev der bygget Fæstninger-^). 
Herom hedder det i nogle gamle Vers, der paa keltisk 
Vis fremtræde som Profetier^): 

Hid vil sejle over højen Hav 
Hedninger at tvinge Erin, 
Abbed bringes til hvert Alter, 
Voldsmænd sættes over Erin. 

Vintre syv med Herrevælde 

Vil de raade over Erin 

I hvert Munkebo, i hvert Gudshns, 

Disse Fremmede fra Fortet Dnbblinn. 



O F. M. 840, 843; Ult., Chr. Scot. 841. ») Ann. Ulton., 
F. M. 841. ») A. Ult. 843; F. M. 842. ^) Gaedhil 11 ») Ann. 
Ult. 844; F. M. 843. «) Gaedhil 11, 225. 



Thorgisl, den første norske Konge paa Irland. 109 

Abbed kaares til hvert Kloster, 
Fasten han kun føje agter, 
Ingen Messe, intet Fadervor, 
Ej Latin, kun et fremmed Maal. 

Flaaden hist paa Lough Rees Vande 
Bringer Hedningerne høj Lov; 
Abbed sætte de til Armagh, 
Men haus Trosord er et Magtbud« 

Et af disse Tog løb dog uheldigt af, thi da Nord- 
mændene 845 i Skarer paa 3 — 4000 Mand kom fra 
Limerick til Roscrea paa St. Peter og Povls Dag (29de 
Juni), netop som der her holdtes et stort Marked, grebe 
de Handlende og Besøgende til Vaaben og sloge Vikin- 
gerne ; et Stenkast strakte endog deres Fører Jarl 
Onphile (eller Oilfin) til Jorden^). 

Disse Togter udførtes klart nok af de samme Skarer, 
som Aarene i Forvejen havde bygget Skander i Nordøst- 
Irland. Deres Herrer var Turges eller, som den norske 
Tradition kalder ham, Thorgisl. 

Det er vanskeligt at faa Klarhed om, hvor længe 
Thorgisl har hersket paa Irland, i det de irske Annaler 
næsten kun véd Besked om hans Død. Dog fortæller 
Krøniken om Irernes Kampe med de Fremmede, at 
Thorgisl kom med en stor kongelig Flaade til det nord- 
lige Erin og havde tiltaget sig Herredømmet over de 
Fremmede i denne Del af Landet. Hans Hovedsæde 
var Armagh — saaledes som det ogsaa gjenlyder i 
ovenanførte Vers — , men Krøniken tilføjer, at hans 
Hustru Otta gav Avdients paa Højaltret i Clonmacnois, 
den vigtigste gejstlige Stiftelse i Irland efter Armagh^. 
Dette svarer, som vi have set, til den foran givne Frem- 
stilling af, hvorledes Vikingerne grundlægge et Vælde i 



*) Gaedhil 15 (Onphile jarla); LVII. ^) Gaedhil XLIX, 9, 
224-27. 



110 Thorgisl, den førdte oorske Konge paa Irland. 

Nordøst-Irland og derefter forlægge deres Magt fra 
Egnen om Armagh og Linn Duachaill til Shannon- 
mundingen. 

Om Thorgisls Død berette Annnalerne enstemmigt, 
at han 845 blev fanget af Maelsechlainn og druknet i 
Lough Owel (i Vest-Meath) ^). I Følge det ovenanførte 
Vers skal han have hersket syv Aar over Erin^), hvad 
der for saa vidt stemmer med Annalernes Opgivelse om 
at der først ved Tiden 836—838 viser sig en enig Op- 
træden af Normannerne. Derimod synes han at være 
kommet til Irland alt tidligere, hvad hin Krønike ogsaa 
bekræfter ved at lade det være denne Konges Elaade, 
som plyndrer Armagh tre Gange i én Maaned; dette 
skete i Følge Dlsterannalerne 832^). 

Baade i den islandske og i den irske Traidition har 
der bevaret sig et Minde om Thorgisl som den første 
norske Kong^ paa Erin, men i øvrigt véd de næsten 
Intet at melde om hans Regering. Dog turde maaske 
tvende Begivenheder passende kunne fortælles som ind- 
trufne, da denne Konge herskede. 

I deii legendeagtige Levnetsbeskrivelse af St. Findan 
(se foran S. 20) berettes det, hvorledes denne Irer i 
Tiden omkring 840 kom i Vikingevold. Findan levede 
i Leinster, som ofte var hjemsøgt af „Nordmannerne", 
der røvede en. stor Mængde Kvinder, deriblandt Findans 
Søster. Faderen gav Findan Penge til at udløse Pigen 
af Fangenskabet, og han begav sig med sine Følgesvende 
og en Tolk til Hedningerne. Disse kastede ham imid- 



F. M. 843; Ult. 844; Gaedhil 15. Senere Sagn se Giral- 
dns Cambrensis, Topogr. Hibern. c. 40. ^ Harald Haarfagers 
Saga (hos Sriorre) c. 35 gjør Thorgisl urigtigt til denne Konges 
Søn ; han og hans Broder Frode krige i Irland og erobre Dablin 
for første Gang. Frode forgives; Thorgisl sviges af Irerne og 
falder. Jfr. Steenstrup, Normannerne I. 149. ') Giraldus Cam- 
brensis siger 30 Aar. ^) Ult. 831. Jfr. Dr. Todd i Gaedhil XLII. 



Thorgisl, åen første norske Konge paa Irland. IH 

lertid i Lænker og førte ham til Skibene, hvor han 
maatte forblive næste Dag og Nat uden at faa Mad 
eller Drikke, men den følgende Morgen løslodes han. 
Findans Fader var imidlertid indviklet i stadige Kampe 
med andre Familier, og Findan deltog ivrigt i dem. 
Modstanderne indbød ham engang til Gilde i et Hus i 
Nærheden af Havet, og her kom Normannerne efter 
hines Indbydelse og røvede Findan af deres Midte og 
kastede ham i Lænker. Da disse Normanner ikke strax 
agtede at sejle hjem, solgte de ham til en Landsmand 
og denne til en Tredie, der agtede sig til Fædrelandet. 
Da de nu sejlede bort fra Erin og vare midt paa Havet, 
mødte de et andet Skib af samme Nation, som spurgte 
Nyt fra Irland. Paa Findans Skib var der imidlertid 
en Mand, i hvem den Spørgende gjenkjendte sin Bro- 
ders Morder, hvorfor han strax greb til sine Vaaben og 
nedlagde ham. I den Kamp, som derefter opstod mellem 
de to Skibe, vandt Findan sin Herres Gunst ved at 
tilbyde sin Hjælp, og han frigav ham af Lænkerne. De 
sejlede derpaa til nogle Øer ved Pikternes Land, som 
hedde Orkneyøerne, hvor de gik i Land. Her saa Findan 
Lejlighed til at skjule sig, saa de maatte forlade Øen 
uden ham. I fiere Dage led han Nød og Hunger, men 
frelstes endelig, og kom til en Bisp, som tog sig af 
ham. Derpaa rejste han til Gallien, Franken, AUe- 
mannien og Longobardi^n og bliver endelig 851 Munk i 
Rheinau (i Ziirich). — 

Den arabiske Forfatter Al-Makkari fortæller saa- 
ledes : Abderrhaman II havde en vis Mand og Digter ved 
sit Hof Yahya Al-ghazzål (Gazellen), som han blev kaldt 
paa Grund af sin Skjønhed. Af sin kongelige Herre 
blev han benyttet som Sendebud til den græske Kejser 
Theophilus ved Tiden 840, da der blev sluttet et For- 
bund mellem disse to Herskere. Udsendingens vittige 
og træffende Svar tildroge sig i høj Grad baade Kejserens 



112 Thorgisl, den første norske Konge paa Irland. 

Og Kejserindens Opmærksomhed. „Dette var ikke den 
oneste Tjeneste, til hvilken Al-ghazzål blev brugt af sin 
Herre Åbderrhaman. Abii-1-khattåb Ibn Dih'yah fortæller 
i sin Bog med Titel Al-muttrib, at han ogsaa blev sendt 
i Gesandtskab til Hedningernes Land. Al-ghazzål var 
da nær ved sit 50de Aar; men skjønt hans Haar var 
graat, bar hans hele Optræden kun Vidne om Ungdom 
og Styrke. Dronningen, hvis Navn var Tiida, spurgte 
ham en Dag, hvor gammel han var, og han svarede i 
Spøg: „Tyve Aar." „Og hvorledes kan det dog være," 
spurgte Dronningen, „at Du har graa Haar?" Al-ghazzål 
sagde da: „der er intet Overordentligt deri. Har Du 
ikke hørt, at det siges, at Mehriyyah (Koen eller Kamelen 
af den ædle Kace) føder, skjønt dens Haar er graat?" 
Dette Svar overraskede Dronningen." 

Mere fortælles ikke om denne Sendefærd. Der 
synes næppe at kunne være Tvivl om, at de her omtalte 
Madsjus eller Hedninger ere Nordboerne ; thi Al-Makkari 
fortæller lige umiddelbart efter om Madsjus' Indfald i 
Spanien 844, og hos denne Forfatter gives desuden f. Ex. 
Grækere og Frankere bestemte geografiske Navne ^). — 
Men hvis Araberne i Spanien virkeligt have besøgt Nord- 
boerne, har dette efter al Rimelighed ikke været i deres 
eget Hjemland, men i en nærliggende Koloni enten i 
Loire eller paa Irland. Makkari kunde synes opgive 
Tiden meget nøjagtigt, idet han siger os, at Al-ghazzål 
døde 864, 94 Aar gammel; da han paa hin Rejses Tid 
var hen imod 50 Aar gammel, komme vi til Aaret 820. 
Nu vare imidlertid Normannerne ved Aaret 820 ikke 
bosatte i Nærheden, og der er i Al-Makkaris Beretning 
endog en Modsigelse, da han lader Al-Ghazzål være 



*) Jt'r. Gayangos, Makkari, History of the Mohammedan dy nas- 
ties. 1. 6 c. 4. p. 114. Kunik, die Berufung der Schwe- 
dischen Rodsen II. 291. 



Thorgisl, den første norske Konge paa Irland. 113 

udsendt af Abderrhaman , men han kom i Følge For- 
fatterens eget Udsagn paa Tronen i Maj 822 (I 4. c. 3. 
p. 106). Den arabiske Kronologi er som oftest ikke 
stræng i sine Opgivelser, og det er vel rimeligere at 
tænke sig denne Sendefærd nærmere i Tiden ved den 
anden (af 840) til Konstantinopel. Det synes mig da 
ret rimeligt at antage, at Rygtet om Thorgisls Herre- 
dømme i Irland, det første Normannervælde i Evropa, 
har ladet Araberne sende Hilsener herover^). Dette 
fremsætter jeg dog kun som en blot og bar Gisning. 

Man mærker ikke strax Noget til, at Turgesii Død 
gjør Forandring i Nordboernes Stilling, og der plyndres 
i 846 videre med Held-). Frankeren Prudentius skriver 
endog ved Aaret 847, at Skotterne, som i mange Aar 
havde været hjemsøgte af Normannerne, nu bleve skat- 
skyldige til disse, der ligeledes havde bemægtiget sig 
de omliggende Øer'^). Dette kan dog næppe være sket 
i dette Aar og synes snarest fortalt for at være Bag- 
grund for hans Beretning Aaret efter om at Irerne 
havde forjaget Normannerne fra Irland^). Dette Sidste 
er til Dels sandt. Cearbhall, Ossorys Konge, begynder 
847 Kampen mod Dublinnormannerne og dræber 1200 
af dem under Anførsel af Hakon ^), Aaret efter fælder 
Maelsechlainn 700 i Meath^); Olchobar og Lorcan med 
Leinster- og Munstermændene i sit Følge slaa de 



*) De irske Kilder kalde rigtigtnok DronDingen Otta, og 
Makkari har Tuda eller Nuda; aldeles sikker er i Følge de ara- 
biske Skrifttegn kun Ud(a), og disse tre Former svare lil om der 
er ingen, én eller to Prikker over U ^) F. M. 844; Ulton. 845; 
Gaedhil 19. ') Prudentius 847: Scotti a Nortmannis per annos 
plurimos impetiti tributarii efficiuntur, insulis circumquaque po- 
sitis nullo resistente potiti immorantes. ^) Scotti super Nort- 
mannos irruentes, auxilio Dei victores, eos a snis finibus expel- 
lunt ^) Ult. 846; F.M. 845. Agond nævnes kun i Chron. Scot. 

847. *) Ult. 847 (in mare, urigtigt oversat, læs: apud Forach); 
F. M. 846; Gaedhil 21. 

8 



114 Kampe mellem Norske og Danske 849--S52. 

Fremmede sydligt i Kildare; Tomhrair (Torer) Jarl, 
Tronarving til Lochlann, med 1200 Mand bed i Græsset. 
Endelig overvinder Tighernach, Herre af Loch Gabhar 
i Meath, de Fremmede i en Kamp, hvor flere Hundred^ 
lalde ^). Ogsaa i Nord bleve de angrebne, i det Ulster- 
mændene dog dem ved et ukjendtFort (Dun Majeltuile), 
hvor 500 faldt, ligesom man søger at ødelægge de 
Fremmedes Skanser ved Cork^). 

Saaledes var der i udholdende Kampe bleven kriget 
mod Hedningerne i omtrent alle Landets Egne, og flere 
Tusinder af dem vare nedlagte. De vilde Søfugle, som 
havde taget Bo i Landet, vare ikke blot blevne fældede, 
men deres Reder nedrevne •\). lAaret 849 drage Tigher- 
nach og Maelsechlainn endog til Dublin og plyndre 
Fortet*). Rygtet om, at det var gaaet de Norske saa 
ilde, bredte sig snart til andre Vikingehjem, og derfor 
besluttede de Danske at tilrive sig Magten i Erin. 



li. Kampe meiiem Norske og Danske. 

• 

Det gamle irske Annalfragment fortæller saaledes: 
„Medens nu Lochlanns' [de Norskes] Forposter aar- 
vaagent stirrede over Havet, saa de en stor Flaade i 
Opsejling. De bleve grebne af Rædsel og Forfærdelse, 
og nogle af dem sagde, at det var Lochlanns, som kom 
for at hjælpe og understøtte dem, men andre, som 
forstod sig bedre derpaa, sagde, at det varDauniter o: 
Daner, som kom for at plyndre dem ; og det var netop 
Sandheden. Lochlanns sendte et meget hurtigt Skib 



*) UltOD. 847: Domrair erell, tanaise Righ Laithlinne. Gaedhil 
21. F. M. 846: Tomrair Erla. Chron. Scot. 848: Tomrair Jarla. 
') F. M. 846; Ult. 847; Gaedhil 21. *; Se Sagnet om de rede- 
byggende Fugle i Erin bos Girald. Cambr. Topographla Hibero. 
c. 42. -») F. M. 847; Ult 848; Chron. Scot. 849 



Kampe mellem Norske og Danske 849-852. 115 

mod dem for at faa at vide, hvo de vare, og dette 
hurtige Skib løb hen mod et af de fremmede Skibe, og 
da de laa Side om Side, spurgte „Stiurusman^^en^) paa 
Lochlanns' Skib : „Folk, fra hvad Land ere I komne hid 
paa dette Hav? Komme I med Fred eller Fejde?'' 
Det Svar, som Danerne gave, var at sende eu Byge af 
Pileskud mod ham! De tvende Skibes Mandskaber 
styrtede sig mod hinanden, og de Danskes Skib besejrede 
Lochlanns, og Danerne dræbte det tredobbelte af deres 
eget Tal, og de huggede Hovedet af Enhver, som de 
dræbte. De Danske bragte Lochlanns' Skibe med sig 
til en Havn, og de tog ogsaa Lochlanns' Kvinder, Guld 
og Ejendele med sig, og saaledes tog Herren fra dem 
al den Rigdom, som de havde taget fra Kirker, Guds- 
huse og Helgenskrin paa Erin" ^). 

Saaledes lyder den fortræffelige Kilde. Den lader 
os i Uvished om, hvor de Danske landede, men den 
vilde vel have nævnt Dublin, hvis det virkeligt havde 
været denne Havn. Da nu tilmed andre Kilder bestemt 
sige os, at Danerne først to Aar efter deres Ankomst 
til Irland erobrede Dublin^), og da de første Træfninger, 
vi høre om, finde Sted ved Carlingford, tør det vist 
antages, at det var i Nærheden af dette Sted de lan- 
dede. Flaadens Størrelse angives til 140 Skibe. 

De Fremmede synes at have søgt Forbund med 
Irerne for at modstaa de nysankomne Rivaler. Saaledes 
indgik de Overenskomst med Ginaedh, Herre over 
Cianachta (i Øst Meath), som pønsede paa Oprør mod 
Maelsechlainn, Irlands Konge, og drog ud med ham paa 
et stort Røvertog, hvor de plyndrede Stammen Ui-Neill 



*) Irsken har dette nordiske Ord. ^) Fragm. 115 — 117. 

') Man sammenligne F. M. 847 og 849, Chron. Scot. 849 og 851. 

Ann. Dlton. 848 og 850. — Udgiveren af Ann. Ulton. har urigtigt 

oversat Irsken saaledes, at de Danske kom nin adjutorium"; alle 

Annaler have: at betvinge. 

8* 



116 Kampe mellem Norske og Danske 849—852. 

fra Shannou til Havet og særligt Øen i Lough Gower, 
hvis kirkelige Helligdomme bra^ndtes ^). 

Irlands andre Fyrster fandt imidlertid, at det var 
farligt og upatriotisk, at indre Stridigbeder skulde lamme 
Landet paa samme Tid, som det truedes saa alvorligt 
af de Fremmede. Maelsecblainn sendte derfor Bud til 
Cinaedb med Forslag om at de skulde glemme alle 
Stridspunkter og bandle i Endrægtigbed mod Hednin- 
gerne. Der blev sluttet et Forbund mellem disse to 
Fyrster og Tigbernacb, Breagbs Herre, men Maelsecblainn 
synes kun at bave tænkt paa Lejligbed til at myrde 
Cinaedb. Fyrsterne vare komne sammen for at for- 
bandle, og under et Paaskud fik Maelsecblainn Cinaedb 
til at møde sig en Morgen tidlig uden Følge, medens 
ban selv bavde Folk til Stede. Maelsecblainn tiltalte 
bam med baard og stolt Stemme og spurgte: hvorfor 
bar Du brændt de Helliges Bedebuse, og bvorfor bar 
Du ødelagt deres Helligdomme og deres Bøger med 
Locblanns i Dit Følge? Cinaedb saa, at det lidet kunde 
nytte bam at bolde skjønne Taler, bvorfor ban taug stille. 
Da bød Maelsecblainn, at man skulde bringe bam bort 
og drukne bam i et smudsigt Strømløb, bvad ogsaa 
skete '^). — 

Men de Danske søgte at vinde sig større Magt og 
drog 851 mod Dublin, slog de bvide Fremmede og 
erobrede deres Fort med Folk og Ejendele og dræbte 
Byens Munke. Ligesaa nedlagde de en stor Mængde 
Nordmænd i Linn DuacbailP). 

De Danske laa med en Flaade paa Carlingford 
Lougb, og imod den samlede Finngall (de bvide Frem- 
mede) Hjælp fra bver Kant af Erin. Med i alt 70 Skibe*) 



») Ult 849. F. M. 848. Fragm. 117. »j Ult. 850. F. M. 
849. Fragm. 119. ') Ulton 850; Chron. Scot. 851; F. M. 849. 
*) Fragm. 119; F. M. 850, Ult. 851, Chron. Scot. 851 have 160. 



Kampe mellem Norske og Danske 849 — ^852. 117 

kom de tvende Høvdinger Stain (Zain) og Jargna sej- 
lende til Carlingford Lough. „Det kom til en haard og 
hidsig Kamp. og vi have aldrig hørt forhen om saa 
stort et Mandefald paa Søen som det, der her forvoldtes 
mellem de Danske og Lochlanns. Imidlertid var Neder- 
laget paa de Danskes Side. Da disse nu, eiter at være 
hlevne slagne i denne Kamp, led svarligen af Hunger, 
kom deres Skarer sammen, og Anføreren Horm, der 
hidtil havde været en standhaftig, sejrsæl Mand, sagde 
til dem: Hidtil have I vundet mange Sejre, om I end 
her have maattet bukke under for Overmagten. Lytter 
til de Ord, jeg nu vil sige Eder: Enhver Sejr, enhver 
Stordaad og enhver Hæder, som I hidtil have vundet, 
er bleven formørket ved denne Dags knappe Ry. Vogter 
nu vel paa den Kamp, som I hernæst efter skulle bestaa 
med Lochlanns, thi Eders Kvinder og alt Eders Eje ere 
i deres Haand, saa vel som Eders Skibe; og de frj^de 
sig ved at have vundet Sejr og Overmagt over Eder! 
Det staar Eder nu bedst an at gaa enige mod dem, 
som oml ikke tænkte paa at leve og ikke ventede paa 
Døden, og at hævne Eder paa dem. Vinder I end ikke 
en lykkelig Sejr over dem, saa ville I dog faa hvad 
vore Guder og Skæbnen ville give os; bliver det ikke 
til Held for os, saa skal der i det Mindste blive lige 
stort Mandefald paa begge Sider. — Jeg vil ogsaa give 
Eder en anden Advarsel: denne St. Patrick, mod hvem 
disse Eders Fjender have øvet saa mangen ond Daad, 
er Ærkebisp og Hovedmand for Irlands Hellige. Lad os 
bede bønligt til ham, og lad os give ham hæderlig 
Almisse for at vinde Sejr og Overmagt over disse Fjender. 
De svarede ham Alle og sagde: Ja, lad den hellige 
Patrick være vor Beskytter, og ligesaa den Gud, som 
er Herre over ham, og lad Byttet og vore Rigdomme 
blive givne til hans Kirke. Endrægtigt, modigt og 



118 Kampe mellem Norske og Danske 849-852. 

mandigt droge de derefter mod Lochlanns og gave sig i 
Kamp med dem. 

Paa den Tid kom Stain, Lochlanns Halvkonge, og 
Matodan, Ulsters Konge, for at anfalde de Danske til 
Lands og til Vands; skjønt Stain ikke vidste noget 
derom forud, kom han med de Tropper, som vare med 
ham, for at anfalde de Danske fra den ene Side, og 
Jargna, den anden Halvkonge over Lochlanns, anfaldt 
dem paa den anden Side. Kampen var haard. Lanserne 
hvinede, Sværdene bragede og Skjoldene klang under 
Slagene, og de saarede Krigere skreg! Lochlanns holdt 
vel længe Stand, men tilsidst bleve de dog slagne, og 
de Danske vandt Sejr og Triumf, takket være St. Patricks 
Bistand, skjønt Lochlanns vare tre eller fire Gange saa 
mange i Antal! Derpaa droge de Danske ind i Loch- 
lanns' Lejr, dræbte nogle af dem, toge andre til Fange 
og jog Resten paa Flugt; og de satte sig i Besiddelse 
af alle deres Skatte af Guld og Sølv og andet Eje som 
og af deres Kvinder og Skibe. Stain var imidlertid ikke 
selv nærværende ved denne Træfning; han var ikke 
kommet til Lejren endnu, da han holdt Raad med sine 
Folk andetsteds. Men da han naaede Lejren, var det 
hans Fjender, han saa dér, og ikke hans eget Folk! 
Uden at regne dem, som tidligere vare dræbte af Da- 
nerne, var der af Lochlanns slaaet 5000 Mand af god 
Herkomst og desuden mange simple Krigere og Folk af 
enhver Rang. 

Nu, paa denne Tid sendte Maelsechlainn, Taras 
Konge, Udsendinge til Danerne, og ved deres Ankomst 
vare de Danske i Færd med at koge, og deres Kjedler 
stode paa Dynger af faldne Lochlanns, og en Ende af 
Spiddet, paa hvilket Kjødet hang, var stukket ind imellem 
de døde Lochlanns' Kroppe, og Ilden brændte dem, saa 
at Kjød og Fedt, som de havde spist Aftenen forinden, 
vældede ud af Bugen. 



Olaf den Hvide, Konge over Nordboerne. 119 

Maelsechlainns Udsendinge traf dem i denne Beskæf- 
tigelse og bebrejdede de Danske deres vilde Opførsel. 
De Danske svarede: „Saaledes ville de have vi skulle 
bære os ad." De havde et stort rummeligt Bæger fyldt 
med Guld og Sølv at give St. Patrick; for de Danske 
var et Folk, som havde dog nogen Fromhed o: de kunde 
give Afkald paa Mad og Kvinder for en Stund. Men 
denne Kamp gav alle Irer godt Mod, fordi der saaledes 
var bragt Ødelæggelse over Lochlanns ^)." 

De forbundne Irer an grebe nu ogsaa de Norske, og 
efter at disse en Søndag i Slutningen af Juli havde 
plyndret Armagh, drog Maelsechlainn mod dem og slog 
dem i Øst Breagh, og Cianachtamændene vandt Sejr 
over dem i samme Maaned, saa at i alt 500 faldt-). 

Saaledes havde de Danske gode Udsigter til at 
beholde de erobrede Pladser — men da ankom der nye 
Flaader fra Norden. 



III. Olaf den Hvide hUver de Fremmedes Konge, 

De irske Annaler fortælle enstemmigt, at i Aaret 
^53 Amhlaeibh (= Olaf), Søn af . Kongen af Lochlann 
(Hedningernes Fædreland), kom til Erin, og alle de 
Fremmede underkastede sig ham, og han fordrede Skat 
af Irerne^). Et Annalfragment udtaler bestemtere, „at 
han bragte med sig Befaling fra sin Fader om mange 
Afgifter og Skatter, men han rejste pludseligt bort. 



») Three fragments 119 ff. Gaedhil IH (5000 Faldne). F. M. 
B50 (kæmpe 3 Dage og 3 Nætter). Ulton. 851 : Stain fugitivus 
evasit etEircne decollatus jacuit. Chron. Scot. 852 (Stain, lercne). 
^) Fragm. 125. Ult. 851. Chr. Scot. 852. F. M. 850. Gaedhil 21. 
3) Ulton. 852; F. M. 851; Chron. Scot. 853. Gaedhil 23 er ene 
Om at sige, at han kom med en stor Flaade. 



120 Olaf den Hvide, Konge i Dublin. 

Imhar (= Ivar), hans yngre Broder, kom efter ham at 
hæve de samme Renter" *)• 

Nogen nærmere Oplysning gives os ikke, og det er 
saaledes af Nordboernes senere Forhold paa Øen vi 
maa skaffe os nøjere Kundskab om Betydningen af det 
nye Overherredømme. Det synes da sikkert, eftersom 
vi ikke finde Kampe omtalte ved hans Ankomst, at han 
ikke har vundet sin Stilling ved Vaabenmagt. At de 
Danske skulde have stillet ham Gisler, saaledes som 
Munch udtaler, staar der intetsteds, og de nordiske 
Stammer i Erin synes at have underkastet sig god- 
villigt. Hvad Olafs pludselige Afrejse angaar, da er 
det vist, at han ikke nævnes igjen før 857 -), og altsaa 
er det meget muligt, at han drog bort. 

De islandske Sagaer give os imidlertid nøjere Be- 
sked om denne Fyrste. „Olaf den Hvide var Hærkonge 
og en Søn af Ingjald, Helges Søn, Olafs Søn, Gudrøds 
Søn, Halfdans Søn, Halfdan Huitbeins Søn, Uplands 
Konge. Olaf den Hvide hærgede i Vesterviking og 
vandt Dublin paa Irland og Dublinshire og blev Konge 
derover; han fik Audr den Hovedrige til Ægte." Saa- 
ledes siger Landnåmabok (II. c. 15), medens Laxdæla- 
saga c. 1 gjør Olaf til en Søn af Ingjald Starkadsfostre. 
Endelig hedder det i Islendingabok c. 12, at Olafs 
Bedstemoder Thora var Datter af Sigurd Orm i Øje. 

Imod disse Stamtræer kan der dog gjøres betydelige 
Indvendinger, og navnlig strider et irsk Annalfragment, 
hvis Paalidelighed i andre Punkter er atierkjendt, imod 
deres Opgivelser, i det det giver hans Stamtræ i op- 
stigende Linie saaledes: Godfred, Ragnall, Godfred, 
Godfred^). Ligesaa var i Følge islandske Kilder Olafs 
Hustru Audr en Datter af den mægtige Herse Ketil 



*) Fragments 127 (Amlaoeibh Conung), 135. *) Ann. Ulton. 
856. ») Fragm. 127, 195. 



Kong Cearbball og de Danske. 121 

Flatnef fra Sogn, medens de irske Kilder berette, at 
hans Hustru var Kong Aedhs Datter *). 

Olafs Broder Ivar kjende de nordiske Kilder ikke, 
og det er kun Annalfragmentet, som gjør dem til Brødre, 
medens de andre Kilder vel berette, at der var to 
Brødre med ham, men ikke netop sige, at de vare Olafs 
Brødre. Holder man sig til Fragmentets Opgivelse, saa 
kan Ivar ikke være identisk med den Ivar Lodbrogsøn, 
der plyndrede England^). 

Saa meget synes vist. at der nu i Dublin er kommet 
en norsk Mand til Herredømmet og at Befolkningen dér 
hovedsageligt er bleven norsk, medens de Danske dog 
ingenlunde forjoges; vi se dem slutte Forbund med 
Cearbball, Ossorys Konge, „af Frygt for at overvældes 
af Lochlanns' Krigspuds"'^). 

Annalfragmentet fortæller fremdeles saaledes: „Kort 
efter kom der Bud fra Munstermændene til Cearbball 
om at ville bringe Danerne med sig og desuden Ossory- 
krigerne for at hjælpe dem og befri dem fra „Nor- 
mannerne", som hærgede og plyndrede dem paa den 
Tid. Cearbball modtog denne Kaldelse og bød Danerne 
og Ossorymændene at drage ud med fuld Styrke for at 
befri Munstermændene, og det blev udrettet, som hans^ 



*) Fragm. 151 (ingin Aoda). S 173 staar lejlighedsvis ringin 
Cinaot" (Cinaedhs Datter) ; men dette skyldes sikkert , uagtet 
Udgiveren ingen Bemærkning gjør derved, en Fejllæsning eller 
Fejlskrivning. *) Dette har jeg antaget i min Indledning i 
Normannertiden S. 114. Storm (Kritiske Bidrag S. 70), som ellera 
forsvarer de islandske Sagaer og Genealogier, bryder her aldeles 
med dem og holder sig til Annal fragmentet. Naar Storm yder- 
ligere paaberaaber sig som et Argument for de ta Ivar'ers For- 
skjellighed Optegnelsen i Ann. Inisfall. ex cod. Dubl. p. 35 ved 
870, at Olaf og Ivar rejste til England at hjælpe Hingar (o: Ivar) 
og Hubbe , da fortjener denne netop Hundrede Aar gamle Kilde, 
som her paa det tydeligste røber sig som Kompilation af engelske 
og irske Kilder, ingen Tiltro. ') Fragm. 131. 



122 Kong Cearbhall og de Danske. 

Udbud lød. Senere drog Cearbhall frem at anfalde 
Lochlanns med en stor Skare af Daner og Irer. Da 
Lochlanns saa Cearbhall med hans Skarer Folk, bleve 
de grebne af stor Frygt og Angst. Cearbhall gik til 
et højt liggende Sted, og han begyndte at tiltale sit 
eget Folk først, og han sagde, da han saa paa det øde 
Land omkring sig: „Lægger I Mærke til,^' sagde han, 
„hvorledes Lochlanns have gjort disse Strækninger øde 
og ført Kvæget bort og dræbt Beboerne? Dersom de 
idag vinde Overmagt over os, ville de gjøre det Samme 
i vort Land. Men da vi idag ere saare mange i Tal, 
saa lad os kæmpe tappert mod dem. En anden Grund, 
hvorfor vi bør kæmpe mandigt, er den, at Danskerne, 
som ere paa vor Side, ikke skulle se Fejghed eller 
Mangel paa Heltemod hos os; thi det kan vel hænde, 
at om de end idag ere med os, de senere ville være 
mod os. En anden Grund er endelig den, at Munster- 
mændene, som vi ere komne for at befri, maa lære vor 
Mandighed at kjende, thi ogsaa de ere ofte vore Fjender." 
Dernæst tiltalte han Danerne, og hvad han sagde til 
dem var: „Viser Eders Tapperhed ndag, for Lochlanns 
ere Eders Ærkefjender, thi I have tidligere kæmpet mod 
hverandre. Det er vel for Eder, at I have os med Eder 
mod dem idag, og I ville ikke kunne staa Eder ved at 
lade os se Kujoneri eller Fejghed hos Eder." Da 
svarede alle Irer og Daner, at de ikke skulde vise 
hverken Fejghed eller Svaghed. Derpaa gik de Alle 
som En ud at anfalde Lochlanns. Da Lochlanns saa 
dette, sluttede de sig ikke sammen for at kæmpe, men 
flygtede til Skovene og lod deres Gods efter sig. Der- 
paa omringede man Skovene, og der blev anrettet 
frygteligt Blodbad paa Lochlanns. Lige til den Tid 
havde Lochlanns ikke lidt saa stort et Tab paa hele 
Erin. Denne Sejr blev vundet ved Crohane [i Grev- 
skabet Tipperary]. 



Kong Cearbhall og de Danske. 123 

Cearbhall vendte saaledes til sit Hus med Sejr og 
Triumf. Horm og hans Folk førtes senere af Cearbhall 
til Kongen af Tara. Kongen af Tara [Maelsechlainn] 
hilste ham velkommen og viste ham stor Hæder ^). 
Siden gik han til Søs. Denne Horm blev senere dræbt 
af Roderic, Britternes Konge" ''^). 

Horms Død for Roderic den Stores, Waleskongens, 
Haand bekræftes af andre Annaler^). Cearbhall er 
den Kjarval, som spiller saa stor en Rolle i de-islandske 
Genealogier, i det hans Døtre vare gifte med norske 
Vikinger *). 

Hvad Cearbhall her udtalte, at en anden Gang 
vilde de Norske være paa hans Side, som nyligt de 
Danske, det skete strax efter, thi 858 drager Cearbhall 
med sine Ossorymæ.nd og med Ivar ind i Arra (i Nord 
Vest Tipperary) og bekæmper Cinel-Fiachach med Gall- 
gaedhil eller Fremmed-Irerne fra det nordlige Irland ^), 
ligesom Olaf og Ivar 859 gaa med Cearbhall paa Plyn- 
dring i Meath^). I øvrigt vedbleve Danske at bo i 
Dublin, og Andre gik i Cearbhalls Tjeneste^). Netop i 
disse Aar bliver Man hærget af sorte Fremmede eller 
Danske ^). ^70 slaar en dansk Høvding Ulf Maelsech- 
lainn, Konge over Syd-Breagh (tæt ved Dublin)^) og 
nogle Aar efter forsøger Kong Aedh at dræbe ved et 



*) Kong Maelsechlainn havde ogsaa søgt at vinde Olaf og 
gjort en stor Fest for ham ; Vikingehøvdingen gav ham mange 
skjønne Løfter, men holdt Lidet. Fragm. 127. *^) Fragm. 131 ff. 
^) A. Ult. 855. Chr. Scot. 856. ^) Landnåmabok I. c. 1 : nævner 
Kjarvalr som Konge i Dublin, da Island først byggedes. IIL 10: 
hans Datter Fridgerd gift med Torer Hima. 12: hans Datter 
Rafarta g. m. Eyvind Østmand. Y. 8: Askell hnokan, son Duf[)aks 
Dufnialssonar, Kjarvals sonar. ^) F. M. 856. ^) Ult. 858. 
F. M. 857. Fragm. 141. "') Fragm. 137: such of the people of 
Horm, who remained with him. ®} Ann. Cambriæ. Brut, 853. 
«j Ult. 869. 



124 ^6 forskjellige nordiske Kolonier paajrland. 

Festmaaltid en dansk Høvding Raghnalls (Regners) Søn 
„af Dublin'* eller „i Dublin" n. 

I Nordirland vedblev de Norske at have Fæstninger 
og Skanser rundt om^), saaledes ved Lough Neagh^) 
i Ulsters Midte og ved Strangford Lough. Ved dette 
sidste Sted angribe 875 de sorte Fremmede de Norske 
fra Havet og disses Anfører Barid slaas *). To Aar efter 
bliver en Abbed i Armagh fanget af „de Fremmede fra 
Strangford Lough" ^j. Vi saa, at en Høvding Jargni 
anførte Nordmændene, og hans Magt synes at være 
bevaret i hans Familie ; i alt Fald blev i 886 Eiremhon, 
der var Halvkonge over Ulster, slaaet af Eloir, Jargnis 
Søn «). 

I Waterford synes de Danske endnu nogen Tid 



*) Gaedhil 8. 27. Contexten viser, at han var dansk. — Om 
andre Minder om r»8orte Fremmede" i Dublin fra en mere ube- 
stemt Tid se Worsaae, Minder om Danske og Nordmænd S. 391 ff. 
Todd, War of the Gaedhil S. 11, 185, 191; CLXXXI. ») F. M. 
866. ') Jeg gjør her opmærksom paa et Kildested, som man 
hidtil næppe har iorstaaet rigtigt. F. M. 866: Connmach, abb 
Cluana mie Ndis, a Fine Gall d6 .i. do Chenel Eathach Gall, 
hvad der oversættes saaledes: one of the Fine-Gjill i. e. of the 
race of Eochaidh Gall, og Udgiveren O'Donovan bemærker, at 
denne Eochaidh, fra hvem de Norske skulde nedstamme, er 
aldeles ubekjendt og vistnok opfundet. Na staar der imidlertid i 
selve den af ham trykte Te xt ikkeEochaid, som er et irsk Person- 
navn, men Eathach, og Loch Eathach var Navnet paa den senere 
Loagh Neagh (se F. M. Registret) — altsaa var Abbeden vist af 
den Race Finngall (Norske), som hørte hjemme ved denne Sø. 
Denne min Gisning forekommer mig næsten at blive til Vished 
ved Sammenligning med Chron. Scot. 868: ban var af Cinel 
Echach Gall; men i denne Krønike hedder Lough Neagh netop 
Loch Echach. Man vil* i Registret til de to nævnte Bøger finde 
parallele Sammensætninger med Cinel. *) F. M. 874. Jfr. foran 
8. 91. *) F. M. 876. •) Ult. 885. F. M. 885. Chr. Scot. 886. 
— Otir Jargnis Søn nævnes af Chr. Scot. 883: han og Maelsech- 
lainns Datter dræbe Auisles Søn. A. Ult. 882 har aabenbart 
urigtigt: O inn, i Stedet for: Otir. Jfr. Fragm. 231: Oittir mac 
Jargna. 



De forskjellige nordiske Kolonier paa Irland. 125 

at have været Herrer. En Høvding Rudolf eller RoduK 
ligger med en Flaade i denne Havn og angriber herfra 
Ossorys Konge. Nu var der imidlertid paa den Tid en 
bekjendt Vikingehøvding Rudolf, Haralds Søn i Frisland, 
og Meget taler for Identiteten. Det blotte Navnefælles- 
skab vilde i og for sig Intet bevise, naar Tilfældet ikke 
var, at Navnet Rudolf er sjældent mellem Vikingerne 
og vist kun bæres af denne Høvding; i alt Fald findes 
i de irske og frankiske Annaler for 9de og 10de Aarh., 
saa vidt ses, kun disse to Høvdinger med dette Navn. 
Tiden p^^sser meget godt, thi i de frankiske Annaler 
nævnes han første Gang 864, og den irske Rudolf findes 
i Waterford ved Tiden 850—60, sidste Gang han nævnes 
er 860 '). Dernæst lære Annales Xantenses (873) os, at 
denne Rudolf har hærget vidt om, at han har plyndret 
Frankernes Rige allevegne, Gallien og „Egne paa den 
anden Side af Havet" ^). Saaledes er der Meget, der 
taler for Identiteten af de to Personer. 

Om Gearbhalls Kampe med Rodolf fortælles saa- 
ledes: Omtrent paa den Tid kom Rodolf med sine Skarer 
at plyndre Ossory. Men Cearbhall samlede sine Krigere 
for at gjøre dem Modstand og kæmpede med dem og 
slog Lochlanns. En stor Hob af de Overvundne red 
imidlertid op til Toppen af en høj Bakke, og da de 
herfra saa deres egne Folk dræbte som Faar, grebes de 
af stor Hævnlyst og drog deres Sværd og gik atter til 
Ossory, men bleve slaaede tilbage^). 

Ogsaa én anden Gang løb Flaaden fra Waterford 
under Anførsel af Rodolf op i Gearbhalls Land. Da 



*) Fragm. 131. — Mærkes kan S. 153: A dreadful siaughter 
was made of the fleet of Rodlaibh .... and they had arrived 
from Locblann a short time before; F. M. 860 har Ødelæggelse 
af Fort-Rothlaibh , der forklares som Dun-Rathlaigh ^^Dunrally i 
Qaeens Gounty). ^) A. Xanten. give flere Gange Oplysninger 
om Plyndringer paa Irland (868, 871). ^} Fragm. 131. 



126 Gall-Gaedhil. 

Budskabet herom ved Nattetid meldtes Cearbhall, var 
han drukken, men hans Omgivelser søgte at faa ham 
ædru og mande ham op, saa at han en Stund før Daggry 
kom ud af sit Værelse og fik samlet sine Krigere. Da 
Hedningerne saa, at han var paa sin Post, flygtede de 
tilbage, men Nogle holdt Stand, og de bleve nedhug- 
gede. Ved Daggry forfulgte han dem med alle sine 
Tropper, og han bibragte dem et stort Tab, og de flygtede 
i hver Retning til Bjerge og Skove. Disse Kampe fandt 
Sted ved Agha (ved kilkenny) og i Slievemarague (i 
Syd Øst af Queens County), men Hedningerne havde 
dræbt Mange og taget stort Bytte i Old Leighlinn (i 
Carlow) \). 



IV. Gail'GaedMi. 

Ligesom den irske Patriotisme var holdningsløs, 
saaledes er det ogsaa underligt at se, hvormange Ind- 
byggere af denne „hellige 0", som havde spillet en saa 
stor Rolle i den katholske Kirkes Historie, der vare 
villige til at svige deres gamle Tro og Sædelære og 
antage Nordboernes. Herpaa ere de saakaldte Gall- 
Gaedhil (Fremmed-Gæler) et mærkeligt Exempel. 

Saaledes siges det allerede 847, at en stor Skare 
„Dødens Sønner", det vil sige Forbrydere og Urostiftere 
fra Lune og Morgallion (begge i Meath), paa Anstiftelse 
af de Fremmede plyndre i Meath, hvorfor Maelsechlainn 
drager mod dem og ødelægger deres Tilholdssted paa 
Øen i Lough Ramor (i Grevskabet Cavan paa Meaths 



*) Fragm. 143 og 149, hvilke tvende BeretniDger vist maa 
forenes ; rimeligvis er den ene af de to Flaader løbet op ad Barrow 
samtidig med at den anden løb op ad Nora. F. M. 858 omtaler 
kun Waterfordhedningernes Nederlag ved Agha. — Nye Kampe 
mellem Cearbhall og de Fremmede se F. M. 861. Fragm. 155. 



Gall-Gaedhil. 127 

Grænse ^). Her træffe vi altsaa allerede paa Irer som 
Vikinger. — Nordboerne søgte at friste Irerne til at 
stille sig under deres Beskyttelse, og Tipperarymændene 
vægre sig saaledes 854 „paa Anstiftelse af de Frem- 
mede" ved at give Maelsechlainn Gisler og Underkastelse, 
saa han maa drage mod dem langt ind i Tipperary og 
tiltvinge sig Gisler ^). Paa den Tid skete . det ogsaa, 
at Mange svigtede deres kristne Daab og forenede sig 
med Lochlanns; de plyndrede Årmagh og førte dets 
Skatte bort, men nogle af dem gjorde Bod og gav 
Erstatning^). 

Den første Gang, vi bestemt høre om Gall-Gaedhil 
eller Fremmed-Irerne, er i Aaret 856, da Aedh, Nialls 
Søn, sejrer over dem ved Glenelly i Tyrone (i Ulster) *). 
Annalfragmentet siger i den Anledning om dem, „at de 
vare Scoter [o: Irer] og Normannernes Fostersønner, 
og til én Tid plejede de at ialdes Normanner. De 
bleve slagne og dræbte af Aedh, som førte mange af 
deres Hoveder med sig, og Irerne havde Ret til at 
begaa saadant Blodbad, thi hine vare vante til at 
handle som Lochlanns" ^). Samme Aar gjorde Maelsech- 
lainn et Togt ind i Munster, hvor man paa ny nægtede 
ham Gisler. Han krigede nu ogsaa mod Nordboerne, 
men i Stedet for at han burde have dræbt alle Gall- 
Gaedhil, blev han understøttet af dem ^). Aaret 
efter kæmpede Normannerne mod dem, i det Caittil 
Finn (den Hvide) og hans hele Besætning af Gall- 
Gaedhil blev dræbt i Munster af de Fremmedes Konger 
Olaf og Ivar^). Atter i 858 omtales de; da sejre 
Cearbhall og Ivar over det nordre Erins Gall-Gaedhil 
ved Arra (i N. V. Tipperary i Munster)^). 



') Ulton 846. F. M. 845. ^} Ult. 853. F. M. 852. =) Fragm. 127. 
*} Ult.855. F. M. 854. *; Fragm. 129. «) Ulton. 855. Fragm. 139. 
') Gaedhil 23. Ulton. 856. Chron. Scot. 857. *) F. M. 856. 
Fragm. 141 : A victory by Cearbhall and by Niar (her bør natur- 
ligvis læses som i F. M.: n Jo mar = Ivar) over the Gall-Gaedhil. 



128 Oall-Gaedhil. 

Saaledes ere Nordboer og Irer lige virksomme for 
at betvinge disse Frafaldne. Det synes at have været 
Irlændere, der havde stillet sig under nordiske Høv- 
dingers Beskyttelse og søgt at forsvare deres Uaf- 
hængighed ogsaa lige over for Olaf og hans Mænd. 
De omtales ikke senere i det 9de Aarhundrede. 

Man har tidligere ment, at Gall-Gaedhil vare Be- 
boerne af Øerne ved Skotlands Vestkyst, og nylig har 
Skene O villet hævde den Antagelse , at de vare Ind- 
byggere af Galloway (i Syd-Skotland) , hvor de Norske 
formentligt havde stiftet Kolonier. Skene anfører nogle 
Citater fra en sen Tid, hvor ganske vist Gall-Gaedhil 
maa forstaas saaledes. Ligesaa kan det jo mindes, at 
Orkneyinga Saga ved Gaddgedlar betegner Galloway; 
Jarl Thorfin herskede i „Caithness [og paa] det Sted 
kaldet Gaddgedlar, hvor Skotland og England mødes" ^). 
Alligevel forekommer det mig, at denne Antagelse ikke 
kan holde Stik, efter at „Three Fragments" er bleven 
udgivet. Her siges det (S. 139): „Gall-Gaedhil havde 
Normannavaner og vare blevne fostrede af dem, og 
skjønt de oprindelige Normanner vare slemme mod 
Kirkerne, saa vare disse dog langt værre i hvilken som 
helst Part af Erin de end plejede at være." Altsaa 
staar her, at de fandtes mange Steder paa Irland, 
hvilket Annalerne jo ogsaa bekræfte ved at angive, at 
de fandtes baade i Nord og Syd. Ketil Finn blev slaaet 
„med sin hele Garnison" i Munster; senere træffes de i 
Ulster, og der omtales det nordre Erins Gall-Gaedhil. 
Saaledes findes de paa mange Steder af Erin, og der 
antydes tilmed intetsteds, at man skal søge dem uden- 
for Øen. 



^) Celtic Scotland I. 345. ^) Munch, Chron. Regum Manciæ 
S. 46; Orkneyingaøaga S. 54. 



Kampe med Kongerne Aedh og Haelsechlainn. 129 

« 

De nordiske Sagaer berette, at Ketil Flatnef, Søn 
af Bjørn Buna, af Harald Haarfager blev sendt ud for 
at bemægtige sig Syderøeme (Hebrideme), men han 
beholdt dem for sig selv^). Denne Høvding har man 
gjort til den Samme som hin Kfetil Finn, som blev dræbt 
med sine Fremmed-Irer, og ogsaa heri har man søgt at 
finde et Bevis for Gall-Gaedhils Forbindelse med He- 
briderne. Men Sagaerne sige, at denne Ketil fra sit 
Sæde i Sogn af Kong Harald udsendes til Syderøerne, 
og da kan han jo dog umuligt være den Ketil, som 
dræbes allerede 857. En anden Beretning siger vel, at 
Ketil forlod Norge, fordi han ej var mægtig til at gjøre 
Kong Harald Modstand^), men der bliver lige godt en 
uforsonlig Strid mellem Kilderne i kronologisk Henseende. 
Dernæst er det mærkeligt, at det netop er Olaf, der i 
Følge irske Beretninger slaar Ketil, medens han i Følge 
de islandske Sagaer var dennes Svigersøn. 



F. Forisatte Kampe med Irlands Konger MaeisecMainn 

og Aedh. 

De Fyrster, som navnlig spillede en Rolle i de ved- 
holdende Kampe med Nordboerne, og hvis indbyrdes 
Skinsyge driver dem fra den ene Forbundsfælle til den 
anden, ere Maelsechlainn , Irlands Konge (846 — 863), 
hans Medbejler og senere Efterfølger Aedh Finnliath 
(863 — 879) og Cearbhall, Ossorys. Konge. 

Der var heugaaet omtrent 10 Aar, siden Irerne 
med saa stort Held vare optraadte i Enighed og med 
udholdende Modstand mod de Fremmede. Disse vare 
nu atter blevne dem fuldt overlegne, og Skylden var i 
en ikke ringe Grad Irernes Mangel paa sand Fædrelands- 
kjærlighed. 

') Landnåmabok I. c. 11. ^) Laxdælasaga c. 1, 2. 

9 



130 Kampe med Aedh og Maelsechlainn. 

Nu kom der atter et Tidspunkt, da det blev klart 
for Erins Mænd, at de indbyrdes Stridigheder maatte 
ophøre, om de ikke skulde ligge aldeles under .for 
Fjenden. Der blev indvarslet et Fredsmøde af Kong 
Maelsechlainn, af Fethghna, „Medarving af St. Patrick" 
eller Bisp til Armagh, af Suairlech, „Medarving af St. 
Findan" eller Abbed af Clonard, for at samle Irerne 
under en fælles Fane. Cearbhall, Ossorys Konge, var 
mellem de Indvarslede, og efter Fethghnas Afgjørelse 
ydede han Maelsechlainn hans fulde Fordring, og dog 
var det ikke 40 Nætter siden han var draget med Loch- 
lanns' Konge ind i Meath. Munsters Konge Maelguala 
underkastede sig ogsaa , men han dræbtes kort efter ^). 

Den første Frugt af dette Forbund var et Togt, 
der blev foretaget, som det synes, for ogsaa at bringe 
de nordlige Stammer til at slutte sig til de Forbundne. 
Maelsechlainn drog med Leinster-, Munster-, Connaught- 
og Ui-Neillmændene mod Nord. Han slog sin Lejr i Nær- 
heden af Armagh ved Moy, og Aedh kom ligeledes 
derhen. Denne Fyrste havde ganske vist underkastet 
sig Maelsechlainn, men det var aabenbart, at han ikke 
vilde holde Forbundet, og han vedblev sine nøje For- 
bindelser med de Fremmede^) Maelsechlainn frygtede 
derfor Uraad og havde stillet skarp Vagt rundt om sin 
Lejr og sit Telt. Aedhs Angreb paa Lejren løb da 
saare uheldigt af, og Mange ble ve dræbte og Resten 
flygtede^). 

Den, der stod bag ved Aedhs Opsætsighed, var 
Normannerhøvdingen Olaf, som siges at have været 
Aedhs Svigersøn. Aedh drog sammen med Olaf ind i 
Meath paa Plyndring, men Maelsechlainn og Cearbhall 



») UltOD. 858; Fragm. 141—143; F. M. 857; Chron. Scot. 
859. ^) Fragm. 147—149. *) F. M. 858; jfr. Fragm. 147 
--49. 



Kampe med Åedh. 131 

slog dem^). I Åaret 862 gjentager Aedh, ledsaget af 
Flann, Conangs Søn, og af Normannerhøvdingen , sin 
Hærgning af Meath**^). 

Saaledes kom der ingen Enighed til Veje, og det 
er kun en retfærdig Straf, at kort efter, som saa ofte i 
disse Krige, tidligere Fæller vende sig mod hinanden. 
Flann, Conangs Søn, maatte lide af Normannerne, i det 
disse under Anførsel af Olaf, Ivar og Auisle (eller Oisle) 
faldt ind i hans Land med Understøttelse af Lorcan, 
Meaths Herre ; alle de rige Gravsteder bleve plyndrede^). 
Paa samme Tid hærger Aedh i Connaught med „de Unge 
fra Nord" ^), og det urolige Hoved Cearbhall falder ind i 
Leinster. Leinstermændene sloge sig nu sammen med 
Lochlanns, som hærgede Ossory, og da Ossorymændene 
flygtede til Eoghannacht, dræbtes de her af Beboerne og 
udplyndredes, hvorfor Cearbhall atter paa sin Side 
indgik Forbund med Lochlanns og plyndrede Eoghan- 
nacht ^). — 

I Aaret 863 døde Maelsechlainn, og Aedh overtog 
Kongedømmet efter ham. Fra nu af blev det gamle 
Venskab mellem Aedh og de Fremmede brudt.- Den, 
som mest skyndede hertil, var hans Hustru Lann, Dun- 
langs Datter, som tidligere havde været gift med Ma- 
elsechlainn ^). Aedh plyndrede de Fremmedes Fæstninger, 
hvor de vare i Norden, baade i Tyrone (ved Lough 
Neagh) og i Dalriada, og fratog dem deres Kvæg og 
Ejendele. De Fremmede samledes ved Lough Foyle, 
den brede Fjord paa Nordkysten (i Londonderry) , men 
Aedh gik mod dem med hele sin Hær. 12 Snese Hoveder 
faldt paa Stedet foruden Mange, som saaredes og døde 
senere, og deres Skatte og Rigdomme toges fra dem 



») Dit. 860. F. M. 859. Fragm. 149. Chron. Scot. 861. 
^) Ulton. 861; F. M. 860. ^) Ult. 862. Fragm. 153. F. M. 861. 
*) F. M. 861. *) Fragm. 155. «) Fragm. 157. 

9* 



132 Kampe med Cennedigh. 

(806) M. Cennedigh, Konge af Leix, et Territoiium i 
Queens County, slog paa samme Tid med Nord-Ossory- 
mændene de Fremmede ved Monadrehid (i Queens 
County)'-). Lochlanns vare nemlig dragne med en stor 
Hær ind i Munster paa Plyndring. Cennedigh drog 
dem imidlertid i Møde med sine Leixmænd og en Del 
af Ossorymændene, „og han slog de bedste af Lochlanns' 
Mænd midt i Lejren. Ved denne Lejlighed saa Cennedigh 
en Mand af sit Folk mellem to Lochlanns, som vilde 
afhugge hans Hoved, og han skyndte sig at komme ham 
til Hjælp og huggede Hovederne af de to Lochlanns 
og frelste saaledes sin egen Mand. Derpaa drog Cennedigh 
videre med Sejr og Triumf. Da kom en af Lochlanns' 
Røverbander Cennedigh i Møde med rigt Bytte i deres 
Hænder, og da de hørte om Mordet paa deres Høvding, 
forlod de deres Bytte og Gods og gik modigt og man- 
digt mod Cennedigh. De Fremmede skrege barbariske 
Raab og blæste i Krigslurer, og Mange raabte: Nui! 
Nui! Mange Pile og Kastespyd sendtes mod dem, og 
tilsidst grebe de til deres tunge, dybthuggende Sværd. 
Men Gud hjalp Gaithins Søn og hans Folk, og de fik 
Sejr over Lochlanns, som forlode Kamppladsen og flygtede 
i Forvirring, efter at have lidt et blodigt Nederlag. 
Nogle vare ikke gaaede langt paa Grund af Udmattelse, 
i det de havde lidt meget af Hunger eller skammede 
sig for at fly; da disse saa, at Gaithins Søns Tropper 
samlede det Bytte, som de havde maattet overlade dem, 
drog de efter dem. Meri da Gaithins Søn saa dette, 
anfaldt han dem som Ulven anfalder Faar, saa at de 
flygtede til et Morads, og i dette Morads bleve de Alle 
dræbte, og Hundene aad deres Kroppe. Denne Afdeling, 
det er Gaithins Søn og hans Folk, anrettede ogsaa stort 



') F. M. 864; Ulton. 8(55; Gaedhil 25; Fragm. 157; Chr, Scot. 
866. *) Fragm. 157, 159; F. M. 864. 



Rampe med Cennedigh. 133 

Blodbad paa Kongen af Lochlanns „aes gradha** [Liv- 
garde, Huskarle] i en anden Egn af Munster, det vil 
sige paa Kongens Rytteri, og til Hævn derfor dræbte 
Lochlanns en stor Del Klerker, som vare i deres egen 
Lejr; men det var efter Salvens og Bodens Sejr^)." 

Men saaledes fik Cennedigh Ord for at være den 
tapreste og mest sejrsæle af Erins Kæmper mod de 
Fremmede — og han fortsatte sine heltemodige Kampe 
mod de Danske. Saaledes brændte han 867 Olafs Fort 
(Dun-Amhlaeibh) ved Clondalkin ved Dublin; Hundrede 
af de Fremmede faldt, og stort var Blodbadet paa 
deres fornemme Mænd^). Aaret efter sejrede han over 
Dublineme, og Odolbh Micle faldt ^). 

Aedh havde en Søstersøn Flann, Conangs Søn, 
Konge af Cianachta, der var en Helt af stort Ry og 
Berømmelse paa Erin. Han havde foniærmet Kong 
Aedh, og da der saaledes var Splid imellem dem, pøn- 
sede Flann paa intet mindre end selv at viade Taras 
Kongestol. Hail samlede Leinstermændene om sig, og 
da der netop paa den Tid var en norsk Flaade paa 
Boyne, søgte han ogsaa dennes Hjælp. Saaledes kunde 
han drage mod Irlands Konge med en stor og mægtig 
Hær med herligt malede Skjolde og vajende Faner. 
Aedh samlede Ulsterkongens og Meathkongens Tropper 
om sig og opfordrede dem til at kæmpe ihærdigt. 
Kampen begyndte, og en Byge af Pile og Kastespyd 
faldt over Aedhs Krigere. Haard var Striden, men Aedh 
var Sejrherre, og da Fjenden flygtede i Forvirring, sagde 
han: Elskede Folk! spar de Kristne og kæmp mod 
Afgudsdyrkerne, som I nu have splittet ad. Krigerne 



*) Fragra. 165--67. Nærmere Stedsangivelser mangle, saa at 
det ej kan ses , om denne Kamp er den samme som Monadrehid- 
kampen , der omtales S. 157, 159. Dette forekommer mig dog 
sandsynligst, da ogsaa Tiden passer. ^) F. M. 865; Uiton. 866; 
.Fragm. 173. ') F. M. 866. Fragm. 177. 



134 Hærgninger ved Cork. 

handlede derefter, saa at ikke mere end en Fjerdedel 
af dem undslap, medens derimod Leinstermændene, som 
havde sluttet sig sammen til en tæt Slagorden, undkom 
uskadt. Men Flann, Conangs Søn, blev indhentet af 
Kongens Tropper og Hovedet hugget af ham. Da 
dette bragtes for Kongen, klagede han saare over at 
skulle hævne sig saa paa sin nære Slægtning ^). Blandt 
de faldne Fremmede var Carlus, Olafs Søn'^). 

Men denne Kamp ved Killeneer (ved Drogheda) var 
saare populær, og mange vare de Sange, som ble ve 
sungne om Dagens Bedrift. Saaledes lød det i et Digt 
om Flanns Forbund med de Norske: 

Med Flann er Leinstermænd i Følge 
Og Kæmperne Ira Boynes -stride Bølge. 
Klart for Dagen ligger Flanns Bedrag: 
Han med Finn-gall har gjort fælles Sag. 

Og Flanns Moder, der som Aedhs Søster baade kunde 
glæde sig og sørge over Kampens Udfald, kvad denne 
Strofe : 

Hil Dig! Ve mig! Godt Nyt! Slet Nyt! 

Herligt Kæmperne sloges^ 

Lykkelig Helten, som sejred, 

Ve for den Konge, som voges! 

Ve, at Nord-Erins Skarer 

Vege for Boynes Aander ! 

Min Glæde hilser Dig, Aedh, 

For Flann min Smerte mig vaander. 



VI. Umrgninger ved Cork og Limerick. 

Ogsaa i de vestlige Egne hærgede de Norske. „I 
dette Aar [866] kom Lochlanns' Tropper fra Corks ^ 
Havn for at plyndre Fermoy [ved Blackwater]. Men 
Gud vilde ikke tillade det, for paa denne Tid vare 

') Fragm. 183. Ult. 867. *) F. M. 866. 



HærgniDger ved Limerick. 135 

Deisieme [fra Grevskabet Waterfords østlige Del] komne 
for at plyndre det samme Land efter Guds Forsyn, thi 
før den Tid vare Deisierne og Fermoyerne dødelige 
¥j ender. Da imidlertid Deisierne saaLochlanns plyndre 
og hærge Landet, gik de til Fermoy og sluttede et nøje 
og trofast Forbund med hinanden, og derpaa droge de 
sammen mod Lochlanns, stolte, udholdende og i Enighed, 
og en haard og frygtelig Kamp fægtedes mellem dem; 
men Lochlanns bleve slagne ved Guds Mirakel og hug- 
gedes ned med stort Mandefald. Men deres Anfører, 
Gnim Cinnsiola af Navn, gik mod en stærk Fæstning, 
flom var der i Nærheden, og søgte at tage den, men 
det var forgjæves Gjerning, thi han kunde ikke udholde 
den Mængde Spyd og Stene, som kastedes over ham. 
Han kaldte da Cennfaeladh til sig, fordi han troede det 
var en Ven, og lovede ham mange Belønninger for at 
beskytte ham; men ogsaa dette var ørkesløst for ham, 
thi paa Forlangende af de Krigere, som tidligere havde 
tjent ham, blev han taget ud og ynkeligt dræbt med 
hele sit Folk. Kort efter kom de til den Fæstning, 
hvor han havde tilbragt sin Tid i Vellyst, og ødelagde 
den aldeles" ^). 

Af de 4 Mestres Beretning om det Samme kan vi 
se, at Gnimbeolu, som han dér kaldes, har været Herre 
i Cork, og at han med „Flaaden fra Youghal" ved 
Blackwaters Munding er bleven slaaet af Deisierne, som 
ødelægge Fæstningen ^). 

Ved Tiden 860 blev der gjort et stort Tog til 
Limerickegnen. „Paa denne Tid kom Hona og 
Tomrir Torra, to fornemme Høvdinger (og Hona var en 
Druide)^), og disse vare tapre Mænd af stort Ry hos 
d^res eget Folk og fuldt ædle Mænd af Lochlanns' bedste 



>) Fragm. 167. ') F. M. 864, 865. ^) Altsaa Gode, se 
IJormannerne I. 280. 



136 Hærgninger ved Cork og Limerick. 

Stammer. Disse to kom med deres Tropper til Limerick 
og fra Limerick til Waterford, dog laa deres Magt 
snarere i deres Tapperhed end i Tallet af deres Krigere. 
Stammen Eoghannacht [i Tipperary] og Befolkningen i 
Ara Cliach [i Øst Limerick] samlede sig imod dem og 
mødte dem i aaben Kamp, og en haard Strid kæmpedes 
med dem, hvori Lochlanns bleve drevne til et trangt 
Sted, omgivet af en Stenmur. Druiden, a: Hona, den 
ældre af dem, steg op paa Muren, og hans Mund aab- 
nede sig, og han bad til sine Guder og udøvede sine 
Tryllekunster og bød sit Folk at bønfalde Guderne. En 
af Munstermændene gik hen imod ham og huggede efter 
hans Mund med en stor Sten og slog alle Tænderne ud 
af Kjæben. Derpaa vendte han sit Ansigt mod sit eget 
Folk og sagde, medens han spyede det varme Blod af 
sin Mund: „Jeg vil dø deraf," sagde han, og han faldt 
tilbage, og hans Sjæl for ud af ham. De bleVe der- 
efter saa overvældede med Stene, at de ikke udholdt 
det længere, og de forlod dette Sted og trak sig tilbage 
til et nærliggende Morads ; og her blev den anden Høv- 
ding dræbt; og saaledes vare begge Høvdinger dræbte, 
nemlig Hona fra Limerick og Tomrir Torra. Af deres 
Anførere undslap kun to med faa Tropper, og saaledes 
vandt Munstermændene Sejr og Triumf" ^). Det var vist 
paa det samme Togt, at Maelguala, Cashels Konge, blev 
stenet til Døde af Normannerne^). I øvrigt angive 



*) Three Fragm. 145—147. I øvrigt ingen andre Kilder und- 
tagen Gaedhil 23: It was by them Maelguala, son of Dungaile, 
king ofCaisel, was killed: i. e. his back was broken by a stone. 
However, they were all killed by the men of Mamhain i. e. Ona, 
and Scolph, and Tomar, and hundred and three [ocus Tomar, 
teora ocus ced]. Et andet Haandskrift (S. 231) læser: Scolph» 
ocus Ona, ocus Tomrair, ocus Turgeis etc. — I det første Haand- 
skrift skal aabenbart læses som i Fragmentet: Tomar teora etc. 
Ingen af Udgiverne have bemærket Identiteten. ') Dette hos 
Ult. 858; F. M. 857; Gaedhil 23; Fragm. 141. 



Tog gjennem ConDanght. 137 

Kilderne ikke nøjagtigt, hvorfra Toget er udgaaet. Hvis 
Hona virkelig var Herre af Limerick, da er det den 
eneste Gang, det sikkert antydes, at her var en Koloni. 
I Aaret 869 foretages der et stort Togt fra Dublin 
under Anførsel af Baraid og Olafs Søn. Med Flaaden 
løb de om til Munster, plyndrede Deisi og hærgede det 
hele Land mellem Cork og Limerick, særligt Emly. 
Under Tomrar Jarl løb en egen Del af Flaaden fra 
Limerick op gjennem Shannon til Clonfert, hvor de 
haabede at finde Rigdom, men Rygtet var fløjet foran 
dem, saa at Udbyttet ikke blev stort. Ligesaa gjorde 
Tomrars, Flaade et Aniald paa Kerrykysten, men Kerry- 
mændenes Konge Congal gik dem i Møde ved Strand- 
bredden og slog dem paa Brinkerne, saa Lochlanns 
maatte flygte nøgne og saarede, i det de efterlod meget 
Guld og Sølv og smukke Kvinder. Da Flaaden derefter 
vendte tilbage, siges Tomrar at være død af Galenskab 
i Man's Havn, og det var St Brendan, hvis Helligdomme 
han havde krænket , der hævnede sig ^). De tvende 
andre Høvdinger skulde dog snart komme igjen. 

Gonnaught var, som tidligere sagt, aldeles fri for 
Vikingeindfald. Da gjøres der paa denne Tid et Forsøg 
paa at gaa fra en nordlig Havn, man véd ikke hvilken, 
ned gjennem Midten af Gonnaught til Limerick, rimeligvis 
for at støde til de dér plyndrende Flaader. Barith Jarl 
og Haimar, to af Lochlanns' fornemme Stamme, vare 
Førerne. Connaughtmændene samlede sig imidlertid 
imod dem, og efter at Haimar var dræbt, maatte Barith 
vende tilbage til det Sted, hvorfra han kom, uden at 
trænge igjennem til Limerick 2). 



^) Fragm. 163, 165, 167, hvormed maa sammenholdes Gaedhil 
8. 25 — 27, hvad Udgiverne have overset. *) Fragm. 173—175. 



136 Kongefamilien i DnbUn 

Vil. Vikingetogenes OphBr. 

Fra Tiden 870 indtræder klart nok en Forandring 
i de Norskes Forhold. De udholdende Kampe med 
Irerne og den stadige friske Forsyning med Tropper fra 
Norge ophører. Vel hjemsøges Irland endnu af og til 
af de Fremmede, men der er ikke en saadan evindelig 
Række Anfald fra alle Kyster, som den, der udmærker 
den ældre Tid. Derfor siger ogsaa Krøniken om de 
Fremmedes Krige: „Nu var der nogen Hvile for Erins 
Mænd, nemlig for et Tidsrum af 40 Aar, uden Plyndring 
af de Fremmede, nemlig fra Maelsechlainns Regering 
til Aaret før Flanns Død og til Niall Glundubhs Tron- 
bestigelse (916). Da var det, at Erin atter blev fyldt 
med de Fremmedes Flaader*' ^). 

I Dublin holdt den gamle Koloni sig, og herfra 
udgik hovedsagelig Togterne ^ , ligesom ogsaa Konge- 
stammen i denne By udstrakte sit Herredømme over 
store Dele af Skotland, hvorhen der gjordes hyppige 
Tog, saaledes 866 og 870 (se det Følgende). Men af 
Dublinherskerne vare efterhaanden flere døde, enkelte 
ved en blodig Død. 

Der var saaledes i 867 forefaldet en uhyggelig Strid 
mellem de tre herskende Brødre. „Lochlanns' Konge, 
havde tre Sønner, nemlig Olaf, Ivar og Oisle^). Oisle 
var yngst i Aar, men ypperst i mandig Færdighed, thi 
han vandt stor Berømmelse ved at overgaa Lochlanns 
i sit Sværds Styrke og i at skyde med Pil, og Irerne i 
at kaste med Spyd og Lanse. Hans Brødre havde et 
sort Had til ham, og Olaf mere end den Anden. Grun- 
dene til dette Had kunne ikke fortælles paa Grund af 
deres Forviklethed. De to Brødre, Olaf og Ivar. raadsloge 



*) Gaedhil 27. *) Saaledes plyndrer Olaf Armagh. Ulton. 
866; F. M. 867; Chron. Soot. 869. ») Gaedhil 23: Ossill. UU. 
862, 65: Auisle. F. M. 861: Uailai. 



Kongefamilien i Dublin. 139 

sammen om den yngste Broder OislesSag, og skjønt de 
havde skjulte Grunde for at dræbe ham, fremsatte de 
dog ikke disse, men forstillede sig og fremførte andre 
Grunde, hvorfor de maatte dræbe ham. Da Olaf havde 
erfaret, at den Broder, som han hadede, og hans Følge 
vare ankomne, sendte han tro Tjenere ud efter sine 
stolteste og stærkeste Kæmper, at de kunde være i hans 
Hus ved Oisles Ankomst. Derpaa kom Oisle. Han var 
den smukkest skabte og tapreste Mand, som da var i 
Verden. Han kom med et lille Følge til sin Broders 
Hus, thi han ventede ikke at møde Døden dér, saaledes 
som det blev hans Lod. Han bad om Noget, som han 
tænkte ikke skulde blive tilstaaet ham. Han forlangte 
først, at der skulde gives ham Frihed til at udtale sig, 
og hvad han sagde var : „Broder," sagde han, „dersom Du 
ikke holder af Din Hustru, Cinaedhs Datter, hvorfor 
giver Du hende ikke bort til mig, og hvad Medgift Du 
har givet for hende, vil jeg give Dig." Da Olaf hørte 
dette, blev han grebet af stor Skinsyge, han drog sit 
Sværd og huggede efter sin Broders Hoved og dræbte 
ham. Begges Følger, nemlig Kong Olafs og hans dræbte 
Broders, for da op i Kamp mod hinanden. Lurer løde, 
og Striden udkæmpedes mellem Parterne; men den 
dræbte Broders Folk blev nedhugget med stort Blodbad, 
og man trængte ind i hans Lejr; stort var det Bytte, 
som der blev fundet'' ^). 

Det hedder om Olaf, at han, efter at han var 
kommet tilbage fra Skotlandstoget 870, maatte rejse 
bort til Lochlann, hvor hans Fader Godfred var blevet 
anfægtet i sit Rige af sine Undersaatter '^). Han maa 



^) Three Fragm. 171—73; Ulton. 866: Aujdle tertius rex 
gentilium dolo et parricidio a fratribus suis jugulatus. est. — 
Gaedhil 23—25 fortæller om en Ossill , Søn af Lochlanns Konge. 
80111 med 500 Krigere faldt for Munstermændene. ^ Fragm. 
S. 195. 



n 



140 Plyndringer paa Isen. 

være død paa denne samme Tid; de nordiske Sagaer 
sige i et Slag paa Irland ^i, men nærmere Oplysning 
gives os ikke. 

Ivar døde 873 af en pludselig paakommen styg 
Sygdom 2), og 877 faldt Olafs Søn Oistin (Sagaernes 
Thorstein) i Skotland^), medens han Broder Carlus's 
Død alt er fortalt foran. Herredømmet over Duhlin 
synes da en af Regner Lodbrogs Sønner at -ville tilegne 
sig. I alt Fald findes paa den Tid en Raghnallssøn i 
Dublin, og Aedh søger at dræbe ham ved et Gilde. 
Han eller en anden Regnersøn bliver derefter dræbt i 
en Kamp ved Strangford Lough, og hans Skare drager 
til Skotland. Magten i Dublin synes da at 'forblive hos 
en af Ivars Sønner under Værgemaal af Baridh. Denne 
Høvding blev nogle Aar efter, da han med en Hob 
Hedninger havde plyndret St. Cianans Helligdomme, 
slaaet og brændt ved Dublin '^j. — 

Vi skulle til Slutning omtale de sidste Plyndringer 
af Normannerne paa Irland. 

De mange Floder og Bækløb, som gjennemrisle 
Irland, og de mange Søer havde ofte baaret Vikinge- 
fartøjerne ind over Landet. Nordboerne havde tillige 
lært at benytte dem som Hærveje, naar Isen tillagde 

>) Landnåmabok II. 15. ^) Ultbn. 872. F. M 871. Pragm. 
199. Chron. Scot. 873. ») Ulton. 874. *} F. M. 878. Chron. 
Scot. 881 er ene. om at sige , at ban var [Barid] noac Inoair cenn 
[Høvding] Normandis; „Ivars Søn'^ var han aldeles sikkert ikke, 
da de andre Annaler ingensinde kalde ham saa , men derimod 
lade ham gjøre Tog sammen med en Ivarsøn. £j heller kaldes 
han som disse Konge, men Høvding eller Jarl (Ult. 880: tårannos 
magnus Norddmannoriim). — Gaedhil siger S. 25 (jfr. S. 33)» at 
Baethbarr Jnrla blev druknet „ved Dublin" ved St. Ciarans Mi- 
rakel. Altsaa skulde paa samme Sted St. Ciaran have hævnet sig 
paa en Høvding Baethbarr, og St. Cianan paa en Høvding Baridh 
— det tør vist antages, at her tales om samme Begivenhed, og at 
Ciaran skal rettes til Cianan. Jfr. i" øvrigt om Baridh Fragm. 
173, 197, om Eloir Baridhs Søn F. M. 887, 88. 



Plyndring af Grave. 141 

dem. Saaledes se vi Vikingerne 855 plyndre Søen 
Lough Kineel (i Grevsk. Longford i Landets Midte), 
„efter at de vare trængte derind paa Isen", og dræbe 
130 Personer^). 872 gaa Dublinerne paa Hærgning af 
de store Sletter S. V. for Dublin i Landets Midte lige 
til Bjergkjæden Slieve-Bloom ; det skete „i Sneen ved 
Brigitmessetid" ^j. Ligesaa findes de Fremmede paa 
Lough-Neagh første Januar 900, og „de greb efter Pa- 
tricks Klædning", som altsaa rimeligvis bevaredes i en 
Kirke paa en i Søen^). 

Erin har næppe da været rigere end den er nu, 
og man kan knap forstaa, hvorledes Landet har kunnet 
føde disse nye Indbyggere, som i alt Fald i det 9de 
Aarh. ikke synes at have taget Del i Landbruget, men 
opholdt sig i Byerne eller i deres Skanser. Det er 
ogsaa mærkeligt at iagttage, hvorledes de samme be- 
stemte gejstlige Stiftelser plyndres Aar efter Aar eller 
endog flere Gange om Aaret. Men paa kirkelige Skatte 
har Irland sikkert været overordentlig rig*). Vi se 
ogsaa, at Vikingerne efter at have udplyndret de Levende 
vende sig til de Døde. Det er ovenfor fortalt, hvorledes 
de tre Dublinhøvdinger 863 plyndre en stor Mængde 
Grave i Meath, „Noget, der hidtil ikke var sket", og 
hvor de vel altsaa røvede de Jordedes Klenodier; 874 



') F. M. 853. Fragni. 143. ^) F. M. 870. Fragm. 197. 
') F. M. 895. ^) Til Exempel skal jeg nævne Plyndringerne af 
Armagb, den rigeste gejstlige Stiftelse i Irland. Den ^plyndres 
første Gang" 832, men da 3 Gange i 1 Maaned (F. M. 830); 839 
brændes den med sine Sygehuse og Stenkirker (Ult. 839); 8.V2 paa 
en Søndag (Ult. 851); 854 alle Arraaghs Rigdomme førte bort 
(Fragni. 127); 868 plyndret og brændt med dets Oratorier af Olaf, 
1000 Personer fangne eller dræbte (Ult. 868. Fragm. 185); 882 
plyndret (Ult. 881); 895 plyndret og 710 Personer førte bort som 
Fanger, en Dei af Kirken ødelagt, Oratoriet opbrudt (Ult. 895. 
F. M. 890); 898 plyndret (F. M. 895). 



14^ De sidste Tog til Erin. 

hedder det, at Baridh, som var Fosterfader for Kongens 
Søn, drog med mange Skibe Vest paa til Lough Ree 
og plyndrede Øerne og de nærliggende Egne lige til 
Moylurg (i Boyle, Roscommon) *). Det maa være det 
samme Tog, som en anden Krønike omtaler saaledes, 
at Baraid og Olafs Søn med Flaaden fra Dublin plyn- 
drede Leinster og Munster indtil de naaede Kerry og 
lod ikke en Hvælving under Jorden, uden de jo under- 
søgte den, og intet Sted mellem Limerick og Cork, 
uden de jo plyndrede det^). En Afspejling af denne 
Hærgningsvis findes i Landnåmaboks Beretning om Leif 
(I. c. 5). „Leif for paa Hærgetog i Vesterviking ; han 
hærgede paa Irland og fandt dér et stort Jordhus. Det 
gik han ind i, og det var mørkt indtil det Sted, hvor 
det lyste af Sværdet, som Manden holdt. Leif dræbte 
den Mand og tog Sværdet og meget Gods fra ham; 
siden blev han kaldt Hjørleif [af hjørr, Sværd]. Hjørleif 
hærgede vide om Irland og tog meget Gods og 10 
Trælle." Vel har den større Olaf Tryggvasøns Saga 
(c. 116) fra 13-14 Aarh. tilføjet til Forklaring,' at 
Manden var flygtet for Leif ind i Jordhuset; men denne 
Fortolkning er efter det foran Paaviste sikkert urigtig, 
og der kan næppe være Tvivl om, at her sigtes til et 
Gravrov ^). 

Ved Tiden 888 kommer der en uhyre stor kongelig 
Flaade under Ivars Sønner til Dublin, og den plyndrede den 
største Part af Erin; ,Aedh, Connaughts Konge, og Bispen 
af Kildare og mange Andre dræbtes^). . Ligesaa blev 
Lismore brændt af Ivars Søn, og Donchad, Gashels 



^) Fragm. 153, 197. ^) Gaedhil S. 25. Ingen af Udgiverne 
har set Identiteten. ^) Dette Træk af Vikingefærden paa Irland 
er ogsaa benyttet i den romanagtige Fléamannasaga (udg. ved 
Vigfiisson og Møbius) S. 135, hvor der berettes om et irsk Sværd 
Jardhussnautr og om ,Maaden, hvorpaa det blev taget. *) P. M. 
885. Gaedhil 29. 



De sidste Tog til Enn. 143 

Konge, dræbt*). Kort efter blev en Vikingehøvding 
Sitric myrdet af sin Broder ved Svig*). 

I Aarene 889—91 plyndres Ardbraccan, Donagh- 
patrick og Dalane i Meath samt Glendaloch, Eildare og 
Clonard^). 891 sejrer Riagan over de Fremmede fra 
Waterford, Wexford og Timoling (i Carlow)*). 

Endelig forlader i Aaret 892 en stor Del af de 
Fremmede Erin og gaar til Skotland under Sitric, Ivars 
Søn ^) , i det der i Dublin var opstaaet stor Uenighed 
mellem Nordboerne, saaledes at Nogle holdt med Ivars 
Søn og Andre med Jarl Sigfred^). Ulsterannaleme 
fortælle dette umiddelbart efter en Optegnelse om, at 
Vikingerne i England havde lidt et stort Nederlag. Det 
er saaledes rimeligt, at nogle Normanner ere dragne 
til Enfland til Hjjwlp, og da vi nu véd, at netop da en 
Sigferth fra Northumberland sender Flaader ned at 
belejre Havne i Vestengland, saa er det højst rimeligt, at 



^) Gaedhil 29. F. M, 885. ^J Ann. Ulton. 887 (=888): 
Sicfirth mac Imair rex Nord man nor am a fratre suo per dolum 
occisus est. Men her synes dog at være en MisforstaaeUe, og 
denne Sitric var ikke Ivars Søn. Ann. Uit. angive nemlig ved 
892, at Normanner rejse bort fra Dublin under Ivars Søn, Andre 
linder Jarl Sigfred; 893, at Ivars Søn vender tilbage; 895, at 
Sitricus, Ivars Søn, dræbes af andre Normanner. At to Høvdinger 
Sigfred (Sigtryg). Ivars Søn, skalle være blevne dræbte af Kamme- 
rater 8 Aar efter hinanden, er ikke rimeligt. Chron. Scot. har 
kun Notitsen ved 888. F. M. kun Notitsen af 891 (892). Gaedhil 
S. 29 siger, at nSitriuc, de Fremmedes Konge", blev dræbt, og at 
derefter Si trine, Ivars Søn, gik til Skotland. Saaledes synes Ann. 
Ulton.'s Opgivelse ved 887 at maatte ændres. I øvrigt kan be- 
mærkes, at en Vikingehøvding Sigfred netop 888 forlader Seinen 
og at han kort efter blev dræbt (i Frisland). ^) V. M. 886, 887; 
Chron. Scot. 889, 891. *) F. M. 888. *) Gaedhil S. 29 siger 
4 Aar efter O'Donnchads Død (= 888 (F. M. 885)) og efter Sitrics 
Død (Ult. 887). 8) Ulton. omtaler dette 892^ 893. - 89"5-94 
vender Mac Imhair tilbage. 



144 Irland befries. 

det er denne Sigfred Jarl ^ . Tilmed beretter Æthel- 
werd- . at der paa den Tid var megen Uenighed i 
Northumberland . hvor denne Jarl vist har villet tilrive 
sig Magten. Af disse Forhold synes at fremgaa en For- 
1>indelse mellem Xorthumberlands og Dublins Vikinger 
eller det danske Parti dér, — en Forbindelse, som 
ogsaa belvses ved, at paa samme Tid, som York tages 
(80fij, Olaf drager til Skotland og kæmper paa den 
saksiske Grænse, og ved at en Søn af Regner Lodbrog 
878 spiller en RoUe i Dublin. 

895 plyndre Dublineme under Gluniarainn (o : Jæm- 
knæ> Armagh og føre 700 Fanger bort, efter at have 
ødelagt med deres Øxer nogle af Kirkerne'). I 896 
slaa Normannerne Flannagan, Hen'e over Breagh, medens 
Conaillemændene i Munster bibringe Jke Fremm'^de et 
Nederlag; Olaf, Ivars Sønnesøn, og Gluntradhna, Glun- 
iarainns Søn, falde med 800 Andre ^). 

Endelig slog Befrielsens Time i Aaret 901 (eller 
902;. Et heldigt Slag, vundet Aaret i Forvejea af 
Ulstermændene, havde alt svækket de Fremmedes Magt •\. 
Den hellige Mand Cele-Dabhaill havde opflammet Irerne 
til Modstand ^^), og Maelfinnia med Breaghmændene og 
Cearbhall med Leinstermændéne vare enige om at gaa 
imod Nordboerne. De maatte flygte halvtdøde over 
Søen og lade en stor Del Skibe i Stikken. Resterne af 
deres Flokke bleve belejrede paa den lille Irlands 
ved Howth'). De Fremmedes Anfører hed Hingamund, 
og han gik til Bretland og kæmpede ved Rosmeilon 
(nu Penros ved Holyhead' paa Anglesey med Britteme 



^) Om northambcrske M3Dter med Præget: Sitric comes, se 
Haigh, coiDS of the kings of Northumberland S. 36. ^) S. 519. 
leær dog efter Gudreds Død. *) F. M. 890; Ulton. 895. ^) VH- 
890; F. M. 891 ; Chron. 896. ^) F. M. 896. «) Dette i Fragm. 
227. '; F.M. 897; Ult. 901; Chron. Scot. 902. 



Irland befries. 145 

Og deres Konge Cadell, Rodericks Søn, som efter en 
haard Kamp slog dem paa Flugt. Derpaa drog han til 
Man og tilsidst til Chester ^). 

Der opstod nu en fuldkommen Fred for Vikingerne, 
en Stilhed, som giver sig Vidnesbyrd paa mange Maader. 
Saaledes maa St. Columbas Skrin ved Tiden 900 atter 
være bleven bragt tilbage fra Irland til Jona, i det vi 
véd af Fortællingen om den hellige Cadroes Fødsel, at 
hans skotske Moder paa den Tid besøgte Jona, og at 
der ved disse Helgenlevninger i et Syn blev lovet hende 
Fødslen af en Søn ^). Det er ogsaa betegnende, at Ulster- 
mændene 912 sende Hjælpetropper til Angelsakserne 
for i Fællesskab med dem at bekæmpe Vikingerne, 
Noget de foregaaende Tider ikke havde set Mage til*). 
Det første Hærtog, der omtales til Waterford og Lime- 
rick, skyldes Flaader, der da lande*), og Dublin ,, vristes 
med Vold af Erins Haand'* i Aaret 916"). Saaledes 
synes der ikke Tvivl om, at de større Vikingekolonier 
paa Irland vare opgivne, om der end enkeltvis levede 
Nordboer rundt om paa Irland eller maaske enkelte 
Vikingeskibe endnu kunde gjøre Strandhug**). 



VIIL Tiibagebtik. 

• 

Af den i det Foregaaende givne Fremstilling vil det 
ses, at Herredømmet over Nordboerne paa Irland og 
over Irerne udgik fra Dublin. Dels ved frivillig Under- 
kastelse, dels efter nogle Kampe med Fremmed-Irerne 
var den norske Kongestamme i Dublin bleven 



*) Se Fr. 227; Ann. Cambr. 902 (Igmunt), BriU 900 (Igmond). 
') Skene, Celtic Scotland II. 318. Chronicles of the Picts and 
Scots S. 106 ff. ^) F. M. 908; ITlton. 912, 13. -») Gaedhil 
S. 39. Chron. Scot 913. F. M. 912. *) Chron. Scot. 916. 
«} F, M. 900. 

10 



140 I)e norske Erobringers Karakter. 

erkjendt som Hersker over Nordboerne, og der 
berettes Intet om, at de Norske i denne By i den føl- 
gende Del af Aarhundredet kæmpede om Overmagtea 
med andre Kolonier, f. Ex. med Nordmændene i Limerick 
ogWaterford. I disse Byer og vistnok i en hel Mængde 
andre faste Pladser paa Erins Kyster har der imidlertid 
været Kolonier, der beholdt en vis Selvstændighed, om 
de end anerkjendte Dublinernes Overmagt, ligesom de 
søgte Hjælp hos dem. Fremdeles synes det klart, at 
Kongerigerne i Limerick og Waterford, saaledes som vi 
kjende dem fra det 10de Aarh., ikke ere stiftede i den 
her behandlede Tidsalder, uden for saa vidt at Byerne, 
der vare disses Hovedsæde, da grundlagdes. Rigerne 
stiftedes i det 10de Aarh. ved nye Erobringer, og deres 
Herskere nedstammede ikke fra ældre Konger over 
Limerick og Waterford, men fra den gamle dublinske 
Kongeslægt, Ivarsj^nnerne. Det er ogsaa først i det 
10de Aarh., at de indbyrdes Kampe om Overherre- 
dømmet, f. Ex. mellem Nordboerne i Dublin og Limerick, 
begynde. Følgelig er den Tradition urigtig, som findes 
hos Giraldus Cambrensis (c. 43) og som mange For- 
fattere senere have fulgt, at de tre bekjendte irske 
Kongeriger stiftedes i Midten af det 9de Aarh. af 
Brødrene Olaf, Ivar og Sitric, thi ikke blot nævnes 
denne sidste Broder kun i en meget tvivlsom Kilde ^), 
men sikkert er, at alle Brødrene herskede sammen i 
Dublin. 

Derimod har den irske Tradition vist Ret i at til- 
lægge de Norske Grundlæggelsen af disse tre 
Byer^), thi selv om der skulde have været Bopladser 



^) Aon. Inisfall. e. C. D. S. 34 a. 853: Sitricus et Ibarua 
duo fratres veniunt cam eo in expeditione ista. Om en Sitric se 
foran S. 143. *) Se Dr. Todd i Fortalen til The war of thc 
Gaedhil S. XLI, LXXVIII. 



De norske Vikingetogs Karakter, 147 

• 

paa disse Steder før Vikingernes Ankomst, saa er det 
sikkert, at Nordboerne gave dem et helt nyt Opsving 
og forvandlede dem til forskansede Stæder. Ligesaa 
have de Norske sikkert Fortjenesten af rundt om at 
have opdaget de bedste Havne og Anløbssteder. Irerne 
havde før den Tid ingen store Stæder, og de faa Hoved- 
byer laa inde i Landet. 

At Hovedmassen af Vikingerne paa Irland var 
Norske, er foran paavist. Annalerne skjelne ret om- 
hyggeligt mellem de nordiske Nationer, i alt Fald saa 
længe de optræde mod hinanden indbyrdes, og de 
betegne de Danske ved Dubhgall, de Norske ved Finngall 
eller Lochlanns; dog er denne sidste Betegnelse ofte 
kun et svagere Udtryk for Nordboer, hvad der ogsaa 
fremgaar af, at Irerne for de Fremmedes Hjemland, 
hvad enten det nu var Norge eller Danmark, kun have 
dette ene Udtryk Lochlann. I øvrigt er den sæd- 
vanligste Betegnelse paa Vikingerne „Hedninger'* og 
„Fremmede" (Gall, et Udtryk, der oprindelig skriver 
sig fra en gallisk Koloni paa Erin), og i de første halvt- 
hundrede Aar af Vikingetiden findes kun disse Benæv- 
nelser *), derpaa forekommer Normanni og Lochlanns. 

Vikingetogene fremtræde paa Irland med 
en hel anden Karakter end i de angelsaksiske 
og frankiske Lande ^). 

Man hører Intet om, at de Norske erobrede sig 
Landstrækninger, som de toge i Besiddelse som ager- 
dyrkende Fredens Mænd. Vikingerne havde rundt om 
faste Pladser, der vare Udgangspunkter for deres Togter, 



^) Den første Gang, en geografisk Betegnelse findes, er da 
Ann. Ult. 841, F. M. 836 og Chron. Scot. 857 nævne Normandi. 
Lochlann findes første Gang 1 alle Annaler om Tomrar Jarl, 
Lochlanns Konges Tanist (Ult. 847. F. M. 846. Chron. Scot. 848), 
se foran S. 114. Jfr. Normannerne L 62—64. *-*) JtV. Norman- 
nerne I. 4. 

10* 



148 I>c norake Vikingetogfs Karakter. 

men den borgerlige Næring, de drev fra disse Byer, 
var Handel, hvorfor Traditionen ogsaa har ladet de 
Norske spille en saa overordentlig Rolle som Fremmere 
af Irlands kommercielle Forhold, der indtil da havde 
staaet paa et mærkeligt primitivt Stade *). 

Dernæst maa Vikingeskibene have tilført Erin et 
langt mindre Antal Kæmper og Krigere end 
dem, der landsattes paa de andre evropæiske Kyster, 
i det man ellers ikke kan forstaa, at de Norske ikke 
betvang den hele 0. Modstanden havde jo ingenlunde 
været saa stærk, at der ikke skulde være Udsigt til at 
bryde den aldeles med større Hære. 

Men foruden at de Norske manglede Troppestyrker 
— hvormed vist ogsaa har staaet i Forbindelse Mangel 
paa godt Sammenhold og paa Evne til at organisere 
store sammenhørende Hære — synes det klart, at der 
fattedes dem Lyst til at erobre bebyggede Lande, og 
at de foretrak at kolonisere hidtil ubeboede 
Øer, hvis Klima og øvrige naturlige Forhold dog skulde 
synes at maatte være langt mindre tillokkende. Det 
mærkelige Træk, som Irlands Annaler saa klart vise, at 
ved Tiden henimod 870 Vikingefarterne til Erin ophøre, 
vilde kunne forklares ved, at Normannerne da vare i 
fuld Beskæftigelse med at bebygge England og betvinge 
Frankrig, saa fremt Vikingehærene i disse Lande ikke 
hovedsageligt havde bestaaet af en anden Nation, Danske. 
Dertil kommer, at der er vel bekjendte Forhold, som 
nødvendigvis netop paa dette Tidspunkt maatte drage 
de Norske andetstedshen — nemlig Bebyggelsen af de 
skotske Øer, af Færøerne og af Island. Tusinde af 
Vikingefartøjer bragte norske Nybyggere til disse Kolo- 
nier. Endelig er et andet Forhold lige saa mærkeligt 
at iagttage — hvorledes de Norske, som allerede vare 

') Jfr. Woisaae, Minder ora Nordmændene i Irland S. 417. 



De norske VikingetogB Karakter. 149 

bosiddende i Irland, forlade dette Land og drage til 
Island og de andre Øer i Nordhavet, og hvorledes de 
sende deres Børn og Slægtninge derhen som Kolonister. 
Saaledes fortælle de islandske Sagaer, at Audr, der 
havde været gift med Olat den Hvide, efter hans Fald 
drager med sin Søn Thorstein (eller Eystein) til Syder- 
øerne. Dengang denne her blev slaaet af Skotterne, 
var hun paa Kaithness, og Audr drog saa til Orkney, 
hvorefter hun sejlede til Island og tog Jord. Eyvind 
Østmand var gift med Cearbhalls Datter Rafarta: deres 
Søn Helge Magre var en af Nybyggerne paa Island. 
Hjørleif hærger paa Irland, men ender som Landnams- 
mand. Thormod hin Gamle og Ketil, Bresesønner, vare 
^ irske" og fore fra Irland til Island. Aan Raudfeld 
bliver paa Irland gift med Bjartmar Jarls Datter, men 
drager samme Sted hen. Ligesaa berettes, at Aasulf 
Aiskik, Vilbald, Ketil Gufa, Aavang og flere Andre for- 
lode deres Bopæle paa Irland for at tage Jord hist 
oppe O- — Disse Forhold ere saare betegnende for den 
forskjellige Karakter, hvormed Vikingefarterne fra Norge 
fremtraadte i det 9de Aarhundrede i Modsætning til 
Normannertogene fra de to andre nordiske Nationer. 



') Landnåmabok I. 5, 10, 14. 15; II. 22, 24, 26; III. 12; 
IV. 11; V. 15. 



Sjette Kapitel. 

Hærgninger paa Frankerrigemes Nordkyst. 



Vi forlode Vikingerne paa deres Togter til fran- 
kiske Kyster, dengang de aarligt plyndrede Frisland og 
særligt Dursted. I fire Somre i Følge havde denne 
Stad' og dens. Omegn maattet bøde til disse Sværdenes 
og Luernes Herrer. Frisland havde overhovedet en 
særlig Tillokkelse for Vikingerne ved de Rigdomme, som 
Indbyggernes Handel og Industri her havde opdynget, 
og fordi de brede Flodmundinger og talrige Strømme 
gjorde Sejladsen saare let og bekvem. Frisland, og 
særligt Egnene ved Rhinen, vare i det Hele et svagt 
Punkt i de frankiske Riger. Intet af Rigerne havde 
Flaader rede til at forsvare Landsdele, der laa saa 
udsatte for Indfald fra Havet. Kystens Beboere vare 
vel selv dygtige Søfarere og havde Handelsf artøjer i 
stort Tal, men det hjalp dog Lidet, naar Fyrsterne ikke 
kunde raade over disse Flaader eller stole paa Mand- 
skabet. Og Friserne vare urolige Hoveder; i deres 
store Frihedstrang vilde de helst danne sig en selv- 
stændig Magt, men naar det ikke kunde lykkes, sluttede 
de sig i det Mindste lige saa gjærne, om ikke hellere, 
til Normannerne, der vare i Stand til at beskytte dem, 
og af hvis Handelsaand og raske Sømandsliv de følte 



KoDg Horik og de danske Vikinger. 151 

sig tiltrukne. Friserne beskyldtes almindeligt for at 
være raa, barbariske og hovmodige, og sikkert er, at 
de benyttede hver en god Lejlighed, som fandtes, til 
Prafald, og at der maatte sættes skrappe Fogeder og 
Herrer over dem '). 

Vi skulle nu se, hvilken Skæbne der senere tildeltes 
de frankiske Kyster. For at faa et bedre Overblik over 
de uendelig mange Indfald, vil det yære nødvendigt her 
som tidligere at udskille en Række forskjellige Afsnit. 



/. Kong Horik og Vikingerne, 

Den første Magt, som skulde sætte Grænse for 
^Normannernes Plyndringer, var en stærk Storm, der 
udbrød, da Vikingerne 838 paa ny hjemsøgte disse 
Strande; en Mængde af Fartøjerne gik under, og kun 
faa Vikinger undslap. Imod Vintertid kom der, som 
for to Aar siden, Udsendinge fra Kong Horik med Bud 
om at han i Kraft af sit Venskabsforhold til Kejseren 
havde ladet fange og dræbe Hovedmændene for Plyn- 
drerne. Til Gjengjæld bad han om, at Kejseren vilde 
afstaa ham Friser og Abodriter, en Anmodning, som 
denne naturligvis svarede paa med Foragt '^), og Kejseren 
traf alvorlige Foranstaltninger til at forsvare Rhin- 
landene •^). Samme Aar udbrød der imidlertid en Opstand 
hos Wilzer og Abodriter, hvilken dog Greverne Adalgar 
og Egilo snart synes at have faaet Bugt med; og Aaret 



*) Jfr. Diimmler, das ostfrånkische Reich I. 209. Dette 5'pperlige 
Skrift giver nøjagtige Oplysninger om Norna.s Indfald i de 
frankiske Lande og har været mig en Hovedvej ledning ved 
dea følgende Fremstilling. 

*) Prud. 838. Jfr. foran S. 34. 

*) Prud. ; Ann. Fuld. 838. 



152 Kong Horik og de danske Vikinger. 

efter luede nye Uroligheder frem hos Slaverfolkene, 
som i Forening med de Danske endog rykkede ind over 
den saksiske Grænse og hrændte nogle Flækker. Ligesaa 
hærgede Vikinger paa Walcheren^), men Horik spiller 
paa ny den Rolle ikke at staa i Forbund med dem og 
sender et Gresandtskab til Kejseren, bestaaende bl. A. 
af en Mand, efter hvis Raad han syntes at udføre Alt ^), 
og af Kongens Neveu (nepos) ; de bragte hedenske Gaver 
og skulde virke for et nøjere Venskabsforbund. Da de 
derhos førte Klagemaal over Friserne, blev der sendt 
dygtige Høvdinger derhen, som til bestemt Tid skulde 
afgjøre Tvistepunkterne. Der blev ogsaa til Gjengjæld 
sendt Gesandter til Kong Horik, og man gav ved høj- 
tidelige Eder hinanden Tilsagn om en fast Fred ^). 

Ikke længe efter (844) hjemsøgte Vikingerne den 
anden berømte Handelsby Quentovic, hvor de nyligt 
havde hentet saa godt Bytte (842, se foran S. 41). 
Byen udplyndredes ved et voldsomt Overfald, ved 



*) Prud. 839; Ann. Elnon. (Pertz V. 12; De Smet, Recueil de 
Chroniques de Flandre II. 11). 

') Det forekommer raipr ikke urimeligt ved denne „quidam, cujus 
conBiliis præ cunctis fidere et omnia agere videbatar" (Pmd.) 
at tænke paa Burchard , som nævnes i Anscharii vita c. 28: 
qui etiam apnd Oricum seniorem adjutor illi in omnibua 
l'uerar et apud Regem utramque bene poterat, quia propin- 
quus ipsorum erat. — 1 Anledning af min Bemærkning om 
Burchard i Norm. I. 76—77 har Storm (Kritiske Bidrag S. 44) 
udtalt, at hans Navn viser, at han var en tydsk Greve, som 
ikke hørte til Kongeætten, men var besvogret med den. Til 
denne Paastand skal jeg kun bemærke, 1. at propmquns vist- 
nok snarere betyder beslægtet end besvogret, og at det endog 
vil være vanskeligt at opstille et Svogerskab med begge 
Fyrsterne, 2. samt at dette Navn ikke i fjærneste Ifaade er 
tydsk f men findes hyppigt i dansk Oldhistorie i Formerne 
Borcar, Burgar, Burchard, se Sen Rer. Danic. I. 16, 19, 65, 
98, 164 og Saxo, Registret. 

») Prud. 839. 



Kong Horik og de danske Vikinger. 153 

hvilket ogsaa det nærliggende St. Jodoci Kloster led 
frygteligt *). 

Til Trods for alle indgaaede Forbund sendte Kong 
Horik 845 en Vikingeflaade paa 600 Skibe ned ad Elben. 
Saa pludseligt laa den ved Aftentide for Byen Hamborgs 
Mure, at der ikke blev Stunder at samle Landfolket til For- 
svar ; tilmed var Grev Bernhard af Stormarn netop paa 
den Tid fraværende. Ansgar, som var Stedets Bisp, 
tænkte vel først paa med sine Tjenere og Byens Folk 
at byde Fjenden Modstand, indtil der kom Hjælp; men 
Hedningerne vare alt ved at omspænde Murene, og da 
han saa, at Modstand vilde være unyttig, havde han 
kun Omsorg for at bringe de dyrebare Relikvier i Sik- 
kerhed. Hans Klerker flygtede over Hals og Hoved, og 
selv slap han bort i sidste Øjeblik uden Kappe. Imid- 
lertid vare Hedningerne i skarp Dyst med de Beboere, 
de traf paa; mange af disse fandt Døden, og Resten 
tog Flugten. Hedningerne forbleve i Staden den føl- 
gende Dag og Nat, og deres Hærgen og Skjænden 
fyldte den med Vederstyggelighed; den smukke Kirke 
samt Klostret gik op i Luer. Sørgeligst var det dog, 
at mange Bøger og især en Bibel, som den afdøde 
Kejser havde skjænket Ansgar, fortæredes af Luerne. 
Nøgne og fattige vare de hellige Steder, da Ansgar 
efter Hedningernes Afsejling vendte tilbage dertil ; hvad 
han i saa lange Tider havde samlet til og bygget paa, 
havde én Dags Ulykke tilintetgjort. Og dog undslap 
der af Ansgars Mund kun hin Jobske Klage: Herren 
gav. Herren tog. Herrens Navn være lovet !^). 

Imidlertid plyndrede Vikingerne ogsaa paa andre 



*) Chron. Font. II. 302. Lupi epist. Nr. 43 (ed. Baluze S. 84): 
in qna præter solum nihil aliud pæne relictum. 

') Vita S. Anskarii c. 16. Adam af Bremen I. 23. Rud. Fuld. 
Prud. 845 (Ser. I. 364, 441). Dehio, Erzbisthnm Hamburg- 
Bremen I. 70. 



154 Kong Horik og de danske Vikinger. 

Kanter af Landet, og det lykkedes Friserne i alt Fald 
én Gang at slaa dem O- 

Samme Aar, og paa samme Tid som Elbtoget, løb 
en Flaade paa 120 Skibe i Marts Maaned under An* 
førsel af Regner ned gjennem Seinen og landede Ted 
Rouen, hvor den nogen Tid tog Ophold. Da Vikingerne 
mod Forventning ikke stødte paa Modstand, spredte de 
sig ud over Omegnen og fortsatte tillige Vejen videre i 
<ieres Skibe indtil Chalevanne, ikke langt fra St. Germain- 
en-Laye. Kong Karl (den Skaldede) havde søgt at 
samle saa mange Skarer om sig som den korte Tid 
vilde tillade, og efter at han i St. Denis havde gjort 
højtidelige Løfter til Gud, om Sejren maatte skjænkes 
ham, drog han mod Vikingerne. Men disse undgik at 
komme i Kast med Tropperne og landede paa den 
modsatte Seinebred; de faa frankiske Krigere, som vare 
opstillede til Forsvar, grebe strax Flugten, ja Vikingerne 
spiddede endog af Haan mod Fjenderne en Del af de 
Fangne paa en lille Seineøs Huse og Træer lige for de 
Franskes Øjne. Uden Hindring trængte de derpaa med 
deres Flaade paa Paaskelørdag (28de Marts) ind i Paris. 
Det var første Gang, at Normannerne be- 
traadte denne By, som senere saa ofte skulde 
hjemsøges af dem. Paris var ikke dengang noget Konge- 
sæde, ej .heller nogen egentlig Hovedby, skjønt den 
rummede et anseligt Tal af Kjøbmænd og Haandværkere 
bag sine Mure. Den Modløshed, som havde betaget 
Alle, havde ogsaa blottet Byen for Forsvarere, hvorfor 
Vikingerne uhindret kunde lade Sværd og Flammer rase. 

Imidlertid indtraf der under Plyndringen forskjellige 
Uheld, der i Munketraditionen opfattedes som Mirakler. 
Medens saaledes nogle Vikinger vare i Færd med i 



') Ann. Xantenses har den Overdrivelse, at 12,000 skulle være 
slaaede af Friserne. 



Kong Horik og de danske Vikinger. 155 

Kirken St. Germain at nedtage nogle Fyrrebjælker, som 
de vilde bruge til Skibene, styrtede Hvælvingen ned og 
knuste dem. En Viking blev lam, ret som han vilde 
hugge mod en Marmorsøjle, og en pludselig Taage siges 
at have overfaldet Vikingerne inde i Kirken og have 
medført en frygtelig dysenterisk Sygdom *). 

Uagtet Karl utvivlsomt havde forøget sin Styrke i 
St. Denis, blev der dog intet som helst Forsøg gjort 
paa at afskære eller bekæmpe Vikingerne, men han lod 
sig endog ved nogle af sine Stormænd, der sagdes at 
være bestukne, bevæge til at tilstaa dem fri Bortrejse. 
Regner og de andre Førere kom til ham i St. Denis og 
svore ved deres Guder og ved deres Vaaben, at de ikke 
oftere vilde komme i hans Rige, undtagen som Forbunds- 
fæller. For dette Løfte blev der givet dem 7000 Pund 
Sølv; Byttet, de havde taget, kunde de frit føre bort-). 

Imidlertid havde disse Normanner eller andre plyn- 
dret St. Bertin (i Pas-de-Calais), men synes her at være 
blevne lammede eller slaaede paa en eller anden Maade^) ; 
600 Vikinger fandt Døden*). 

Samme Sommer sendte Kong Ludvig den Tydske 
et Gesandtskab til Kong Horik, i Spidsen for hvilket 
stod Grev Kobbo, en af de anseteste Mænd i Saksland. 
Han var Vidne til, hvorledes Regner kom tilbage fra 
Toget til Paris og som Bevis for sine Gjerninger pra* 
iende fremlagde et Stykke af en Søjle fra St. Germains 



') Se om disse Sagn Normannerne I. 98—104. 

') Prud., Chr. Font., A. Xanten. 845. Vita S. Karonis c. 122. 
MabilloR Acta S. O. S. Bened. II. 624. Ann. S. Germ. Pertz, 
Scriptores IV. 5. Udførligst er Aimoin, Mirac. S. Germ. I 
I. c. 1 (Bolland. 28de Maj). Cartul. de TEglise de N. Dame 
de Paris I. 248 (Brev af 12te Marts 846: ob utrarnmque 
ecclesiarum [o : S. Marie & S. Eligii] olim a paganis devasta- 
tårum invicem ameliorationem). Bouquet VIII. 635. 

') Prud. 845. *) Ann. Xant. 845. 



156 Kong Horik og de danske Vikinger. 

Kirke og Laasen til en af Paris' Porte. Vikingerne 
førte imidlertid en frygtelig Sygdom med sig fra Frankrig, 
som bortrev Mange. Kong Horik blev saa forskrækket 
herover, at han om Efteraaret 845 sendte Gesandter til- 
den Rigsdag, som da holdtes af Ludvig den Tydske i 
Paderborn, og erklærede sig villig til at udlevere alle 
kristne Fanger og at tilbagegive de erobrede Skatte, 
hvad der til Dels ogsaa skete ^). 

Trods disse gjentagne Forsikringer fra Kong Horiks 
Side angreb i Aaret 846 danske Pirater paa ny Fris- 
land, kæmpede med Beboerne og sejrede, hvorefter de 
naturligvis paalagde store Skatter og opførte sig ganske 
som Provinsens Herrer-). Kejseren var i Nimwegen 
Vidne til disse Ødelæggelser, hvorved Dursted med to 
andre Byer vare blevne Flammernes Rov, men han saa 
sig ikke i Stand til at hævne det, og Vikingerne sejlede 
trygge hjem til deres Fædreland •^). Alt var Forfærdelse, 
og Munkene i Gent flygtede med deres hellige Gjen- 
stande til den befæstede Stad St. Omer*). 847 løbe 
Vikingeskibe ind gjennem Rhinmundingen til Dursted, 
der maa lide sin vante Skæbne. Efter at have slaaet 
Greverne Sighir og Liuthar trænge Normannerne 9 Mil 
længere op ad Rhinen til Meginhards Wik (omtrent ved 
det nuværende Rhenen), hvorfra de vendte tilbage bytte- 
belæssede "^). 

Det tvetydige Spil af Kong Horik blev de frankiske 
Konger nu for stærkt. I Henhold til Beslutninger, som 
toges paa en Sammenkomst af de tre frankiske Konger 
i Meersen 847, blev der sendt Gesandter til den danske 
Konge med Budskab om, at han enten skulde vide at 
holde sine IJndersaatter i Tømme eller udsætte sig for, 



*) Fuld.; Prud.; Xant. 845. Jfr. Dttmmler I. 272. ') Prud. 
846. 3) Ann. Xant. 846. -*) Ann. Gandenses, Pertz II. 187. 
^) Ann. Xanten. Rud. Fuld. Prud. 847. 



Danske Høvdinger i Dursted 157 

at de tre Frankerkonger Lothar, Ludvig og Karl i Fælles- 
skab hjemsøgte ham '). 



//. Danske Høvdinger i Frisland. 

Det er bekjendt og allerede foran omtalt, at alt 
tidligt Danske vare forlenede med Egne af Frisland. 
Saare vanskeligt er det dog at komme paa det Rene 
med det Spørgsmaal, paa hvilken Tid disse Len ere 
blevne dem overdragne og hvorledes de Høvdinger vare 
indbyrdes beslægtede, som besade dem. Sikkert er, at 
den Harald, som døbtes i Mainz 826, af Ludvig den 
Fromme forlenedes med Rustringen som et Tilholdssted, 
hTor han kunde søge hen, om han' skulde blive for- 
uroliget af Godfredsønnerne, men det er meget tvivl- 
somt, om han ogsaa er den Harald, som senere forlenedes 
med Dursted. Man kan for denne Sætning kun støtte 
sig til Rudolf af Fuldas Angivelse ved Aaret 850, at 
Høvdingen Rørik paa Kejser Ludvig den Frommes Tid 
indehavde Dursted i Forening med sin Broder Harald; 
men det maa indrømmes, at Rudolf hverken siger eller 
antyder, at det var hin Harald. Ganske vist melde 
Annalerne fra Xanten 850, at Rorik var „den nysomtalte 
yngre Haralds Broder", hvorved de maa sigte til den i 
Mainz 826 døbte, da Annalerne ikke have omtalt nogen 
anden. Denne Kilde er imidlertid ikke af gj ørende, 
fordi den nemlig ofte er usikker i sine Angivelser og i 
dette Tilfælde endog udgiver sig for at kjende to Harald'er, 
men dog kun omtaler den yngre af dem. Muligt er det 
derfor, at den kun vil sige det Samme, som Rudolf ved 
sin Optegnelse ved samme Aar (850), at Rorik havde 



*) Prud. 847. Monum. Germ» Leges 1. 393 c. 11 (adnunciatio 
Hhidowici c. 5). 



158 Danske Høvdinger i Dursted. 

en Broder, som hed Harald, der havde været medforlenet 
med Dursted, og som var den yngre i Modsætning til 
den ældre, i Mainz døbte Harald. 

Ved denne Fortolkning, hvorefter der altsaa har 
været to Harald'er^), vilde der gives os Forklaring paa 
Prudentius' Udsagn om Rorik, at han var „nepos Heri- 
oldi"^); han har da været en Brodersøn af den ældre, 
af Ludvig den Fromme døbte Harald, og han eller hans 
Broder Harald er bleven døbt i Mainz sammen med 
hin Harald. En .,nepos Herioldi' blev i alt Fald da 
kristnet '0. 

Imidlertid maa det indrømmes, at Kilderne her ere 
dunkle. Lige saa vanskeligt er det at faa at vide, hvo 
den Harald er, om hvilken Rudolf af Fulda ved Aaret 
852 fortæller, at han for nogle Aar tilbage var flygtet 
for Kong Horiks Vrede til Kong Ludvig og var bleven 
vel modtaget og døbt af ham; efter at han i flere Aar 
havde levet med Hæder blandt Frankerne, begyndte 
han imidlertid at blive Høvdingerne i de nordlige Lands- 
dele og Vogterne af den danske Grænse mistænkelig, 
hvorfor han blev dræbt af dem. Herved sigtes ikke til 
Durstedhøvdingen Harald, thi om ham har Rudolf talt 
ved Aaret 850 og anført, at han da var død nogle Aar 
forinden. Saaledes omtales her en ny Harald — og 
atter en dansk Høvding, der faar Len paa Franker- 
landets Kyst. — 



') dimsen, Ludwig dtr Fromme I. 258, II. 125 finder det saa- 
' ledes nødvendigt at skjelne mellem en ældre og en yngre 
Harald. 

^) Naar Prof. Storm nemlig (N. Hist. Tidsskr. !. R III. 66; 
2. R. I. 383; Kritiske Bidrag 8.44) fortolker „nepos Herioldi" 
saaledes, at Rorik var en Ætling af en dansk Konge Harald, 
der havde levet i det foregnaende Aarhundrede, da kan jeg 
fremdeles kan arse denne Fortolkning for yderst kanstlet, se 
min Indledning S. 74—76. 

») Pertz II. 513. Jfr. Steenstrup, Indledning 75. 



Danske Høvdinger i Darsted. 15^ 

Vi skulle nu, efter at have omtalt disse mindre 
klare Punkter, fremstille hvad Annalerne give os som 
sikker Kjendsgjerning. Dursted blev af Ludvig den 
Fromme givet Høvdingerne Rorik og Harald i Len; 
Åaret vide vi ikke vist, men det har efter al Rimelighed 
været i Kejserens sidste Leveaar. 

Efter Ludvigs Død og efter Slaget ved Fontenay 
maatte det være Lothar magtpaaliggende at styrke og 
sikre sig paa alle Maader. I sin Qendtlige Stemning 
mod sin Broder Ludvig tog han lige saa lidt i Betænk- 
ning at slutte Forbund med de undertrykte Stænder i 
Saksland, der endnu tildels levede i Hedenskab, som 
han fandt sin Samvittighed besværet ved at forlene 
Harald med Walcheren og omliggende Egne, hvorved 
han skaffede sig et stærkt Forsvar ved Kysterne^). 

Vi finde derfor Harald allerede 842 i Lothars Hær 

» 

paa Felttog mod Karloman, Karl og Ludvig; han var 
mellem de Tropper, der vare opstillede paa den venstre 
Moselbred for at forsvare Overgangen over Floden mod 
den fremrykkende forenede Hær, men da de saa, hvor 
stor denne var, flygtede de, og Rygtet talte om For- 
ræderi-^). 

Ikke længe efter døde Harald, og Rorik blev falske- 
ligt anklaget for forræderisk Opførsel enten i den nys- 
nævnte Sag eller i en anden, og han blev kastet i 
Fængsel af Lothar ^). Han saa imidlertid Lejlighed til 
at flygte, opsøgte Ludvig den Tydske og tog Bopæl 
blandt Sakserne ved den danske Grænse. Danske Vi- 
kinger samlede sig om ham, og med Understøttelse af 
dem krigede han paa Lothars Kyster. Saaledes løb 



') Nithard IV. c. 2; Prud. 841. 
*) Nithard III. c. 7; Ann. Xanten; Dummier I. 16». 
^) Dette maa vist være sket c. 844. Allerede 846 plyndre Vi 
kingerne nemlig i Roriks gamle Len, se foran 8. 156. 



100 Danske HøvdiDger i Dnrsted. 

han i Forening med Godfred Haraldsøn ^) ind ad Rhin 
og Waal og erobrede Dursted, som han før havde havt 
ved Forlening. Lothar opgav al Tanke om at gjøre 
Modstand og afstod Rorik med sit tlaads Samtykke de 
Lande, han havde bemægtiget sig, imod at han betalte 
de sædvanlige Afgifter deraf og forsvarede Landet mod 
Vikingerne (850)'^). I Virkeligheden naaede Lothar 
ogsaa det tilsigtede Maal. Vel fortsætter en Del af 
Flaaden Plyndringerne, i det den vender sig mod Flan- 
dern og Therouanne •^) , men disse Egne vare Karls og 
ikke Kejserens, og naar undtages nogle korte Vikinge- 
besøg i Rhinen, høres der i det Mindste i en 7, 8 Aar 
ikke Noget om alvorligere Indfald i Lothars Landstræk- 
ninger fra Rhinen til Wesermundingen, skjønt baade 
Karls Lande i Flandern og Ludvigs i Saksen jævnligt 
hærgedes. 



///. Kampe i Gallien 851- SS Z. 

Vikingerne maatte saaledes finde sig opfordrede til 
at vende sig til andre Egne. Vi skulle nu se, hvorledes 
Seinelandene hjemsøges Aar efter Aar, hvorledes Karl 
den Skaldedes Uduelighed og hans Stormænds Uenighed 



•) Chron. Font. 850: ducibus Rorico et Godefrido. 

*J Rnd. 850. — Prud. 852 har Følgende: Godefridus, Herioldi 
Dani filius, qui quondam snb imperaiore Hludowico Moguntiaci 
fuerat baptizatus, a Lothario deficiens ad suos se confert; 
unde conrogata manu valida Fresiam cam multitudine navinm 
adgreditur, deinde vicina Scaldis fluminis, ad postremum 
.Sequanam ingreditur etc. Dette Seinetog forefaldt ganske 
rigtigt 852, men Resten hører vist til Aaret 850* ogPradentius 
har klin for Sammenhængens Skyld fortalt det her 2 Aar for 
sent. Omvendt har Rudolf af lignende Grunde fortalt Seine- 
toget ved 850 2 Aar for tidligt. Jfr. Wenck, frank. Reich 198. 

3) Prud. 850. En anden Skare løber til England og slaas dér, 
se foran S. 43. 



Vikingrer 1 Seinen 851-852. 161 

Og Svaghed stadigt skaffede Normannerne nye Fordele, 
saaledes at de Gang efter Gang maa kjøbes ud af 
Landet i dyre Domme. 

I Foraaret 851 havde de tre frankiske Konger paa 
ny en fælles Sammenkomst i Enighed i Meersen ved 
Maastricht — for anden Gang efter Forliget i Verdun, 
men ogsaa for sidste Gang. Netop medens Fyrsterne 
vare samlede O ^ løb Vikingerne med en uhyre Flaade 
og Hær ind i Elben; de begyndte en formelig Krig med 
Sakserne, belejrede nogle Byer og stak andre i Brand. 
Derpaa vendte de sig mod Rhinegnene og Flandern ; 
Gent blev fortæret af Flammerne, og den hellige Bavos 
Kloster laa i lang Tid i Aske^). Det er vistnok ogsaa 
denne samme Flaade^;, der løber til Seinen, hvor den 
ankommer den 13de Okt. under Anførsel af Oscer^), 
den samme frygtelige Høvding, som for 10 Aar siden 
havde bragt de første Vikingeskibe op ad Floden, lige- 
som han for tre Aar siden havde plyndret Bordeaux. 
Han skulde nu ogsaa være den første Viking, som 
overvintrede i Seinelandet, hvor han forblev i 
fulde 236 Dage til den 5te Juni 852. „De ved Seinen 
liggende Lande bevidne — saaledes siger den samtidige 
Fontenellemunk — at siden Folkeslag have boet her, 
er der ikke hørt om saadanne Ødelæggelser**)," Det 200 
Aar gamle Kloster St. Wandrille (Fontenelle) slap ikke for 



^) Ann. Xanten. 851. Jfr. Dummier, Ostfrank. Reich I. 339. ' 
^) PriideDtius, A. Gandenses, Lobietises, Blandiuienses (Pertz 1. 

446; II. 187, 195; V. 23). Miracula S. Bavonis (Mabillon, 

Aet. S., II. 409). Karl den Skaldedes Diplom af Ilte Okt. 864. 
^) Prudentius 851 : Frisiam et Batavos popnlantur . . . venientesqiie 

urbem Rotumum etc. Mirarui. S. Bavonis. 
*} Chron. Font. — Rud. Fuld. 850, jfr. foran 8. 160. I øvrigt er 

Kronologien her meget usikker, og Wenck (S. 186^ sætter 

Seinetoget til 850-851. 
5) Pertz II. 303. 

11 



162 Vikinger i Seinen 852. 

Plyndring, som paa det sidste Tog, men blev jævnet 
med Jorden den 2den Jan. 852 ^). Derpaa droge Norman- 
nerne til Lands i østlig Retning til Bispesædet Beauvais, 
som brændtes, og samme Skæbne overgik St. Germers 
Kloster tæt ved Epte, hvormed Bisp Hincmar af Reims 
nylig var bleven forlenet og som han havde reformeret. 
Vidt og bredt bredte sig Sk]jækken for deres Vaaben'^). 
Paa Tilbagevejen fra dette Tog bleve dog en Del af 
Vikingerne ved Ouarde ved Epte overraskede af Fran- 
kerne og nedhuggede, medens de øvrige, benyttende sig 
af Natten og de tætte Skove, naaede Skibene og Havet. 
Men paa de smaa Holme i Seinen skinnede trindt om 
hvide Ben af myrdede kristne Fanger *). Ved Sommertid 
vender Oscer med sine Krigere tilbade til Bordeaux- 
egnen *). 

Det tredie Togt til Seinen var anført af Godfred 
Haraldssøn, og til ham stødte en Flaade paa 252 Skibe 
under Anførsel af Sidroc, som nylig havde gjort Anfald 
paa Frislands Kyst og udskrevet Skat ''). Den 9de Okt. 
852 komme de sejlende til Seinen ^) og løbe op ad 
Floden til Givolds Skanse (Givoldi fossa, et ukjendt 
Sted), hvor de overvintre ^). Nu enedes Lothar og Karl 



^) KoDgeD giver 21de Marts 853 nogle Gaarde til St. Vandrille 
npropter incursionem gentilium". Bouqnet VIII. 522. 

') Lupus, Abbe"" i Ferriéres, der vil sende et Skib ned ad Seinen 
lil Oise, forhører om Vejen er sikker. Lupi epist. (ed. 
Baluze). Nr. 113. S. 167. Bouqnet VII. 508. 

*) Vita S. Faronis c. 122. Mab. Acta S. II. 624. 

*) FoDtanellekrøniken : onusfis navibus ad Burdegalim reversi sunt. 

^) Prud. 852 nævner i alt Fald et Anfald paa Frisland af en saa 
stor Flaade. Ann. Xanten 852. Jfr. foran S. 43 Anm. 3. 

O) Chr. Fontanell. 852 

'') Chr. Fontan. 852: Sequanam ingreditur et naqae Augustn- 
dnnas accedit . . . N. aqua freti, deputatam sibi hiemem 
exegernnt in Ghivoldi fossa. Det sidste Steds beliggenhed 
kjendes ikke; dog har det vel været ved Seinen mellem Ro aen 
og Paris; Augustudunæ er Autun (i Saone & Loire). Det er 



Vikinger i Seinen 852-853. 163 

om at bekæmpe dem og drog mod dem med en Hær. 
Belejringen begyndte ved Juletid. Man skulde synes, 
at det maatte have været de forenede Konger let at 
knække Normannernes Magt, men Vestfrankens Krigere 
havde en saa bestemt Ulyst til Kamp, at det kom til 
Fredsforhandlinger, og Godfred fik Penge og Varer ^) 
for at drage bort ^). En anden Del af Hæren -^ rimelig- 
vis den, som anførtes af Sidroc -— vedblev derimod 
Plyndringen til ind i Juni^) næste Aar, hvorpaa den 
drog til Loireegnen *). I November 853 havde Lothar 
og Karl en Sammenkomst i Valenciennes bl. A. om en 
fælles og enig Modstand mod Normannerne ^). I samme 
Maaned holdt Karl en Rigsforsamling i Servais, hvor 



sikkert umuligt, at Vikingerne 852 ere komne saa langt mod 
Syd, og jeg tvivler meget paa, at de nogensinde ere komne 
saa langt. Dernæst kan den fornuftige Munk ikke med saa 
faa Ord have villet sige, at Vikingerne gjorde et saa voveligt 
Togt som det, i ikke ret mange Uger at løbe mange Snese 
Mile op ad Floden for dog at ende med at tage Vinterlejr 
ved det nedre Seinéløb. Det er med andre Ord nødvendigt 
at foretage en Textrettelse , og en med disse Egnes ældre 
Topografi fortrolig Lærd vil vist let kunne give os det rett« 
Stednavn. 

*) Rud. Fuld. 850 taler endog om. at Karl gav dem Jord (terram 
ad inhabitandnm), hvad de andre Kilder ikke have, hvorfor 
Wenck, frank. Reich S. 199, og Dummier 1.336 forkaste det. 
I Seinen har det visseligt ikke været, da Vikingerne strax 
efter drage bort, men det kan jo have været i Flandern i 
Nærheden af RoriksLen; at Rorik og Godfred senere nævnes 
i Frisland (Prud. 855), bliver altsaa intet afgjørende Argu- 
ment herimod. 

'^) Paa Synoden i Soissons April 853 (Pertz, leges I. 418) for- 
langer Karl en Opgjørelse over de Kirkeskatte, som vare 
blevne givne Normannerne med eller uden Kongens Tilladelse, 
og der nedsættes Kommissioner til Gjenindførelsen af Guds- 
tjenesten i Byer og Klostre, ødelagte af Normannerne. 

^) Ann. Prud. sige Marts, C. Fonlanell. Juni. 

*) Prud. 853: Dani mense Julio, relicta Sequana, Ligerim adeuntes. 

*) Pertz, leges 1. 423. 

11* 



164 Vikinger i Seinen 855-856. 

der navnlig blev truffet Bestemmelser for at standse de 
uophørlige Voldsgjerninger og Plyndrerier, som de indre 
Uroligheder havde affødt og som pinte Landet omtrent 
lige saa meget som selve Krigene; der blev her ogsaa 
givet Beskyttelse for de Franker, der flygte for Nor- 
mannerne ^). Disse Bestemmelser gjentoges paa et Møde 
af de to Brødre Lothar og Karl i Attigny i Juni 854-). 
Den 18de Juli 855 kom Sidroc tilbage fra Loire^) 
til Seinemundingen og trængte frem lige til Pitres (i 
Nærheden af Pont de TArche). Den 19de Avgust ankom 
en anden Høvding, Bjørn (Berno, nemlig Bjørn Jæm- 
side, se foran S. 55), med en stor Flaade, og de plyndre 
i Forening Seinelandet Vest paa lige ned til la Perche 
ved Eure og Orne*), hvor Karl dog bibragte dem et 
betydeligt Nederlag, saa at Sidroc det følgende Aar 
trak sig ud af Seinen*^). Bjørn synes derimod at være 
forbleven i Seinen*^), og midt i Avgust 856 kommer en 
ny Flaade løbende ind i Floden')- De forskanse sig 
atter ved Givoldi fossa ved Seinen og hærge og plyndre 
endog fjærne Klostre og Byer. Om Vintertiden dvælede 



O Pertz, leges I. 425 c. 9. Man maa ikke skatte, ikke ander- 

trykke dem som „oppressione Nortmannorum vel Brittan- 

noram in partes istorum regnorum cont'ugerunt.^ 
") Pertz, leges I. 429. 
^) Dette sluttes af, at han var draget derhen 855 og af Chron. 

S. Maxentii (Malleacense). Bouquet VII. 228. 
*) Chron. Fontanell. Pertz II. 304. I en Note fortolker Pertz 

Particus saltus som la Perche i Champagne, hvilket er en 

Urimelighed. 
*) Chr. Fontanell.: Sydroc egreditur de fluvio; derimod bar 

Gesta Conwoionis (Mabillon A. S. IV. 2. 222) : [Sidric] a Karolo 

rege cum popnlo suo interfectus est. 
0) Indirekte af Chron. Font. 
^) De kom næppe fra Loiren, se Prud. 856: pirate Danorum 

alii; 857. Derimod vist fra Shepey, hvor der var Vikinger 

855 under Halfdan, Ubbe og Ivar. 



Vikinger i Seinen 856—858. 165 

de bag deres Skanser, og Karl laa forgjæves og ventede 
paa dem ved Neaufle ved Rille *). 

Den 28de Dec. 856 drog de for anden Gang til 
Paris, og St. Peters og Pauls Kirke, Pantheons For- 
gænger, hvor S. Genovefas hellige Levninger laa O, gik 
op i Brand som saa mange andre Kirker, medens Notre 
Dame, St. Etienne, St. Vincent, St. Germain og St. 
Denis for Guld maatte afkjøbe Luerne ^). 

Paa denne Tid trængte ogsaa Vikinger fra Loire 
ind i Landets Midte til Egnene om Tours og Blois, saa 
at Landskaberne mellem Seine og Loire vare truede fra 
hvert Hold. Seinedanskerne stormede og indtog Char- 
tres*), en af de folkerigeste og mest velhavende Byer i 
Neustrien, berømt for sine høje og faste Mure og sine 
skjønne Bygninger. Den roste sig af i ti Aar at have 
gjort Julius Cæsar Modstand, men nu faldt den let for 
Nordboernes Tapperhed den 14de Juni 858, og Byens 
Bisp Frotbald omkom ^) med sine Klerker og Munke. 

Bjørn, Anfører for en Skare af Normannerne, kom 
til Karls Slot Verberie og gav ham Hyldest som Lens- 
mand^), uden at man dog ser nogen Virkning af denne 
Erklæring. Imidlertid tog en anden Skare tvende vigtige 



*) Hincmar, de prædeflt. dissert. poster, app. I. 3. 231 (856): 
qaando in excubiis contra N. infestationem degebamus in 
Nielfa. Bouquet VII. 522. 

*) Mirac. S. Genovefæ (Bouquet VIJ. 72, Pertz I. 451) siger, at 
Genovefas Levninger vankede 5 Aar om, inden de kom tilbage. 

3) Prud. 857. 

*) Wenck , Frank. Reich 289 udtaler, at Erobringen lige saa 
godt kan skyldes Loirenormannerne; muligt ere Vikingerne 
her optraadte i Forening; men mærkes kan, at et Necrologium 
(se Mabillon Vet. Analect* II. 550. Pertz I. 451) siger: a 
paganis Sequanensibus facta est magna cædes Carnotis. 

^) I Følge Cartnl. Monast. S. Petri Carnotensis S. 45 dræbtes 
han af Vikingerne, hvorimod Prudentius 857 beretter, at han 
druknede paa Flugten over Eure. 

*) Prud. 858: ejusque se manibus dedens fidelitatem statim jurat. 



166 Vikinger i Seinen 856-859. 

Fanger, nemlig Ludvig, Abbed af St Denis, den vest- 
frankiske Konges Fætter og Ærkekantsler, og Abbedens 
Stif broder Gauzlin fra St. Maur; de fordrede en 
saa betydelig Løsesum for dem, .at mange af Kirke- 
skattene fra Karls Rige gik med, og da det ikke for- 
slog — thi alene for Abbeden forlangtes 685 Pund Guld 
og 3250 Pund Sølv ^) — maatte Kongen, Bisper, Abbeder 
og mægtige Mænd skyde tiP). 

I tre Aar havde Vikingerne saaledes taget Stade 
omkring Seinen, og man havde ganske overladt disse 
Landsdele til deres Raadighed. Rundt om hørte man 
Jammerklager. „Næsten ingen By, næsten intet Kloster 
bliver urørt; Alle begive sig paa Flugt, og der er 
sjælden Nogen, som siger: hold Stand, staa imod, kæmp 
for Dit Fædreland, for Dine Børn og for Folket! Føles- 
løse og indbyrdes splidagtige kjøbe de med Løsepenge, 
hvad de burde forsvare medVaaben, og de Kristnes 
Samfund forraades'* '^). 

Da besluttede endelig Karl at levere en afgjørende 
Kamp mod Vikingerne og paa ny befæste sin Anseelse. 
Med en betydelig Hær og saa stor en Flaade, som der 
endnu ikke var set i Riget, indesluttede han den nor- 
manniske Fæstning paa Oissel, ikke langt fra Pont de 
TArche. Til hans Hær var stødt hans Søn Karl fra 
Akvitanien, med hvem Brodersønnen Pippin fulgte; fra 
Øst kom Lothar, der fra sine egne Kyster vel kj endte 



*) Prud. 858. Aimoin Miracul. S. Germ. c. 10. Vita S. Faronis 
Meldensis c. 124: cujus redemptione ponderibue inæstima- 
bilibus auri et argenti ablata est omnis gloria et ornataa 
atque decor ab universis ecclesiis regni atque ipsa aurea 
Roma se spoliatam suo decore aliquo modo sentit. Frodoard, 
hist. Rem. eccl. III. c. 24 S. 582. Hincmar erindrer Gauzlin: 
ut reminiscatur quia Reraensis ecclesia eum . . de captione 
paganornm redenoerit. Dummier I. 405. 

•^) Se en Note i Script. I. 452. 

«) Transl. S. Philiberti 1. II. (Mab. Acta Sanct sæc. IV. t. 556). 



Kong Ludvig falder ind i Vestfranken. 167 

« 

Nødvendigheden af med Alvor at møde Vikingerne. 
Belejringen skulde imidlertid blive lige saa frugtesløs 
som den, Kong Karl og Lothars Fader havde sat i Værk 
netop paa samme Sted for 6 Aar siden. 

Den skjønne Enighed kom nemlig for silde , og de 
store Anstrængelser vare spildte. Havde Kong Karl i 
Tide sat Grænse for Vikingernes Overmagt, da havde 
slige Ulykker, som nu skulde følge paa, ikke ramt ham 
hverken fra Vikingernes eller fra hans kristne Fjenders 
Side. Det er ganske mærkeligt at se, hvorledes i Ka- 
rolingernes Historie Strafifen for Fyrsternes Misgjerning 
og Brøde længe venter paa den gunstige Stund, men 
da kommer med en næsten dramatisk Virkning og 
rammer i det Øjeblik, da den klarest fremtræder som 
Hævnerens Udsending. 

Der havde altid været mange Misfornøjede i Karl 
den Skaldedes Lande, men Uvillien maatte naturligvis 
sprede sin Sæd vidt om og Misfornøjelsen tage Over- 
haand, naar Kongen, saaledes som nu var sket, lagde 
Haanden i Skjødet og gav Afkald paa at forsvare store 
Landeparter. De Misfornøjede afsendte Abbed Adalhard 
Af 8t. Omer og St. Amand og en Grev Odo til Kong 
Ludvig den Tydske med Bud om, at han maatte komme 
det fortrykte Land til Hjælp, da de ellers vare nød- 
sagede til at søge Bistand hos selve Hedningerne med 
stor Fare for deres kristne Tro ^ '. I Stedet for at hen- 
vise de Klagende til deres rette Herre og i Stedet for 
ad fredelig Vej at tilvejebringe roligere Tilstande i sin 
Broders Rige, tog Ludvig ikke i mindste Maade i Be- 
tænkning at drage med væbnet Magt til Gallien for selv 
at vinde hans Land. Den 1ste Sept. 858 rykkede han 
over den vestfrankiske Gramse, i det han lod Erklæ- 
ringer udgaa om. at han vilde afhjælpe Rigets Nød, 



*) Rud. Fuld. 858. 



168 Vikinger i Seinen 858-859. 

udrive Kirken af sin ulykkelige Stilling og gjengive 
Landet sin Fred. Alle de Stormænd, som hav.de holdt 
sig tilbage fra Karls Normannertog, strømmede til ham, 
og der var for Karl intet Andet at gjøre end at hæve 
Belejringen. Efter at hans Hær i 12 Uger ^) med megen 
Udsigt til et heldigt Udfald havde siddet om Vikingernes 
Skanser, maatte han den 28de September afbryde Be- 
leiringen saa pludseligt, at alle hans Skibe faldt i 
Nordboernes Magt Dette Sidste synes at vidne om, at 
der i selve Karls Hær var Oprør og Forræderi ^). 

Kong Ludvig drog videre gjennem Karls Lande 
lige til Orleans, og overalt sluttede Vasallerne sig til 
ham. I sex Maaneder herskede Ludvig i Vestfranken, 
indtil det atter lykkedes Karl, især ved Gejstlighedens 
Bistand, at drive ham ud af sine Lande. 

Man vil forstaa, at paa den Tid i Frankrigs indre 
Egne al Interesse var optagen af Kampen mellem de 
to Konger og Kystlandene overladte til deres Skæbne, 
saa at Hedningerne uhindret kunde fortsætte deres 
Plyndringer. Bisp Baltfrid af Bayeux faldt for deres 
Haand i Aaret 858^), og i Foraaret 859 kom de til 
Noyon ved Nattetid og førte Bisp Immo med andre 
fornemme Klerker og Lægmænd med sig som Fanger; 
paa Hjemvejen siges de endog at have dræbt Fangerne. 
Ikke to 4 Maaneder efter faldt Bisp Ermenfrid af Beau- 
vais for deres Haand ^). 



») Vita s'. Faroiiis c. 125. 

'^) Chr. Fontanell. 859- Aimoini translatio S. Georgii et Aurelii 

c. 5 (Mabiilon IV. 2. 53). Diimmlfcr I. A\U 
3) Prud. 859. 
*) Prud. 859. Mærkes bør, at Bisperne Immo og Ermenfrid ikke 

des mindre ere til Stede ved Konciliet i Thousey i Okt.— Nov. 

8. Aar. (Ser. I. 453 n. 77.) Imidlertid ere de vedkommende 

Aktstykkers Ægthed bestridt. Dummier I. 438. Dudo fed. 

Lair) S. 131: Emmo dræbes 4 Kai. Maj. 



.- ». 



Vikinger i Beine og Somme 859—860. 169 

Alle Helgenlevninger og Klenodier sendtes til Frank- 
rigs Centrum; saaledes skikkede Abbed Lupus Kirke- 
skattene fra Ferriéres til Auxerre *), medens Relikvierne 
af Helgene Dionysius, Eleutherius og Rusticus førtes til 
Nogent sur* Seine ^;. 

Bønderne mellem Loire og Seine havde mere Mands- 
mod end de højere Klasser og sammenrottede sig mod 
Danskerne i Seinen og kæmpede tappert, men da skulde 
de finde Modstandere, hvor de ikke ventede det. Deres 
Forbund blev deres Herrer saa mistænkeligt, at disse 
angreb Bønderne og lettelig overvandt dem ^). 

Karl den Enfoldige indsaa Umuligheden af selv ^t 
forjage Hedningerne. Tilmed var der landet andre 
Normanner i Lothars Lande ved Schelde; en Del af 
disse droge videre frem Vest paa til St. Valerie ved 
Somme og til Amiens, i det de samtidigt lod Oplandet 
rundt om undgjælde. Lige saa fore de langs Kysten til 
Nieuport og hjemsøgte Landskabet Therouanne *). Hoved- 
byen Therouanne fortæredes af Luerne, og Hærgningerne 
vare saa frygtelige, at den modløse Bisp Hunfrid, for- 
drevet fra sit Sæde, tænkte paa at frasige sig sin Bispe- 
værdighed for altid og trække sig tilbage til et Kloster, 
da Pave Nicolaus svarede ham: „Vid, kjære Broder, at 
om det er uheldsvangert, at Styrmanden forlader Skibet 
i stille Veir, hvor meget snarere er det saa, naar Stor- 
men raser" ^). Pintselørdag overfaldt Normannerne 
derpaa Klostret Saint-Omer ^), hvis Beboere imidlertid i 
Tide vare blevne advarede og havde taget Flugten med 



*) Lupi epist. Nr. 116 S. 171. 

2) Prnd. 859. — Jfr. Félibien, Hist. de Saint DcDys. Piéce& 

jastific. Nr. 92. 
») Prud. 859. 

*) Mirac. S. Bertini, Mabillon IIL 1. 127. 
S) Pertz I. 453; Mansi, Concil. XV. 399. 
«) Folquini Cartular. Sithiense 1. II. 36 8. 107; Miracul. S. Bertini. 



170 Vikinger i Somme og Seine 860. 

Kirkeskattene. Kun fire Klerker, som bleve tilbage paa 
det hellige Sted, faldt i Røvernes Hænder, og de tre 
bødede med Livet'). Den tapre Abbed Hugo, som 
nylig havde faaet Klostret i Forlening, var netop fra- 
værende, saa at Skylden ikke kan falde paa ham, og 
han opbyggede det endnu skjønnere-i. 

Karl faldt paa at indlade sig i Forhandlinger med 
Normannerne i Somme. Det Forbund, der blev sluttet, 
lød paa, at Høvdingen Weland og hans Vikinger lovede 
at angribe og nedhugge eller fordrive de Normanner, 
som vare i Seinen, imod at faa udbetalt 3000 Pund 
Sølv. Kongen lod udskriv« en frygtelig Skat af Kirke- 
gods og Kirkeskatte, af Kjøbmænd og Bønder, af Jord, 
Huse og Husgeraad, hvad der Alt dog kun lidet forslog, 
hvorfor der blev givet disse Vikinger Gisler, med hvilke 
de sejlede over til den engelske Kyst. Da de her lede 
Nederlag, droge de andetsteds hen^), men kom i Aaret 
861 med en Styrke af over 200 Skibe ind i Seinen. 
Her blev der nu udbetalt dem 5000 Pund Sølv i- Stedet 



*) Diimmler (1.467) lader Overfaldet finde Sted 861 og formoder, 
at Vikingerne have aflagt to Besøg i Briltannien. Imidlertid 
har Cartularium Sith.: Pintse (1ste Jnni) 860; Miraciil. S. 
Bertini, som give meget nøjagtige Tidsbestemmelser, have 
lige saa Pintse 860; Prudentias 861 har ganske vist: Danorum 
piratæ Tarvanensem pagum adeunt et devastant, men da af 
Prudentii fire Optegnelser ved dette Aar den ene foregaar i 
Jan. og den anden i Mnrts og Forf. derpaa dør, saa kan han 
næppe sigte til Plyndringerne af St. Omer, som fandt Sted 
ved Pintsetid. Hincmar, der fortsætter Prudentius' Annaler, 
skriver: Dani, qui pridem Morinum civitatem incenderant, de 
Anglis revertentes duce Welando cum 200 et eo amplius 
navibus per Sequanam ascendunt. Dette synes aabenbart at 
være den begyndende Forfatters Rekapitulation af hvad der 
var sket tidligere, nemlig i det foregaaende Aar. Derfor have 
Vikingerne vist ogsaa kun været én* Gang i England. 

^) Forschungen z. Deutsch. Geschichte. XIV. 44 

^) Prud. 860: repulsi, alias partes petunt. 



-i 



Vikinger i 8eine 861. 171 

ibr de lovede 3000 Pund med en ikke ubetydelig 
Mængde Kvæg og Korn, for at de ikke skulde plyndre, 
men derimod anfalde de andre Vikinger^). 

Disse Seinenormanner havde uforstyrret fortsat deres 
Byttetogter. 861 løb de saaledes to Gange ned til Paris 
i Januar og ved Paasketid ^). Præster og Munke ved 
St. Germains Kirke havde vel faaet Underretning om 
at Vikingerne nærmede sig, men troede ikke ret derpaa 
og vedbleve deres Salmesang til Hedningerne red for 
Døren. Denne blev i en Fart slaaet i, og Kierkerne 
skjulte sig i Kjældere og Krypter. Hedningerne plyn- 
drede Kirken og stak derefter Ild paa den, men Flam- 
merne bleve kvalte, efter at de (Langfredag) atter vare 
redne bort. Ligeledes blev der stukket Ild paa St. 
Vincents Kirke. — Paris' Kjøbmænd vare flygtede i 
deres Skibe op ad Seinen, men Vikingerne forfulgte og 
indhentede dem^). 



^) HiDcmar 861 , Pertz, Leges I. 476. Et Aktstykke om Skatte- 
fordeling kan i Følge Diimmler I. 468 ikke høre herhen, 
saaledes som Pertz har antaget , da der er Tale om ecclesie 
imperatricis (snarere til 877). — Hildegar, vita S. Faronis 
c. 126; Mabillon Acta S. sæc. II. 624. 

^) Pradentlus: Januar 861. Aimoin derimod ved Paaskefesten 
(Miracula S. Germani c. 10. Bonquet VII. 351), hvorfor Dftmmler 
I. 467 antager to Indfald, da Aimoin tilmed siger „Parisias 
sæpe dum prorsus placebat navali excursu veniebant" — Cartul. 
de N. Dame I. 243 (Bouquet VIII. 568) Priv. af Karl den 
Skaldede 14de Juli 862: pro totius utilitate regni nostri ae 
defensione sancte Dei ecclesie atque Normannorum infestatione 
besluttes det a% bygge en pons major og denne gives til Bisp 
Enens. 

3) Prud. 861: negotiatores qnoque per Sequanam navigio sursum 
versus fugientes insequuntnr et capiunt. Lupi epistolæ (ed. 
Baluze) S. 180, Bouquet VII. 517 omtaler denne eller rettere 
en anden lignende Forfølgelse: Verum quoniam exuberans 
Dei no8tri clementia .... minas prædonum, quibus, vastatis 
longe lateque celeberrimis locis, etiam sedem negotiatorum 
Gappas se petituros jactabant, subvertit, ae eos a nobis . , . 
avertit. 



172 WelaDd beleirer Normannerne p&a Oissel. 

Weland begyndte altsaa Belejringen af Oisseln 
normannerne, og til ham sluttede sig en Afdeling 
Vikinger^), som nylig .var ankommet i 60 Skibe og var 
løbet ind i Jere ^). De Belejrede led saa meget af 
Hunger og anden Nød, at de gave deres Modstandere 
6000 Pund i Guld og Sølv og sluttede Forbund med 
dem, hvorpaa de i Forening gik sammen ud til Seine- 
mundingen. Da imidlertid Vintertiden ikke tillod dem 
at besejle Havet, vendte de tilbage og delte sig i 
forskjellige Hold over hele Seinen lige til Paris. We- 
land drog endog med sine Krigere op lige til Melun^) 
og de tidligere Oissel-Danske med Welands Søn som 
Anfører til Klostret St. Maur les Fosses. Disse de 
Danskes Bevægelser vare naturligvis saare mistænkelige. 
Karl satte sin Søn Ludvig til at have Øje med Nor- 
mannerne og passede paa, at der var Forposter og 
Vagter langs Oises, Marnes og SeinesLøb, som iagttog, 
at Normannerne ikke gik ud paa Plyndring. Da blev 
det meldt, at en Del af de Vikinger, som overvintrede i 
St. Maur les Fosses, vare løbne i smaa Skibe op til 
Meaux*), som de plyndrede og til Dels brændte ''). 



') Det er maaske dem , der have plyndret i Therouanne s. A. 
(Prud, 861). 

') Hincmar 861: in fluviam Telias. Le Prevost, andens noms 
de lieu du departement de TEure, tolker det som Epte. 

') Melun var kort i Forvejen brændt af andre Vikinger, se Lopi 
ep. 125 (S. 180 ed. Baluze): enm aliquam insulam Sequans 
pagani crudelissimi piratæ applicnissent, quæ sita est sub 
Melleduni oppido ab aliis recens exusto» Mirac. S. Germ. 
III. 1. 115. 

*) Her foreligger næppe et Brud paa Tro og Love, thi de, som 
gik til Meaux, vare „Danorum electi qui in Fossatis resede- 
rant^*, og da de, som sad i St. Maur les Fosses, vare de 
oprindelige Seine-Danske, havde de ikke forpligtet sig lige 
overfor Kongen. Hincmar 862. 

^) Dette i Hincmars Skrivelse til Karl. (A. S. Bolland Okt. Y. 
587, Bouquet VII. 548) : quædam incendio ibi concremavernnt, 
quædam vero prædantes diripuerunt. 



NorraannerDe overvintre i Seine 861 — 862. 173 

Munkene havde sendt deres Ældste bort, men beholdt 
Helgenlevningerne hos sig. En Dag bleve Hedningerne 
forbitrede paa de Kristne og stak Ild paa alle omlig- 
gende Huse, men Ilden vilde ikke antænde Klostrets 
Hovedbygning 0. 

Da Normannerne havde afbrudt Broerne over 
Marne og bemægtiget sig Fartøjerne, var det ikke de 
franske Tropper muligt at naa Vikingerne, skjønt Kongen 
sendte Skarer efter dem saa hurtigt som muligt. Han 
lod Broen ved Trilbardou i Hast istandsætte og bevogte 
fra begge Sider og afskar Vikingerne derved Tilbage- 
vejen*'*). Der blev nu indledet Forhandlinger, og Vikin- 
gerne stillede Gisler og gav Tilsagn om at ville drage 
ud af Seinen med de andre Normanner til den ved 
Fredslutningen bestemte Tid eller ogsaa sammen med 
Karls Tropper angribe disse og tvinge dem til at drage 
bort. Dernæst skulde de tilbagegive alle de Fanger, de 
havde taget paa deres Togt i Marne. Omtrent tyve 
Dage efter kom Weland til Karl og aflagde Ed med de 
Folk, han havde med sig. Derpaa drog han med hele 
Flaaden tilbage til Jumiéges, hvor de bestemte sig til 
at blive Vintren over til Foraarssolhvervet og reparere 
deres Fartøjer. Efter at disse vare istandsatte, droge 
de til Havet, hvor de skiltes ad i delte Hold i forskjellige 
Retninger, men den største Del gik til Bretagne^). 

Weland kom imidlertid med Hustru og Sønner til 
Karl og blev døbt med Sine ^). To af disse døbte Hed- 
ninger beskyldte ikke længe efter Weland for Troløshed, 
og da han nægtede Saadant, fordrede de at kæmpe 



») Vita S. Faionis c. 130; Mabillon II. 624. *) Bouquet VIII. 
572 (Karls Brev af 21de Januar 862. udstedt: ad insulam 
supra Matronam in expeditione hostili). *) Hincmar 862. 

*) Hincmar 862. 



174 Broen ved Pitree bygges. 

méd ham i Holmgang i Kongens Paasyn. Weland faldt 
i Kampen ^). 

Saaledes var da omsider Seinen bleven renset for 
Vikinger. I syv Aar havde . de indehavt Flodens nedre 
Løb, og der maatte være al mulig Grund for Konge og 
Folk til at søge at forhindre en Gjentagelse. Seinen 
maatte afspærres, og det kunde ikke ske paa et mere 
passende Sted end ved Pitres tæt ved Øen Oissel, hvor 
Vikingerne saa ofte havde taget Stade. Pitres var en 
Flække med et kongeligt Slot og skulde i Vikingetiden 
svinge sig op til høj Berømmelse for atter at synke i 
Forglemmelse ^). Den ligger ved Andelles Udløb i 
Seinen, ikke langt ovenfor Pont de TArche, hvor Eure 
udgyder sig i denne Flod. Kong Karl lod udgaa Befaling 
til alle sine Grever om at de i Begyndelsen af Juni 
862 skulde komme sammen til Pitres og medtage Haand- 
værkere og Vogne ^) for at en Bro med Skanser ved 
Brohovederne kunde blive bygget. I Læ af det Bol- 
værk, som her rejstes, kom der atter Ro og Fred tilbage 
i Landet. De Flygtende vendte hjem med deres Skatte; 
saaledes førte Munkene fra St. Germain des Pres, der 
havde skjult sig ved Nogent, i Avgust 863 deres Skyts- 
helgens Levninger tilbage til Klostret*), og Munkene i 
St. Geneviéve i Paris, som havde været borte i fem Aar, 
kom tilbage til deres ødelagte Kloster ^). 

Hvormeget der imidlertid var at bøde paa, det 
indlyser klart af en Række Bestemmelser, som bleve 
tagne paa en Forsamling, der i Juni Maaned 864 holdtes 
i Pitres^). Mange vare de letsindige Mennesker, som 



') Hincmar 863. *) Se Le Prevost, Mémoires et notes pour 

servir å l'histoire du departement de TEure II. 537, 573 
3) Hiocmar 862 (I. 457). Leges I. 478: in locum, qui Pistis 
dicitur, nbi exigentibus peccatis nostris aliqiiandiu sedes fait 
Nortmannorura. *) Airaoin, Mir. S. Germ. 1. II. c. 11—15. 
*) Mir. S. Genovefæ. 3 Jan. S. 150. ®) Pertz, Leges I. 488. 



Forsamling i Pitres. 175 

havde havt Bopæl i de af Normannerne ødelagte Land- 
skaber, men vare flygtede og som nu begik allehaande 
Uret, idet de paastod, at de intetsteds kunde søges 
derfor, efterdi al Stævning skal ske til Huset. Herimod 
blev der taget alvorlige Forholdsregler, og lige saa blev 
der sørget for, at Fæstere, som vare flygtede under Karl 
den Skaldedes Regering, vendte hjem til deres Boligen 
Imod den Forværring af Mønten, som de mange Ud- 
betalinger til Normannerne havde foraarsaget, blev der 
taget Foranstaltninger, og det blev befalet, at de, som 
havde bygget Volde og Skanser uden Kongens Tilladelse, 
skulde nedrive dem inden 1ste Avgust. Endelig maatte 
Ingen under Tab af Liv og Gods efter Iste Juli sælge 
til Normanner Vaaben, Harnisk eller Hest, om det saa 
end skete for derved at løskjøbe Fanger. 



/F. Nye Indfuid paa de ssiiige Kysier. 

I Aaret 855 — netop som Kejser Lothar havde 
nedlagt Sceptret for at ende sine Dage i klosterlig Ro, 
og netop som han havde delt sit Rige mellem sine 
Sønner, saaledes at Lothar fik bl. A. hele Frisland — 
droge Rorik og Godfred, Haralds Søn, til Danmark i Haab 
om at vinde det danske Rige. De havde imidlertid 
ikke Held med sig og vendte samme Aar tilbage til 
Dursted og bemægtigede sig en stor Del af Frisland *). 
To Aar efter gjorde Rorik med Lothars Samtykke et 
nyt Forsøg i Danmark og fik af Horik afstaaet Landet 
mellem Ejderen og Havets- 
Denne hans Fraværelse synes andre Vikinger strax 
at have benyttet til at tage Dursted med Magt, plyndre 
Betuv^e og nærliggende Egne^). Utrecht blev stormet, 

1) Prud. 855. ^) Rud. Fuld. 857. ^) Hincmar 857. 



17<) HærgniDger i Holland 857. 

Mure og Taariie nedrevne, og Bisp Hunger med faa 
Kanuiker niaatte flygte over Hals og Hoved til Lothar^), 
medens Borgere og Klerker, ja alt Levende i Byen i 
øvrigt blev nedhugget, saa at der end ikke blev ladt 
tilbage saa meget som en Hund, der kunde løfte Ben 
mod Væg 2). Man faar et fuldt Indtryk af Omfanget af 
disse Ødelæggelser '^) af Lothars Brev af 2den Jan. 858 
til Bisp Hunger af Utrecht, hvori det hedder, at da 
Bispens Kirke næsten ganske er ødelagt af Hedningerne 
og Kannikerne enten ere forjagne viden om eller dræbte, 
Klostret Berg ved Roermonde skal tjene ham som 
sikkert Opholdssted*). 

Det er vist de samme Vikinger, eller maaske Roriks 
Krigere, der 858 falde ind i Saksen, men slaas tilbage % 
Bremen synes at være bleven hærget paa den Tid, thi 
Ansgar taler i Vita S. Villehadi ved Aar 860 om de 
utallige Lidelser, som Hedningerne nys havde forvoldt, 
men at Indbyggerne dog nu havde fattet Plan om paa 
ny at bebo den ødelagte Stad^). Rorik maa dog være 
vendt tilbage ikke længe efter'), thi af en Skrivelse fra 

>) Beka, chroDicon 28. ^) Acta S. Frederici S. 469 (18de Juli, 
Bolland.) udtale sig endog djærvere: nuUi pepercerunt, Dec 
ibidein aliquem reliquerunt mingentem ad parietem. Først 
uDder Bisp Baldric rejstes Muren paa ny. Jfr. Hist. Tidsskr. 
4. R. VI. 494 ') Senere Kilder angive nogle Enkeltheder 

i disse Ødelæggelser i Holland, saaledes at i Egmond den H. 
Adelberts Kapel brændtes og Munkene dræbtes, at Norman- 
nerne i Noertich (Noordwyk) i Rhinlandet myrdede Præsten 
Hieroen, som senere blev gjort til Helgen, at de ved Voorbarg 
ødelagde et stærkt Kastel, se Beka S. 31. Kluit, hist. crit. 
I. 1, 7, 19, 35; Bolhuis, de Noormannen in Nederland S. 111 
—112. '*) Miræi opera diplom. I. 490. Sloot, Oorkonden- 
boek der Graafschappen Gelre en Zutfen Nr. 48. *) Hinc- 

mar 858. •) Pertz 11.385. Dummier 1.360. ') 1 et Brev 
af 13de Sept. 860 (Oork. van Gelre en Zutfen Nr. 50, Pert« 
XXI. 365) disponerer Lothar over Gods i Betuwe ,;ex rebus 
juris nostri ex beneficio Hrorici". Man faar af Brevets Udsagn 
Indtryk af, at Lothar disponerer som midlertidig Indehaver i 
Lensmafldens Fraværelse. 



Det første, længere Rhintogt. 177 

Pincmar til ham fra Slutningen af Aaret 862 ses, at 
han da var Lensmand i Frisland, og Hincmar lader ham 
høre ondt, fordi han i Smug skal have sei^ 100 Kri- 
gere med paa et Tog til det vestfrankiske Rige ^). 

Paa Roriks Tilskyndelse løb i Januar 863 Danske 
op ad den ved hyppige Regnskyl opsvulmede Rhin ^) til 
Dursted. Efter at have udskrevet Skat, drog de til en 
lille By, hvor de frisiske Kjøbmænd vare tyede hen og 
hvor Mange dræbtes og mange Fanger toges. Under 
stadig Hjemsøgelse af Kirkerne sejlede de videre til 
Xanten og ødelagde denne ansete By. Sørgeligst var, 
at den for sin Skjønhed berømte Viktorskirke skulde 
gaa op i Luer, og at alle de Helligdomme, som de 
fandt, plyndredes. Selve Kirkeskatten sendte de dog 
i frygtsom Overtro tilbage. Borgerne havde taget Flugtdn, 
og ligesaa Kierkerne. Provsten kastede sig paa en Irot, 
tog Skriftet med den hellige Viktors Relikvier paa Sadlen 
foran sig og naaede med en eneste Præst som Ledsager 
under stor Fare ved Nattetid til Køln. Hedningerne 
vare imidlertid dragne videre til en lille ikke langt 
fra Fæstningen Neuss, hvor de byggede sig en Skanse 
og slog sig til Ro. Derfra drog et Parti længere op ad 
Floden til et kongeligt Gods og en Gaard, som de 
brændte, men over 100 af dem bleve slaaede, og et 
Skib, som var blottet for sit Mandskab, maatte lades 
tilbage. Resten flygtede i Hast og Forvirring til deres 0. 
Lothar var imidlertid draget imod Vikingernes Stand- 
kvarter med Folk og Skibe, og vilde have angrebet 
dem, saafremt hans Folk vilde have tilladt ham det. 
Sakserne vare langt virksommere paa den modsatte 
Bred, og da en af de Danskes Konger Kalbi (Kalv) 



^) Frodoard, hist.. Rera. eccl. III. 26. 

'^) Ann. Xanten.: nimia inundatione aquarum pagani ... ad 
Sanctos nsque pervenerunt. Jfr. foran S. 51. 

12 



178 Rudolf ogr Rorik. 



ubesindigt med en Skare var gaaet i Land her, dræbte 
de ham og nedslog eller druknede næsten hele hans 
Følge. ^ Danske bleve siddende i deres Skanse til 
Marts Mal|hed8 Ende, hvorpaa de atter søgte bort*). 

Saa lingt op ad Rhinen vare Normannerne hidtil 
ikke komne. 

Da Rudolf, Heriolds Søn, 864 begynder nye Plyn- 
dringer, beslutter Lothar efter sin Onkel Kong Karls 
Exempel at udkjøbe Vikingerne med en stor Sum Penge, 
foruden Mel og Slagtekvæg, Vin og stærke Drikke; 4 
Dena^ier udrededes af hvert BoP). Samme Aar ses 
imidlertid en ny og stor Flaade at være landet i Flan- 
dern^ og da Beboerne her gjøre dem Modstand, drager 
den op gjennem Rhinen og hærger paa begge Bredder, 
snart i Lothars, snart i hans Broder Ludvigs Rige^). 
D&efter indtræder nogle Aars Stilhed — hvad der 
sikkefC var foranlediget ved Normannernes udholdende 
og ivrige Plyndringer i England. Det er foran paavist, 
at Vikingerne i England kom fra Frisland, og der fore- 
kommer paa denne Tid en Betegnelse for Vikingerne i 
England Scaldingi, hvorved man, maaske med Rette, 
har. forstaaet Krigere fra Egnen om Schelde (Scaldis)^). 
Da Indbyggerne i Kennemerland i Aaret 867 havde 
fordrevet Rorik, frygtede Lothar, at han skulde vende 
tilbage med danske Hjælpetropper, og opbød sin Hær 
imod ham, men noget Tog synes ikke at have fundet 
Sted '). 

To Aar efter døde Lothar, og Karl den Skaldede 
skyndte sig at tage hans Lande i Besiddelse. Han søgte 



^) Hincmar 863; lidt afvigende, men mere fyldigt Ann. Xanten. 
864 (disse Annaler ere oftere et Aar for sent). *) Hincmar 
864 (I. 462). *) Hincmar 864 (I. 465). ^) Lappenberg, 

Geschichte von England I. 212. Kervyn v. Lettenhove, Hist. 
de Flandre. Storm, Kritiske Bidrag S. 81. *) Hincmar 867. 



Rorik og Rudolf. 179 

overalt at knytte Vasallerne til sig og havde saaledes 
lige efter Nytaar 870 en Samtale med Rorik i Nim- 
wegen, hvor det lykkedes at vinde ham som Vassal. 
De Uroligheder, som derefter opstod mellem Kongerne 
Ludvig og Karl om Delingen af Lothringen, endte med 
Forliget i Meersen den 8de Avg. 870, hvorved Ludvig 
forøgede sine Kystlande med Frisland fra Weser til 
Maasmundingen, medens Karl lagde til sine Kyster 
Landene fra Sinkfal ved Sluys til Maas. Det er usik- 
kert, i hvilken Konges Lande Roriks Len faldt, muligt 
har han hyldet begge Brødrene, men nærmest synes 
han dog at have været knyttet til Karl *). Den 20de 
Jan. 872 rejste Kong Karl til en Sammenkomst med 
Rorik og Rudolf i Liittich. Senere paa Aaret (i Oktb. 
Maaned) kom de paa ny sammen i Maastricht, til hvilken 
By de to Høvdinger vare komne sejlende. Kongen 
modtog Rorik meget vel som sin Lensmand; men Rudolf 
syntes kun at tænke paa Svig og gjorde urimelige For- 
dringer, saa med ham var ingen Overenskomst at opnaa, 
og Kongen paabød sine tro Mænd at vogte vel paa hans 
svigefulde Færd ^). I Maj Maaned næste Aar kom Rorik 
til Kong Ludvig i Aachen; man maatte sende Gisler i 
Skibet til ham, før han vilde gaa i Land, men derpaa 
mødtes han med Kongen, og han lovede at tjene ham 
tro ^). Dermed er han ude af Frislands Saga — vi véd 
ikke, naar han er død, men længe efter den Tid har 
han næppe levet ^). 

Nu skulde ogsaa Frankerrigerne befries fra den saa 
meget frygtede Høvding Rudolf^). IJuni var han styret 
med en Flaade til Ludvigs Lande. Han landede i Ostergau 



*) Diimmler I. 799. *) Hincmar 872. Dummier I. 738, 799. 

2) A. Fuld. 873 (I. 386). A. Xanten 873. ' *) I alt Fold var 
han død før 882, se Pertz T. 514, II. 199 og det Følgende. 
*) Om denne Høvdings Tog til Irland se foran S. 125. 

12* 



^ I 



180 RndolfiB Død 873. 

i Alfdags Grevskab og bød Befolkningen, at den skulde 
betale ham Skat. Da den nægtede at være nogen 
Anden end Ludvig Afgift pligtig, svor han, at han 
vilde dræbe alle Mændene og føre Bør-nene med ait 
Godset i Fangenskab Friserne greb imidlertid til Vaaben 
mod Normannerne, og i en Kamp faldt Rudolf og med 
ham 800 Mand. De Øvrige, som saa sig afskaame fra 
Skibene, tyede til en Bygning, som de forskansede. Da 
Belejrerne vare i Tvivl om, hvad de skulde foretage, 
sagde deres Anfører, der var en kristen Norman, der 
længe havde boet hos Friserne, at det dog vist var* 
rettest at lade Vikingerne slippe mod at stille Gisler; 
Sejren var nemlig temmelig tvivlsom, da Friserne vare 
trsfette og saarede og de Belejrede i deres Fortvivlelse 
vilde kæmpe til det Yderste. Normannerne burde give 
alt det Gods tilbage, de* havde i Skibene, og love aldrig 
mere at komme i Ludvigs Lande. Dette Eaad blev 
fulgt, og Skibenes Forraad blev udleveret de Kristne, 
og Vikingerne maatte sværge aldrig at komme tilbage O« 

Netop samme Aar blev et lignende Løfte afgivet 
af Udsendinge fra de to Konger i Danmark Sigfred og 
Halfdan, som da maa have delt det danske Rige mellem 
sig — de sidste danske Konger, om hvilke de frankiske 
Annaler for et Tidsrum af halvthundrede Aar give os 
paalidelige Oplysninger. Begge anmodede hver for sig 
Ludvig den Tydske om, at der maatte oprettes Fred 
paa Grænsen, saa atKjøbmænd uhindret kunde passere 
frem og tilbage. De bragte et Sværd med gyldent 
Hæfte som Gave og bade om, at Kongen vilde betragte 
dem som sine Sønner, selv vilde de agte ham som 
Fader. Lige saa svore Udsendingerne ved deres Sværd, 



») A. Fuld. (véd nøjest Besked, 800 Faldne); Hincmar (500 
Faldne); Xanten. 873 (500 Faldne). 



Togt til Seinen 865—866. 181 

at for Fremtiden Ingen fra deres Land skulde forurolige 
det frankiske Riges Kyster^;. 

Der indtræder derefter en Stilhed ved Frislands 
Kyst. Dog nævnes det, at i Aaret 876 Vestfriserne 
sejrede over Normannerne, som havde plyndret mange 
Egne, og tog alle deres Rigdomme fra dem og delte 
dem mellem sig^). 



V. To n^e Vikingetog iii Seinen (865—66, 876—77). 

Seinen havde i en tre Aars Tid ikke set Vikinger 
paa sine Vande, og denne Fred synes at have gjort 
Beboerne saa trygge, at de afbrød Broen ved Pitres, 
der var til Hindring for Sejladsen. Vist er det i alt 
Fald , at da i Juli 865 ^) en Flaade paa 50 Skibe atter 
løb op ad Seinen, denne uden videre kunde bemægtige 
sig Pitres, saa at Kong Karl ikke kunde gribe til andet 
Forsvar end at gjenopbygge Broen ved Auvers ved Oise, 
som spærrede for denne Flods øvre Løb, og Broen ved 
Charenton, hvorved Indfarten i Marne lukkedes. Vel 
paalaa det Omegnens Beboere at holde disse Broer 
vedlige, men under Normannernes vedvarende Indfald 
havde de ikke havt Evne og Kræfter dertil. Kongen 
lagde Vagthold til Bevogtning af begge Bredder af 
Seinen og — hengav sig derpaa til Septemberjagtens 
Glæder ! Som om der ikke var værdigere Vildt at jage 
og helligere Pligter at opfylde! 

Mandskabet, som var ladt tilbage i Brohovederne, 
vidste saa lidt at standse Vikingerne, at disse aldeles 
uhindret sendte en Skare paa 200 Mand til Paris for 
at skaffe sig Vin, hvad de imidlertid ikke fik. Senere 



») Pertz I. 386; II. 761. *) Ann. Fuld. 876 (S. 389). •) A. 
Utitenses 865: venerant N. medio Jalio. 



182 Togt til Seinen 865—866. 

begiver en Skare paa over 500 Mand sig paa Plyndring 
i Retning af Chartres, men da drog Flodvogteme efter 
dem og jog Nogle tilbage og dræbte de Andre *). 

Derpaa forlagde Vikingerne deres Ophold til en 
lille i Nærheden af St. Denis. Den 20de Okt. droge 
de ind i dette Kloster, plyndrede det 20 Dage igjennem 
(til 9de Nov.) og førte dagligt Bytte til deres Skibe. 
Stedets Helgen vidste dog at hævne sig paa sædvanlig 
Maade ved at paaføre dem Sygdom og Raseri. Vikingerne 
droge derpaa atter til deres Seineø-). Grev Adalhard 
og hans Fætre, som havde ført Befaling over Vagtmand- 
skaberne, bleve af Karl den Skaldede paa Grund af deres 
Forsømmelse berøvede deres Poster^). 

Paris havde naturligvis ogsaa maattet lide ved disse 
Røveres Nærhed '^), og de trængte bestandigt længere 
op a& Floden. I Januar 866 løb Normannerne saaledes 
op til Melun. Da Karls Tropper trængte paa fra begge 
Sider af Floden, gik Normannerne ud af Skibene og 
indlod sig i Kamp med den Hærafdeling, som Greverne 
Robert og Odo befalede og som syntes den stærkeste 
og største. Grev Robert (den Tapre) havde Åaret i 
Forvejen erobret Faner og Vaaben fra Loiredanskerne, 
med hvem det særlig var hans Kald at kæmpe, men 
hans Tropper vare her saa lidet modige, at de flygtede 
uden Kamp, og Vikingerne fik Lov at vende hjem med 
fyldte Skibe. Da greb den modløse Konge til sin sæd- 
vanlige Udvej og lovede Vikingerne 4000 Pund Sølv. 
Atter udgik Skatteloven, og der maatte ydes af hver fri 
Plovs Land (eller Bol, Mansus) 6 Denarier og af hver 
ufri 3; hver Fæster gav 1 Den., hver to Husmænd 1; 



*) Hincmar 865. ^) Hincmar 865; Ann. 8. Germani min. 865 
(Pertz, Ser. IV. 3). *) Hincmar 865. *) Bouquet VIII. 

610 (18de Marts 868): cujus res ex maxima parte paganornm 
vastatione consumptæ et allapsæ videbantur. 



Broen v€d Pitres. 183 

Tiendedelen af det, som Kjøbmændenes Eje vurderedes 
til, gaves til Skat, og de Gejstlige maatte yde efter 
Evne, og alle frie Franker desuden Ledingspenge (Her- 
ban). Da endnu ikke derved Tilstrækkeligt fremkom til 
at dække Normannernes Fordring, blev der oven i Kjøbet 
hævet af enhver Plovs Land 1 Denar, og alle Rigets 
Store maatte efter deres Lens Størrelse give en Afgift 
i Penge eller Vin. Ja, Frankerne maatte endog indgaa 
den uhørte Betingelse at tilbagesende alle Slaver, som 
Normannerne havde fanget og som vare løbne bort fra 
dem efter Fredsslutningen, eller ogsaa indløse dem, og 
de maatte love en Pengebod for hver Norman, der var 
dræbt efter den Tid. I Juli 866 forlode Normannerne 
derpaa deres ved St. Denis og gik Nord paa, i det 
de længere nede i Seinen udbedrede deres Skibe og 
byggede nye og ventede paa Summens Udbetaling. Karl 
rykkede efter dem til Pitres, hvor han skyndte sig at 
faa Broværket opbygget paa ny for at hindre, at Nor- 
mannerne skulde vende om^). En mægtig Bro strakte 
sig nu over Floden, og Brohovederne vare ypperligt 
forskansede ^). 

Før Juli Maaneds Udgang stak Normannerne i Søen 
og en Del af dem gik til Salgau ved Yssel, hvor Lothar 
lod dem gjøre, hvad de vilde ^). 

I Avgust 868 begyndte man at bygge en fast Borg 
af Træ og Sten ved Siden af Broen i Pitres. Karl lod 
dette Arbejde udstykke mellem sine Mænd. For at 
fordele Byrden ligeligt udgik der Befaling om, at man 
inden 1ste Maj 869 skulde indsende nøjagtig Fortegnelse 
over Biskoppers, Abbeders og Lensmænds samtlige Jorder 
med Angivelse af deres Størrelse. Af hver 100 Ploves 
Land skulde udredes en daglønnet Arbejder, af hver 



>) Hincmar 866. ^) Adonis chroo. , Pertz, Ser. II. 323. 

3) Hincmar 866; Pertz I. 471. 



1S4 Togt til Seinen 876-877. 

1000 en med to Øxne forspændt Vogn ^). Lige saa 
paabød Karl, at Byerne Le Mans og Tours ligesom 
ogsaa St. Vaast -) skulde befæstes, for at de kunde være 
et Værn mod Normannerne •^). — 

I 10 Åar skræmmede disse energiske For- 
holdsregler Vikingerne bort fra Riget. Da kom 
den 16de September 876 Normannerne med omtrent 
100 Barker ind i Seinen. Som sædvanligt kan man 
blot ved et flygtigt Blik i Frankerrigets indre Historie 
finde Grunden til, at Vikingerne netop paa dette Tids- 
punkt paa ny hjemsøgte Landet. Ludvig den Tydske 
var død den 28de Avgust s. A., og Kejser Kfl,rl (den 
Skaldede) fattede strax den Plan at tilrive sig en Del 
af hans Efterladenskab, om muligt alle Landene Vest 
for Rhinen. Hans Sendebud for i Maanederne Avgust . 
og September om i disse nye Lande og søgte ved Løfter 
og Gaver at vinde Tilslutning til deres Herre. Karl selv 
drog med en stor Hær til Aachen og Køln, thi paa det 
uvigtige Seineland havde han naturligvis ikke Tid til at 
tænke; derhen blev kun nogle faa Skarer sendte. 

Den 8de Okt. 876 stod den unge Ludvig, Ludvig 
den Tydskes Søn, og Karl med tvende Hære over for 
hinanden ved Andernach, som blev Vidne til, at Karl 
led et fuldstændigt og vel fortjent Nederlag*). Paa 
Flugten fra Kampen sendte han Grev Konrad af Paris 
og nogle andre Stormænd til Seinedanskerne for at 
indlede Forhandlinger med dem, men disse førte ikke 
til noget Resultat, og Karl maatte nu ogsaa sende 
Troppeafdelinger ud paa den anden Side af Seinen mod 
Loire for at beskytte disse Egne •') 

K eiseren kunde imidlertid i sin betrængte Stilling 



») Hincmar 868, 69; Pertz I. 480, 481. ") Bouquet IX. 452. 

Dttmmler I. 718. ■) Hincmar 869 (S. 486). *) Dummier 
II. 33 tT. ») Hincmar. A. Vedast. 876 (I. 501, 2; II. 196). 



=^-d 



Togt til Seinen 876—877. 185 

ikke have anden Udvej end at udkjøbe Vikingerne, og 
man kom i Begyndelsen af Aaret 877 overens med 
Seinenormannerne om Udredelsen af 5000 Pund Sølv, 
hvad der i Værdi svarer til c. 400,000 Frcs., men den- 
gang havde Pengene vel 7 Gange saa høj Værd som 
nu. Det var Neustrien og Burgund, som skulde betale 
Pengene , medens Lothringen, hvor Kampen nys havde 
staaet, gik fri, og Udredelsesmaaden blev fastsat paa 
en Rigsdag i Compiégne den 7de Maj. Biskopper, 
Abbeder, Grever og Vasaller skulde betale af hvert 
Bol (mansus) 12 Denar., naar det hørte under Hoved- 
gaarden, 8 Den. af det af en Fri beboede Bol og 4 af 
den Livegnes. End videre skulde alle Kirkers Præster 
uden Undtagelse give en passende Afgift, ikke under 4 
Den. og ikke over 60 Den., og da dette ikke forslog, 
blev der endog lagt Beslag paa Kirkeskattene. Hvad 
Kjøbmændene, Haandværkerne og Bybeboerne angik, 
da skulde enhver Jøde udrede en Tiendedel, de Kristne 
en Ellevtedel af deres Varer. Biskopperne og Stor- 
mændene Syd for Seinen betalte ligeledes en betydelig 
Sum, hvis Størrelse vi ikke kjende, for derved at kjøbe 
Loirevikingerne ud af Landet^). 



*) Leges I. 476, 536, 540; HiDcmar877; jfr. foran S. 171 Anm. 1. 
Om Pengenes Værdi se Forschungen z. deutsch. Geschichte IV. 
318. XIV. 74. 



Syvende Kapitel 

Den store Hær ved Schelde og Maas. 

L/er kan paavises mange Omstændigheder og For- 
hold, som maatte foranledige eller i hvert Fald bebudede 
den forfærdelige Skæbne, som overgik Landene ved 
Maas og Schelde i Aarene 879 — 884. For det Første 
søgte Vikingerne bestandigt nye Marker for deres Farter 
efter Bytte, og de Kystlande, som nu engang vare 
indviede til Opland for deres Hærgninger, vidste de 
afvexlende at plyndre og at lade urørte, indtil Ind- 
byggernes Vindskibelighed atter havde opsamlet ny 
Afgrøde. Flandern havde i lang Tid været i Ro , og 
dens Tid var kommet. Der var dernæst netop i England 
landet nye Skarer fra Norden, og mange gamle Vikinge- 
tropper vare blevne erhvervsløse ved, at Kong Alfred 
havde sat en Grænse for de Danskes Erobringer, saa at 
en stor Hær kunde danne sig til Krigstogter paa Fast- 
landet. Fremfor Alt var det dog de frankiske Landes 
egne ulykkelige Tilstande, der nu, som saa mange Gange 
tidligere, lokkede Vikingerne til Angreb netop paa disse 
Kyster. 

Vestfrankens Konge Ludvig den Stammende var 
død den 10de April 879 og havde efterladt sig to 
Sønner, Barnet Karloman og Ynglingen Ludvig. Der 



Den store Hær ved Schelde. 187 

var stærk Spænding mellem forskjellige af Rigets Stor- 
mænd, og Abbed Gauzlin, der mente sig forurettet af 
den afdøde Konge, besluttede i Forening med Grev 
Konrad af Paris at kalde Kong Ludvig fra Østfranken 
til Magten i Stedet for de unge Kongesønner. Dette 
Tilbud om at overtage Riget, som saaledes bragtes 
Ludvig fra et Parti af Vestfrankerne, gi*eb han med den 
største Begjærlighed og skyndte sig med en anselig Hær 
til Metz, og senere til Verdun, hvor hine Stormænd vare 
forsamlede. Imidlertid var der et andet Parti i Vest- 
franken, som lige saa ivrigt ønskede at bevare Magten 
for den afdøde Konges Børn, og dette tog den hurtige 
Beslutning om hellere at give Afkald paa en Del af 
Landet end at miste Alt og tilbød Ludvig hele den 
vestlige Halvdel af Lothringen, imod at han strax trak 
sig tilbage til sit eget Land og overlod den øvrige 
Rigspart til Ludvig. Dette Tilbud forekom den tydske 
Konge saa glimrende, at han med Glæde tog derimod. 

Men ogsaa i Galliens sydlige Lande vare Urolig- 
heder brudte løs. Hertug Boso af Provence og hans 
Hustru Irmingard, Kejser Ludvig II's Datter, nærede 
ærgjerrige Planer, og Tidspunktet syntes dem modent 
til at stifte et Kongerige Burgund. Boso fik Tilslutning 
hos Vasallerne og kronedes virkeligt til Konge den 
15de Okt. 879. 

Tilskyndet af de saaledes friskt opblussende indre 
Uroligheder ankom Normannerhæren til Flandern, som 
hidtil sjældent havde været hjemsøgt'). I det vi nu 



*) Naar WarnkODlg (Fland. Staats- u. Rechtsgeschichte I. 112) 
tillægger Grev Baldain med Jærnarmen Æren af ved sin 
Tapperhed at have holdt Normannerne borte i Tiden fra 
863—878, forekommer det mig dog urigtigt at ville tildele 
hin Fyrste Aenue Fortjeneste alene af der negative Omstæn- 
dighed, at Normannerne ikke overfaldt disse Egne; nogen 
Kamp , hvorved han har drevet Normannerne bort fra sine 



188 Vinterlejr i Gent 879—880. 

skulle betragte den store Hærs Hærgninger ved Schelde 
og Maas, vil det være rettest at dele de forskjellige 
Togter efter de Steder, hvor Vikingerne opslog deres 
Vinterlejr, i det disse bleve som et Midtpunkt for deres 
Ødelæggelsesfarter. 



/. Normannerne i VinterUJr i Geni og Oourtrai. 

Siagei red SaueourL 

Der forefaldt et Forspil til det nye normanniske 
Hærtog derved, at Vikingerne den 28de Juli 878 brændte 
Klostret St. Orner ') ; de ses ikke den Gang at have 
udstrakt deres Tog videre. 

En Vikingeskare havde i Aaret 878, saaledes som 
vi foran (S. 74) have set, samlet sig ved Fulham ved. 
Themsen; den drog nu i Juli 879 sammen med de 
Normannerskarer, som vare blevne ledige ved Freds- 
slutningen med Kong Alfred, over til de flanderske 
Strande. Normannerne havde hørt om Urolighederne i 
Rigerne ^) og ankom netop som den tydske Kong Ludvig 
overskred det vestfrankiske Riges Grænser. I Therou- 
anne var der Ingen, som gjorde Gjenværge, og Ild og 
Sværd havde frit Spil. Omegnen hjemsøgtes, og da 
Modstand ikke vistes, toge Vikingerne ikke i Betænk- 
ning at drage ind ad Schelden og berede Brabant en 



Lande, er vist ikke kjendt. Hincniar 864 udtaler vel (1.465): 
N. qai cum plurimo navigio in Flandris appulerunt, resisten- 
tibuB sibi pagensibus per Rhenum ascendunt; men af dette 
vage Udsagn tør dog vel Intet udledes. 

*) 878 have Ann. Blandinienses (Pertz V. 24) og Cartnlar. 
Sithiense S. 126; ellers kunde man være tilbøjelig til at sætte 
Begivenheden el Aar frem. Jfr. Diimmler II. 130. 

^) Dette ndtale A. Vedastini 879 (eornm audientes discordiam), 
Mir. S. Bavonis, Mir. S. Rictrudis 1. L c. 11, 12 (Bolland. 
12te Maj). 



Den store Hær ved Schelde. 139 

lignende Lod. Lothar II sendte sin Søn Hugo mod 
dem med en Hob Krigere, men de udrettede Intet, og 
hvad værre var, Førerne flygtede fejgt og lode Kamme- 
raterne i Stikken, saa at Vikingerne havde end større 
Grund til at juble. Snart tredive Aar vare gaaedé, 
siden Gent sidste Gang havde været hjemsøgt af 
Vikinger; da var det kun et flygtigt Besøg, men nu 
bestemte Normannerne sig til at tage Vinterbo i Byen, 
der ligger saa bekvemt for slige Krigere, ikke langt fra 
Havet og ved Lys' og Scheldes forenede Løb \. Alle- 
rede i November satte de sig fast her og vendte sig 
derpaa til Scheldens øvreFloddale paa Tog efter Føde; 
i Begyndelsen af Januar overfaldt de Tournai og plyn- 
drede alle Klostrene i disse Egne ^). 

Netop paa denne Tid gjorde Kong Ludvig af Øst- 
franken et nyt alvorligt Forsøg paa at erobre det 
vestfrankiske Rige. Han drager over Græiiseskjellet og 
trænger frem til Ribemont ved Oise. Denne Gang vare 
Forholdene ham dog ikke gunstige, og han mærkede 
snart, at han overalt betragtedes som Fjende. Da 
Abbed Hugo med de to unge Konger ved sin Side 
rykkede med en anselig Hær mod ham, troede Ludvig 
sin Sag saa lidet sikker, at det kom til en Overens- 
komst mellem Kongerne, hvorved Karloman og Ludvig 
paa ny gave Afkald paa deres Andel i Lothringen og 
Østfrankens Konge drog tilbage til sine Lande. 

Ved de to Fredsslutninger var den tydske Vestgrænse 



') Se i AlmiDdelighed om Scheldevikiugerne Gesta abbat. Lo- 
biens. Pertz IV. 62: plurimnm tanien illi, qui littora Scaldi 
insederant, debacchabantur, qooniam gratissima statio naviilm 
sive ad hyemandum sive ad qaodlibet belli periculnm decli- 
nandum illic eos f'ecerat esse continuos. 

2) Ann. Vedast. 879. Chron. Elnon. 880 (de Smet , Chron. de 
Flandre S. 12): N. in Gandavo. Corpus S. Vedasti Belvngus 
asportatur. S. Amatns Snessionis asportatur. 



190 Kampen ved Thnin 880. 

forlagt til et Punkt noget Syd for Scheldemundingen. 
Det maatte være en af Kong Ludvigs Hovedopgaver at 
forjage Normannerne fra de Egne, de havde inde, og 
han beredte sig til et Felttog imod dem ; den tapre Abbed 
Hugo af Tours lovede ham sin Medvirkning. Den øst- 
frankiske Konge drog derfor op gjennem Hennegau og 
overfaldt ved Thuin ved Sambre en betydelig Normanner- 
hær under Anførsel af Kong Godfred, som netop var i 
Begreb med at vende hjem til sine Skibe fra et Togt, 
der havde skaffet dem rigt Bytte. En heftig Kamp 
udspandt sig, og Sejren blev Ludvigs. 5000 danske 
Krigere og mange Høvdinger siges at være faldne; 
Resten af Vikingehæren søgte Tilflugt paa Krongodset 
Thuin ^), hvor de forskansede sig. Medens de frankiske 
Krigere nu angreb Normannerne i denne Stilling, trængte 
Hugo, en uægte Søn af Ludvig, altfor heftigt paa og 
blev saaret af Godfred og udaandede senere under 
Fjendens Haand. Ludvig, som haabede, at hans elskede 
Søn endnu levede, bød at man strax skulde holde op 
med Forfølgningen, for at Sønnen kunde blive løskjøbt, 
om Hedningerne end fordrede nok saa høj en Pris. Da 
Natten imidlertid faldt paa, var Kongen nødt til at 
trække sig tilbage til sin Lejr. Normannerne brændte 
om Natten deres Døde og gik tilbage til Flaaden. Men 
Kongen søgte i den tidlige Morgen efter sin tabte Søn 



*) Jfr. om dette Gods og om Plyndringer i disse Egne Gesta 
abb. Lobiens. Pertz IV. 61. Fremdeles: Docnments histor- 
iques inédits tirés de la Bibi. Royale I. 479 (Brev af 909): 
mansum 1 indomini catam, sed ex XXX a retro annis a Nor- 
mannis penitns destructum et inhabitabilem cum locis dnobus 
ad 2 ecclesias qnæ quondam ubi faerant reædificandas (i 
Ostrevant, Arrond. Valenciennes. Vita S. Qudilæ c. » (Bol- 
land. Jan. I. 528). Depping, ezpéditions des Normands. 
Nouv. édit. S. 179. 



Vinterlejr i Courtrai 880—881. 191 

Og fandt hans afsjælede Legeme. Dybt nedbøjet lagde 
han det i en Kiste og fik det bragt til Lorsch ^). 

Abbed Gauzlin, hvem det var bleven betroet at 
vogte Grænsen i Nord, medens de to unge Konger 
droge mod Boso af Provence, besluttede at levere Nor- 
mannerne et afgjørende Slag, maaske for at afvaske 
den Plet, som hans tidligere Landsforræderi havde 
mærket ham med. Det blev bestemt, at Krigere fra 
begge Sider af Schelden til en bestemt Dag skulde 
angribe Normannerne fra forskjelligt Hold, hvad ogsaa 
skete. Udfaldet var imidlertid lidet heldigt; de fran- 
kiske Tropper flygtede med Tab og Skam, og Mange 
faldt i Fjende vold. Nu laa da disse Lande aldeles 
aabne for Vikingerne, og alle Kanniker, Munke og 
Nonner mellem Schelde og Somme og fra Klostre paa 
den anden Side af Schelde \oge Flugten. Hver Nat 
lyste det snart hist, snart her af brændende Gudshuse, 
og Normannerne skaanede i deres Rasen ingen Alder 
og ingen Stand. Gauzlin indsaa det Umulige i at ud- 
rette Noget og hjemforlovede sine Tropper; fem Aar 
skulde hengaa før den tapre Abbed vandt sig et varigt 
Ry som Fædrelandets udholdende Forsvarer. I November 
Maaned flyttede de Danske deres Vinterbo til Courtrai 
ved Lys, hvor de byggede sig en befæstet Lejr. Det 
nye Opland maatte undergaa de tidligeres Skæbne'-^). 
Den 26de December 880 overfaldt .de i utallige 
Skarer Byen St. Vaast i Arras ^), hvor Klostret og Bor- 



») Bedst hos Regiuo 879; A. Fuld (5000 Faldne), A. Vedast. 
(Hngo dræbt af Godfred), Hincmar 880. Jfr. Codexfragm. i 
Pertz. Script. III. 569, Anm. 

») Især A. Vedastini 880. A. Elnon. 881 Bouquet IX. 109. 

*) Ann, Vedast. hos Pertz I. 519, og de deraf afledede A. Lo- 
bienses (Wurdtwein, nova subsid. diplom. XIII. 180.) have 
monasterium nosfrum (= St. Yaast); A. Vedast. hos Pertz 
II. 198 og Chron. Norm.: monast. Sitdiu. Den første Leftse- 
maade maa foretrækkes, se Diimmler, Ostfr. Reich II. 149. 



19*2 Slaget ved Saucourt 3die Avg- 881. 

gernes Huse ble ve stukne i Brand, medens Kirkerne 
dog skaanedes ; i de to følgende Dage fik de omliggende 
Landsbyer samme Skæbne. Hedningerne dræbte Enhver, 
der kom dem nær, og slæbte store Skarer af Kvæg 
sammen. Endnu samme Dag, som de forlod Klostret 
(den 28de), trængte de ind i Bispesædet Kammerich, 
og dette, ligesom ogsaa den hellige Gaygerichs Kloster 
(St. Gery ved Maas), bleve lagte øde; de vendte tilbage 
med umaadeligt Bytte *). 

Den 2den Febr. 881 satte Hæren sig i Bevægelse 
over Therouanne til de ved Somme liggende Klostre 
St. Riquier og Si Valerie. Derfra drog de op langs 
Floden til Amiens og til Klostret Corbie, som havde 
sendt de første Missionæ^ifer til Danmark. Uskadte og 
med rigt Rytte vendte Krigerne hjem til Lejren. I 
samme Maaned (22de Feor.) besøgte de paa ny Arras, 
og den 22de Marts -blev Klostret St. Omer stukket i 
Brand ^). 

Men endnu længere Syd paa vilde Normannerne 
vove sig frem og overskrede i store Skarer Somme for 
at rykke ^ til Beauvais. Da besluttede den unge Kong 
Ludvig af Vestfranken sig endelig til at sætte en Grænse 
for deres Overmod. Han rykkede med sin Hær frem 
over Oise mod Lavier nedenfor Abbeville for om muligt 
at afskære Vikingerne Tilbagevejen. Spejdere meldte 
ham, at en betydelig Afdeling var i Færd med at vende 



*) Ann. Vedast. 881. — Fremdeles om Klostret Baralle (mellem 
Cambrai og Arr«s)' Gesta. episcop. Camerac. II. c. 11 (Pertz 
VII. 458). 

^) Ann. Vedast, 881; Ann. Blandin. 881, Pertz, Ser. V.24. — Jfr. 
Klagerne over Rigets Elendighed paa Synoden i Fismes .2deD 
April 881. Mansi, Concil. XVII. 538, 539, 554: jam ante 
plures annos locam in isto regno defensio non habuit, sed 
redemptio et tributum non solum pauperes homines sed 
ecclesias quondam divites jam evacuatas habent. 



Slaget ved Saucourt 3die Avg. 881* 193 

hjem fra et Togt, der havde skaffet den meget Gods 
og Eje. Kongen drog imod dem, og det kom til Kamp 
den 3die Avgust ved Saucourt (i Vimeux) paa Halvvejen 
mellem Abbeville og Eu. Normannerne, som Alle vare 
beredne, kunde ikke holde Stand og vege tilbage til 
Gaarden Saucourt; Frankerne forfulgte dem under gruelig 
Blodsudgydelse. 

Da havde Nederlaget nær vendt sig til en Sejr for 
Vikingerne; thi her som alle Vegne fandt disse netop i 
Trængslens Øjeblik paa Midler til at ændre Slagets 
Gang. En lille Skare Uforfærdede brød pludseligt ud 
fra Gaarden og jagede i et glubende Anfald Alt foran 
sig, saa henved Hundrede af Sejrherrerne bed i Græsset. 
Kt)ng Ludvig, som saa sine Krigeres Forvirring, sprang 
hurtigt af Hesten og bragte atter Orden til Veje; han 
ildnede ved mandige Ord sine Krigere til paa ny at 
gaa løs og at hævne Overfaldet, og nu blev Fjenden 
endelig fuldstændig slaaet Kun faa Hedninger undgik 
Døden, og Hærens samlede Tab blev anslaaet til 8000 
eller 9000 Mand. Ludvig vendte sejrsstolt hjem til 
Compiégne, medens de flygtende Rester af Hæren 
bragte Budskabet om det lidte Nederlag til deres Lejr. 
„Fra den Tid begyndte Normannerne at frygte den unge 
Kong Ludvig'*^). Den Glæde, som Sejren vakte, har 
faaet et fuldt tonende Udtryk i den gamle tydske Slag- 
sang, der i en Oversættelse, som holder sig temmeligt 
nær til Originalens Ord, lyder saaledes: 



Konge jeg kjender, 
Ludvig kaldes han; 
Han tjener Gud fromt ^ 
Som ham det gjengjælder. 



Ung var han faderløs, 
Herren dog gav ham Trøst, 
Var hans Værge 
Og tog ham I Værn. 



») Ann. Vedast. 881 (udførligst); A. Fuld. 881 (9000 equites 
faldne); Regino ved 885 (mere end 8000 slagne); Dagen i 
Ann. Blandin. (V. 39) og A. Besuenses (LI. 248); Hincmar 
881 ; Dtimmler II. 152. 

13 



IH 



Slaget ved Saucourt 3die Avg. 881. 



Skjænked ham mandigt Mod^ 

En Krigerflok gjæv og god, 

I Franken en Trone. 

Han have den længe t 

Tidligt med Karloman 

Magten skifted ban, 

Gav af sin Vælde 

Broderen Hælvten. — 

Dette udøvet, 

Gud-Herren prøved, 

Om Ynglingen mægted 

Modgang at møde. 

Lod han ved Strande 

Hedninger lande 

Folket sin Synd 

At lægge paa Sinde. 

Nogle fik Frelse, 

Andre fortabtes, 

Ondt maatte lide, 

Hvo slet havde levet. 

Hvo, som en Tyv var 

Og andslap Faren, 

Tyede til Faste — 

Siden var han god Mand. 

Mangen var Løgner, 

Sveg og faiskned. 

Stjal og raned — 

Men han skrifted og bøded. 

Ludvig var af Lande, 
Riget i Vaande, 
Kristus i Vrede, 
Ve, han led derved! 

Det græmmede Gud, 
Da han skned den Nød. 
Ludvig han vared 
Hidhen at fare: 
„Ludvig, min Konge, 
Frels mine Folk! 
Normannen saa haarde 
Kaar dem bereder." 
Svared da Ludvig: 
„Herre, saa gjør jeg. 



I Alt, hvad Du byder. 
Tro jeg lyder." 
Gud var hans Fører, 
Banret han løfted, 
Red til Franken 
Imod Normannen. 
De, som ham tøved, 
Herren loved, 
Raabte: „Saa længe 
Vi vented Dig, Konge!" 
Tog til Orde 
Ludvig den gode: 
^.Trøster Jer, tro Mænd, 
Modgangens Fæller! 
Hid sendte mig Gud 
Og gav mig det Bud 
Selv at stride 
(Om saa Eder tykkes) 
Mit Liv ikke ænse, 
Før Eder jeg frelser. 
Alle, som elske Gud, 
Drage til Kamp nu ud! 
Rinde Livets Stunder 
Saa længe Gud det under: 
Vil han vor Henfart, 
Derover han raader. — 
Alle, som med Mandsmod 
Fuldkommer Herrens Bud, 
Vende de karske hjem, 
Rundt vil jeg lønne dem; 
Hænder dem Helsot, 
Lønner jeg Ætten!" 

Da tog han Skjold og Sværd, 
Red ud paa Heltefærd, 
Sandhed mod Voldsmænd 
Vilde han værge. 

Kort Stund kun randt; 
Normannen han fandt. 
Gud han takked. 
Da Fjenden han skued. 
Red saa i fremmest Rad, 
Syngende helligt Kvad, 



Slaget ved Saiicourt 5die Avg. 881. 



195 



Gjeolød fra Alles Mund: 
Kyrie eleisonl 

Sangen forstnmmed, 
Larerne ranged, 
Blod steg i Barmen, 
Fro leged Franken. 
Kæmped de modigt, 
Ingen som Lndvig 
Djærvt og mandigt, 
Saa var hans Vane. 
Han svinged med Spyd, 
Han rammed med Sværd. 
Bød han gavmild 
Griske Fjender 



Besken Målart. 

Ve, at dem hændte Sligt! 

Priser Gads Almagt! 
Ludvig vandt Overmagt, 
Takked alle Helgen, 
At Sejren han fanged. 

Hil Dig, Ladvig, 
Konge, saa mægtig, 
Hjælper saa rede, 
Hvor Nød er for Haande!, 

Herre, bevar ham, 
I Højhed og Ære! 



Imidlertid tør Betydningen af Slaget ikke over- 
vurderes. Det var kun en Afdeling af Hæren, som var 
slaaet, og Vikingerne vare ingenlunde jagne af Landet. 
Derimod var der med skarpe Sværd vist dem, at der 
var Grænser for det Omraade, de turde betræde. Kong 
Ludvig vilde yderligere befæste sin Sejr og drog derfor 
med Hæren ind i Kammerich. Da han hørte, at Nor- 
mannerne endnu engang rykkede ind paa vestfrankisk 
Omraade, byggede han paa nogle af sine Mægtiges Raad 
med Jord og Planker en fast Borg ved Etrun ved Arras. 
Bisp Hincmar ytrede i den Anledning ondskabsfuldt, at 
da Kongen ingen Krigere kunde finde til at forsvare 
Stedet, syntes dette snarere at skulle tjene Hedningerne 
end de Kristne til Forsvar^). — 

Inden vi videre forfølge disse Vikingeskarers Skæbne, 
skulle vi kaste et Blik paa nogle Indfald i de tydske 
Lande. 

Netop i de Dage, da Ludvig af Østfranken vendte 
hjem fra Kampen ved Thuin, hvor hans Søn var faldet, 
bragtes der ham Budskab om en anden saare ulykkelig 
Kamp. Det synes som om man i Januar 880 har ventet 



») A. Vedast. 881. Hincmar 881. 



15* 



196 Saksernes Nederlag ved Elbeo 880. 

et Indfald fra Danmark ved Elben, i alt Fald var Hertug 
Bruno af Saksen, en Broder til Ludvigs Dronning Liut- 
gard, rykket derhen med en Hær. Den 2den Febr. 880 
kom de normanniske Skarer, begunstigede af en Storm- 
flod eller af et pludseligt Højvande, sejlende op ad 
Elben, og Sakserne ere vist blevne indesluttede mellem 
den opsvulmede Elb og den højre Alsterbred, saa at 
Flugt ikke var mulig, men Kamp maatte finde Sted paa 
Liv og Død. Paa det saa ugunstige Terræn havde 
Vikingerne let ved at sejre, saa at saksiske Stormænd 
og Bønder faldt i tusindevis. Blandt de Faldne vare 
Hertug Bruno og Bisperne Markvard af Hildisheim og 
Theoderik af Minden, desuden 9 Grever og 18 kongelige 
Vasaller med deres Folk ^). Blodbadet var saa over- 
ordentligt, og Antallet af Faldne og Fanger saa stort, 
at Slaget for lange Tider havde Indflydelse paa Grænse- 
landenes Skæbne. Fra den Dag hørte man ikke 
mere Tale om et dansk Markgrevskab; Sakserne 
maatte opbyde alle deres Kræfter for at forsvare Lan- 
dene Syd for Elben mod Nordboerne^). — Da Rygtet 
om Nederlaget naaede til Czecker og Sorber og andre 
Folk ved Rigets østlige Grænse , enedes de om et fælles 
Anfald paa Thiiringen ^) , hvilket imidlertid blev mødt 
med Kraft og aldeles mislykkedes. 

Men ogsaa paa sit Riges vestlige Kanter skulde 
Kong Ludvig fornemme , hvor svag han var over for den 
nordiske Hærmagt. Efter at Vikinger siden 863 ikke 
havde besejlet den øvre Rhin løb i Aaret 880 enFlaade 
op ad Waal til Omegnen om Xanten. Landskabet 



») A. Fuld. 880; Widukind I. c. 16; Thietmar IL c. 15; A. 

Corbeiens. 880; A. Hildesh. 875; Ser. III. 3, 50; Boehmer, 

fontes III. 155; jfr. Dummier II. 137. 
*-*) Waitz, Heinrich der Erste. Neue Bearb. S. 265. 
^) A. Fn Id. 880 (audientes stragfem Sazonnm)* 



Normanner i Nimwegen 880. 197 

« 

hjemsøgtee, og navnlig overfaldt Vikingerne Birthen, 
en folkerig Friserby, som brændtes. Derfra droge, de 
til Nimwegen, hvor Karl den Store havde bygget et 
uhyre stort og højt liggende Palads, hvilket befæstedes 
yderligere med Skanser og Grave af de i militære 
Konstruktioner saare kyndige Vikinger, som her vilde 
opslaa deres Vinterkvarter. Kong Ludvig drog imod 
dem med sine Skarer, men han erfarede snart, at der 
Intet lod sig udrette imod den vel forskansede By. En 
af Hærens fornemste Førere, Grev Eberhard af Frisland, 
blev endog fanget af Normannerne og maatte udløses 
af sin Moder for høje Løsepenge. Imidlertid sluttedes 
der en Overenskomst, hvorved Normannerne forpligtede 
sig til at drage bort, naar Kongen vilde hæve Belej- 
ringen. Inden Vikingerne før Vinterens Begyndelse 
forlede Byen , havde de dog tændt Ild i deres egne 
Skanser og i det prægtige Slot, som nedbrændte. Vikin- 
gerne sejlede ud af Rhinen og forenede sig formodentlig 
nied den nære Hær i Vesten^). 



//. Vinierlejr ved AseAloA, 

Normannerne i Flandern forlagde deres Kvarter til 
deres gamle Stade Gent, hvor de bødede deres Skibe 
og bragte deres Rytteri, der havde lidt meget ved Sau- 
court, i den gamle Stand. Derpaa sloge de til Lands 
og Vands ind paa Vejen til Havet. Det var dog kun 
deres Plan at forlægge deres Sæde længere østligt, og 
i November Maaned kom de under Anførsel af Godfred 
og Sigfred ind gjennem Maasmundingen og løb uhindret 
op ad Floden til omtrent ved Maastricht. 



*) Ann. Fuld. 880; Regino 881. 



198 Vinterlejr ved Aschloh 881—882. 

Her slog de Lejr ved Kongsgaarden Aschloh eller 
Elsloo ved Bredderne af Maas og befæstede sig med 
Volde og Mure ^). 

Derfra udgaa Plyndringerne over alle nærliggende 
Egne. Maastricht, en nærsom Handelsby*), Liittich, der 
var Bispesæde og berømt som Gjemmested for S. Lam- 
berts Relikvier^), Tongeren*) og de øvrige Egne af 
Haspengau med deres Klostre, dér imellem St. Trond, 
stormedes og plyndredes; det sidste Kloster mistede 
alle sine Skatte og Klenodier og Bøger, og dets smukke 
Bygning nedbrændte. Mecheln ved Dyle fandtes ogsaa 
mellem de ødelagte Byer, og da St. Libertus, Søn af 
Greven af Mecheln, flygtede til Haspengau og søgte 
Tilflugt til St. Trond, trængte Hedningerne ind i Klostret 
og dræbte Libertus, medens hati bad for Højaltret"^). 
Under jublende Glæde over de nye Egne, som aabnede 
sig for dem, droge Vikingerne frem med vanlig Færd 
til Rhinegnene. Køln formaaede ikke at sætte Gjen- 
værge, og alle dens Kirker med de kostelige Relikvier, 
Klostrene og de fleste Huse bleve lagte i Aske^). 



^) A. Vedast. Regino 881. A. Fuld. Hincmar. A. S. Chron. 
882. — Messager des scieDces historiques de Belgique 1847. 
S. 277 if. indeholder en meget ukritisk Afhandling „les Nor- 
mands dans le pays de Liége^. 

'-*) I Jocundi Transl. S. Servatii (Pertz XII. 98) haves en fabel- 
agtig * Fortælling om, hvorledes Normannerne trængte ind i 
den forladte By, skyndte sig til Kirken, men bleve kastede 
tilbage som ved et Lyn. Andre Forsøg paa at brænde Kirken 
eller trænge ind i den vare ligeledes forgjæves. Da vende 
Beboerne tilbage, og Normannerne blive slagne. 

3) Mir. S. Landeberti, Mabillon III. 1. 82: ad ultimum eccles. S. 

Lamberti incendio consumserunt, eam solo coæquantes, sols 

. ruinæ et combustionis vestigia reliquerunt. Jfr. Messager i. 

c. S. 281. 
*) Regino 881. ^) Gest. abb. Trond. Pertz X. 361. Contin. S. 375. 
«) Floss, Leonis papæ VIII. privil. S. 122, 124. Ennen & Eckertz, 

Quellen z. Geschichte der Stadt Koln I. 456 Nr. 7 (Pave Stefan 



Aachen brændes 882. 199 

Samme Skæbne blev derefter tildelt Bonn og Borgene 
Ziilpich, Jiilich og Neusz. 

Nu maatte da ogsaa Karolingemes vidt berømte 
By, Hovedstaden Aachen, føle Fjendens . Overmod ^). 
Under en Høvding Ordwigh^) droge de ind i Byen og 
antændte Karl den Stores Kongeborg og hans Bade. 
Mariekirken blev indrettet til Hestestald, men dens 
Relikvier og Kostbarheder reddedes af nogle Munke fra 
Stablo^). Saaledes skulde den Trusel opfyldes, med 
hvilken Kong Godfred for over 70 Aar siden havde villet 
skræmme den mægtige Kejser *), at han med sine Tropper 
vilde indtage Aachen, og det siges, at Paladset 80 Aar 
derefter •'^), men dog vist kun delvis, har henligget som 
Ruin. 

Ikkun faa Mil fra Aachen laa i en Skov Cornelius- 
klostret ved Inde, og det blev hjemsøgt. I' Ardennerne 
havde St. Remaclus stiftet de tvende Klostre Malmedy 
og Stablo, der styredes Af samme Abbed. Da Vikingerne 
om Natten naaede til Stablo, udspejdede de Beliggen- 
heden og beredte sig til at indeslutte Klostret, saa at 
Ingen kunde undkomme. Munkene vare imidlertid alt i 
den iskolde Frostnat dragne bort med Relikvierne ^). 
Paa Hellig 3 Kongers Dag 882 kom Vikingerne til det 
Øst for Tvillingklostrene liggende af Pippin grundede 



VI., Maj 891): Quiainsidiante humani generis inimico basilice 
et omnes fabrice domorum Coloniensium civitatis una cum 
nomina predicte ecclesie igne conbuste perierunt . . . urbs, 
qae per diaboli insidias igne cremata est . . . 

') Med Hensyn til hele dette Togts Retning er Regino her fulgt 
fremfor A. Fuld. Depping har en anden Orden. 

'') Schol. 8 til Adam af Brem. I. 40. 

^) A. Fuld. 881. A. Vedast. Hincmar 882. Liudprand, antap. 
III.C.47; Mårtene & Durand, Script, coll. II. 31 ; Dtimmler II. 157. 

*)• Pertz I. 197, II. 450. *) Se Anm. 2. 

*j A. Stabul. 881 (octav. Id. Dec). Reiffenberg, Monuments 
VII. 202; Miracul. S. Remacli. Bolland 3die Sept. S. 706. 



200 Hærgninger ved Moeel og Rhin 882. 

Kloster Priim og toge Bo der i tre Dage for at ud- 
plyndre Omegnen ^). Fortvivlelsen drev Landbefolk- 
ningen til at samle sig i talløse, sluttede Skarer mod 
Vikingerne ,. men Mangel paa Vaaben og god Ledelse 
lod dem blive ét let Bytte for Vikingerne, der sønder- 
huggede dem som Kvæg. Saaledes kunde Normannerne 
uskadte bringe Byttet bort fra Klostret, og Alt var lagt 
til Rede, saa at Luerne brød ud i den Stund, de droge 
bort, og fortærede hvad Hedningerne havde levnet. 

Imidlertid vare alle Egnens Munke, Klerker og 
Nonner flygtede til Mainz's Mure. 

Frygtelige vare de Klageraab, der stege op til 
Ludvigs Øre. Selv laa han syg i Frankfurt og kunde 
ikke komme de ulykkelige Landsdele til Hjælp. Folket 
var som gjennemrystet over Hedningernes ubegribelige 
Held — og tilmed syntes Tegn paa Himlen og under 
Jorden at skulle spaa om yderligere Ulykker ; paa Aarets 
næstsidste Dag var Mainz bleven, rystet af et Jordskjælv, 
og midt i Januar viste der sig en frygtelig Komet, saa 
at Alle vare i største Bekymring. Endelig døde Kong 
Ludvig den 20de Januar 882. 

Med lige saa stor Forfærdelse, som Budskabet 
herom hilsedes rundt om i Landet^ med lige saa stor 
Jubel modtoge Normannerne det. Den Hær, som belej- 
rede Aschloh, drog njiismodig bort, og Vikingehæren 
fulgte den i Hælene. Uhindrede sværmede deres Skarer 
om lige til Koblentz og høstede Rigdomme i disse hidtil 
urørte Egne. Mainz, som hidtil havde været de Flyg- 
tendes Tilflugt, begyndte alt at frygte, og man istandsatte 
de gamle, til Dels romerske Mure og gravede en Grav 
rundt om^). Normannerne vovede sig imidlertid ikke 



') Regine 882; Monach. Sang. Pertz IL 756. Dipl. af 22de Mij 

882 hos Beyer, mittelrh. Urkb. 1. 127. Dumnaler IL 158. 
*) Å. Fuld. 882. 



J 



Hærgninger ved Moeel 882. 201 

længere ned ad Rhinen, og Koblentz's Omegn var her 
det sydligste Punkt, hvortil de denne Gang og nogen- 
sinde naaede. Derimod fortsatte de deres Vej ned ad 
Mosel til den gamle berømte Romerby Trier, som 
Skjærtorsdag den 5te April 882 faldt i deres Vold. I 
tre Dage dvælede de dér, dræbte Beboerne og slæbte 
fra Byens og Omegnens Kirker og Klostre allehaande 
Rigdomme sammen, især dog fra selve Trierklostret St. 
Maximin. Alt blev derpaa gjort rede til Afrejse, og 
efter den Sæd, som de nu stadigt fulgte, at lade deres 
Bortmarsch belyse af brændende Byer, tændte de Ild 
paa Husene og satte sig i Bevægelse^). 

Derfra skulde Toget gjælde Metz, den hellige Arnulfs 
By. Bisp Wala vilde ikke finde sig i, at hans Bispesæde 
skulde have Triers Skæbne. I Forening med Ærkebisp 
Bertolf af Trier og Grev Adalhard af Metz stillede han 
sig i Spidsen for saa meget Mandskab, som i Hast kunde 
samles, og mødte Hedningerne den 10de April ved 
Remich ved Mosel. Kampens Udfald var let at forudse. 
Efter et frygteligt Blodbad bukkede de Kristne under 
og med dem Biskop Wala. Dog droge Normannerne 
ikke videre, muligt af Frygt for den frankiske Hær, 
som var ved at rykke frem^). 

Borgen Mouzon ved Maas i Ardennerne og de om- 
liggende Egne i Bispedømmet Reims vare de yderste 
Punkter, hvortil Vikingerne naaede^). 

Ludvig den Tydskes yngste Søn Karl den Tykke 



*) RegiDo; A. Fuld.; Hincmar; Vedast. 882; Liudprand, antap. 
III. c. 47; A.-S. Maximini Trevir. 882 (Scr. II. 213) ; jfr. Pertz, 
Archiv. IV. 311, Scr. VIII. 166, 167. Om Nonnerne i Saint- 
Symphonen se vita S Modoaldi (Snrius 12te Maj S. 173). 
Diimmler II. 160. 

^) A. Fuld-, Vedast., Regino, Hincmar 882. Miraeala S. Glode- 
sindis c. 29. Pertz II. 269, III. 157, IV. 237. 

*) Hincmar 882 (Scr. I. 313, 14). Diimmler II. 161. 



^02 Karl den Tykke arver Riget. 

havde nu arvet sin Faders og sine Brødres Rige Tydsk- 
land; alt Aaret forinden havde han i Italien hentet sig 
Kejserkronen. Paa Rigsdagen i Worms i Maj 882 kom 
Vasallerne til Stede for at hilse paa og hylde den nye 
Konge. En af de mest paatrængende Sager maatte det 
være at finde Midler til at fordrive Normannerne af 
Riget; flygtende Klerker og Krigerskarerne, der havde 
forladt deres Vagtstillinger, fortalte om de rædselsfulde 
Gjeminger, som Normannerne havde øvet. Man fattede 
da den Beslutning, at samtlige, vidtstrakte Lande under 
Karls Herredømme i Forening skulde angribe Hednin- 
gerne til et bestemt Tidspunkt, og man fastsatte Tiden 
herfor. 

Man havde ikke i mange Tider set saa store Armeer 
som dem. der nu samlede sig i de frankiske Riger og 
drog mod Normannerne. Franker, Schwaber, Bairer, 
Thiiringer, Sakser og Friser, ja endog Longobarder, 
taltes i disse Skarer. De rj'kkede frem paa begge Sider 
af Rhinen, Kejseren med Hovedmagten paa den venstre 
Bred og Baireme paa den høire. I Andernach satte 
ogsaa disse Sidste over paa venstre Bred, og efter at 
der var bleven holdt Krigsraad, blev en Del af Trop- 
perne, bestaaende af Baireme under Anførsel af Arnulf 
(af Kærnthen) og af Frankerne under Grev Henrik, 
sendt forud for Hovedhæren for om muligt at overraske 
en Del af Normannerne uden for deres Fæstning. Dette 
faldt imidlertid ud til Intet, thi Normannerne havde 
faaet Kundskab om deres Plan, hvis man skal tro 
Rygtet, ved Bestikkelse *). 

Da Arnulf og Henrik efter dette mislykkede Tog 
atter. forenede sig med Hovedhæren, rykkede Kejseren 
med de samlede Tropper for Aschloh. De Danskes 
Anførere vare Kongerne Sigfred og Godfred og Jarlerne 



') A. Fuld. (pars V.) 882. 



Normannerne i Ascbloh belejres 882- 203 

Wurm og Hals ^ \ I Midten af Juli begyndte man at 
belejre Fæstningen. Den 21de Juli om Eftermiddagen 
formørkedes Himlen af sorte Uvejrsskyer, der under 
Torden og Lynild sendte en frygtelig Byge af Hagl ned 
over Hæren. Ingen Kriger havde nogensinde set saa 
store Hagl, som end ikke Tommel- og Midtfingren kunde 
omspænde. Hestene reve sig løse og flygtede sky rundt 
indenfor Lejren; af Murene om Aschloh styrtede en saa 
stor Strækning ned, at en hel Eskadron kunde ride ind 
derigjennem, om ikke Voldene bag ved hindrede det. 
Tolv Dage havde Belejringen varet, og Lidelserne vare 
store i begge Lejre, i det der havde udbredt sig epide- 
miske Sygdomme, som Stanken af de Døde forøgede. 
Uagtet saa mange Skarer vare samlede fra alle Landets 
Dele, ansaa Frankerne dog den normanniske Hær for 
sig overlegen; Kejseren fattede Tvivl om, at Angrebet 
kunde lykkes^) - og indlod sig i Forhandlinger med 
Vikingerne. Et tabt Slag kunde ikke have givet Fran- 
kerne mere ydmygende Fredsvilkaar. 

Kong Godfred ankom til Karls Lejr og blev mod- 
taget som Ven. Vaabenhvilen sikredes ved udvexlede 
Gisler; Mellemmændene ved Forhandlingerne vare Bisp 
Liutward og Grev Wigbert, der i Folkemunde begge 
sagdes bestukne af Vikingerne ^). Til Tegn paa Freden 
hejsede Normannerne et Skjold i Vejret*) og aabnede 
Portene til deres Fæstning. Da Frankerne nu i Mængde 
trængte ind bag Skanserne for at drive Handel eller 
for at bese Værkerne, blev Skjoldet pludseligt taget 
bort. Portene slaaede i, og alle Franker indenfor enten 
huggede ned eller lagte i Lænker i Haab om en god 
Løsesum ^). 



*) Mon dette Navn er det samme som Oisle, Auisle i irske 
Kilder? *) A. Fuld. 882; Hincmar 882: concidit cor ejua 
[Caroli]. *) A. Fuld. (pars IV.) 882. *) Jfr. Normannerne 
I. 360. *) Fulda (pars IV.) 882. 



204 Normannerne i Aechlob ndkjøbes. 

Saialedes fortælle Aarbøgerne, og de melde Intet 
om, at denne Svig blev straffet, at der blev taget Re- 
pressalier, eller at der skete Skaar i Fredsforhand- 
lingerne! Det forekommer mig, at enten have Kilderne 
overdrevet og berettet disse Gjerninger urigtigt — eller 
ogsaa have de frankiske Hderførere vist en jammerlig 
Fejghed og fortjent en hvilken som helst Haan. 

I Følge den sluttede Overenskomst antog den ene 
af Kongerne, Godfred, Kristendommen, og Karl var selv 
hans Fadder. Kongen blev dernæst forlenet med de 
Len og Landsdele, som forhen hans Landsmand Rorik 
havde havt i det vestlige Frisland i det saakaldte 
Kennemerland og paa Betuwe. De øvrige Vikinger 
under Sigfred og Wurm fik Lov til frit at drage bort, 
dog med Løfte om ikke tiere at anfalde Riget, saa 
længe Kejser Karl levede ^). Dernæst fik de , foruden 
Alt det, de havde røvet, den betydelige Sum af 2412 
(eller efter Andre 2800) Pund Guld og Sølv, hvert Pund 
vurderet til 20 solidi. For at kunne skaffe denne Sum 
til Veje, bleve nu ogsaa de Kirker plyndrede, der saa- 
ledes som St. Stephen i Metz hidtil havde været i Ro 
for Plyndringer. Efter Forliget og Freden hengik der 
endnu to Dage, i hvilke Normannerne og Frankerne 
levede fredeligt sammen, hvad der skyldtes Karls Bud 
om at enhver Franker, der lagde Haand paa en Norman, 
skulde bøde med Livet eller Synet. Vikingerne lastede 
200 Skibe med deres Skatte og Fanger og sendte dem 
til Hjemmet-). 



>) A. Fuld. (pars V) have den vigtige Tilføjelse (I. 397): éxilla 
hora et ultra usque dum Carolus imperator viveret. Dummler 
nævnei;,, ikke denne Klausul, som dog er af Vigtighed med 
Hensyn til Opfattelsen af Normannernes senere Forhold og 
til Belysning af de Vilkaar, hvorunder Vikingerne i Alminde- 
lighed slutte Overenskomster. 

2) Ann. Fuld. Hincmar 882. 



Normannerne i ABchloh udkjøbes. 205 

Saaledes endte dette frankiske Tog, og Karl drog 
til Koblenz, hvor han gav Tropperne Hjemlov. Men 
der var stor Forknythed i Riget over det skammelige 
Forlig; det saa atter ud som om Folket var blevet 
narret for en Sejr, der næsten var det sikker. „Derover 
var Hæren saare bedrøvet/' siger en Samtidig, „og den 
sørgede over, at en saadan Fyrste skulde sættes til at 
styre Landet, der var huld imod Fjenderne og unddrog 
sine egne Mænd Sejren over dem; i dyb Smerte vendte 
de tilbage til deres Hjem.** 

Endnu i samme Aar blev den hellige Liafwins By 
Deventer ved Yssel overfaldet af Normanner, vi véd 
ikke hvilke; de nedhuggede Beboerne og tændte Byen i 
Brand *). Grev Henrik blev udsendt mod dem og kæm- 
pede heldigt; han fik nu Befaling til at forsvare hele 
Rigsgrænsen mod Hedningerne ''^j. 

Ogsaa af den Grund var denne Fredsslutning saa 
ulykkelig, at den naturligvis vilde give Vikingerne yder- 
ligere Mod paa at erobre Landene. Fra det østfrankiske 
Rige vare disse Vikinger udelukkede, men kun disse 
Vikinger og kun fra dette Rige. Vi skulle nu se, at 
de samme Vikinger strax give sig i Kast med Vest- 
frankernes Lande, og at nye, ikke edbundne Hedninger 
kom til fra Hjemlandet. 

De Normanner, som vare dragne bort fra Aschloh, 
drage nu for største Parten i Oktober Maaned kå Schel- 
den til Nonneklostret Condé i Hennegau^). 



') Ann. Fuld. IV. 882. 

«) Ann. Fuld. V. 882. Ann. Fuld. 886 kalde Henrik „mar- 
chensis Francorum^, hvoraf Waitz vist med Rette slutter, at 
han havde en staaende Befaling, se Forschungen z. deutsch. 
Geschichte III. 159. 

^) Ann. Vedast. 882; Regino, Aet. S. Bolland. Oct. I. 170; 
A.-S. Chron. 883. 



206 Vinterlejr ved CoDdé 882—883. 



ViHieri^r 9ed Corntté i^g Amiens, 

Dette Kloster blev et nyt Brændpunkt for Togter 
til alle Sider ^). Derfra droge Normannerne saaledes 
ud paa Plyndring over Somme, hvorfor Karloman, der 
efter sin Broders Død (5te Avg. 88^) var bleven Ene- 
konge i Vestfranken, stillede sine Tropper op ved Barleux 
ikke langt fra Péronne, uden at det dog kom til Sls^. 
Medens Abbed Hugo var paa Rejse til Worms, blev 
Forsvaret mod dem saa« forsømmeligt, at de gjennem 
Skoven Thierache trængte frem langs Oise til modLaoa 
i Landskaber, som de endnu aldrig havde besøgt. Laon 
var imidlertid for vel befæstet til at Normannerne kunde 
tænke paa at erobre den, hvorfor de maatte lade Byen 
urørt og vende sig mod Reims. Denne By laa saare 
ubeskyttet, i det Ærkebispen havde sendt sine Krigere 
til Kongens Hær; tilmed vare Byens gamle Mure af 
hans Forgænger blevne anvendte til at fuldende Byg- 
ningen af Kathedralen ^). 

Ærkebiskop Hincmar turde ikke oppebie Norman- 
nernes Ankomst, men syg, som han var, blev han med 
den hellige Remigius^ Relikvier og Kirkeklenodierne om 
Natten den 8de Nov. baaret paa en Bærestol til hans 
Stad Epernay (S. for Reims) paa den anden Side Mame % 
medens hans Kanniker, Munkene og Nonnerne spredtes 
for alle Vinde En Skare Normanner, der var draget 
forud, plyndrede Reims' Omegn, men de vovede sig 
ikke ind i den aabne By. Kong Karloman var imidlertid 
rykket efter dem, og det var vist Rygtet om hans 
Nærhed, der lod dem opgive Tanken om at naa videre 
frem. Han bibragte disse Forløbere ganske alvorlige 



^) Jfr. om Kloslret Liessics ikke langt fra Avesnes ChroD. Lae- 

iiense hos ReiflFenberg, Monuments VII. 402. 
*^) Hincmar 882. 
3) Frodoard, Eccl. Rem. III. 30. 



Normanner foran Reims 882. 207 

Tab paa henved 1000 Mand, ved Aisne'), i hvis Vande 
ikke Faa fandt Døden, men den største Part havde dog 
forskanset sig ved Avaux, hvorhen Karlomans Tropper 
ikke kunde forfølge dem uden Fare, saa at Normannerne 
trak sig tilbage og tog Ly i Landsbyerne for Natten. 
Men da Maanen steg op, droge Normannerne tilbage, til 
deres Vinterkvarter ad den Vej, de vare komne. Fra 
dette udgik stadigt nye Krigerskarer, som ved Sværd 
og Flamme ødelagde denne Part af Riget lige til Oise. 
Kongen vovede ikke og ej heller Abbed Hugo at lægge 
dem Hindringer i Vejen; en Kamp, som de i Skoven 
Vicogne ved Condé leverede nogle Normanner, der vendte 
hjem fra Plyndring i Egnen om Beauvais, var uden 
synderligt Tab for disse, der trygt vendte hjem til 
Skibene^). Blandt de Bygninger, som da brændtes, maa 
nævnes det berømte Kloster St. Quintin og Vor Frue 
Kirke i Arras^). 

I Vinteren 882 — 83 bleve de siddende i Condéj 
dog gjorde de stadige Strejftog, saaledes til Egnene 
ved Scarpe og Somme, hvor bl. A. Klostrene St. Amand *) 
og Marchiennes ^) udplyndredes. 



^) Chron. Remense 882. Labbe, bibl. manuser. I. 559. Ilincmar 
(S. 515). A. Vedapt. 882 (S. 200). 

') A. Vedast. 882. 

') A. Ved. A. S. Qnintini Veromand. 883 (Pertz XVI. 507). 

*) Ann. Elnon. 884 (Pertz V. 12); Breve Chr. Eln. hos de Smet, 
Chroniques de Flandre S. 12 har det rigtige Aar 883: K. in 
Condato sedem sibi fecerunt et abbatiam S. Amandi et reliquas 
super Scarb devastavernnt; S. Amandus asportatur. 

*) Mir. S. Rictrudis I. c. 12 (A. S. Bolland 12te Maj S. 92). 
Bouquet IX. 152: dirutis quoque monasterlis, quæ super 
fluvium Scarp sita erant, etiam Marchianense cænobinm . . . 
deletum . . In qua destructione deperiit omnis ornatus Mar- 
cbianensis ecclesiæ in chartis videl. et privilegiis, in libris et 
gestis Sanctorum et ceteris rebus ad decorem et usum loci 
pertinentibus. 



208 Norm. tage VioterkTarter i Amiens 882 »883 og udkjøbes. 

Ved Foraarstid løb de med Skibene til Havet og 
kastede sig i Løbet af Sommeren over Flandern^). 

Karloman vilde forhindre , at Normannerne paa ny 
sloge sig til Ro i Landet for Vinteren, .og han rykkede 
derfor i Efteraaret med sine Tropper til den venstre 
Bred af Somme lige over for Lavier. Da imidlertid 
Normannerne i Oktober Maaneds Slutning løb ind i 
Floden og rykkede frem med talrigt Fodfolk og Kytteri, 
faldt alt Forsvar bort af sig selv. Kongen rykkede 
tilbage over Oise, og de Danske toge nu Vinterkvarter 
i Amiens^). 

Om Tilstanden paa disse Tider skriver en Dalevende 
saaledes: „Normannerne høre ikke op med at tage de 
Kristne til Fange og dræbe dem, at ødelægge Kirkerne, 
nedrive Murene og brænde Landsbyerne. Paa alle Veje 
ligge Lig af Gejstlige, af adelige og borgerlige Lægfolk, af 
Kvinder, halvvoxne Mænd og Diebørn; der er ingen Vej 
og ingen Plet, hvor Døde ikke ligge, og Skræk og 
Smerte griber Alle, da de se, hvorledes det kristne Folk 
hjemsøges indtil Tilintetgjørelse" ^). 

De neustriske Stormænd forsamlede sig da ved 
Compiégne for at raadslaa om, hvorledes denne utaale- 
lige Tilstand kunde afhjælpes, og man opgav aldeles 
Tanken om ved Vaaben at betvinge de uovervindelige 
Fjender. En kristen Dansk, Sigfred, en Slægtning af 
den danske Kong Horik, blev sendt som Underhandler 
til Fjendernes Høvdinger for at høre om, for hvilken 
Sum det vestfrankiske Rige kunde løskjøbe.sig for videre 
Plyndringer. 

Sigfred kom til Amiens, og efter nogle Forhand- 
linger blev man enige om, at Normannerne skulde blive 
borte i 12 Aar mod at modtage 12,000 Pund Sølv, 



O A. Vedast. 882. ^ '; A. Vedast. 883; A.-S* Chron. 884. 
8) A. Vedast. 884. 



NormaDDerne udkjøbes 883. 209 

altsaa det største Beløb, som hidtil var bleven udbetalt 
og svarende til c. 900,000 Francs (vistnok af en syv- 
dobbel saa stor Kjøbeevne som i Nutiden). Der skulde 
være Vaabenstilstand fra Marie Renselsesfest (2den Febr.) 
til Oktober, for at man imidlertid kunde skaffe de nød- 
vendige Penge til Stede. Tributen begyndte at udskrives 
efter Paaske; imidlertid plyndrede Vikingerne løs paa 
den anden Side Schelden. Da endelig i Oktober 884 
hele Tributen blev udbetalt, eifter at Kirkerne havde 
givet deres sidste Skatte og Undersaatteme deres sidste 
Ejendele, blev Lejren i Amiens brændt, og en frankisk 
Hær rykkede tæt i Hælene paa den bortdragende Fjende. 

I Boulogne i November Maaned holdt de Danske 
Raad om, hvorhen de skulde vende deres Yaaben. £n 
Afdeling gik over Kanalen og søgte at indtage Rochester; 
den anden Del gik til Løwen for at overvintre dér '). 

Da døde den 12te December 884 Karloman; det 
sagdes, at han blev dræbt paa Jagten af et Vildsvin. 

Saa saare Notmanneme fik Underretning herom, 
vendte de tilbage i Riget og plyndrede paa ny, i det 
de paastode, at de havde sluttet Fred med Karloman, 
ikke med nogen Anden, og at Tronfølgeren, om han 
vilde have Ro, maatte give dem samme Sum Penge ^). — 

Her skulle vi foreløbigt forlade denne Hærs Skæbne 
for at se, hvad der hændtes paa mere østlige Kyster. 

I 883 var der landet nye Tropper fra Danmark i 
Kennemerland, som hørte under Godfreds Herredømme. 
Med hans Tilladelse drog disse om Efteraaret op ad 
Rhinen, lod Luerne rase over en Del Byer, som nyligt 



*) Regino 884} A. Vedast. 884; A.-S. Chron. 885; jfr. foran 8.76. 

^) Regino 884: N. , cognita morte regis, protiniis in regnuna 
revertuntur. Itaque Hugo abba et cæteri proceres . . fldem 
datam violatam esse proclamant. Ad hæc illi respondent, se 
cumCarlomannorege, non cam alio aliquo foedus pepigisse etc. 

14 



210 NormannerDe i Daisburg 883-884. 

« 

vare blevne gjenopbygte, og rigt Bytte faldt i deres 
Vold. Ærkebisp Liutbert af Mainz kastede sig imidlertid 
imod dem med en Del Folk og nødte dem til at slippe 
Byttet. En anden Deling vilde drage frem -mod Priim, 
men blev overfaldet af Grev Henrik og helt nedhugget 
Hovedmængden sad imidlertid i Daisburg ved Bhinen, 
hvor den befæstede sig paa sædvanlig Maade. Den 
samlede allehaande Forraad til Hobe og beredte sig til 
at tilbringe Vinteren dér ^) , i det den paabød alle Folk 
fra Omegnen, Mænd og Kvinder, at arbejde for sig*). 

I Begyndelsen af 884 gjorde de herfra et Togt ind 
i Saksen, hvor Grev Henrik og Bisp Arno af W^iirzburg 
rykkede imod dem. Efter en blodig Kamp bleve de 
Kristne Sejrherrer; med Beundring betragtede man de 
høje, smukke og velskabte Kæmper, der vare faldne paa 
Valpladsen ^). 

Imidlertid var Normannerhæren i Duisburg stedse 
truende, og Kejseren befalede i Kolmar en Del Bisper, 
Abbeder og Grever at samle deres Tropper sammen for 
i Forening at gaa mod Fjenden. Grev Henrik havde 
været en ypperlig Vagt mod Vikingerne, saa at han 
endog tilintetgjorde enhver Afdeling, som vovede sig ud 
paa Bytte. 

Da nu endelig den større Hær nærmede sig Lejren, 
bleve de Danske forskrækkede og flygtede ved Nattetid, 
efter at have sat Ild paa Træværket. Henrik satte efter 
dem paa den venstre Bred og indhentede og slog 102 
Krigere *). 

Fra denne Tid ere de øvre Rhinegne for 
bestandigt befriede fra Vikingeanfald; thi vel 
vovede spredte Skarer sig endnu stadigt lejlighedsvis op 



') Ann. Colonien. Regine 884; Pertz I. 98, 594. ^) A. Fuld. 
pars IV. 885. •) A. Fald. 884. *) Regine. A.Fald. 884. 



Kong Godfred myrdes. 211 

ad Flodløbene, men ingensinde naa de saa langt frem 
og ingensinde optræde de i saa stort Tal. 

I December 884 landede der nye Skarer i det 
frisiske Distrikt Norden (N. 0. for Emserbugten) , men 
Bisp Rimbert af Bremen, der netop da opholdt sig ude 
i' denne Egn af sit Bispedømme, samlede Friserne i 
Hast sammen om sig og vandt en saa fuldendt Sejr, at 
den fjendtlige Hær blev tilintetgjort. En Samtidig an- 
giver meget overdrevent Tallet paa de Slagne til 10,377, 
men vist er, at mange Vikinger faldt i Kampen og at 
ligesaa en stor Mængde druknede paa Flugten i Flo- 
derne. Sagnet erindrede længe, hvor den Høj var, paa 
hvilken Bisp Kimbert havde paakaldt Guds Bistand før 
Slaget, og man paastod, at denne altid grønnedes ^). 



IV. Kong Godflred myrdes, 

Kong Godfred skulde ikke længe glæde sig over 
det Herredømme, der var bleven ham tildelt i Frisland. 
Han var saare mistænkt for at staa i nøje Forbi adelse 
med Normannerne; vist var det jo i alt Fald, at han 
havde set paa, at Vikingehæren drog ned gjennem 
Rhinen og tog Sæde ved Duisburg. 

Dernæst gik der Rygte om, at han i 883, efter at 
have indgaaet Ægteskab med Gisla, en Datter af Lothar II, 
havde indladt sig i forræderisk Komplot med sin Svoger, 
Hugo af Lothringen; denne ærgjerrige Prins havde op- 
fordret ham til i sit Hjemland at samle en Hærskare, 
hvormed de da i Forening skulde krige mod Kejser Karl. 

Da Godfreds Gemalinde Gisla i Maj 884 kom i 
Ærinde til Worms, beholdt Kejseren hende hos sig i 



*) A. Fuld. 884. Adam af Bremen, GestaHammab. 1.41. Jaifé, 
Bibliotheca I. 27. ») A. Fnld. IV. 885. 

14* 



212 Kong Godfred myrdes. 

nogen Tid som Gissel paa hans Troskab. Godfred havde 
imidlertid paa Tilskyndelse af Hugo, som lovede ham 
det halve Lothringen til Len, sendt Bud hjem til Dan- 
mark om at faa nye Tropper tilsendt, og han søgte 
Lejlighed til at bryde med Kejseren. To af hans 
Vasaller, de frisiske Grever Gerolf og GardoK, kom til 
Kejseren med det Budskab, at saafremt han ønskede, 
at Godfred fremdeles skulde være ham tro og forsvare 
Grænserne mod de Danske, saa maatte han afstaa ham 
Koblentz, Andemach, Sinzig og andre vinrige Egne, da 
hans eget Len ikke frembragte Vin. 

Man forstod ved Hove meget vel Godfreds Planer, 
at han kun søgte Lejlighed til at bryde med Kejseren, 
ligesom man indsaa, at det kun vilde være at give ham 
Lejlighed til at føre sine Tropper ind i Landets Midte, 
om man gav ham disse Len. Da man ansaa det for 
umuligt ved æriig Kamp at komme ham til Livs i hans 
ved Havet, Floder og Sumpe beskyttede Egne, valgte 
man at gaa frem med Svig. Udsendingerne rejste hjem 
med det Svar, at Kejseren skulde tage en passende 
Bestemmelse om dette Punkt og ved sine Bud under- 
rette Godfred derom. 

Imidlertid rejste Grev Henrik med et lille Følge 
til Frislaiid og lod andre Tropper i spredte Skarer 
gjennem Saksen støde til sig paa et nærmere fastsat 
Sted. Ærkebisp Willibert fulgte med fra Køln, for at 
det hele Foretagende skulde se saa meget uskyldigere 
ud. Godfred drog, da han hørtq, at et frankisk Gesandt- 
skab vilde komme til ham paa Betuwe, dette i Møde 
til Herisspich ^), det Sted, hvor Rhin og Waal da skilte 
sig fra hinanden. 



*} Maaske Rindern nedenfor Kleve, se Dttmmler 11. 240; jfr. 
dog Baron Sloet, Oorkondenboek der Qraafschappeu Qelre en 
Zutfen Nr. 62. 



KoDg Godfred myrdes. 213 

Forhandlingerne bleve førte i Maj Maaned (885)- 
paa selva Betuwe , der hørte til Godfreds Len , men 
ikke Qfiernt fra Herisspich. Den første Dag bleve fra 
begge Sider alle Klagepunkter fremsatte, hvorpaa man 
ved Aftentid vendte hjem til sit Kvarter. Den næste 
Dag var Gisla draget til Herisspich efter Opfordring af 
Bispen, i det man vilde overtale hende til at mægle 
Forlig. Imidlertid forhandlede Grev Henrik og Grev 
Eberhard, som af Godfred var bleven berøvet sit Len, 
med Normannerhøvdingen, men Grev Eberhard kom 
med haarde Anklager mod Godfred, og denne lod det 
ikke mangle paa hidsige Svar og haanende Ord. Da 
drog Eberhard sit Sværd og slog ham i Hovedet, saa 
at han faldt om; før han kunde rejse sig, havde Henriks 
Følge kastet sig over ham og dræbt ham. Derpaa 
vendte de sig mod Normannerne, som alle med Lethed 
bleve nedhuggede O- Ikke mange Dage efter blev Hugo 
paa den samme Henriks Raad og ved hans Bistand 
fanget, blindet og sendt til Klostret St. Gallen. Gisla 
blev Abbedisse i Nivelle, og de to Grever belønnedes^). 

De Tropper, som Godfred havde hidkaldt fra Dan- 
mark, vare imidlertid gaaede paa Plyndring til Saksland. 
En mindre saksisk Afdeling stillede sig til Modværge 
mod dem, men da de saa Hedningernes store Tal, 
vovede de ikke at angribe. Normannerne forfulgte de 
Flygtende langt fra Skibene i Haab om at faa fat paa 
dem, da der pludseligt viste sig en hel Flaade af Smaa- 
skibe fra Teisterbant (det nuværende Zeeland)., som 
uforvarende faldt Hedningerne i Ryggen De Flygtende 
vendte sig paa ny til Angreb, og Normannerne vare 
saaledes omringede af Fjender. Blodig var Kampen, 
men Sejren var de Kristnes, og kun faa af Vikingerne 



») Regino 885 (udførligst); A. Fuld. pars IV. 885. 
2) Jfr. Dummier II. 243. 



214 Kong Godfred myrdes. 

saa Lejlighed til at flygte ; deres Skibe faldt i Frisernes 
Vold, og disse fandt i dem saa store Rigdomme af Guld, 
Sølv og andet Løsøre, at enhver Friser, fra den Mindste 
til den Største, blev en rig Mand. Selv i England ned- 
skrev man med Glæde Beretningen om denne forunder- 
lige Sejr^). 

Saaledes var det Vælde endt, som Godfred havde 
villet rejse ved Rhinmundingen. Det havde kun varet 
kort, og først senere Sagn tillægge det en Betydning og 
en Varighed, som det langt fra har havt — naar det 
saaledes i Holland hedder, at Godfred havde tvunget 
alle de Indfødte til at gaa med Bastreb om Halsen til 
Tegn paa, at han hvert Øjeblik kunde lade dem hænge, 
eller naar det siges, at han lod dem bygge deres Huse 
paa en saadan Maade, at de for at gaa ind i dem altid 
maatte bukke sig mod Nord^). Der opstod ikke for 
Fremtiden noget større dansk Vælde ved disse Strande, 
og Fortjenesten af at have jaget Vikingerne af Landet 
tilkommer især Grev Henrik, som ved Tapperhed og 
ved Falskhed havde vundet Overhaand over dém. Vi 
skulle i næste Kapitel se , at Grev Henrik selv maatte 
finde Døden ved Normannernes List. 



') A. Fuld. IV. 885. A.-S. Chron. 885. Widukindi res gest. 

Sax. I. c. 31, jfr. Waitz, Heinrich I. Neue Bearb. S. 35. A.l. 
*) Se Wiarda, Asegabuch S. 46; Kronijk van een ongenoemden 

S. 26 (Bronnen VI). Codex diplom. Neerland. Ile Ser 5te D. 



ottende Kapitel. 

Belejringen af Paris. 

Jtlyen Paris' Anseelse og Betydning har været under- 
kastet en lignende Stigen og Dalen som hint Fartøj, 
der pryder dets Vaaben og som efter sin Paaskrift 
stundom dukker sig i Bølgerne, men aldrig synker. 
Nutiden er saa vant til at betragte Paris som en Verdens- 
stad og forudsætter uvilkaarligt, at denne gamle By til 
alle Tider har havt en saa stor Betydning. Det har 
dog ingenlunde været saa, og i Tidernes Løb. er Paris 
ofte dukket meget dybt, og andre Byer have hævet sig 
stolte og glimrende over dens Hoved. Julian den Fra- 
faldne var den første Hersker, som med særlig For- 
kjærlighed saa paa sin „kjære Lutetia'' (Parisiorum), 
hvor han ofte tog Bopæl, og Chlodvig valgte den til sit 
Kongesæde, men alt under Merovingerne havde andre 
Byer som Soissons, Orleans og Metz vundet en lige saa 
stor og endog større Betydning. Under Karl den Store 
kunde Paris endog ikke gjøre Fordring paa at kaldes 
mere end en Stad af 3die eller 4de Rang blandt Rigets 
Byer, men under Ludvig den Fromme og Karl den 
Skaldede hævede den sig atter betydeligt. Det er dog 
karakteristisk for Byens Standpunkt, at den ikke var 
noget Ærkebispesæde , men at dens Biskop stod under 
Sædet i Sens. 



216 Belejring af Paris 885. 

Normannerne havde hidtil kun bidraget til Byens 
Tilbagegang. Dens Mure vare forfaldne, og dens Volde 
havde de til Dels nedrevet; dog havde Karl den Skal- 
dede ladet bygge en ny Bro af Sten i Stedet for dea 
gamle Træbro, som forbandt Seineøen med den nordlige 
Bred, og Broens Hoved var forsvaret paa det faste Land 
af et stærkt Taarn ^). Vi skulle nu se, hvorledes Paris 
kom til at spille en afgj ørende Rolle i Normannernes 
og i Frankrigs Historie. 

Normannerne kom i Foraaret 885 fra Løwen^) til 
Seinen, der i otte Aar havde været fri for Vikinger. 
Denne Gang kom Hæren ikke fra Havet dragende op 
gjennem Seinemundingen ; den var i ilsomme Marscher 
gaaet hid over Land, i det den samtidigt lod Flaaden 
søge derhen over Havet. Den 25de Juli ankom Hæren 
til Rouen; Frankerne vare fulgte efter i Hælene paa 
den, men uden at naa den^). Nu samlede der sig 
Tropper fra Burgund . og Neustrien for at bekæmpe 
Vikingerne, men netop som Slaget skulde begynde, faldt 
Grev Ragnold af Maine med nogle faa Mænd, og det 
nedslog Frankernes Mod i den Grad, at de trak sig 
tilbage*). Paa Skibe, som Vikingerne fandt i Seinen, 
satte de over Floden og begyndte at bygge en Lejr. 

Frankerne haabede denne Gang, at Seinefæstnin- 
gerne skulde værne Landet mod Hedningerne, og skyndte 
sig at istandsætte dem ^). Saaledes bleve Skanserne ved 
Pontoise gjenopbyggede, og Grev Aletran sat til at for- 



^) Se foran S. 171 Anm. 2. *) Regino 887: a Lovon rece- 

dentes Sequanam ingrediuntur. ') At de til Dels og især 

ere komne over Land, forekommer mig at fremgaa bestemt 
af Udtrykkene i A. Vedast. 885: Pranciqae eos in dictum 
locum insecuti sunt, et quia necdum eorum naves advenerant, 
cum navibus in Sequana repertis fluviam transierunt et sedem 
si bi firmare non desistunt. *) Ann Vedast. 885. *) Om 
Helgenernes sædvanlige Flugt se Ann. Blandin. Pertz V. 



Belejring af Paris 885. 217 

svare dem. Bisp Gauzlin skyndte sig at sætte Paris i 
Forsvarsstand. 

Normannerne gik i November Maaned ind i Oise og 
indesluttede Besætningen i Pontoise; navnlig søgte de 
at hindre den i at tage Vand fra Floden. Da Krigerne 
saaledes kom til at lide Nød, sluttede de Overenskomst 
med Vikingerne om at maatte drage bort, dog uden at 
medtage Åndet end Heste og Vaaben. Gisler bleve 
gj ensidigt givne, og Aletran drog bort i Retning af 
Beauvais. 

Glade over denne lette Sejr vendte Normannerne 
sig nu mod Paris. 

Det var uoverskuelige Skarer, de vare komne med. 
I indtil to Mils Afstand fra Byen var Seinen bedækket 
med Skibe. Foruden talløse mindre Fartøjer var der 
700 større Skibe eller Barker, og samtidige Kilder 
berette, at Byens Forsvarere havde at optage Kampen 
med mindst 30—40,000 Belejrere O- 

Pariserne havde, saa saare Normannerne kom i 
Seinen, givet sig til at befæste Byen, især ved Taarne 
ved de to Broer, som i Nord og Syd forbandt Seineøen 
med det faste Land. Denne udgjorde nemlig Byens 
egentlige Kjærne og var den eneste Part, man kunde 
tænke paa at forsvare, medens de aabne Forstæder med 
deres Klostre og Kirker prisgaves; Beboerne flyttede 
med deres bedste Ejendele, men især med Relikvierne, 
ind i Byen. 

Her befalede hin Gauzlin, der i Aaret 858 var bleven 
fanget af Normannerne og løskjøbt fra dem og som 
senere havde kæmpet flere Gange med Hedningerne, 
som vi foran have set. Nu var han Byens Bisp, og ved 
hans Side befalede Greven af Paris Odo, Søn af Grev 



') Regino 887, en Tilføjelse til Hincmar 882, og Abbo 1. v. 28, 
11.*), se Normannerne I. 217. 



218 I>e^ første Aogreb paa Paria d. 96. Not. 885 

Robert den Tapre, og hans Broder Robert, der be^^e 
engang skulde bære Frankerrigets Krone. Blandt de 
øvrige Anførere maa især nævnes den krigerske Abbed 
Ebolus fra St. Germain des Pres, enNeveu af Gauzlin ^). 

Dagen efter Vikingernes Ankomst søgte Kong Sigfred, 
,, Konge ikkun af Navn, men Kammeraternes Herre "", atfaa 
Bisp Gauzlin i Tale, og blev ført for ham. Hans eneste 
Krav var, at man vilde give hans Krigere Lov til at 
drage forbi Byen til Landets Indre; Bispen og Odo 
svarede imidlertid, at de havde faaet Befaling af Kejseren 
at forsvare Byen og vilde opfylde det Hverv lige saa 
standhaftigt, som Vikingekongen sikkert vilde gjøre det 
i deres Sted. Med Trusel om næste Dag at begynde 
Kampen gik Sigfred tilbage til sine Folk^). 

Tidligt den næste Morgen den 26de November 
begyndte man at angribe det nordlige Taarn (ved det 
senere Grand Chatelet) ; det skulde forsvare den af Karl 
den Skaldede nyligt byggede Stenbro (omtrent dér, hvor 
Pont au Change nu er), der beskrives os som malet. 
Med Slyngekast og Pileskud overvældede man Forsva- 
rerne ; Luften rystedes af Skrig, som løde rædselsfuldt i 
Borgernes Øre, og Krigerne strømmede til Forsvars- 
værkerne. Odo og hans Broder Robert ikke mindre 
end Bispen vare til Stede overalt, hvor Faren var 
størst, og Bispen lod sig ikke skræmme af et let 
Saar, som et Kastespyd gav ham. De Danske vare ikke 



^) Den følgende Fremstilling støtter sig især til Abbos udførlige 
og nøjagtige, men i dunkle Vers affattede Beskrivelse (Lange- 
bek, Ser. I. 75 ff. Pertz II. 779 ff.)- A. Vedastini hjælpe os 
til at forstaa mange Steder i hans mørke Vers. Guizot har i 
Collection des Mémoires relatifs å Thistoire de France VI 
givet en Oversættelse, som dog ikke i Alt træffer det Rette. 
Dammler, Ostfr. Reich II. 261 ff. giver en god Vejledning til 
Forstaaelsen, uden dog at belyse alle Enkeltheder i Digtet. 

») Abbo I V. 36-60. 



Angrebet paa Paris d. 27. Nov. 885. 219 

heldige, og da de mod Nattetid droge til deres Skibe, 
slæbte de ikke faa Døde med sig. Taamet havde lidt 
en Del, men i Løbet af Natten byggede Pariserne det 
endog stærkere, i det de ved Bjælker og Brædder rejste 
det til den dobbelte Højde*). 

Med den opgaaende Sol begyndte Angrebet paa ny, 
og det nybyggede Taarn knagede under Anfaldet. Da 
nu de Danske begyndte at hugge paa Taamets Sten- 
grund og borede løs med Jærninstrumenter, heldte man 
en glødende Blanding af Olie, Vox og Beg ned over 
dem, hvorved flere Vikinger fik en forfærdelig Død, og 
Andre styrtede til Floden med brændende Haar under 
Forsvarernes Haan. Nogle Hedninger, som lige vare 
komne sprængende hjem fra et Byttetog og derefter 
havde glædet sig ved et godt Maaltid, red hen imod 
Taamet for at begynde et nyt Angreb, da de over- 
vældedes af disse brændende Masser, og skyndsomst 
søgte til Skibene, hvor deres Hustruer modtog dem med 
Haan over deres korte Dyst. Imidlertid var Kampen i 
fuld Gang. Standhaftigt holdt de 200 Krigere', som 
udgjorde Byens Besætning, Stand mod de 40,000; ved 
de drabelige Hug brast Skjolde og kløvedes Hjæmer. 
Ebolus kæmpede som Faa og var i et kort Nu syv 
Mands Bane; Vikingerne slagtedes som Kvæg, og han 
bød skæmtende, at man skulde bringe dem til Stegerset. 
Men hvad mægter en Draabe Vand mellem Tusinder af 
Dd! - Det lykkedes endelig Normannerne ved en Mine 
at bryde Bresche i Taarnet ; men strax viste sig Krigere 
i tætte Rækker bag ved Breschen, og et Hjul, som 
kastede^ ned oven fra, knuste 6 Vikinger, som droges 
ud ved Fødderne og bragtes til Dyngen af opstablede 
Døde. En Ild blev derefter tændt ved Taarnets Fod, 
og den indhyllede dette i en Time i den tætteste Dunst 



^) A. Vedast. 885. Abbp I v. 78 ff. 



220 Angrebet paa Paris d. 27de Nov. 885. 

Og Røg, saa at Forsvarerne vare ved at fortviTk) da 
en tæt Regn, som Himlen i sin Gunst nedsendte, dæm- 
pede Branden. Ny Forstærkning kommer fra Byen, den 
safrangule Fane vajer fra Taarnet til Skræk for de 
Danske, .Kastemaskinen er paa ny i Virksomhed og 
udbreder saa megen Ødelæggelse , at Vikingerne om 
Aftenen bringe 300 Døde til Skibene. Frankerne havde 
derimod kun mistet en af Høvdingerne og nogle menige 
Krigere. I Nattens Løb blev den Skade, Taarnet havde 
lidt, udbedret. 

Normannerne saa nu, at Paris ikke var saa let at 
tage, og de besluttede derfor at slaa sig til Ro. Om- 
kring den runde Kirke St. Germain TAuxerrais paa højre 
Bred byggede de en fast Lejr med Skanser af Stene og 

Jord'). 

Derefter strejfe Normannerne viden om til Hest og 
til Fods og bringe Ulykke og Forfærdelse overalt. Børn 
ikke mindre end Oldinger, Kvinder og Mænd dræbes, 
Hustruer for deres Mænds Øjne , og . Børn for deres 
Forældres. Alle Samfundets Forhold omstødes, Slaven 
bliver fri, Trællen Herre og Herren Slave. Vikingerne 
slæbe allehaande Fødemidler sammen for at have For- 
tæring for Vinteren. Frankrig sukkede over ikke at eje 
en eneste Helt, medens disse Hedninger havde nok med 
at ville, for ogsa&, at kunne Alt. Alle skjælvede,' frygtede 
og tyede til Skovene. ^) 

Ærkebisp Fulco af Reims — til hvis By en stor 
Mængde Præster og Munke vare tyede , saaledes Mun- 
kene fra St. Denis med deres Helgenlevninger ^) — saa 
Røverne sværme om- indtil nogle faa Mil fra Rans By 
og sendte klagende Breve til Paven. Han meddelte 



') A. Vednst. 885. Abbo I v. 174-76. ^) Abbo I v. 177—201. 
*) Frod. histor. eccl. Remens. IV c. 8. Chron. Rem., Labbe, 
Bibi. I. 359. 



Reims modtager de Flygtende. 221 

t 

ham, hvorledes han selv betrængtes og hvorledes i de 

sidste 8 Aar næsten Ingen følte sig sikker paa Vejene 

udenfor Borgene. Ligesaa skrev han til Kejseren og 

opfordrede ham indtrængende til at sørge for Rigets 

Forsvar. Dets Ulykker vare begyndte den Dag, han 

blev valgt til Konge, thi før den Tid havde dog Gud 

beskj ærmet Landet. Han foreholdt ham, at Paris, som 

dog var Indgangsporten til Landene Neustrien og Bur- 

gund, snart maatte falde, om Gud i sin Naade ikke 

sendte Hjælp. Dens Fald vilde være hele Rigets Ruin. 

Tilstanden mellem Paris og Reims var allerede nu 

en saadan, at Ingen følte sig sikker for sit Liv uden de 

slette Kristne, som gjorde fælles Sag med Hedningerne; 

thi Mange vare affaldne fra Kristendommen og havde 

erhvervet sig Beskyttelse hos Hine ved at antage deres 

Tro ^). ^— Fulco søgte at forsvare sin egen By derved, 

at han gjenopbyggede de af Bisp Ebbo ødelagte Mure 

og lige saa befæstede han Omont og Epemay. Reims 

blev saa stærk, at den kunde haabe at forsvare sin 

egen Skytspatron saa vel som de mange Gejstlige og 

de store Rigdomme, som vare ankomne til Byen^). 

Normannerne havde imidlertid, inden de begyndte 
paa Angrebet paa ny, søgt at skaffe sig bedre Vaaben 
og Redskaber. Saaledes byggede de tre uhyre Vogne 
hver paa 16 Hjul og forsynede med Tage, hvilende paa 
svære Egestammer; hver kunde vel rumme 60 harnisk- 
klædte Krigere. Under Beskyttelse af disse Tage skulde 
Væddere rykke mod Murene. Men det lykkedes Fran- 
kerne ved heldige Skud at dræbe de Haandværkere, 



*) Frod. hist. Rem. eccl. 1. IV. c. 5: ut nuUa nisi perveraorum 
christianorum barbarisque coDsentientium secura sit habitatio, 
quorum mnlti christianam deserentes religionem paganorum 
se societati conjunxerant ae tuitioni subdiderant. 

2) Frod. hist. Rem. eccl. I. c. 21, IV. c. 8, 52; Rotfridi transl. 
S. Remigii. Boliand 1ste Okt. S. 170. 



2*i2 Nye Angreb paa Paris Jan.— Febr. 886. 

som udførte Arbejdet, og derved tilintetgjøre det. Af 
udspændte Oxehuder dannede man fremdeles kenved 
1000 beskyttende Tage, der hver kunde dække en 4 — 6 
Mand. Baade ved Nat og Dag blev der i Lejren arbejdet 
paa at smedde Pile og hamre og udbedre Skjolde ^). 

Den 29de Januar 886 sendte Normannerne paa ny 
en Hagl af Blykugler og Stene over Taarn og Bro; i 
tætte Skarer samlede de sig omkring dette Kampens 
Brændpunkt, medens Klokkerne i Paris kaldte For- 
svarerne til Vaaben. Luften gjenlød af Skrig og for- 
mørkedes næsten af flyvende Pile, og Krigerne i Taarnet 
saa, saa langt deres Syn formaaede at række, kun 
malede Skjolde, der omtrent dækkede baade Flod og 
Land for dem. Som under et eneste Skjoldtag kom 
Tusinder af Krigere dragende frem mod Taarnet 

Normannerne delte sig i tre Delinger, af hvilke den 
største angreb Taarnet fra Land, medens to andre paa 
Fartøjer faldt over Broen. De havde indset, at dersom 
Broen bag Taarnet blev taget, da var det umuligt at 
forsvare dette længere. 

Den følgende Dag søgte Hedningerne at fylde 
Graven med allehaande Materialier, Jord, Grønsvær, 
Løv, Grene, ja røvet Kvæg; tilsidst dræbte de endog 
kristne Fanger og styrtede dem derned. Bisp Gauzlin 
paakaldte Paris' Beskytterinde, den hellige Jomfru ; han 
griber »en Bue, og med den sikkert sendte Pil dræbte 
han en af de Misdædere, der havde aflivet Fangerne, 
saa at denne tumlede i Graven hos dem. 

Den 31te Januar vare Normannerne i Stand til at 
føre Væddere mod Murene fra tre Sider, og Frankerne 
søgte at umuliggj øre deres Angreb ved at lade svære 
Bjælker, besatte med Jærntænder, falde ned over dem, 



») Abbo I V. 205-223. Normannerne I. 110—112. 



Floden bortriver den mindre, sydlige Bro. 223 

Og Mangoneme eller Bliderne sendte saa tunge Stene, 
at de knuste Kæmperne under deres Skjolde. 

Normannerne fandt derpaa paa nye Udveje ^). De 
laste tre af deres rankeste Skibe med Træstammer, som 
de stikke i Brand, hvorefter de ved Hjælp af Tovværk 
og begunstigede af Østenvinden føre dem tæt ind paa 
Bro og Taam. 

Da man fra Paris blev de brændende Fartøjer vår, 
opstod den vildeste Fortvivlelse, og man troede Alting 
tabt. Unge og Gamle brøde ud i Smertens Skrig; man 
slog sig for Brystet og afrev Haaret. Man samledes 
ved St. Germains Grav for at paakalde hans Bistand. 
Men Forsvarernes Sorg gav Danskerne nyt Mod. 

Under Normannernes Glædesskrig gled den bræn- 
dende Bygning hen ' imod Broen , men her standsede 
dennes Underlag eller Vold Fartøjerne. Frankerne fik 
Lejlighed til at sænke Skibene under Vandfladen, saa 
at Branden slukkedes, og Faren var overstaaet. 

Atter fik Byen nogle korte Dages Frist, i Løbet af 
hviUce Normannerne droge rundt om paa Tog i Omegnen. 

Da skete det den 6te Febr. 2), at den opsvulmede 
Flod om Natten bortrev en Del af den mindre Bro, 
som forbandt Byen med Taarnet paa Seinens Sydside. 
Bisp Gauzlin sendte endnu i Mørket Haandværkere hen 
at gj enopby gge det Nedrevne, men da i den tidlige 
Morgenstund Normannerne bleve Bruddet vår, skyndte 
de sig til Skibene, forinden Fjenden havde faaetTid til 
at udbedre Skaden, satte over Floden og sluttede Ring 
om Taarnet Under Smertestaarer saa Bisp Gauzlin og 
Byens Befolkning, hvorledes den tapre Tylvt af Krigere, 
som forsvarede Taarnet, nu var hjælpeløst fortabt. 
Normannerne førte en Vogn med brændende Hø til 



') Abbo I V. 375 ff. ^) A. Vedast. 886. 



j 

224 ^rev Henrik drager til Undsætning. 

Befæstningen, og Forsvarerne søgte forgjæves at slokke 
Ilden, efter at deres eneste Øsekar var sluppet dem af 
Hænderne. Saaledes vare Krigerne da nødte til at gaa 
ud af Taarnet, som stod i Flammer, og Frankerne kæm- 
pede den sidste Kamp ved dettes Fod paa Brohovedet, 
der endnu var bevaret. Heltemodigt sloges de til det 
Yderste ; Normannerne opfordrede dem da til at overgive 
sig, hvad de endelig ogsaå efterkom. De Kristne troede, 
at de havde overgivet sig paa Naade og mod Løsesum, 
men Normannerne huggede dem ned og kastede dem i 
Seinen, og Taarnet blev jævnet med Jorden. 

Nu havde Vikingerne erhvervet sig hvad de ønskede, 
en fri Gjennemfart for Skibene, og de bredte sig ud 
over hele Egnen mellem Seine og Loire, hvorfra de 
bragte en umaadelig Mængde Kvæg og Vildt til deres 
Kvarter. Her var kun en lille Deling bleven til- 
bage, som imidlertid forsvarede Lejren tappert mod et 
Udfald af Abbed Ebolus. Enkelte Steder stødte de paa 
alvorlig Modstand, og saaledes blev en Skare slaaet 
tilbage fra Chartres af Høvdingerne Gotfred og Odo 
med betydeligt Tab (1500 Faldne), og lige saa Udt 
formaaede de Noget over for den faste Borg Le Mans. 

Gauzlin satte nu alt sit Haab til Hjælp udenfra. 
Han skrev i sin Bekymring til Grev Erchengar og besvor 
ham at gaa til Tydskland for at søge at formaa Grev 
Henrik til at komme til Paris. Erchengar opfyldte 
skyndsomst dette Paalæg. Grev Henrik, hvem Kejsere« 
havde overgivet Rigets Forsvar, medens hans italienske 
Tog stod paa, brød i Februar Maaned op med en øst- 
frankisk Hær^V 

Medens Grev Henrik var paa Vejen, indtraadte der 
efter en stærk Regn en pludselig Frost, og hans Tropper 
mistede ved dette Isslag mange Heste. Han kom til 

*) A. Vedast. 886; Regino 887. 



Kong Sigfred kjøbes bort. 225 

den noimanDiske Lejr, men fandt ikke Vikingerne lystne 
til en Kamp i aaben Mark, tilmed da de inden Skan- 
serne havde Overflod paa alle Fødemidler. Nogle faa 
Vikinger, der viste sig udenfor Lejren, bleve slaaede. 
Engang ved Nattetid gjorde Grev Henrik et Anfald mod 
(jejren, men han opnaaede kun at fratage Fjenden en 
Del Heste og Kv^g, uden ellers at gjøre ham Skade. 
Imidlertid var Besætningen i Paris under Grev Odo, da 
de hørte Vaabenlarmen , vaagnet, og de blandede fra 
Muren deres. Skrig med de frankiske Angriberes ; Por- 
tene aabnedes, og de gjorde Udfald mod Vikingerne. 
Grev Henrik var imidlertid atter rykket tilbage, og 
Normannerne kastede sig hidsigt over Pariserne. Kam- 
pen varer en Stund, Sigfred og hans Folk ere lige ved 
at omringe Odo, da denne trods sine tunge Vaaben ved 
et behændigt Spring kommer over paa den anden Side 
Graven, hvorefter begge Parter trække sig tilbage i Ro. 

Men Grev Henrik naaede ikke at slippe ind i Byen; 
hans Sendelse havde derfor ingen anden Betydning end 
at han bragte den indesluttede By nogle Levnetsmidler. 

De Danske, som stode under Anførsel af Sigfred^ 
forlode deres Kvarter paa den højre Seinebred^) og droge 
til Abbediet St. Germain des Pres, som allerede tidligere 
var taget i Besiddelse af dem og forvandlet til en Kvæg- 
stald. Ogsaa denne Lejr blev omgivet med Volde og 
Mure. 

Gauzlin vilde nu forsøge paa, om han ikke kunde 
bevæge Sigfred til at drage bort mod Løsepenge. Det 
lykkedes ham virkeligt at faa Vikingekongens Tilsagn 
derom, naar Gauzlin vilde betale ham 60 Pund rent 



*) Baade Depping, ezpéditions des Normands 221^ og Diimmler 
II. 267 (jfr. dog S. 271) antage, at det var den hele Hær, der 
flytter; men Abbo II. 31 flf. synes kun at omtale Sigfreds 
»Skarer, og i den følgende Tid var der vitterligt ogsaa Lejr 
paa den højj'e Bred; 

15 



226 Bisp Ganzlin dør. 

Sølv. Sigfred opfordrede , efter at have faaet Pengene 
udbetalt, sine Kammerater til at følge sig, og da de 
ikke vare tilbøjelige dertil, sagde han: „Nu vel, prøv 
da at tage disse Mure uden min Hjælp! Anvend alle 
Eders Kræfter; jeg vil som Tilskuer se paa Eders Kamp." 
Virkeligt begyndte de Danske Kampen paa ny af al 
Magt og paa alle Hold; de lande ved Øerne, hvorpaa 
Byen ligger, de sende Pile og Stene iiindt om fra mod 
Husene. Byens Forsvarere gik ud af Portene og stillede 
sig op ved Foden af Taarnene; mange Vikinger, der- 
iblandt to Konger, faldt for deres Vaaben, og Andre 
druknede i Floden. Sigfred haanede sine Kammerater 
over deres Vanmagt, og han og hans Folk droge bort, 
glade over at have taget det- fornuftigere Valg. Nu 
vilde de Øvrige maaske have handlet som han, om de 
havde kunnet faa de samme Kaar. 

Da døde den 16de April Byens tapre Forsvarer 
Bisp Gauzlin, han, som ved sin mandige Færd alene 
havde været et fast Kastel, et Skjold, et tveægget Sværd, 
en frygtelig Bue , en hurtig og sikker Pil *). Borgerne 
sørgede dybt ov^r deres herlige Hyrdes og Høvdings 
Død, men Vikingerne jublede og fattede nyt Mod, da 
Rygtet herom hurtigt naaede dem, ja saa hurtigt, at 
en Del af Borgerne først fik Underretning om Bispens 
Død ved Hedningernes Jubelskrig. 

De Belejrede tyede i deres Fortvivlelse med Bøn 
og Paakaldelse til den hellige Germain, som saa ofte 
havde beskyttet sin By. Ved mange Mirakler viste han, 
at han ogsaa i d^nne Trængslens Stund var hos sit Folk, 
og han indgød Borgerne ny Fortrøstning. Selv i Hed- 
ningernes Lejr gjorde han saadanne Undergjeminger, 
at disse skræjnmedes og tillod, at der daglig læstes 
Messe for hans Alter. Sørgelig var virkelig Tilstanden 



') Abbo II V. 72, 73. 



Grev Odo søger Hjælpetropper. 227 

indenfor Mtirene ; thi en Pest rasede og bortrev Mange, 
og der var ikke Jordsmon nok til at begrave de Døde. 

Da Byens gejstlige Herre var hensovet, overtog 
Grev Odo Forsvaret og viste sig som en lige saa ud- 
holdende og modig Kæmper som- den afdøde Bisp. 
Imidlertid ansaa han det for nødvendigt selv at drage 
ud i Landet for at samle Hjælpetropper og for at fore- 
holde Kejseren, at det nu var højeste Tid at bringe 
Undsætning. Med Fare sneg han sig ud af Byen. og 
den tapre Abbed Ebolus blev sat i Spidsen for Trop- 
perne og viste sig som en modig og listig Anfører. 
Saaledes lod han en tidlig Morgen 6 Riddere klæde sig 
i dansk Dragt og ruste sig med normanniske Vaaben; 
de stege i en Baad og satte over til Seinens modsatte 
Bred, hvorfra de paa rappe Heste gjennemfor Egnen; 
sex Vikinger, som laa og sov paa Engen, bleve dræbte. 
Snart lyder der Skrig og Larm, og Vikingerne forfølge 
dem, men de naa i Behold til deres Baad og slippe 
uskadte hjem. 

En anden Gang, da de Danske efterstræbte For- 
svarernes Kvæghjorder, som græssede ved Floden, gik 
Ebolus mod dem, spærrede dem Vejen og nedhuggede 
endog den Jarl, som anførte dem. 

Endelig kom Odo i Spidsen for tvende Skarer til 
Syne paa Montmartre. For de altid vel' underrettede 
Hedninger var hans Ankomst ikke uventet, og de havde 
stillet sig i Slagorden foran den Port, hvorigjennem han 
skulde trænge ind i Byen. Odo indlod sig uforfærdet i 
Kamp; Hesten blev vel dræbt under ham, men han 
banede sig under Alles Beundring Vej gjennem de tætte 
Skarer til Porten, som Ebolus holdt aaben ' for ham. 
Man vil kunne forstaa, at han blev modtaget med Hen- 
rykkelse af de haardt betrængte Forsvarere. 

Saaledes ^ havde Paris' Krigere dog faaet nogen 
Undsætning ude fra, men Kejseren selv havde hidtil 

15* 



228 ^»^ Henriks Død. 

akke bragt dem den Hjælp, som deres tapre Forsvar 
vel fortjente. 

Kejser Karl var endelig i Forsommeren 886 vendt 
hjem fra Italien og holdt i Juli en Rigsforsamling i 
Metz, hvor nærmere Beslutninger skulde tages om, hvor- 
ledes man skulde bringe Undsætning til den belejrede 
By. Med sin samlede Hærstyrke drog han derpaa frem 
mod Paris, men sendte forinden Grev Henrik i Forvejen, 
for at Hjælpen ikke skulde komipe.for sent og for at 
Greven kunde underrette ham om, hvorledes man bedst 
kunde angribe Fjenden. Den 28de Avgust vovede Henrik 
sig med et lille Følge altfor nær til de Fremmedes 
Skanser. Normannerne havde paa den Side af Lejren, 
hvorfra Undsætningshæren skulde angribe dem, gravet 
en Del Løbegrave, 1 Fod brede og 3 Fod dybe,- hvilke 
de havde tildækket med Grene, Straa og Smuld. Nogle 
Vikinger, der havde ligget i Skjul, begyndte pludseligt 
at. angribe Greven med Kastevaaben og tirrede ham 
med Haansord; Henrik gav sig til at forfølge dem, og 
nu vidste de at lokke ham hen over en af disse skjulte 
Grave, saa at Hesten styrtede med ham. . Vikingerne 
red til og stødte ham ned, inden han kunde komme op 
af Graven. De plyndrede den døde Greve for hans 
Vaaben og Rustning, men Grev Raginar red saa hurtigt 
til fra Byen; at han med sine Folk fik reddet selve 
Liget fra de Danske. Han blev begravet i St. Medards 
Kirke i Soissons ^). Men saaledes omkom Grev Henrik 
ved Normannernes List, han, der havde overlistet og 
myrdet Vikingehøvdingen Godfred. 

Tabet af den dygtige Høvding var imidlertid sørge- 
ligt for Frankerriget, og Kejseren vovede som lammet 
Intet at udrette. 

Imidlertid havde Normannerne ogsaa tabt en af 



>) A. Vedast. 886. Dtimmler II. 269. 



Normannernes Storm paa Paris, Sept. 886. 229 

deres Høvdinger. Da en Konge Sinrie skulde sætte 
over med sine Krigere fra en Seinebred til en anden, 
havde han ufornnftigt indskibet sig med 150 Mand paa 
et eneste Fartøj *), og det altfor tungt lastede Skib gik 
til Bunds med sin Besætning. Det var den Mand, som 
havde svoret, at han ikke vilde forlade Frankrig, før 
han havde plyndret Seinen til dens Kilde! 

Normannenie besluttede, før Kejseren kom til Stede, 
at gjøre en yderste Anstrængelse for at erobre Byen. 
Fra alle Kanter omringedes Murene, Taamene og Broerne ; 
overalt maatte Forsvarerne være til Stede. • Hornene 
kaldte med tudende Lyd Beboerne fra deres Maaltid 
til Vasibentjeneste. Det haglede over Byen med Bly- 
kugler, Pile og' Klippestykker, men Forsvarernes Buer 
og Blider gav dem Svar med Pile og Stene. I Byen 
vare Alle i Spænding og Fortvivlelse. Munkene bragte 
St. Genovefas Legeme hen til det svageste Punljt ved 
en af Portene, og Forsvaret blev derved mandigt og 
ihærdigt. Med kun faa Kamtnerater holdt den lille, 
men behjertede Qerbold Stand paa dette Sted, og naar 
han rettede Kastemaskinen, da svigtede ikke dens Skud. 
Kvinderne i Byen vare imidlertid fortvivlede; hulkende 
reve dé sig i Haaret, eller de lode det opløst slæbe i 
Støvet, og de sloge sig for Bryst og paa Kinder. Alle 
anraabte St. Germain, hvis Navn gjenlød som et Kamp- 
raab. 

Heftigst blev dog Kampen mod et af Taamene. 
De Danske havde tændt en blussende Ild ved dets Fod, 
og Røgen var saa gjennemtrængende, at Besætningen 
maatte forlade Taarnet; kun en eneste Mand blev til- 
bage, en Munk med Frelserens Kors, som han holdt 



') I Stedet for i to. Saaledes maa m^n vist fortolke Abbos 
Vers II. 220: Rex fiinric, geminis ratibus spretig, penetravit 
6nm sociis ter nam quinquagcnis etc. 



230 Kejser Karl bringer Undmtning til Paris, men slatter Fred. 

besværgende over Flammerne. Ved Taamets Fod kæm- 
pede Forsvarerne tappert, og da Luerne snart hendøde, 
maatte Danskerne vige og medtage deres Døde. 

Der blev bragt Bud til Kejseren om den heftige 
Kamp. og han sendte 600 Mand forud- for at standse 
Vikingernes Anfald. Saaledes bleve disse angrebne 
samtidigt fira begge Sider , og der faldt en stor Mængde 
af dem. 

Endelig kom i Oktober Kejser Karl selv foran Paris 
med sin store Hær. Den slog Lejr ved Foden af Mont- 
martre lige over for et af Taamene. De Danske 
forlods deres Kvarterer paa Seinens højre Bred og 
indesluttede sig i deres Lejr paa den modsatte Side af 
Fipden. 

Kejseren rykkede ind i Staden, og en af hans første 
Gjeminger var at indsætte en ny Bisp, nemlig Ånscheric. 
Lige saa lod han Byens Forsvar forstærke, og flyttede 
derpaa sin Lejr over paa den venstre Bred for at kunne 
belejre Fjenden i hans Forskansninger. 

Imidlertid var Kong Sigfred, som i April Maaned 
var draget bort med sine Skarer, atter løbet ind. i 
Seinen for at ville hjælpe sine Landsmænd. Dette var 
nok til at bringe den fejge Kejser til at opgive al Tanke 
. om Modstand , tilmed da Vinteren nu stod for Døren ^). 
Han lod indlede Fredsforhandlinger med Vikingehæren 
og indvilligede i, at den maatte tage Vinterkvarter i 
Burgund, ligesom han lovede dem til næste Marts Maaned 
700 Pand Sølv i Løsepenge for Paris, imod at de saa 
aldeles forlod Vestfranken. 

Det var altsaa Lønnen, fordi de tapre Borgere 
snart i et Aar havde forsvaret deres By mod talløse 



^) A. Vedastini 886: quia dux [Henricus] periit, nihil utile gessit. 
Regino 887: nil dignum imperaloria majestate in eodem loco 
gessit. 



NormannerDe hærge i Burg.und 886—887. 231 

Fjender! Hvad Sigfred havde bedt om for et Aar siden 
og Pariserne havde nægtet ham, det tilstod nu Herskeren 
over det udstrakte Rige disse Normanner, hvis Tal i 
den forløbne Tid aabenbart maatte være svundet betyde- 
ligt ind, i det han oven i Ejøbet tilstod dem fri Ret til 
at plyndre og en Pengesum efter den kommende Vinters 
Ånstrængelser!. Skam og Sorg maatte nedslaa hver 
Franker, som endnu havde et Gran af Fædrelands- 
kjærlighed tilbage. 

Burgund var aldeles ladt i Vikingernes Vold, og 
det er ikke urimeligt, at Karl har ladet Beboerne af 
dette Landskab faa denne Straf, fordi de ikke havde 
deltaget ivrigt nok i Rigets Forsvar^). 

Da Normannerne derpaa vilde sejle op i Bourgogne, 
vægrede Paris' Forsvarere sig ved at lade dem drage 
forbi, og de maatte trække deres Skibe 2000 Skridt 
over Land for atter ovenfor Paris at sætte dem i Floden. 
De droge op. ad Seine og Yonne og kom den 30te No- 
vember til Sens^), som de belejrede med alle mulige 
Krigsmaskiner. De tvang derved Ærkebisp Eberhard .til 
at betale dem en Sum, hvorefter de droge op til Egnene 
ved Saone og Øvre Loire^), saaledes vare de fra Ilte 
til 25de Januar 887 i Klostret Flavigny og dræbte 8 
Munke ^). Klostret St. Germain i Auxerre brændtes af 



^) Dummier II. 272. Wenck, Erhebung Arnulfs S. 12, A. 5. 
Abbo II. V. 344. Regino 887 (S. 597): eo quod incolæ illanim 
[regionum] sibi obtemperare nolleiit. 

^) A. S. Columbæ Senonens. 886 (Scr. I. 104): 2 Kai. Decembr. 
ascenderunt N. Sen nis a Parisiis el sequeiiti" in Maio mense 
redierunt in Francia; hos Bouquet IX. 40 urigtigt 2 K. Sep- 
tembr. , da ogsaa Abbo II. v. 341 har Novbr. Regino 888 
taler om forgjæ ves Belejring af Sene i sex Maaneder; Vedast, 
036, at Ærkebispen „statim" forhandler om Løskjøbelse 

^) A. S. Benign. Divion. 887, Pertz V. 40: Burgundia a N. vastalur. 

^) Chron. Hugon. Pertz VIII. 356. .Labbe, Bibi. I. 123. 



232 Normannerne* hærge i Burgund 886—887. 

dem^) og Klostret Vareilles (ikke flærnt fra Sens) 
jævnedes med Jorden '-*). Biskop Geilo af Langres fik 
i Hast sin By befæstet^). 

Kejser Karl var imidlertid draget fra Paris til 
Soissons, da Kong Sigfred, som ikke var medindbefattet 
i hint Forlig, rykkede fra Seine ind i Oise efter de 
Kejserlige, hæi'gende og brændende. Karl skyndte sig 
bort fra Sbissons, og det varede ikke- længe, før den 
smukke Kirke her i Byen, der var viet til den hellige 
Medard, hvor Grev Henrik nylig var bleven begravet, 
gik op i Luer. Kejseren drog til Schwaben og gav 
Munkene fra St. Medard Tilflugt paa Godset Donchery 
ved Maas*). Hele Vinteren igjennem hærgede Sigfred 
i disse Egne, hvorpaa han i Foraaret 887 gik tilbage 
til Seinemundingen og blev endelig ota Efteraaret slaaet 
paa et Tog til Prisland ^). 

Vi have set, at Karl indsatte Anscheric til Bisp i 
Paris efter Ganzlin. Men Frankrig havde lidt et andet 
betydeligt Tab omtrent samtidigt med Gauzlins Død, 
i det den tapre og villteskraftige Hugo, Abbed af Tours 
og St. Getmain, som havde været en af de ivrigste 
Forkæmpere mod Normannerne, og hvis Bedrifter vi 
skulle se véd Fremstillingen af Loirenormannemes Hi- 
storie, var død. Hail havåe, uden åt bekæmpe Kirken 
vilkaarligt, været en af de første Mænd til at styrke 
Kongemagten mod Hierarkiets Anmasselser. De store 



^) MabilloHj AnnaUs III. 254. bouquet IX. 35. 

2) A. Lemovic. 887; Pei-tz II. 251. .Labbe I. 333. 

3) Hiet. de TEglise St. Estienne de Dijon. Freiiyes S. 32. Bou- 
quet IX. ^46: qualiter Lingonia civitatera . . . ob nimiam perse- 
cutionem paganoram et refugium christianornm prope j&m 
rewdificatam sine alicujua comitis vel judicis juvamine atque 
constpnctam haberet. Brev 15de Jan. 887.. 

*) Ved. 886. Bouquet IX. 361, 460: a Marcomannis combusta. 
») A. Ved. 887.' 



NormaDnerne sejle forbi Paris til Marne. ^33 

Len, som ved hans Død bleve ledige, overdrog Kongen 
til Grev Odo, som saaledes blev den mægtigste Mand 
i Vestfranken. Han blev Arvetager af den Anseelse, 
som hans Fader, Robert den Tapre, havde havt, saavel- 
som' ogsaa af hans Len, hvorfra han i sin Tid var blevet 
udelukket paa Grund af Umyndighed ^). 

I Maj 887 vendte Paris' Belejrere fra Burgund 
tilbage til deres gamle Kvarter ved Abbediet St. Ger- 
main og ventede paa at faa den Sum udbetalt, som var 
dem lovet. De agtede nu som tidligere den Guds- 
tjeneste, der her øvedes og som St. Germain ogsaa ved 
sine Mirakler nødte dem til at have Ærefrygt for. Da 
en normannisk Kvinde, som skulde bage Brød, havde 
taget Vand fra den hellige Kilde, blev dette forvandlet 
til Blod, og det samme hændte en anden hedensk Kvinde. 

De 700 Pund Sølv bleve nu udbetalte dem, men 
Normannerne syntes slet ikke betænkte paa at drage 
bort, tvært imod stode de i Begreb med paa ny at gaa- 
ind i Burgund. En Dag, netop som de frankiske Krigere 
sade ved Middagsmaaltidet, kom der Bud om, at de 
Danske havde stukket Aarer ud og vilde drage Øst paa 
op ad Seinen. Ebolus og An«cheric fik i en Fart raabt 
Folk til Vaaben og ilede til Floden, en Byge af Pile 
faldt over Flaaden, og Ebolus skød selv Styrmanden 
paa den Baad, som sejlede fremmest. Denne styrtede i 
Bølgerne, og da vendte alle de andre Skibe om. Nor- 
mannerne sluttede nu Forlig, svor Eder og gav Gisler 
paa ikke at drage til nogen anden Flod end Seinen. 
nVore skjælvede for, at de Danske ikke skulde overholde 
Pagten, men i Kraft af denne kom Fjende sammen med 
Fjende paa ét og samme Sted, som var fælles for alle; 
de havde ét Hus, ét Brød og én Drik, samme Veje og 



*) Jfr. K^lckstein i Forschungen z. D. Geschichte XIV. 127-28, 
Dummlér II. 273—74. 



234 Meanz overgiver sig. 

samme Senge; saaledes vare de to Folk blandede sam- 
men , at det var forbavsende at se for os Alle. Denne 
Traktat havde de Danske overholdt forrige Gang, indtil 
dengang de fik Lov til at drage til Sens. Men ak! nu 
brød de Forbundet og førte med sig op ad Strømmen 
20 Kristne , som de berøvede Livet .... Snart over- 
skride Skibene de satte Skranker; de bryde sig ikke 
om Borgerne i Sens, men fure med deres Barker Mames 
Bølger. Melding derom kommer til Paris. Tusinder af 
Munde udstøde Tusinder af Skrig og Suk. Ål Fred 
hører op, ethvert Forbund er brudt mellem Normannerne 
og os. Borgerne løbe gjennein Byen og over Torvet og 
søge, om de ikke dér kunne finde nogle af disse Bar- 
barer. Heldigvis finder man halvhundrede, som man 
tilreder ynkeligt. Dér udmærker sig fremfor Alle Abbed 
Ebolus, den berømte Kriger, udmærket ved sine boglige 
Kundskaber og dygtig til Alt, dm han ikke havde været 
.saa begj ærlig eftSr Rigdomme og for hengiven til VeUyst. 
Men Bisp Anscheric lod ikke dem dræbe, han havde 
fanget, men tillod dem at drage bort af Agtelse for 
Forbundet. Fjenderne overfaldt derpaa Befolkningen ved 
Meaux og omringede Byen.'* 

I disse dunkle Ord ^)" beskriver Abbo Normannerne« 

» 

Indrykken i Marne. De sloge Lejr ved den kongelige 
Gaard Chézy oven for Meaux *0- 

I Meaux befalede Bisp Sigemond og Grev Teutbert, 
Anscherics tapre Broder. Normannerne belejre Byen, 
anvende Maskiner og bygge Skanser, men Teutbert 
gjorde • hyppige Udfald mod Normannerne, og mange 
vare de , som bukkede under for ham. Teutbert blev 



*) Ovenstaaende Oversættelse turde i enkelte Punkter være rig- 
tigere end Guizots. 

') A.-S. Chron. 887: Her for se here . . . up on Mæterne od 
Caziei and t>n sæton ))ara and innan lonan twa \^inter on t)am 
iwam stedum. 



Odos 8ejr ved Montfiiucoii 888. 235 

imidlertid dræbt, og nu sluttede de udhungrede og 
fortvivlede Indbyggere Forlig med Normannerne om at 
de mod at overgive Byen maatte have Lov at drage 
bort. Dette blev afgjort, Portene aabnedes, og Nogle 
fik i Befaling at føre dem, hvorhen de vilde. Frankerne 
satte over Floden, men da de vare komne noget bort, 
forfulgte Normannerne dem og grebe Bispen med alt 
Folket; derpaa vendte Normannerne tilbage, brændte 
Byen, ødelagde Mure og Huse og bleve dér til November 
Maaned '). 

Derpaa strejfede de fra deres Kvarterer til Troyes, 
som blev brændt af dem, til Verdun, Toul og Reims, 
dog modstode disse Byers Mure deres Angreb, og kun 
Omegnen blev plyndret^). 

Paa denne Tid havde Grev Odo ved Montfaucon, 
mellei^ Maas og Aisne, havt Lejlighed til at kæmpe en 
smuk Kamp. Odo var paa St. Hansdag 888 draget ud 
med kun 1000 Mand, da en Jæger, som drog forbi, 
underrettede ham om, at en hedensk Hærafdeling nær- 
mede sig med Ryttere i Tusindtal. Odo gav sig modigt 
i Kamp med de først ankomne og slog dem paa Flugt 
derpaa befaler han sine Folk at holde Rækkerne slut- 
tede og vente paa, hvo der ellers maatte komme 
dragende. Selv red han op paa en Høj for at se, om 



^) Se Xbbo II. 454—66 og især A. Vedast. 888. Abbo omtaler 
ikke noget Brud paa Pagten, og det fremgaar ikke tydeligt 
af A. Vedast., hvori dette har bestaeet: [elves] cum Nort- 
mannis sibi notis agere coeperunt, ut, data civitate^ vivi sine- 
rentiir abire. Quid plura? refertiir ad multitudinem, et sub 
spetie pacis obsides dant. Camque amnern Maternam trans- 
issent . . . N, eos omnes insecoti comprehenderunt. Det er 
altsaa ikke mod Forliget, at Byen brændes (saaledes som 
Dummier vil), men vel, at Indbyggerne „gribes". Imidlertid 
synes der i selve Annalen antydet en eller anden Misfor- 
staaelse ved Pagten. 

''j Regino 889. 



236 Keiser Karl ftfMBltesr Aronlf og Odo orerUgc Magten. 

• 

nye Skarer vare i Anmarsch. Herfra saa han en Trup 
rastede Fodfolk drage frem, og med et vældigt Gjald 
af sit. Horn kalder han sine Folk tQ Kamp. De kaste 
sig paa deres Heste og styrte over Normannerne. En 
Viking svinger sin Øxe over Odos Hoved og giv^r ham 
et voldsomt Slag mod Hjelm -og Skolder, da Odo jager 
sin Lanse gjennem hans Krop. Kampen blev ved, og 
blodige Sværd faldt paa braadne Pander, men Sejren 
var de Franskes, og det sagdes, at Odos Mænd havde 
slaaet 10,000 Ryttere og 9000 Fodfolk O- — 

Det vil nu være paa Tide at kaste et Blik paa 
Kejserrigets almindelige Forhold. Intet havde i den 
Grad vist Jammerligheden i Karl den Tykkes Regering 
som hans Forhold ved Paris' Belejring. Nu brød Uvillieo 
mod ham efterhaanden aabenbarere frem, saa meget 
mere, som der rundt om var opstaaet dygtige Krigere 
og gode Styrere, hvis Evner og Kra^fter maatte stille 
Kejserens Uduelighed end klarere frem. Tydskland 
gjorde det første Skridt i Opstanden mod ham, i det 
han her blev afsat paa Forsamlingen iTribur (Nov. 887). 
Karl beholdt vel Frankrig og Italien tilbage, men ikkun 
nogle Haaneder efter kaldte Døden ham bort fra al 
denne Skam (Jan. 888). I Østfranken havde hans Broder* 
søn Amulf alt overtaget Magten. IVestfranken ønskede 
man ingen Karolinger, men valgte til Forsvarer og 
Konge den Mand, som hidtil bedst hamle vidst at for- 
svare Landet og som nylig havde vundet saa skjøn en 
Sejr. Med etMaadehold, som var usædvanligt hos fran- 
kiske Herskere, bleve Amulf og .Odo enige om at ville 
samle og tillige dele Karl den Stores Frankerrige paa 
den Maade, at Odo blev Vestfrankens Konge, men 
anerkj endte Amulft Overhøjhed. Odo fik Insignierne 

*) A. Vedast. 888. Abbo II. y. 491^529 (nøjagtig Beskrivelae). 



Normannerne komme paa ny for Pariø 888—889. 237 

til Gave af Amulf, og derpaa kronedes han den 13de 
Nov. 888 i Reims. 

I November Maaned 888 vendte Normannerne til- 
bage til Paris, men Byens Borgere vægrede sig paa ny 
bestemt ved at lade disse farlige Gjæster drage forbi *). 
Bisp Anscheric forsvarede Byen tappert, og Normannerne 
gik nu atter dels til Lands, dels ^ til Vands op ad Seinen 
og toge Vinterbo ved dens Biflod Loing, hvorfra der 
var ypperlig Lejlighed til at plyndre ogsaa vestlige Egne. 

Saaledes rykke de mod Champagne ^), i hvilket 
Landskab Forstæderne om Aiixerre brændtes ^), og ligesaa 
Klostret Béze, hvor Normannerne rasede tre Dage igj en- 
nem og dræbte 7 Munke, som vare blevne tilbage^); 
Resten var flygtet med Helgenlevningerne til Dijon, der 
paa de Tider skjærmede for Omegnens Relikvier. 

I Efteraaret 889 kom de derpaa for fjerde Gang 
til Paris, og efter at have plejet Underhandlinger med 
Kong Odo og faaet tinget sig bu vist næppe betydelig 
Sum Penge, besluttede de sig til at forlade Seine- 
landet. — 

Hermed ender de Parisiske Belejringers Historie, 
som er et åf de smukkeste Blade i Vikingetogenes 
Annaler. Enhver, der læser den udførlige Fortælling 
om Belejringen, som en gunstig Skæbne har bevaret os, 
vil uvilkaadigt fatte Sympathi for de tapre Forsvarere 



^/ Regino 889: et cam illis desceneus flnminis a civibus omdino 

inhiberetur, rursus castra ponunt, civitatem totis viribus 

impugnant. 
*) Hiudowici electio, Leges I. 558. 
^) Chron. Lemovicense bos Labbe, Nava Bibi. Manuser. L 333 

(889): N. iterato Aulissiodorum repetentes suburbia eius 

incendernnt. 
*) A. Besnens., Pertz II 248. Bouquet IX. 20. ' Paa den Tid er 

maaske ogsaa et Kloster i Amous bleven brændt, hvorom hos 

Mabillon, Annales III. 277. 



238 Betydningen af Paris^ belejring og Forsvar. 

Og deres modige Færd, om han endog kan beundre den 
Dygtighed og Snildhed, som Vikingerne viste i Krigs- 
kunsten. Frem for Alt er Paris^ Belejring saa interessant 
derved, at den er ligesom den Renselsesakt, gjennenx 
hvilken det franske Folk gjenfødtes. Dette er den 
verdenshistoriske Betydning af disse Aars Historie, og 
ved den skulle vi et (øjeblik dvæle. 

Belejringen af Paris havde været Frankerne saare 
lærerig. Det havde vist sig, at en stærk Fæstning ved 
en af de store Floder var den allerbedste Skranke for 
Vikingernes Fremtrængen. Slige Kunststykker som det 
at drage Fartøjer over Land vilde. Normannerne dog 
kun vove i trange Øjeblikke, og de havde selv indset 
det Nødvendige i at give sig i Kast med den spærrende 
Fæstning: Men dernæst havde Belejringen lært Fran- 
kerne, at Paris var et Punkt af en saadan strategisk 
Betydning, at det burde forsvare sig og ikke, saaledes 
som det mange Gange før havde været Tilfældet, turde 
ligge aabent for de hedenske Krigere. Paris havde vist, 
at den ved sin Beliggenhed havde en fremragende 
Betydning for Landet. 

• Kampen om Paris havde dernæst aabenbaret Fran- 
kerne deres Herskers overordentlige Svaghed. Den 
samme Kejser, som med Skam- og Skændsel havde 
sluttet Fred med Vikingehæren ved Aschloh netop da 
man mente, at dennes Undergang forestod, den samme 
Mand var med sit samlede Riges Kræfter draget til 
Paris for at slutte en nedværdigende Fred med Nor- 
mannerne uden Forsøg paa Kamp. Saaledes var Mod- 
standen mod Kejseren saa at sige bleven adlet, og hans 
Fald maatte forestaa. Kampen mjed Vikingerne havde 
endelig draget Opmærksomheden hen paa en Familie, 
som syntes rig paa gjæve Helte og gode Styrere. Robert 
den Tapre, hvis Fader Witichin var af saksisk Herkomst, 
men havde nedsat sig i Akvitanien, havde vundet sig 



Betydningen af Paris* Belejring og ForBvar. 239 

et anset Navn som det vestfrankiske Riges Værn og 
Skjold mod Hedningerne. Hans Søn Odo havde i Paris 
og ved Montfaucon vist, hvor nær i aandelig Byrd han 
var med sin tapre Fader, og da Frankerne søgte en 
Konge, toge de ham ikke af de udartede Karolingere, 
men de valgte den, hvis mandige Opførsel havde givet 
de bedste Prøver paa Styredygtighed, og den By, hvortil 
Odos Berømmelse' knyttede sig, blev gjort til Kongesæde. 
Hans Broder Rudolf arvede hans Krone, og vel var der 
endnu i Løbet af et Hundrede Aar Kampe mellem 
Karolingernes sidste Skud og Odos Slægt, mellem de to 
Magter, der knyttede sig til Laon i Frankrigs østlige 
Hjørne og til det galliske Herresæde Paris, men endelig 
steg med Rudolfs Sønnesøn Hugo Capet en Kongestamme 
paa Tronen, der havde erhvervet sig sin Adkomst ved 
Dygtighed og som ^kulde holde sig saa længe ved 
Magten som ingen anden i Evropa. Det frankiske Vælde 
var bleven afløst af et rent fransk ^). 

Dette er altsaa den historiske Betydning og For- 
tjenesten af Normannernes Belejring af Paris. Vikinge- 
hæren havde været den Modstander, mod hvilken Galliens 
Beboere havde vovet en Styrkeprøve for at faa Lejlighed 
til at mærke, at de dog endnu evnede selv at beherske 
deres Lande. Riget havde lært en af sine vigtigste 
Byer at kjende og skulde snart faa en Hovedstad i 
Landets Midte, der skulde blive Centrum for et fransk 
og ikke et frankisk Rige. Endelig var den gamle Konge- 
stamme kastet til Side for en ny og kraftigere Æt. 



^) Jfr. den fortræflfelige Afhandling af Edv. Freeman „the early 
sieges ,of Paris" i „Select Hi.storical Essays", Leipzig 1873. 



Niende Kapitel 

Nørmaiiiienie i Loire og Garonne. 

1 den foregaaeode Fremstilling af Vikingernes Over- 
fald paa det vestfrankiske Rige er der ikke talt om' 
deri Skæbne, som ramte Kysterne i Vest ved Atlanter- 
havet. I Modsætning til dea synkronistiske Maade, 
hvorpaa man hidtil har plejet at berette om Togterne, 
har jeg troet, at det vilde være rettere at holde Togeae 
til Loire og Garonne ud for sig som et Hele. Disse 
behøve nemlig for det Første ingenlunde at fremstilles, 
for at man bedre kan forstaa Frankernes Kampe mod 
Nordboerne ved Schelde og Seine, og dernæst frembyder 
der sig her ,saa mange særlige Forhold, at Vikingetogene 
til de frankiske Vestkyster faa en afvigende, ejendommelig 
Karakter. Denne vil bedst kunne ses, naar vi i Slut- 
ningen af Kapitlet kaste et Blik tilbage paa den hele 
Række af Hærtog. Dog vil det til bedre Forstaaelse 
af det Følgende være nødvendigt allérede her at omtale 
de Folkeslag, med hvilke Normannerne havde at krige 
i disse Egne. 

Nordligst og vestligst boede paa den klipperige 
Halvø , der saa ypperligt egner sig til Jordsmon for et 
Folk, der elsker Uafhængighed, Bretonerne. Baade 
mod Merovinger og Karolinger havde denne stolte og 



Befolkningen i Akvitanien. 241 

tapre Nation kæmpet om Frihed og 8elvregering, og 
hvor meget end baade Karl den Store og Ludvig den 
Fromme ved hyppige Felttog havde udrettet mod dem, 
var deres Afhængighedsforhold mere af Navn end af 
Værd. Ogsaa lige over for Kirken havde de hævdet 
en vis Selvstændighed; i pelagiansk Forblindelse afviste 
de Troen paa Arvesynden, og deres Bisper vilde ikke 
underordne sig Ærkesædet i Tours. Under Karl den 
Store maatte de fire bretonske Bispedømmer vel erkjende 
Primatet i Tours, men dog beholdt den bretonske Gejst- 
lighed baade i Lære og indre Styrelse mange særegne 
.Regler. — Den bretonske Folkekarakter var alt andet 
end yndet af Frankerne, som fandt disse Folk troløse, 
listige og løgnagtige og kristne kun af Navn. 

Ved Loire, i Poitou og Angoumois og ved Garonne 
var dernæst Befolkningen af akvitansk, det vil sige, af 
romersk-gallisk Blod, og Frankerne havde kun i ringe 
Tal bosat sig i disse Landskaber. Folket var her afgjort 
uvilligt mod det Herredømme fra Østen, som var bleven 
det paatvunget, og det var stadig beredt til at gjøre 
Oprør. Karolingerne havde heller aldrig set med Sym- 
pathi paa de akvitanske Undersaatter , og baade Karl 
den Store og hans Efterfølgere havde anset Rigets 
frankiske Del for det centrale Støttepunkt for deres 
Magt, medens de frygtede de voldsomme Akvitaniere, 
som kun haarde Hænder kunde holde i Ave ^). Med 
største Letsindighed vare Akvitanierne rede til snart at 
slutte sig til en, snart til en anden Herre, og helst saa 
de, at to Konger bekæmpede hinanden indbyrdes, da 
derved deres egen Magt steg 'O- De akvitanske Gejstlige 
holdt sig ogsaa for sig selv og kom sjældent til Syno- 
derne i den østlige Rigspart. 

*) Jfr. Fauriel, Hist. de la Gaiile méridionale III. 446. 
') Wenck, Frank. Reich 203-4. 

16 



242 Befolkningen i Akvitanien. 

Mellem Garonne og Pyrenæer boede endelig 
Baskerne, dette iberiske Folkeslag, der atter var for- 
skjelligt i Sprog og Sæder fra de romerske Akvitaniere. 

Saaledes byggede der i Vestfranken langs Oceanets 
Kyst Folkeslag, som vare hinanden ulige i Sæder, Sprog 
og Interesser, .og Folk, der krigede mod hinanden ind- 
byrdes, men som ogsaa alle kæmpede mod den i Landet 
herskende Kongestamme. 

Heraf var det en naturlig Følge, at Normannerne, 
da de viste sig som en Krigermagt ved Landets Kyster, 
stadigt kunde finde Forbundsfæller og bleve tagne i 
Sold af den ene Nation for at bekæmpe den anden. 
Dette var Grunden til, at Vikingerne kunde holde sig 
saa længe i disse Egne, uagtet de ingenlunde optraadte 
i saa store Skarer som paa de nordlige Strande. 

Kilderne til Normannernes Historie »i de vestlige . Land- 
skaber ere ikke lette at behandle. De gode samtidige Krø- 
niker ere knn faa og smaa, hvorimod der er bevaret en 
Mængde legende- og romanagtige Fortællinger fra en noget 
senere Tid. Gaar man disse Beretninger nøjere efter, viser 
det sig, at de enten ere opdigtede eller kun bestaa i ud- 
malende og misfor staaet Gjenfortælling af ældre Kilder. De 
Kilder, som i øvrigt haves til Belysnipg af disse Egnes og 
Tiders Historie, ere spredte og tilfældige Notitser i Akt- 
stykker. Emile Mabille har fundet paa en meget snild Maade 
til at komme Magerheden i denne Tidsalders historiske Kilder 
til Hjælp, og til at kontrollere deres Sanddruhed. Som 
bekjendt var der i Middelalderen ikke en Kirke og ikke et 
Kloster uden at det jo gjemte Relikvierne af en eller anden 
from Mand, som her æredes frem for Alle og som til Gjen- 
gjæld ved hyppige Mirakler viste sin Magt og Indflydelse. 
Naar Normannerne nærmede sig et saadant Sted, var den 
første Tanke hos Beboerne at redde disse Relikvier, der vare 
dem kostbarere end alt Andet. Man flygtede dermed over 
Hals og Hoved , og efterhaanden som Vikingerne rykkede 
fremad, maatte Helgenen søge Tilflugt længere ind i Landet. 



Toget til Kantes 843. 243 

Det er end videre bekjendt, at det hørte til de ypperste 
gode Gjerninger at betænke Kirker og Klostre med Gaver; 
i de Aktstykker, som udstedtes herom, blev vedkommende 
Helgen, i hvis Navn Gaven skjænkedes, særlig nævnt, og det 
tilføjes gjærne, at hans Ben ligge i den vedkommende Kirke, 
eller at Overdragelsen sker paa det Sted, hvor disse Relikvier 
gj emmes. Dette er ikke en simpel Kancelli-Formel i Brevet, 
men naar Relikvierne ere flyttede, tier dette derom, hvorimod 
de Aktstykker, som udstedes paa det Sted, hvor Relikvierne 
ere flyttede hen, angive, at Helgenen befinder sig dér. Man 
vil heraf se, at der af slige Udtalelser i Gavebreve og Akt- 
stykker fra den Tid kan sluttes, om Normannerne vare i 
Nærheden eller deres Ankomst frygtedes. Mabilles Undsr- 
søgelser ere trykte i Bibliothéque de l'École des chartes, 6* 
Serie, Topae 5, S. 149 ff. ; de angaa dog kun Togene op 
ad Loire og især til Tours. 



/. De første Togter til Loire og Garonne. 

Det er foran paavistM, at Normannerne allerede 
tidligt besatte Noirmoutier ved Loiremundingen, men at 
det dog varede adskillige Aar, før de vovede sig op ad 
denne Flod. En af Grundene hertil var aabenbart den, 
at Loires Indsejling var og endnu den Dag i Dag er et 
såare farligt Farvand, som man maatte have Betænke- 
lighed ved at besejle. Da bleve Normannerne, som det 
foran er fortalt, indbudte til et Tog til Nantes, og Vejen 
var gjort dem let. — Vi skulle her endnu kun anføre 
nogle Enkeltheder ved dette Tog op ad Loire, der fik 
en saa stor Betydning som det, der indledede Kampene 
i disse Egne. Vikinger, der af en Krønike betegnes 
som Westfaldingi ^) , havde vist sig ved Kysten i en 
Flaade paa 67 Skibe ^), og paa Indbydelse af Grev 



») Se S. 38 jfr. 50. *) Se Normannerne I. 52. ') Transl. S. 
Filib. 1. II. præf. (Mabillon IV. 1). Bouquet, Historiens, VIL 343. 

16* 



244 Toget til Nantes 843. 

Lambert løb den op ad Loires besværlige Farvand til 
den rige og blomstrende Handelsby Nantes, hvor netop 
da paa Grund af St. Hansfesten Mange vare dragne 
hen fra Omegnen. Da den frygtelige Flaade saas under 
Opsejling, kom mange Flygtende til Byen og saaledes 
ogsaa Munkene fra det nærliggende Kloster Aindre. 
Disse naaede dog knap tids nok til at faa Borgerne 
underrettede om den truende Fare. Vikingerne sprængte 
Portene, og Murene besteges; Død og Ødelæggelse 
herskede rundt om, Bisp Gunhard og Byens Gejstlighed, 
foruden mange af Indbyggerne, trængte sig sammen i 
Peters- og Paulskirken, haabende paa Beskyttelse af 
det hellige Sted. Men herom brød de vilde Hedninger 
sig lidet, og den af Guld og Sølv smykkede, gamle 
Basilika maatte netop lokke dem til gridsk Plyndring; 
Blodet flød ,i Strømme over Kirkegulvet, og Bisp Gun- 
hard segnede om paa Altret, netop som han i Messen 
var kommet til de Ord: Sværdet hænger over Eders 
Hoveder. Dér blødte da ogsaa paa Altret de flygtende 
Munke fra Aindre. Staden fyldtes med Blodsudgydelse 
og udplyndredes til Grunden, og Vikingerne droge bort 
med fuldt ladede Skibe og med mange Fanger, som 
disses Slægtninge maatte løskjøbe. Byeii blev derefter 
overladt til Grev Lambert, men Normannerne fortsatte 
deres Hærgninger i Omegnen. Saaledes plyndrede de 
paa St. Peter og Pauls Dag (29de Juni) det forladte 
Aindre midt i Floden, og Syd for Loiren blev Land- 
skaberne Meauge, Herbauge og Tifauge svært hjemsøgte. 
Munkene i St Martin deVertou\) (ved Sévre, ikke langt 
fra dens Udløb i LoirSn) ladede 6 Skibe med alt deres 
Eje og begyndte en lang Landflygtighed og Søgen efter 
Hvileplads ^). 



») Mir. S. Mart. Vertav Bouquet VII. 369. Mabillon A. S. 0. 
S. B. I. 688.. *) Om Toget se især Transl. S. Filib.; Prud. 
843, Regine 853, Chron. Aquit, Chron.Font., A. Engel. 843 
(Pertz I. 440, 563, II. 253, 302, IV. 5, XVI. 486). 



Toget til Toulouse 844. 245 

Normannerne vare imidlertid gaaede tilbage til 
Noirmoutier, hvorhen de førte Huse fra Fastlandet og 
sloge sig til Ro som for evige Tider ^). Nogle franske 
Fanger vare her Vidne til, hvorledes Normannerne bleve 
uenige om Byttets Deling og kom i Kamp indbyrdes, 
saa at de Fangne imidlertid fik Lejlighed til først at 
skjule sig og siden at .undfly, ja en af de Flygtende fik 
endog reddet en stor Bibel fra Hedningerne^). 

Grev Lambert havde foreløbigt naaet sit Maal og 
beholdt de vundne Landsdele, i det han stadigt vedlige- 
holdt god Forstaaelse med Nominoe, Bretonernes Fyrste. 
Han uddelte forskjellige Strækninger af Meauge og 
Herbauge til sine Partigængere. Imidlertid var det Karl 
den- Skaldede magtpaaliggende at tilintetgjøre dette 
Forbund mellem Bretonerne og Grev Lambert, navnlig 
forinden denne fik anlagt en fast Borg i Nantes, hvorfor 
han lod Nominoe vide, at han vilde tilgive ham hans 
Opførsel, om han opgav sin Forbindelse med Grev 
Lambert. Denne saa sig i en tvivlsom Stilling og flyg- 
tede fra Nantes ; men han vedblet^r at krige saa ihærdigt 
med Kong Karl, at denne saa sig nødsaget til at over- 
drage ham Grevskabet Anjou*^). 

Ogsaa Normannernes anden Bedrift ved Oceanets 
Kyst er bleven omtalt i det Foregaaende (S. 50 — 51), 
nemlig deres dristige Tog op ad Garonne til Toulouse *). 



*) Mir. s. Mart. Vertav. tale om en 0. Prud. 843: insulam 
quandam ingressi couvectis a continenti domibus hiemare 
velut perpetuis sedibus statnerunt. 

^) Mårtene, thes. anecdot. III* 852. Jfr. Normannerne I. 517. 

3) Dtkmmler I. 283. 

*) Prudentius 844: N. per Garonnam Tolosam usque proficis- 
centes prædas passim impuneque perficinnt. Depping, Ex- 
péditions, 8. 82 -83 anfører en Mængde Byer i disse Egne, 
som da skulde være plyndrede, men Sligt vilde Vikingerne 
paa et saa tidligt Stadl^im af Vikingetogene aldrig have vovet, 
og Kilden er næppe brugbar, se Wenck S. 117. 



246 8aintes erobret 845. 

De have sikkert ikke indtaget denne Akvitaniens vig- 
tigste By, Bolværket mod Araberne, men i alt Fald ere 
de løbne langt op ad Floden til Omegnen om Toulouse O- 
De sejlede derpaa til Spanien, hvor de bestod en lang 
Række Kampe, som skulle omtales i Ilte Kapitel. 

845 komme Vikingerne tilbage fra Spanien og lande 
ved Girendes Munding for at gaa ud paa Plyndring af 
Egnene Nord for denne Flod. Baskernes Hertug Sigoin 
gik dem i Møde, og det kom inde i Landet mellem 
Bordeaux og Saintes til et Slag, hvor mange Kristne 
faldt, og selve Hertugen blev fanget og dræbt. De 
indtog derpaa Saintes, plyndrede Byen og valgte den 
til deres fremtidige Bopæl ^). Noirmoutier, deres gamle 



M Aimoin, transl. S. Vincentii (Mabillon, Acta Saiict. IV. 1.650). 
Denne Helgens Relikvier, der fra Spanien vare bragte til 
Klostret St. Benoit de Caatres , maatte flygte ved Norman- 
nernes Komme. Miracala S. Pradentii (Labbe, Bibi* II. 608) 
have følgende Opregning: rapiuntur inclytæ civitates, Ande- 
gavis, Aurelianis, Lemovigas, Burdegaia, Tolosa, Narbona; 
men herved sigtes til Noget, der er sket gjennem nåange Æar, 
og Kilden er dernæst ny og ikke meget paalidelig. Der- 
imod finder jeg en Bekræftelse paa,. hvad jeg ovenfor har 
fremsat, om, at N. ikke indtog Toulouse, men at Pippin 
havde lokket dem til Toget, i en anden Form af Hist. Transl. 
S. Vincentii (Mabillon, 1. c. S. 768), hvori det hedder: N. r«* 
Garonna fluvio a Pippino conducti raercimoniis pariter cam 
eo ad obsidendam Tolosam adventaverant . . . Deniqae N. 
post aliquot dies in vanum exactos simul cum condactore 
inani obsidione fatigati recedunt". Mabillon udtaler, at An- 
nalerne ikke ved 857—64, da de omtale Pippins Forbund med 
N., nævne et saadant Tog. Stedet finder imidlertid sin For- 
klaring, naar vi henføre Toget til 844. 

*; Prud. 845: Dani, qui anno præterito Aquitaniam vastaverant, 
remeantes, Sanctonas invadiint, confligentes superant, qaietisqae 
sedibus immorantur. Ghroo. Aquit. 845: Sigoinus . . capitor 
et occiditur et Banctonas urbs concrematur, thesauris ejas 
obtimis exportatis. Lupi epist. Nr. 31 S. 64: quidam vero de 
Aquitania venientes Nortmanros inter Burdegalam etSantones 
eruptionem his diebus fecisse retulerunt et noatros id est 



Bordeaux erobret 848. 247 

Sæde, syntes saaledes opgivet, men da den nærboende 
Befolkning vilde tage den i Besiddelse, hærgede og 
T)rændte Normannerne den i Juli Maaned 846 ^). 

Aaret efter gaa Vikingerne paa nye Plyndringer 
ved Loiren. Saaledes brænde de den 29de Marts 847 
Klostret Dieu ved Grand-Lieu Søen, lidt Syd for Loire, 
hvorhen Munkene fra Noirmoutier vare flygtede, og 
Relikvierne begravedes under Ruinerne^). De vende 
sig tillige mod Bretagne, hvis Hertug Nominoe tre Gange 
indlod sig i Kamp med Normannerne, men var uheldig 
og maatte sende Gesandter til dem for at kjøbe dem 
bort ved Skjænk og Gave ^). 

Derpaa vende Normannerne under Anførsel af 
Oscer*) sig mod Garonne og begynde i Slutningen af 
Aaret at belejre Bordeaux, denne det sydlige Akvitaniens 
stærkt befæstede Hovedby og Ærkebispesæde. Karl 
drog derhen med Tropper og havde det Held ved Faste- 
tid 848 at slaa Besætningen paa 9 normanniske Skibe, 
som havde vovet sig for langt op ad Garonne. Imidlertid 
bragte det ikke Staden Frelse. Normannerne havde sat 
sig i Forbindelse med et Folk, hvoraf der dengang ikke 
levede faa i Sydfrankrig, nemlig Jøderne. Disse havde 
Ord for at være villige til at række en hjælpsom Haand 
til Landets Fjender og særligt for at staa i Forbindelse 
med Saracenerne — nu blev det sagt, at de ved For- 
ræderi havde overgivet Bordeaux til Normannerne. Byen 
toges ved Nat, Grev Vilhelm fangedes, og Byen brændtes ''). 



christianos pedeptri cum eis prælio cougressos et miserabiliter, 
Bisi quos fuga eripere potuit, peremptos. In quo bello com- 
prebensum Ducem Vasconum Siguinum et peremptum etiam 
jnrando testati sunt. 
^) Chron. Aquit. 846 (Pertz IL 253). ^) Chron. Aquit. 847: 
N. 4 Kai. Aprilis Deas monasterium succendunt. Transl. S. 
Filiberti. Mabille har urigtigt 30te Marts. ») Prud. 847. 

' *) Chron. Font. 851 (Pertz II. 303). *) Prud. 848: Carolus 
Nortmannorum Burdegalam oppugnantium partern aggressus 



248 Pippin afsættes 848. 

Endnu samme Aar plyndrede og brændte Norman- 
nerne Byen Melle (imellem Saintes og Poitiers), og Aaret 
efter droge de op ad Gironde og Dordogne til Perigueux, 
som de plyndrede, derpaa vendte de tilbage til Skibene 
i god Behold ^). Paa dette store Togt vare flere af de 
bedste Klostre blevne lagte øde, saaledes La Réole ved 
Gironde nedenfor Bordeaux^), Paunat i Périgord (ved 
Bergerac) ^) og Solignac ved Briance *). 

Normannerne havde saaledes flere Aar i Rad hjem- 
søgt Frankrigs Vestkyst fra Nord til Syd, især dog 
Flodmundingerne. Ad Loire havde de ikke vovet si^ 
op paa ny, i alt Fald ikke til Nantes ^), hvortil Grunden 
maaske maa søges i de vanskelige Sejlforhold ved Flod- 
løbet. Syd for Loire var det gaaet ud over Karl den 
Skaldedes Lande Poitou og Saintonge, men allermest 
over de Egne ved Gironde , som siden Aaret 845 * vare 
lagte under Pippin, Karls Brodersøn. Ved sit slette 
Forsvar for Landet ophidsede han Stormændene mod 
sig, hvorfor de afsatte ham (848) og valgte Karl paa 
ny til Konge, dog saaledes, at Akvitanien skulde frem- 
deles være et særligt Kongerige ^). 

Normannerne under Oscer havde i Aarene 851 — 52 



viriliter snperat . . Dani Bnrdegalam Aqaitaniæ, Jiidæis 
prodentibusj captam depopulatamque incendunt. Chron. Font. 
848: N. Burdegalim urbem ceperunt et ducem ejusdem Gail- 
helmum noctu. — Carolns . . . super fluvium Dordonia 9 
naves Danornm cepit , interfectis pyratis eorum in diebos 
qaadragesiraæ. Chron. Aquit. 848 (Pertz II. 253). A. Engel. 
(^Pertz XVI. 486). Om Jøderne se Wenck S. 134—55. 

») Prud. 848, 849. *) Mabillon, Annales III. 644—45. ') Ca- 
tellns, histor. comit. Tolosan. 70; Catel, Mém. de Phistoire 
du Languedoc 851. ^) Bouquet VII. 344; VIII. 596, 641. 

Sirmondi, Concil.Galliæ III. 3. Mansi XV. 736. *) Mabille, 
Bibi. de l'École des charteer, Vie S., T. V, S. 170 viser i alt 
Fald, at indtil 851 alt var i Ro i Loire. «) Dummier 1. 

. '274, 320. 



Plyndring af Nantcs og Tours 853. 249 

været paa Tog til Seinen (se foran S. 161—62), men 
kom derefter tilbage til disse Kyster og kæmpede den 
4de Nov. 852 med Grev Ramnulf af Poitou og Rano, 
hans Slægtning, ved Briliacum^). I Maj Maaned 853 
findes de ved Lugon i Vendée i det sydlige Poitou, som 
de brænde -). I Juli kom desuden nye Skarer dragende 
fra Seinen (se foran S. 163). De indrettede sig paa 
en i Loire i Nærheden af Klostret St. Florent Le 
Vieil (Montglonne) ^) , byggede Huse og havde Skanser 
og Grave, bag hvilke de gjemte deres Fanger i Lænker. 
Herfra plyndrede de nu Nantes for anden Gang og St. 
Florent, som nylig var brændt af Bretonerfyrsten No- 
minoe; Munkene vare dog i Tide flygtede med deres 
Helgen. 

End mere rystende maatte det være for hele Gallien, 
da det rygtedes, at Normannerne vare rykkede for Tours. 
For det vestlige Galliens Indbyggere stod denne By som 
et andet Rom; den gjemte jo Støvet af Galliens be- 
rømte Apostel St. Martin. I Aaret 400 var hans Legeme 
bleven jordet i en Forstad til Tours, og senere var det 
simple Kapel paa hans Grav bleven afløst af et af 
Galliens mægtigste Abbedier, men der var Intet, som 
kunde beskytte denne Basilika paa Sletten ved Loires 
Bred, uden Stedets egen Hellighed*). Da Budskabet 
om, at Normannerne sejlede op ad Floden, bragtes til 
Tours, skrev Abbeden i St. Martins Klostret til Lupus, 
Abbed i Ferriéres, om han kunde modtage de kostelige 
Helgenlevninger, men denne svarede ham, at han daar- 
ligt maatte kjende Ferriéres- Abbediets Beliggenhed, 
udsat som det var for Vikingeanfald og uden For- 



») Chron. Aquit. 852. Stedet ukjendt. *) Chron. Åquit. A. 
EDgol. 853. *) Adrevald, Mirac. S. Ben. c. 17, Aet. Sanct* 
Marts III. 312; Historia evers. monast. S. Florentii, Marténe> 
veter. script, coll. nova II. 252. ^) Mabille 1. c. 171. 



250 Normanner foran Blois. 

svarere O- Imidlertid vare Mnnkene flygtede med deres 
Skytspatrons Legeme fra Tours og førte det til Cormeri, 
senere til Orleans*). De tvende Klostre, som vare ham 
viede, nemlig et i selve Tours og et andet i Marmoutier 
udenfor Byen i Forstaden St. Symphorien gik imidlertid 
op i Flammer, og i det sidste Kloster bleve 126 Munke 
dræbte (den 8de Nov.), saa at kun 24, der med Abbeden 
vare flygtede til Tours og derefter havde ledsaget de 
Munke, som førte St. Martins Legeme bort, undgik 
Døden ; desuden ødelagdes mange Kirker og Klostre i 
By og Omegn. Blandt Steder i Nærheden, der hjem- 
søgtes, kan nævnes den rigt opdyrkede Choisilledal, der 
lagdes aldeles øde, Bønderne sloges og Kvæget førtes 
bort ^). 

I Begyndelsen af 854 trængte Normannerne derpaa 
frem til Blois, som de brændte, og de vilde have naaet 
Orleans, om ikke Stadens Bisp Agius og Bisp Burchard 
af Chartres havde rustet baade Krigere og Skibe imod 
demi og vist dem tilbage^). Normannerne vendte da 
om og plyndrede Angers paa ny, hvorefter de hurtigt 
satte Kursen til Loiremundingen. Allerede den 22de 
Avg. 854 var St. Martins Legeme atter bragt hjem 
indenfor sine Mure, og Kong Karl omtaler i et paa 
denne Dag udstedt Diplom, at Normannerne nyligt havde 
brændt Abbediet og Brevskaberne ^)* Omtrent paa denne 
Tid blev Bispen i Vannes i det sydligste Bretagne fanget 
af Normannerne^), 



»; Lupi epist. Nr. 110 (S. 162). Bouquet VII. 510. «) Prud., 

Rud. Fuld. 853; A. Xanten. 854. A. Masciac. Pertz III. 169. 
Soc. Archéol. de Touraine XVII. 546. • Mnrtyr. de Marmoa- 
tier se Mabille 174; Salmon, Chroniques de Touraine 391. 
Duru, Bibliotheque de TYonne 255. ') Mabille S. 173. 

*) Prud. 854. ^) Bouquet VIII. 536. •) De Coureon, Cartnl. 
de Redon 369 (Brev af Ilte Marts 854): Factum est hoc in 
Veneti civitate in solario episcopi Normandis ipsum episcopnm 
captivnm tenentibus. 



Sidroc belejrer Loireviklngerne. 251 

• 

Dette var et af de voveligste og mest indbringende 
Togter, som Normannerne hidtil havde foretaget i disse 
Egne. Da kom der skinsyge Landsmænd og tog en Del 
af det ranede Bytte fra dem. 

Sidroc forlod i Aaret 855 Seinen og gik til Loire 
med 105 Skibe. Her synes han at have taget Bopæl 
paa „insula Betia"'), og han omringede og belejrede 
Normannernes i denne Flod, saa at disse ikke paa 
nogen Maade kunde slippe bort. Samtidigt sendte han 
Bud til Bretonernes Hertug Erispoe^ at der nu var god 
Lejlighed til at hævne sig paa de Normanner,- som saa 
ofte havde plyndret hans Lande, og at han derfor burde 
komme ham til Hjælp. Erispoe udbød strax Leding 
rundt om i Landet. Den Kamp, som derefter opstod 
mod de belejrede Vikinger, varede Dagen igjennem 
indtil Natten, og Sidroc blev saaret. Han. besluttede 
sig da til at slutte Fred med de Belejrede, imod at 
disse afgav Halvdelen af alle deres Skatte ^). Sidroc 
drog derefter tilbage til Seinen, men hans Modstandere 
vare forbitrede over den Hjælp, som hans Skarer havde 
fundet hos Bretonerne, hvorfor de kastede sig over 
disses Lande. Med 103 Skibe gik de til Vilainefloden, 
som beskyller det sydlige Bretagne, og rykkede frem 
til Omegnen af St. Sauveur de Redon, det berømte 
Benedictinerabbedi. Munkene havde imidlertid ved 
Synet af Vikingerne anraabt Himlen om Bistand, og der 
udbrød et saa forfærdeligt Uvejr, at Bølgerne rullede 
højt op paa Stranden. Forskrækkede gave Hedningerne 
høje Løfter om at ville skaane Guds Hus, om de blot 
undslap Døden. Da nu Stormen lagde sig og de ikke 
havde lidt Skade, sendte de Gijld, Sølv og Stager til 



*) Labbe, Bibi. II. 200. Langebek, Script. I. 541. 
») Gesta 8. Conwoionis 1. III. c 9 Mabillon, A. S. IV. 2.221. 
Chron. St. Maxentii (Malleacense), Bouquet VII. 228. 



252 Bordeaux og Poitiers hjemsøges 855. 

• 

Klostret med Anmodning om, at man vilde brænde Lys 
for Altret. Ligesaa satte de Vagt for Klostret, at 
Ingen skulde brænde det; da 16 Vikinger vare traadte 
ind i Kirken og havde drukket af Vinen, bleve de 
besatte og døde samme Dag^). 

S^.mme Aar og vist om Foraaret hærgede Vikinger 
Bordeaux og omliggende Egne. I Oktober Maaned løb 
de til Loiren, hvor de lode Skibene blive liggende og 
trængte derpaa over Land frem til Poitiers, men Akvi- 
tanierne mødte dem og sloge saa mange, at næppe 300 
undslap^). Imidlertid skulde denne By snart og ofte 
blive hjemsøgt igjen. 



//. Nye Vikingeindfald og nye Oprer i Akviianien, 
Grev Robert den Tapre (861-809). 

Karl den Skaldede havde i Okt. 855 ladet sin unge 
Søn Karl salve og krone til Konge af Akvitanien. Han 
havde tillige indset, at det var nødvendigt og nyttigt 
at knytte nøje Forbund med Bretonerne, der vare gode 
og naturlige Forkæmpere mod Normannerne. I Febr. 
856 stadfæstede Karl derfor sit Venskabsforbund med 
Bretagnes Hertug Erispoe, i det han. tillige trolovede 
sin ældste Søn Ludvig med hans Datter. Ludvig skulde 
forlenes med Maine og kaldes Konge over Neustrien. 
Men Bretonerne viste sig denne Gang som altid meget 
misfornøjede med, at deres Fyrster forbandt sig med 
fremmede Konger, og Erispoe blev derfor Aaret efter 
dræbt af sin Slægtning Salomon foran Højaltret i en 
Kirke, hvor han var tyet hen'). 



') Gesta S. Conw. 1. c. ') Prud. 855. Chron. S. Mazentii, 

Bouquet ¥11.228. ') Dttmmler 1.592; de Courson, Histoire 
des peuples Bretoos I. 550. 



OrleaDS indtages 856. Normannerne i Toaraine 857 — 58. ^53 

Samme Aar (856) foretog Normannerne et nyt langt 
Tog op ad Loire. Der mangler os Underretning om at 
de have plyndret Tours; men vi véd, at St. Martins 
Munke vare flygtede med deres Helgenskrin til Léré (i 
Berri), hvor de havde nogle Ejendomme, som Karl. den 
Skaldede havde givet dem til Tilflugtssted ^). Vist er 
det ogsaa, at Vikingerne ere komne endnu langt længere 
op ad Loire; thi de indtog Orleans, som maatte løs- 
kjøbe sig den 18de April 856, og de vendte ustraffede 
tilbage '^). 

Det var paa denne Tid, at forskjellige Vikinge- 
skarer havde slaaet sig ned i Seinen ikke Qærnt fra 
Paris og hjemsøgte hele Omlandet, ogsaa Landene 
mellem Loire og Seine. Touraines dejlige Landskaber, 
disse frugtbare Haveegne, laa aabne for deres Plyn- 
dringer. Hvad enten nu Vikingerne ere forblevne her 
Vinteren over eller de have foretaget forskjellige Togter^), 
er det vist, at Normannerne i 857 (vistnok tidligt paa 
Aaret) plyndrede langs Loire og hærgede Tours og 
Landskaberne deromkring, saa at de ødelagde Landet 
lige til Blois^). Kampen gjaldt ogsaa Bretonerne, og 
Normannerne vare saa heldige at fange Høvdingen Pas- 
qviten, som maatte løskjøbes for en høj Sum Penge ^). Med 
Foraaret vare Vikingerne dog atter tilbage ved Havet ^). 



») Mabille 175. 'j Prad. 856: piratæ Danorum 14 K. Maii 
civitatem Aurelianis adeuot, prædantar et impune revertuntur. 
Mirac. S. Bened. c. 17. Mabillon III. 1. 312: captamque 
urbem auro distrahunt. Dummier urigtigt 22de April. 

*) Mabille lader dem blive i Touraine til Foraaret 857. Prud. 
adskiller dog to Togter; 856: revertuntur, 857: piratæ, qui 
apud inferiora Ligeris morabaiitur, TurOnes . . deprædantur. 
*) Prud 857. *) De Courson, Cartulaire de Redon S. 21 

Nr. 26. Brev af 8de Juli 857. Munkene give et Guldbæger 
og en Guldskaal for at løskjøbe Pasqviten; han giver dem 
noget Jordegods. *) I Følge et Diplom af Juni 857 var 
Landet da i Ro; 17de Nov. 857 hvilede St. Martin i sin Basilika. 
Panc. noire Nr. 8, 110; Mabille 175. 



254 ^^^ Bobert den Tapre. 

Paa den Tid vare en Del af Akvitanieme faldne fra 
deres Konge Karl (den Unge) og havde sluttet sig til 
Pippin , ikke netop fordi de følte sig tiltalte af hans 
Karakter og Færd, men fordi de derved havde et Paa- 
skud, for Modstanden mod de frankiske Herrer ^). For 
yderligere at styrke sin Magt sluttede Pippin nu Forhund 
med Normannerne, og de plyndrede i Forening Poitiers, 
hvor Vikingerne denne Gang havde bedre Held — saa- 
ledes ødelagde de St. Cyprians Kloster i Forstaden^), 
og de hjemsøgte ogsaa andre Egne af Akvitanien *). 

Derpaa indtræder en 4 Aars Tavshed — Vikingerne 
drage til Spanien og Middelhavet og lade disse Egne i Ro^). 

Paa den Tid indsatte Kong Karl en af sine dyg- 
tigste Mænd til Forsvar for Landene ved det vestlige 
Hav, nemlig Grev Robert, der erhvervede sig Tilnavnet 
den Tapre. Han havde tidligere bekæmpet Kong Karl, 
men denne vandt ham for sig og forlenede ham med 
Landene mellem Loire og Seine, det vil sige Touraine, 
Anjou og Blois. Han indehavde tillige Abbediet i Tours 
og benævnedes derefter, naarman da ikke gav ham 
den mere betegnende Titel Markgreve; th^ det var hans 
Hovedhverv at værne 'Riget mod Havets og de nordlige 
Bjærglandes Beboere ^). 

862 komme Normannerne tilbage fra Spanien til 
Bretagne^). De plyndre dristigt løs paa dette Land, 
hvis Beboere flygte alle Vegne hen '). Salomon, 



') Dflmmler I. 406. ') Ann. S. Bened. Mabillon III. 421. 

3) Prud. 857. *) Karl den Skaldedes Diplom af 27de Maj 
860 viser, at Abbediet St. Florent var gjenopbygget og 
Helgenens Legeme paa sin Plads. M^bille 171. *) Jfr. 

Kalckstein i Forschangen XIV. 49. ®) Hincmar 862 om 
Seinevikingerne: major pars Britannos . . . petit, quibns et 
illl jnnguntur qui in Hispania fuerant. ') Cartul. de Redon 
8. 372: infestatione Normannornm sparsim dispersi estis (859 
— 62), hvorfor Bisp Courantgenus giver dem Lov til at lade vie 
Munke ved hvilkensomhelst Bisp (in qualibet civitate vel a 
quollbet episcopo vestros rogassetis ordinare monachos). 



Opstand i AkvitanieD« 255^ 

Bretonernes Hertug, sluttede da Forbund med dem og 
lejede dem til Angreb paa Karl den Skaldedes Lande. 
De droge i Maj Maaned op ad Loiren, overalt flygtede 
Beboerne, Munke og Lægfolk ^). 

Grev Robert drog ud mod dem og tog 12 Skibe i 
Loiren og dræbte næsten alt Mandskabet. Nu ankom 
ogsaa de Normanner, som vare forjagne fra Seinen, til 
Bretagne, og Robert skyndte sig at komme Salomon i 
Forkjøbet med at leje dem som Forbundsfsellef for en 
Sum af 6000 Mark Sølv 'O- 

Der var paa den Tid i det Hele Mange, der vilde 
leje Krigere til Oprør. Karl den Skaldedes Søn Ludvig 
laa i Opstand mod sin Fader og forbandt sig med 
Bretonerne. Understøttet af disse drog han paa Røver- 
tog ind i Grev Roberts Grevskab Anjou og de omliggende 
Egne. Da Bretonerne vare paa Hjemvejen, bibragte 
Robert dem imidlertid saa betydeligt et Tab, at 200 af 
deres fornemste Mænd faldt. Ludvig vilde hævne dette 
Nederlag, men hans hele Hær blev slaaet, og han und- 
slap selv med Nød og næppe med Livet ^). Salomon af 
Bretagne besluttede sig da til paa ny at indtræde i 
Venskabsforbund med Karl, og han hyldede ham imod 
at Kongen afstod ham en lille Landstrækning (i Begyn- 
delsen af 863)^). Nu vendte da mange af Stormændene, 
som hidtil havde vist sig saa urolige, tilbage til Lydighed 
mod Karl. 

Den 4de Okt. 863 kæmpede den tapre Grev Turpio 
af Angoumois med Vikingerne under Anførsel af Maurus, 
hvilken vel faldt for Grevens Haand, men Turpio fik selv 



*) 26de April og 10de Maj 862 laa St. Martin endnu i Tours; 
kort efter bragte Montglonnemunkene St. Florent til St. Gon- 
don i Berri, Glanfeuilmunkene St. Maur til Eschemiré i Anjou; 
Philibertmunkene, som siden 857 vare i Gunault, flygtede 1ste 
Maj til Messai i Poitou., Mabille 176—77. *) Hincmar 862. 
») Hincmar 862. S. 457. ^) Hincmar 863. S. 459. 



256 Poitiers, Clermont og Limoges hjemsøges. 

Banesaar, og hans Krigere bleve slagne, saa at Angou- 
mois laa helt aaben for deres Sværd ^). Normannerne 
gik i Slutningen af Aaret 863 for tredie Gang til Poitiers 
og tvang Byen til at løskjøbe sig, efter at de havde 
brændt den hellige Hilarii Kirke ^). Karl udbød i Be- 
gyndelsen af det følgende Aar (864) Akvitanierne til 
Kamp mod dem. Normannerne vare rykkede videre til 
Clermont, som indtoges af dem; de brændte Vor Frue 
Kirke '^) og St. lUidii Kloster*), og Grev Stephan af 
Auvergne faldt for deres Haand, hvorefter Vikingerne 
skyndte sig tilbage til Skibene •^). Limoges med sit St 
Augustins Kloster er vist bleven brændt paa dette Tog®). 
Store Vikingehære vjire da til Stede ved Kysterne, 
og de fleste Landskaber ved Atlanterhavet bleve hjem- 
søgte med megen Ihærdighed. Pippin, som ikke havde 
noget Parti at støtte sig til i Akvitanien, var paa denne 
Tid endog gaaet saa vidt, at han afsvor den kristne Tro 
og levede paa hedensk Vis; men allerede i Begyndelsen 
af Sommeren 864 blev .han midt iblandt sine Kammerater 
listigt fanget af den tapre Grev Ramnulf af Poitou og i 
Juni Maaned paa Forsamlingen i Pitres ført foran Kongen. 
Han blev dømt til Døden som Landsforræder, men 
benaadet mod at henleve sin Tid i strængt Fængsel i 
et Kloster^). 

Endnu i Slutningen af 864 angriber Robert den 
Tapre to Skarer Normanner, som havde Bo i Loiren. 



') Chron. Aquit. 863 (Pertz II. 253), Ann. Engol. 863 (XVI. 
486: miles fortissimus defensorque optimus, vir magnificus 
elc). Ademar, Bouquet VII. 227. *) Hincmar 863. ®) Acta 
Sanct. Bolland. 10 Febr. de S. Sigone. *) Mabillon, Annales 
III. 436. Justel, hist. généal de 1p. maison d'Auvergne, Preuves 
18. *) Hincmnr 864. Chron. Malleac; Bouquet VII. 228. 

Ann. Masciac. 865; Perlz III. 169. ^) Adrevald, Mir. S. 

Bened. - Mabillon, Annales III. 421. Mirac. S. Martialis, A. 
Sanct. Juni V. 558. ') Hincmar 864. Regino 853. 



ødelæggelserne i Akvitanien. 257 

Og slog Og tilintetgjorde den ene af dem, saa at kun 
Faa undslap; i Kampen mod den anden og større Deling 
blev han selv saaret, hvorfor han, efter kun at have tabt 
nogle faa Mand, befalede Tilbagetog; han kom sig dog 
igjen nogle Dage derefter*)- 

Store og vidtstrakte synes nu Vikingernes Hærgetog 
at have været, og de betrængte Landsdele lede frygte- 
ligt. En Samtidig udbryder da ogsaa i følgende Klage : 
„Hvorledes skal >eg berette om det akvitanske Folks 
grænseløse Nederlag, det, som en Gang var Krigernes 
Fostermoder og som nu fremrækker en lammet højre 
Haand og, berøvet sine ledende Stjæmer, behøver frem- 
medø Førere ! Efter at have ødelagt i indre Tvist de 
Bedste, som vare fremstaaede af Folkets Midte, er det 
et aabent Bytte for fremmede Nationer. Fra Oceanets 
Kyster mod Øst til den i gamle Tider fremfor alle højt 
berømte By Clermont har intet Landskab formaaet at 
bevare sin Frihed; der findes ikke en Borg, ikke en 
Landsby eller en Stad, som ikke er viet til Undergang 
ved Hedningernes skaanselløse- Plyndring. Dette bevidner 
Poitiers, en Gang Akvitaniens rigeste By, Saintes, An- 
gouléme, Perigueux, Limoges, endelig Clermont, som 
hidtil har været Grænsen for Barbarernes Sværd, og 
Bourges endog, det akvitanske Riges Hovedstad, alle de 
forkynde, at de ere blevne haardt slagne af Fjenderne, 
uden at Krigerskarer have lagt dem Hindringer i Vejen -)." 
En anden Forfatter lader disse Ulykker være Følgen af 
Nederlaget ved Fontenay, hvor en saa utallig Mængde 
af Akvitaniens bedste Mænd faldt ^). En Tredie ud- 
bryder: „Næsten alle Kirkerne i Landskaberne ved Havet 
ere ødelagte, Byerne affolkede, Klostrene brændte. Ædle 



M Hincmar 864 (S. 467). *) Adrevald. mir. S. Bened. IV. 17 
(A. S. Marts III. 312. Mabillon II. 338). *) A. Bergomat. 

chron. c. 12. Pertz, Ser. III. 235. 

17 



258 Orleans brændes. 

Kirker ere forvandlede til øde Steder, og Skovens Træer 
voxe op over Toppen af Murene. Især ved Havets 
Bredder ligger Jorden udyrket, og man kan knap møde 
nogle vildfarende Mennesker paa de øde Steder udenfor 
Borgene" ^). 

Saaledes er det sikkert, at Normannernes Ødelæg- 
gelser paa den Tid have været overordentlig omfattende, 
hvad der ikke klart fremgaar af de frankiske Rigsannaler, 
hvorimod de mange Beretninger fra enkelte Klostre 
fuldkomment bekræfte det. Det er ogsaa mærkeligt, at 
Vikingerne stadigt og uhindret kunne foretage saa lange 
Flodtogter. Saaledes trængte Normannerne i Febr. 865 
ad Loiren frem med gunstig Vind til Orleans, som de 
brændte og plyndrede, medens kun Kirken St. Cracis, 
trods alle Vikingernes Ånstrængelser , modstod Flam- 
merne^). 40 af deres Skibe under Anførsel af Baret ^) 
løb endog dybere ind i Landet til Klostret Fleury ved 
Loire, som Munkene havde forladt, i det de reddede 
deres Helgen, men hvor dog meget Bytte faldt i Fjende- 
haand og Klostret brændtes*). Derpaa droge Norman- 
nerne hastigt tilbage ned ad Floden til deres og 



*) Pertz I. 444: Epist. Agii Vabrensis abb. de origine Mon. 
Vabrensis. Catelli Hist. Com. Tolosanorum p. 69. 

2) Mirac. 8. Bened. c. 19. 1. c. S. 312: urbem combnstione dissi- 
pant, inatre dnmtaxat ecclesia . . stadie bonornm hominura 
remnnente. — Jfr. Mabillon, ADrlales III. 119 om St. Mesmitn 
de Micy. — Brev for Cormery Bouquet VIII. 596. 

') Dette Navn er aabenbart det samme som Baridh , der fore- 
kommer paa Irland. Munch, Norske Folks Hist. I. 450, og 
Storm, Kritiske Bidrng S. 63, formode, at han er identisk med 
den bekjendte Høvding Baridh fra Dublin; kronologisk er 
her Intet i Vejen derfor, men Navnet synes saa almindeligt 
(se S. 140), at denne Formodning bliver usikker. Toget 903 
til Tours anføres af en Baret. 

•*) Tourskannikerne i Léré bleve grebne af Rædsel^ flygtede til 
Auvergne, hvor de besade en Villa Marsat. Mabille 177. 



Grev Roberts Død. 259 

Flaadestation ^). Senere paa Aaret gaa Normannerne 
fra Loiren til Poitiers over Land, de brænde Byen og 
vende uskadte hjem til Skibene. Grev Robert opsøgte 
dem da hemede paa deres Lejrsted og slog mere end 
500 af dem uden Tab for sig og sendte normanniske 
Faner og Vaaben til Karl'^). 

I Efteraaret 866 sluttede Loirenorn^anneme For- 
bund med Bretoneme. En Trup af bretonske og nor- 
manniske Ryttere, omtrent 400 i Tal, drog frem til Le 
Mans, som de udplyndrede. Paa Tilbagevejen ble ve 
de imidlertid ved Brissarthe ^) angrebne af Greverne 
Robert, Ramnulf, Gauzfrid og Heriveus med en stor 
Skare ^rigere, saa at de ikke kunde flygte; de tyede 
ind i den lille By og befæstede sig saa godt den knappe 
Tid tillod. I Byen var en stor Stenkirke, hvorhen den 
største Del Normanner søgte ind med sin Høvding 
Hasting. Robert og Ramnulf styrtede sig med deres 
Tropper over dem og dræbte Alle, som fandtes udenfor 
Kirken. Med Fjenderne derinde vovede de ikke strax 
at give si^ i Kast, da det alt var Aften, hvorfor de 
sloge Lejr for Natten, for den næste Dag at kunne an- 
gribe dem med alle Midler, med Løbegrave og Kaste- 
maskiner. Grev Robert havde i den stærke Hede lagt 
Hjelm og Rustning fra sig for at drage lidt frisk Luft, 
medens hans Folk vare beskæftigede med at slaa Lejr. 
Da brøde Normannerne pludseligt ud fra Befæstningen 
og kastede sig under høje Skrig over Robert og hans 
Fæller. Skyndsomt og uforfærdet grebe disse til Vaaben 
og drev dem tilbage i Kirken. Grev Robert løb bar- 
hovedet og urustet mod dem og trængte altfor hidsigt 
frem, saa at han blev dræbt i selve Indgangsdøren og 



') Hincmar 865; Mir. S. Bened.; A Maeciac. 866; Pertz III. 169; 
Mabillon, Acta II. 393, IV. 2. 352 ; Hugo Flor. Pertz IX. 379-80. 
') Hincmar 863 (8. 469). ') Jfr. Depping, expéditions 144. 

17* 



260 Sigfreds Vikinger i Charente blive slagne. 

af Normannerne trukket ind i Kirken. Grev Ramnnlf af 
Poitou blev haardt saaret af en Norman, der skød en 
Pil fra et Vindue, og vel blev han ført levende bort, 
men tre Dage derefter døde han. Hæren, som havde 
mistet sine Førere, 'vendte strax tilbage og opgav 
Belejringen, medens Normannerne jublende droge til 
Flaaden^). Her døde saaledes Robert, en af Franker- 
rigets bedste Forkæmpere, „en Mand, der kunde kaldes 
vore Dages Makkabæus, thi naar Grev Roberts Kampe 
med Normannerne og Bretonerne alle vare beskrevne, 
vilde de vel være at ligne med Makkabæi Gjerninger" ^). 

Normannerne fortsatte deres Plyndretog, og Pro- 
vinserne Nantes, Anjou, Poitou og Touraine nævnes 
som hærgede^). 

En Synodalskrivelse fra Soissons klager over de 
forbundne Normanners og Bretoners Ødelæggelser^). 
Paven tilstaar derfor Bisp Actard af Nantes et andet 
Bispedømme, og han gav ham til Løn for hans mange 
Lidelser Palliet, der ellers kun tilkom Ærkebisper, lige- 
som han fritog ham for alle biskoppelige Domstole^). 

Imidlertid havde i Slutningen af 865 Akvitanieme 
angrebet Vikingerne i Charente under- Anførsel af Sig- 
fred og dræbt 400 af dem; de øvrige vare flygtede til 
deres Skibe ^). — Denne Kamp er mærkelig derved, at 
det er sidste Gang, vi høre om Vikinger i 
saa sydlige Egne; fra nu af samle de al deres 
Styrke paa at betvinge og hærge Landskaberne ved 
Loire. 



*) Hincmar fortæller denne Kamp i tre Brudstykker ved *865 
S. 470 og ved 866 S. 470 og 472. Regioo 867 adførligst 
Dummier antager to Kampe og sætter den sidste til Efteraaret 
866. ') A. Fuld. 867. ») Regino 867. *) Mansi XV. 733 
om Actard: stcut expnlsus penitus a propria eede utriusque 
gentig Northmannorum et Britonum feritate et continua perse- 
cutione. ^) Mansi XV. 823, 827, 828. *) Hincmar 865 (S. 470). 



Salomon af Bretagne forsoner sig med Karl den Skaldede. 26 1 

867 plyndre og brænde Normannertie Bourges dg 
dens Omegn ved Cher og Indre (Berry) ^). De syneis 
endog en kort Tid at have havt en fast Skanse ved 
Indre; Klostret St. Genou tæt ved denne Flod blev 
brændt ^). 



HI. Ahbed Hugo af Tours. 'Normannernes BosmUeise 

i Angers* 

Efter Grev Roberts Døji overgav Karl hans Post og 
hans Len til Hugo, en Mand, der værdigt skulde fort- 
sætte sin Forgængers Gjeming. Grevskaberne Anjou 
og Touraine med Abbediet St- Martin i Tours og andre 
Klostre vare ham betroede, og han bød over Landene 
mellem Seine og Loire ^). 

Det er rimeligt, at han var den, der skyndede Karl 
til et Tog mod Bretonerne for endelig at sætte Grænse 
for deres utaalelige Overmod. lAvgust 867 skulde alle 
det vestfrankiske Riges Tropper komme sammen til 
Chartres, hvor en Rigsforsamling tillige skulde holdes. 
Karl havde imidlertid Tanken stærkt henvendt paa 
Forholdene i Østen,, og da der nu tilmed kom Freds- 
forslag fra Salomon af Bretagne, som frygtede saa store 
Hære, blev et Fredsforbund bragt i Stand, ja Karl 
overdrog endog Salomon Grevskabet Cotentin^). 

Imedens Abbed Hugo var fraværende i Foraaret 
868 droge Normannerne op ad Loire til Orleans, hvor 



') A. Masciacenses III. 169 (867): Biturix . . a paganis vastatnr 
et incenditur, •) ])(irac. S. Genulfi (Bolland 17 jFan. S. 102;: 
super yiciDi fluniiDis oram duces eorum circum se scrobibas 
actis aliqaibus temporibus consedernnt. MabilloD, A. S. IV. 
' 2. 240. 3) Kalckstein S. 50-51. -•) Hincmar 867. Mansi, 
concil. XV. 772. Sirmondi I. 299. 



262 Salomon af Bretagne forsoner sig med Kari den Skaldede. 

dé toge Bytte; derpaa vendte de i Behold hjem til 
deres Tilflugtssted *). 

Det var nu Salomons Pligt at forsvare Riget mod 
Normannerne, og han sendte da ogsaa i Efteraaret 869 
Bud til Karl, at han ikke behøvede selv at gaa mod 
Hedningerne i Loiren, i det Salomon var beredt til at 
angribe dem med en betydelig Styrke, naar Karl blot 
vilde sende ham nogle Tropper til Hjælp. Denne skjæn- 
kede da Salomon en med Ædelstene rigt besat Krone 
og kongeligt Skrud, hvorved han altsaa erkj endte hans 
Uafhængighed og tilstod ham den saa højt eftertragtede 
Kongetitel. Tillige drog Karloman, Karls Søn, ud mod 
Vest med en Hærafdeling , men denne udrettede slet 
intet nyttigt mod Normannerne, hvorfor den paa Karls 
Bud vendte tilbage. Befolkningen i Poitou besluttede 
da selv at angribe Hedningerne; .de gjorde Løfter til 
Gud og St. Hilarius, og i Kampen dræbte de en Del 
Vikinger og slog Resten paå Flugt; af Byttet gave de 
St. Hilarius en Tiendedel foruden hvad der ellers fri- 
villigt ydedes^). 

I Aaret 869 gik Salomon mod Normannerne og 
slog Lejr lige over for dem i en kort Afstand for 
at hindre, at de rykkede ud paa Plyndring^). Dér 
var det, at det en Dag skete', at Talen mellem 
Kammeraterne kom paa Normannernes Dristighed og 
Haardførhed, og at Vurfand pralede med, at om Kong 



') Hincmar 868 (ad suum diversorium). Kalckstein I. c. S. 56 
tilføjer en Dato, 20de Marts, hvilket beroer paa en His- 
forstaaelse, se Hincmar 1. c 

») Hincmar 868 (S. 480) vist sent paa Aaret. — Om S. Viventii 
Flugt fra Gravio se Acta S. BollancU 15de Januar 6. 8t3. 

*) Gartul de Redon 24de Maj 869: in pago Namnetico in plebe 
Clavizac (Avezac, 0. for Redon, Loire Inférieure), ubi S. et 
omnes Britones contra N. in procinctu belli erant. Jfr. Brev 
af 17de April 869: locum refugii ante Nortmannos postalans. 



Vurfand og Hasting. 263 

Salomon trak sig tilbage med Hæren, vilde han blive paa 
det samme Sted alene med sine Mænd tre Dage efter. 
Der var blot 8000 Skridt mellem dem og Normannerne. 
Disse letsindige Ord. kom paa en eller anden Maade 
Hasting, disses Anfører, for Øre, og da der ikke længe 
efter blev sluttet Fred med Normannerne, og man efter 
Udvexling af Gisler vilde drage hjem, kom der Bud fra 
Hasting om at han gjærne gad se den IVland, der alene 
med sine Mænd turde blive tilbage efter Kongens Af- 
rejse. Da Kongen fik at vide, at diSse. pralende Ord 
vare Vurfands, og da denne erklærede, at han var -rede 
til at gjøre, hvad han havde lovet, og endog truede 
med Ulydighed, om der ikke blev givet ham Lov dertil, 
bebrejdede Kongen ham, at han vilde staa ved et saa 
letsindigt henkastet Ord og udsætte sig for Fare. Kongen 
var nødt til at give efter, og Vurfand blev tilbage med 
200 Mand og ventede fem Dage. Hen imod den 6te 
Nat sendte Hasting en kristen Fange til ham med Op- 
fordring til at møde ham ved et vist Vadested mellem 
den næste Dags anden og tredie Time for at de kunde 
tale sammen. Vurfand gik til Vadestedet og endog over 
det for at møde Fjenderne. Normannerne beundrede 
hans Mod og Dristighed, undgik ham og vovede ikke at 
angribe. Han ventede lige til den 6te Time paa Dagen, 
og da han Ingen saa komme, gik han hjem *). 

Den Fred, som her omtales, lød paa, at Salomon 
skulde give Normannerne 500 Køer, men saa have Lov 
til med sine Bretoner at høste Vinen i Anjou. Abbed 
Hugo af Tours og Gauzfrid kæmpede imidlertid med 
Normannerne i Loiren og dræbte omtrent 60 af dem; 



*) Dette fortæller Regino 874 som Noget, der er sket „aliquando", 
da Saloinon slog Lejr lige over for Normannerne for at for- 
hindre Plyndring, og kort efter blev der sluttet Forlig. Dette 
passer paa 869. 



264 Toårs befæstes. 

de fangede en Munk, der havde afsvoret den kristne 
Tro og sluttet sig til Vikingerne, med hvem han nu 
rasede, og de lod ham halshugge. Karl befalede, at 
man skulde befæste Le Mans og Tours til Forsvar mod 
Normannerne, og da disse hørte dette, forlangte de en 
stor Sum Penge, Kvæg, Kom og Vin af Beboerne for 
at lade dem i Fred ^). 

Nu toges der for Alvor fat paa Befæstningen af 
Tours, hvis egentlige Staddel omgaves med forsvarlige 
Mure, i det de*gamle romerske Mure af smaa Kvadre 
udbedredes ved mægtige to Fod lange Stene og styr- 
kedes ved faste Taarne. Disse Mure og et Taam stede 
endnu under Ludvig XIV, og et af Taamene hed Tour 
du Comte eller Tour feu Hugon^). Ligesaa fortælles 
det om Vulgrim, der var Greve af Angoumois og Péri- 
gord, at hån byggede Borgene Marcillac og Matas (ikke 
langt fra Charente) mod Normannerne^). 

871 forsøgte Abbed Hugo og Gauzfrid med Trop- 
perne uforsigtigt et Anfald paa den Loireø, hvor Nor- 
mannerne havde deres Befæstning, og de undslap med 
Nød og næppe og med Tab af en stor Mængde af deres 
Krigere^). Kong Salomon havde paa den Tid fattet 
Haab om at kunne -drage til Rom, men hans Stormænd 
holdt ham tilbage af Frygt for Normannerne *). 

Det forekom nu Normannerne at være et gunstigt 
Tidspunkt til at forlægge deres Bo længere ind i Landet, 
nemlig til Angers, som baade syntes uindtagelig paa 
Grund af sin høje Beliggenhed paa en Klippe og dernæst 



»; Hincmar 869 (S. 486). ""} Mabille 186. •) Ademar III. 

c. 20, Bouquet VII. 227. *) Hincmar 871 (S. 492). *) Brev 
af Salomon af 9de Juli 871 (Cartul. de Redon 199): illo anno, 
quando voluit rex Salomon Romam ire, sed priocipes ejas 
non dimisernnt propter timorem Normannorum. Tune trans- 
misit exenia multa Sancto Petro Romam. 



Normannerne i Angers 873. 265 

var forladt af Borgerne ^). De lode deres Skibe ro op 
ad Loire og Mayenne, befæstede Byen yderligere med 
Grave og Volde og droge did med alle deres Ejendele, 
med Hustruer og Børn. Derfra gjorde de nye Togter ud 
i Omegnen, saaledes til Massay i Berry ^). Beboerne 
flygtede i Forfærdelse, og Munkene i Tours droge atter 
paa Vandring med deres Helgen. Da Rygtet om, at 
„denne skadelige Pest saaledes havde sneget sig ind i 
Landets Indvolde '\ kom til Karl, samlede han en Hær 
fra hele sit Rige uden ^t lade Normannerne mærke, at 
det var dem Toget gjaldt; thi han fandt, at her netop 
var god Lejlighed til at fange den hele Hær. Han 
skikkede derpaa Bud til Salomon om at hjælpe sig mod 
de fælles Fjender, og denne svarede ham gunstigt og 
sendte sin Søn Wigo til Kongen for at hylde ham. 
Karl slog Lejr i Nærheden af Angers og belejrede den 
fra Syd af, ligesom Salomon efter hans Bud drog med 
sine Skarer ned langs Mayenne og indesluttede Byen 
fra denne Kant. Kampen varede mange Dage, og der 
blev anvendt alle Slags Krigsmaskiner, men Fransk- 
mændeiie havde' dog ikke videre Held med sig, dels 
formedelst Byens naturlige gode Beliggenhed, dels fordi 
Normannerhæren, eftersom det gjaldt Liv og Tilværelse, 
kæmpede med stor Udholdenhed. Den overordentlig 
store Belejringshær var træt af Kampens Langvarighed 
og pintes af Hunger og Pest, og da Bretonerne syntes, 
at Byen ikke kunde tages med Storm, forsøgte de paa 
at aflede Floden fra sit Leje, saaledes at de kunde 
angribe Normannernes Skibe, naar disse laa tørt. De 
begyndte altsaa i denne Hensigt at grave en uhyre lang 
og bred Grav. Dette skræmmede Normannerne i den 



*} Hvilket dog først kan være eket efter t6de April 872, jfr. 

Ealckstein S. 65. 
') A. Masciac, 873. Pertz III. 169 (MarcomaDoi in Masciaco). 



266 Kong Salomon dræbes. 

Grad, at deres Høvdinger strax lovede Karl en stor 
Sum Penge, om han vilde hæve Belejringen og tillade 
dem frit at drage bort. Kongen lod sig lokke af disse 
Rigdomme og modtog Pengene O- Normannerne stillede 
Gisler og svor ikke at ville plyndre eller tillade, at der 
plyndredes, saa længe han levede^), dog bad de ham. 
om, at han vilde tillade dem at blive paa Loireøen til 
Februar Maaned for at handle og kjøbslaa. De, som 
vare Kristne og vilde vedblive at være det i Sandhed, 
eller de, som ønskede at døbes, skulde komme til ham, 
men Resten drage bort og ikke komme igjen. Da han 
derpaa havde trukket sig tilbage, gik Normannerne 
til Skibene og vendte hjem til Loireøen, men de gik 
ingenlunde ud af hans Rige, som de havde lovet, men 
blev paa det gamle Sted og siges at have hærget gru- 
sommere end før*^). Derpaa bleve Levningerne af de 
hellige Mænd Albinus og Licinius, som vare blevne op- 
gravne af deres Hvilesteder, med Pomp nedlagte i disse 
paa ny, hvorpaa Karl i Oktober vendte hjem"^). 

Salomon, Bretagnes Konge, blev i 874 dræbt af 
sine Høvdinge Pasqviten og-Vurfand, rimeligvis paa 
Grund af sin Tilslutning til Frankerkongen og det mis- 
lykkede Felttog. Disse Fyrster kulide imidlertid ikke 
blive enige om^ Rigets Deling. Pasqviten, som havde 
de Fleste paa sin Side, lejede Normannerne til at 
hjælpe sig og skred i Spidsen for den forenede Hær 
mod sin Medbejler. Vurfand drog modigt med sine faa 



*) Sigib. Gembl. Bouquet VII. 252: invito exercitu. 

') Hincmar 875 bar: quamdiu viverent (S. 496), meu her skal 
aabenbart, som Pertz formoder, læses »»viveret". Jfr. foran 
S. 204, 209. 

^) Regiuo 873 (udførligst), Hincmar 873, Cartatariun;^ Sithiense 
116- Jfr. Fragment d'un Mémoire sur les invasions des North- 
mans sur les bords et au midi de la Loire, i 1ste Bind af 
Bibliothéque de TÉcole des chartes (af Paillard de Saint Aiglan). 

*) Hincmar 873. 



De aidste Vikinger i Loire. 267 

Mænd mod Fjenderne og nedhuggede dem paa den 
djærveste Maade. Pasquiten flygtede, og Normannerne 
tyede ind i Klostret Saint-Mélaine ved Rennes, hvor 
de befæstede sig paa vanlig Maade, og den følgende 
Nat flygtede de til Skibene. Imidlertid var den endelige 
Udgang af Kampene den, at begge Tronfordreme faldt, 
og Bretagne overlodes til nye Stridigheder*). 



IV. Vikingerne fhrtade Loire. — Tiibagebiik. 

Det er vanskeligt at forfølge Loirenormannernes 
senere Skæbne. Aabenbart ere Vikingerne endnu stadigt 
bosatte i Flodmundingen; man gj ør Forsøg med at om- 
vende dem, men det lykkes ikke. Bisp Landram. bad 
Karl anvise sig et Sted, hvor han kunde leve Sommer- 
tiden i Sikkerhed, og Kejseren henviste ham til Angers : 
de kongelige Besiddelser samme Sted bleve anvendte 
til at underholde Stiftets Gejstlighed'-). Nogle Hed- 
ninger døbtes i 876 paa Foranstaltning af Abbed Hugo 
og bleve førte til Kejseren, som belønnede dem vel; de 
siges dog at have vedblevet at leve som Hedninger^). 
I 'dette Aar hedder det ogsaa, at Karl sender Skarer 
ud mod de Normanner, som vare paa den anden Side 
Seinen^), og da Seinenormanneme samme Aar kjøbes 
bort, bestemmes det, at man i Loireegnen ikke skal 
deltage i Summens Udredelse, men betale til dermed 
at bortkjøbe Vikinger fra de vestlige Kyster"'; — saa- 
ledes at det af disse Udsagn indirekte fremgaar, at 
Vikingerne endnu vare i Behold i Loire ^). 



*) Regino 874. *) Fragm-. Hist. Brit. Arraoricæ, bouquet VII. 
52: abr pro illorum diabolorum ' feritate æstivis temporibus 
tutus quiescere posset. ') Hincmar 876 (S. 501). ^) Hinc- 
mar 1. c. ») Hincmar 877 (S. 505). *) Mabille 180 lader 
NormannefDe 876 indehave Bordeaux. Han maa da støtte sig 



268 ^c sidste Vikinger i Loire. 

Imidlertid døde Earl den Skaldede den 6te Okt. 
877, og Vikingerne vare ikke længer bundne til at lade 
Landet i Ro. 

I Slutningen af Aaret 879 gaa Loirenormanneme 
over Land hen til den rige, hidtil skaanede Viennedal 
og hærgede og brændte. De unge Konger, Ludvig og 
Karloman, rykkede strax efter dem og droge over Vienne 
ved Port de Piles. St. Andreasdag (30te Nov.) stødte 
Hærene sammen, og de Kristne havde Held med sig, 
dræbte en stor Mængde Hedninger, og mange andre 
druknede paa Flugten, saa at den frankiske Hær vendte 
hjem med Sejr^). Paa denne Tid trængte Normannerne 
ogsaa frem paa den anden Side af Orleans til Klostret 
Fleury. Munkene vare flygtede til Mayrinac le Francoal 
i Gatinois, men Normannerne fulgte efter i Vognsporene. 
Grev Hugo var draget ud efter dem, men han var i 
Tvivl om han turde vove en Kamp med sine faa Tropper. 
Grev Girbold af Auxerre* tilskyndede ham imidlertid 
hertil, og det lykkedes dem at anrette et stort Blodbad 
paa Vikingerne^). Ved et af disse Togter blev ogsaa 



til Hinciuar 876: lecta est proclamatio Frotarii, Burdegalendis 
archiepiscopi, quianon poterat con. -^iste re propter i nfestationem 
paganorum in civitate saa, ut liceret ei Bituricensem metro- 
polim occ upare. Men Frotar beoytter i sin Higen efter Ærke 
sædet i Bourges N.s Plyndring til et Paaskad, hvorfor dette 
hans Udsagn ikke kan have nogen Vægt lige over for andre 
Kilders Tavshed, og det maa angaa Ødelæggelser ved tidligere 
l'lyndringer. 

*) Hincmar 879 (S. 512). 

^j Adelerii Mir. S. Benedicti in Gallia; Mabillon, Acta II. 393. 
Kalckstein (Forschangen XIV.- 91) henfører Kampen vist med 
Rette til denne Tid; derimod har han sikkert Uret i at 
opfatte et af Hersfelder Munken Dietrich fortalt Overfald paa 
Fleuryklostret som forefaldet 882—883 (i det haft dog ogsaa 
tænker sig Muligheden af en Forvexling med Kampen 865» 
8. 119). Dietrichs Portælling (Mabillon IV. 2 364) har en 
paat'aldende Lighed med Ådelerins' ovenanførte Beretning, 



Seinevikinger trænge ind i Loirregnen. 269 

Klostret St. Pierre de Parcé (i Touraine), der var grund- 
lagt af Karl den Skaldede, saaledes lagt øde, at det 
aldrig rejste sig mere^).. 

882 sender den unge Kong Ludvig en Skare Kjrigere 
ud til Loireegnen for at bringe Bistand mod Norman- 
nerne. Han drog selv til Tours for at forhandle med 
Bretoneme og med Vikingerne. Hasting kom her til 
ham, og han formaaede denne Høvding til at forlade 
Loire. Alt i September Maaned skal Hasting være 
draget bort^). 

Fra nu af og indtil Aarhundredets Ende vare Frank- 
rigs Strande ved Atlanterhavet frie for Besøg af Vikinge- 
skibe. De sædvanlige Kjendetegn paa, at Fred nu 
hersker i Landet, afgive Vidnesbyrd herom. Saaledes 
gjenlægges den 13de Dec. 885 St. Martins Ben i Kirken 
i Tours efter 13 Aars Fraværelse "). Men om Vikingerne 
ikke kom sejlende ind ad Flodmundingen, saa vidste de 
dog fra anden Kant at tage Rov i disse Egne. Nor- 
mannerne vare da saa mægtige i Seinens øvre Løb, at 
de uhindret kunde sende Skarer herind paa Togter og 
Fangst '^). Derfor vare St. Martins Relikvier den 16de 
Juni 887 ikke i Basilikaen, men inde i selve den 
befæstede By, hvor Munkene havde et Kapel (sala 
maladiota) '). Imidlertid kom der atter Ro i Landet og 



Grev Gislolf, der griber ind i Begivenhedernes Gang, er 
aabenbart den samme som GrevGirboid osv. 882—83 var der 
desuden Stilhed i Loirelandet. Da Opgivelsen om Dato for 
Helgenens Tilbagekomst til Klostret kan passe paa Aaret 883, 
er det jo meget rimeligt, at denne Del al- det Fortalte har 
fandet Sted 883. 
M Mabille 180. Ohron. 8. MaKentii, edition de la Société de 
Thistoire de France S. 367. ^) Hincmar 882: Hastingas et 
compHces illius Nortmanni, ex Ligeri egressi, maritimas 
partes petierunt. A. Vedast. 882: Hludowicus volens Alstingum 
in amicitiam recipere; quod et fecit. ') Mabille 182. *) A. 
Vedast. 887. *) Mabille 184. 



270 Normannerne finde stadigt Forbundsfæller. 

i alt Fald den 27de Marts 897 laa Si Martins Relikvier 
inden for sit Klosters fredelige Vægge O- 

Allerede i Vintren derefter trængte dog igjen Vi- 
kinger herind fra Seineegneu, og i Aaret 903 kom der 
en ny Flaade ind i Loire. Men Beretningen herom 
hører andetsteds hen. — 

Naar vi nu kaste et Blik tilbage paa Togterne til 
Vestfrankrig, da viser det sig, som noget særligt, saaledes 
som vi alt have udtalt i Begyndelsen af Kapitlet, at 
Vikingerne her stadigt finde Forbundsfæller. 
Grev Lambert lejer dem 843 til Toget mod Nantes, 844 
lokkes de til Toulouse, 848 sælge Jøderne Bordeaux til 
Vikingerne, 857 slutter Pippin Forbund med dem og 
dette varer til 864, 862 kjøbes de af Salemon til Anfald 
paa Karls Land, og dette gjentager sig 866, da Bre- 
tonerne og Normannerne i Forening gjorde Togt til Le 
Mans; Forbundet ophørte først 867. 874 lejer Pasquiten 
Normannerne til at bekæmpe Vurfand. Naar Vikingerne, 
uagtet der saaledes tilbød sig gunstig Lejlighed for dem 
til at trænge ind i Landet, ikke havde den Lykke at 
grunde et varigere Herredømme, da skyldes dette sikkert 
især, at Vikingerne allerede tidligt mødtes med 
saa dygtige Forsvarere af Land og af Konge- 
magt som intet andet Sted i Riget. Her kan nu 
anføres Grev Turpio af Angoumois, Grev Stephan af 
Auvergne og Andre, men frem for Alt tilkommer Hæderen 
to af de smukkeste Skikkelser i den Tids Historie, Grev 
Robert den Tapre, Stamfaderen for Capetingerne , og 
Abbed Hugo af Tours. Disse Mænd vare Landets bedste 
Bolværk mod Indfald fra. Vest, og det skyldes sikkert 
deres Energi, at Vikingerne her fik mindre Raaderum 
end i de andre Rigets Egne. 

De akvitanske Togter ere fremdeles mærkelige ved, 



*) Bouquet IX. 707. 



NormaDnerne overvintre paa derea i Loire. 271 

at Vikingerne næsten altid tilbringe den umilde 
Åarstid paa deres ved Kysten og ikke slaa sig 
til Ro Vinteren over inde i Landet. De kunne vel gjøre 
Hærtog saa tidligt paa Aaret som i Februar Maaned, 
men, saa vidt man kan se, have de kuD tilbragt én 
Vinter (853 — 54) paa Plyndring inde i Landet. Derfor 
finde vi mærkeligt nok, at Bispen afJSTantes kun ansøgei* 
om et Sted, hvor han i Sommertiden kan ty hen. Ligesaa 
lidt forsøge Vikingerne paa at slaa Lejr lidt fjærnere 
fra Kysten. Toget til Angers 'mislykkedes aldeles, og i 
Saintes var deres Ophold kun kort. 

Deres Tog udmærke sig endelig ved en mærkelig 
Hurtighed. Det berettes os pludseligt, at Norman- 
nerne ere sejlede for Tours eller foran Orleans, skjønt 
disse Steder ligge 40 og 60 danske Miles Vej op ad 
Floden. Vikingerne synes at have manøvreret med en 
mærkelig Færdighed op ad Loire, som ganske vist løber 
langt mere ret end Seine med sin^ krogede Bugtninger. 
Ogsaa synes Normannerne paa disse Ilfarter at have sat 
sig et bestemt Maal og at have ladet Byer paa Vejen 
urørte for at komme saa uventet som muligt til det 
Sted, hvorefter de især have sigtet.* 



Tiende Kapitel. 

De sidste Kampe i Frankrig og i Flandern. 



Vi skulle endnu kun omtale de sidste Togter til 
Evropas Fastland, det vil sige den Række Kampe, som 
Normannerne endnu stadigt bestod paa Frankrigs Nord- 
kyst snart i det yderste Vest, snart ved den østlige 
Grænse og inde i den tydske Konges nærliggende Lande. 
Det er Levningerne af den store Hær, som stadigt fot^ 
nyer sig og som uagtet den Modstand, der gjøres, dog 
ikke vil forlade disse Lande. Dels havde den vel for- 
spildt sin Hjemstedsret andetsteds, dels synes den 
alvorligt at tænke paa at betvi^ige og besidde en Del 
af disse Kystlande. . Fra Frisland og Saksland . have vi 
ingen bestemt Efterretning om Indfald af Vikinger, men 
man kan af flere Aktstykker se, at man her ingenlunde 
følte sig sikker. Da saaledes . Karl den Tykke 887 
konfirmerede Ny Corveis Privilegium paa den Frihed 
for Ledingstj eneste, som Ludvig den Fromme havde 
tilstaaet dette Kloster, tilføjede han paa Grund af 
Barbarernes stadige Indfald den Indskrænkning, at kun 
20 fribaarne Mænd skulde nyde denne Frihed, medens 
de øvrige af Klostrets Folk skulde gjøre Bud- og Krigs- 
tjeneste. Da Kong Arnulf 889 gav et Privilegium for 



Saint Ld erobres. 278 

Osnabriicks Bispedømme, gjorde ban det Forbehold, at 
Ledingsfribeden ikke skal gjælde, naar de Danske gjøre 
Indfald i Bispedømmet. Ligesaa ses det af den samme 
Konges Privilegium af 888 for Ærkebisp Rimbert af 
Bremen, at Bispen da ikke kan leve i Hamborg paa 
Grund af Hedningernes Indfald ^). 

m 

Efter at Normannerhæren i Eftemaret 889 endelig 
havde opgivet Erobringen af Paris, forlod den Seine for 
nogen Tid og vilde hjemsøge en Del af Frankrig, som 
den hidtil ikke ofte havde besøgt. Flaaden sejlede om 
langs Néustriens Kyst, rimeligvis til Udløbet af Vire i 
Cotentin; Rytteriet og Fodfolket var draget over Land 
samme Steds hen. De sloge Lejr omkring Borgen St. 
Lo, som de agtede at erobre. Efter at de tapreste af 
Forsvarerne vare faldne og Bisp Lista død under Be- 
lejringen, og da Vikingerne stadigt søgte at holde Ind- 
byggerne borte fra Kilden, som skulde skaffe dem Vand, 
maatte Borgen i Begyndelsen af det følgende Aar overgive 
sig, og den blev fuldstændig jævnet med Jorden ^). 

Det var derefter Vikingernes Plan at angribe Bre- 
tonerne med deres betydelige Hær. Der var paa den 
Tid indre Stridigheder mellem Fyrsterne Judichael og 
Alan, hvorfor Vikingerne i Begyndelsen havde god 



*) WilmauSj Kaisernrkunden der Provinz Westfalen I. 196, Di- 
ploms 7de Maj 887: propter immensam barbarorum infesta- 
tionem . . quamdiu tanta bellorum pericula immineDt. 8. 253, 
Dip), af 13de Okt. 889: nisi Dani ad delendam christianitatem 
sui episcopii naves ascenderent Lappenberg, Hamburgisches 
Urkundenbuch I. Nr. 22 (Dipl. 9de Juni 888). 

2) Se især A. Vedast. 889, 890. Hos Regino 890 lyder Beret- 
ningen saaledes, at der blev sluttet Fred om, at Beboerne 
skulde have Lov at drage bort, men da de vare paa Vej, 
dræbtes de Alle af Vikingerne, deriblandt Bisp Lista. Herom 
have A. Vedast. ikke det Mindste, og de sige tilmed, at Bispen 
døde en naturlig Død under Belejringen. 

18 



274 Normannerne ville erobre Bretagne. 

Fremgange) og trængte frem lige til Floden Blavet i 
det vestlige Bretagne (den falder i Havet ved Orient) ^). 
Nu bleve imidlertid de to Tronfordrere af Frygt for 
Landets fuldkomne Ruin enige om at bekæmpe Vikin- 
gerne i Fællesskab. Den unge og ubesindige Judichael 
vovede endog at give sig i Kamp med Vikingerne, førend, 
hans Forbundsfælle var ankommet. Han havde virkeligt 
det Held at slaa mange Tusinder, men da Normannerne 
derefter maatte ty ind i en lille Flække, vovede Judi- 
chael sig i sin Hidsighed altfor langt frem og faldt. 
Alan samlede nu alle Bretoner under sine Faner og 
lovede St. Peter Tiende af alt sit Gods, og alle Bretoner 
lovede det Samme. Hæren traf Normannerne ved en 
Flod, og i det Slag, som da stod, bleve Normannerne 
slagne saa fuldkomment, at det siges, at kun 400 af 
15,000 undslap til Flaaden^). Normannerne vendte da 
hjem til Seinen. 

Normannerne gik denne Gang ikke til Paris, men 
bøjede ved Conflans op ad Oise og kom dels. over Land, 
dels med Skibe ved Allehelgensdagstid (1ste Nov.) foran 
Noyon og opkastede en Skanse ved den sydlige Side af 
den. Byen var godt forsvaret af Naturen ved Skov og 



') Det er vist da, at flere af Plelgenene raan fl5'gte,' se om St. Rion, 
St. Maudez og St. Jacut: de Bourgogne & de Barthélemy, 
Ancieiis évécliés de Bretagne, bistoire et monuments IV. 2. 
255; om S. Gildas fra Klostret Rhuis (Morbilian^ og om 
Klostret Lochmenech, Mabillon, Acta Sanct. I. 148. 

^) De Courson, peuples Bretons I. "^67 lader dem bemægtige 
sig Territoriet fra Loire til Blavet, men efter al Rimeligbed 
er det fra St. L6 til Blavet, se Contexten Los Regine 890, 
hvor Loire slet ikke nævnes, og A. Vedast. 890: Briltanni . . 
defen€avere regnum, atque afflictos Danos Sequanam redire 
compulernnt. Ligeåaa A.-S. Chron. 890: for se here of Sigoe 
to Sand Lodan , t)æt is betweoh Bryttum and Francum, aud 
Bryttas him wid gefuhton and hæfdon sige and hi bedrifon 
nt on ane ea and manige adrengton. 

3j A. Vedast. Regino 890. 



Hasting siaar Lejr ved Argoeuvres. 275 

Vand, men hvis den ikke kunde tages strax, vilde 
Vikingerne søge at erobre den ved en tæt og udhol- 
dende Belejring^). Imidlertid havde Kong Odo givet 
sig paa Vej mod de Afdelinger, som vare dragne 
frem over Land; han traf dem ved Germaniacum, men 
udrettede Intet paa Grund af Stedets uheldige naturlige 
Forhold ^). 

En anden Hær var paa den Tid under Anførsel af 
Hasting ankommet til Somme og havde sat sig fast ved 
Argoeuvres. Noyon ligger ikke fjærnt fra Sommes Kil- 
der, og saaledes syntes disse Egne truede alle Vegne 
fra. Abbed Rudolf, der befalede i det befæstede Kloster 
St. Vaast, fik Besøg af Hasting paa St. Hansdag, og da 
han frygtede for, at Tropperne fra Noyon skulde komme 
bag efter og slutte sig til dem — Noget, hvormed 
Hasting havde truet, —- indlod han sig ikke i Kamp 
med dem, men lod Hæren plyndre uænset^). Da han 
mærkede, at Ingen kom bag efter ham, harmede det ham, 
at han havde holdt sine Krigere tilbage , og han for- 
uroligede ved idelige Anfald Hastings Skarer, saa at de 
ikke senere vovede sig i Fæstningens Nærhed*). 

Imidlertid havde de Normanner, som laa foran 
Noyon, Intet udrettet og kun fortæret deres Forraad. 
De lede Nød og holdt Raad om hvad der var at gjøre. 
En Hob af de dristigste og adrætteste af Vikingerne, 
550 i Tallet, besluttede at gjøre et hurtigt Tog hen • 
imod de nyligt byggede Fæstninger i Lothringen. De 



O A. Vedast. 890; Mirac. S. Bertini. abb. Sith. 1. 2. c. 6. Ma- 
billon, Acta III. 2 131. 

») A. Vedast. 890. 

') Se især A. Vedast. 891. — Her kan erindres Assers Annaler 
(Gale, Scriptores 472) 895: Hastengns . . mare transivit sine 
lucro et sine honore; sed inultis perditis ex sociiti sais appli- 
cuit in Ostium Seqnanæ fluminis; her skal altsaa læses Somme. 

•») A. Vedast. 891. 

18* 



276 Normanner foran St. Orner. 

brøde op om Natten og droge i ilsom Marsch ad den 
lige Vej frem mod den lille, men stærke Fæstning i 
Therouanne omkring Klostret St Omer, som de smigrede 
sig med at kunne tage ved første Anfald paa Grund af 
Forsvarernes ringe Tal. De kom til Fæstningen den 
18de April og droge ned ad Skrænten Helligfelt (Helfaut), 
der skuer ud over Byen. Munkene og Besætningen 
tabte imidlertid ikke Modet, men svor at ville holde 
mandigt Stand; de nød Sakramentet og gik trøstigt til 
Vaabnene og Murene. Da Normannerne saa, at man 
tænkte paa alvorlig Modstand og at de Kristne ikke 
vare bange for at vise sig udenfor Murene, lode de sig 
foreløbigt nøje med at rane Kvæget rundt om paa 
Markerne, og de vilde trække sig tilbage, da Besæt- 
ningen gjorde et modigt Udfald. Vikingerne saa sig 
omringede; i Ryggen drog Fodfolk mod dem, forfra 
skræmmedes de af Rytteri, og da deres Stilling saaledes 
var meget tvivlsom, skyndte de sig til en Egelund 
(Widehem), hvor de troede de kunde forsvare sig eller 
ogsaa undfly. De bleve imidlertid indhentede, og en 
Kamp opstod, som vel kostede de Kristne en Del Døde, 
men hvor Vikingeskaren led et saa fuldstændigt Neder- 
lag, at kun 9 undslap; af dem bleve endda fem fundne 
døde paa Vejen hjem *). 

Søndagen derefter, medens Morgentaagen endnu 
laa over Egnen, kom en ikke ubetydelig Skare Fodfolk 
paa ny dragende hen mod Kastellet og steg ned ad de 
samme Skrænter. En utallig Trop af Ryttere red frem 
mod det gamle Kampsted og saa dér de faldne Kamme- 
raters Lig. Ret som Elefanten ophidses ved Synet af 
Blod, saaledes opflammedes de nu til at hævne deres 



») Mir. S. Bertini II. c. 7. A Blandin. Pertz, Ser. V. 24. 
Cartnl. Sithiense 1. II. c. 66 .S. 133: pagani snnt • , occisi 
cccx in Widingahammo. 



BelejriD? af Saiot Oiner. 277 

tabte Landsmænd. Fodfolket blev det befalet at angribe 
Besætningen i Fæstningen, Rytteriet drog derimod til 
Klostret St. Bertin. De lode deres Heste græsse rundt 
om paa Engene og byggede med saadan Iver Boliger, 
som om de paa Grund af Stedets gode Forsvarsevne og 
de rige Enge efter Fæstningens Erobring vilde sætte 
sig fast her. Imidlertid fortsattes Belejringen med alle 
mulige Midler*). Brændende Projektiler og glødende 
Jærnstykker sendtes over Murene, og de søgte at fylde 
de dybe Grave paa enhver Maade ved Brænde, Kvas 
og Vidjeværk, men de Belejrede vidste snildeligt at 
stikke det i Brand. En af Hedningerne var baade mere . 
grum og vild end de Andre, og tillige mere snu i sine 
Paafund og ivrig til at skynde til Kamp. Da greb en 
Ungbroder, som paa Grund af sin Kutte egentlig ikke 
burde bære Vaaben, en Bue og skød Vikingen i Panden, 
saa at han udaandede. Bud herom blev strax bragt til 
de Ældste, som holdt Raad i St. Peters Kirke Man 
opflammedes til nye Bedrifter- og lovede Guderne, om 
Fæstningen blev taget d^n Aften, da ikke at skaane 
nogen mandlig Fjende. Imidlertid vare nogle af Hed- 
ningerne blevne slagne med Lamhed, Blindhed og grue- 
ligt Vanvid, saa at de Andre hurtigt skyndte sig ud af 
Kirken; tilmed viste det sig, da man vilde borttage 
Fanerne, at de vare blevne sorte som Kul. Vikingerne 
vovede ikke at hente de Kammerater, der vare blevne 
tilbage derinde, men befalede en ung Fange fra St. 
Wlmar at gjøre det. Han trak de Blinde ud En efter 
Anden, men den lamslaaede maatte blive liggende i 
Kirken og leve af gode Menneskers Medlidenhed. Under 
Stød i Lurer brød man op. De vovede ikke at standse 
den Nat før 6 Mil borte og ilede frem mod en anden 
Borg, men i Kampen foran den bleve 12 af deres 

') MabilloD III. 2, 135. 



278 Hærgninger i Flandern. 

fornemme Mænd slaaede. Endnu skal det fortælles, at 
Hedningerne liavde plantet deres Hovedfane paa en 
Bakke og sat den paa. en høj Stage, for at den kunde 
indjage Alle Skræk, men da de tog den igjen, var den 
fra skinnende hvid bleven kulsort*). 

Andre Afdelinger af den samme Vikingehær droge 
til Egnene ved Maas, marscherede gjennem Brabant, 
satte over Schelde og beredte sig til at vende tilbage 
til Lejren ad uvejbare Steder. Kong Odo fulgte efter 
dem og indhentede dem ved Dendre (Scheldes Biflod); 
dog var hans Held ikke saa stort, som han ønskede ; thi 
.Vikingerne lode Byttet i Stikken, spredte sig gjennem 
Skoven og slap saaledes hjem. 

Endnu inden Foraaret var til Ende, drog Hæren 
bort fra Noyon og ud af Seinen; den landede i det 
vestlige Lothringen, som den plyndrede lige til Maas^). 

Kong Aruulf drog fra Regensburg med hele sin 
Hær ud mod Vikingerne. Han satte over Schelde og 
marscherede hen mod Arras, men kunde ikke komme i 
Kamp med Hedningerne, hvorfor han vendte tilbage og 
beredte sig til at slaa Lejr ved Maas for at hindre dem 
i at overskride Floden. Før han kunde faa' Tropperne 
samlede til Maastricht, vare Normannerne imidlertid 
gaaede over Maas ved Liittich, og i det de i Omegnen 
om Aachen stadigt holdt sig til Sumpe og Skove og 



') Mirac. S. Bertini 1. II. c. II. S. 138: Venientes itaque . . 
pagani in ahtefati collis cacamine principale vexillum^ quod 
labarom vocari ferunt, alto stipite pro terrore infixerunt quo 
eniinus prospicientibus ierrorem incuteret . . labarum præfa- 
tum, quod nitidissimum fuerat ibi positum abreplum inde 
teterrimum evulsum est. Cartul. Sithiens. II. c. 66 (eoni 
stedse er lidt afvigende, skjdnt den henviser til Miracula)*. 
ceci effecti sunt 12 viri et vexilla eorum in aliam figuram 
inutata sunt. 

*j A. Vedast. 891: circa autumni vero tempora. Diimmler II. 
546 læser rigtigere: circa autem veris tempora. 



Kampen ved Geule 891. 279 

ariidre uangribelige Steder, lykkedes det dem at tage 
flere Vogne, som skulde føre Proviant til den tydske 
Hær. Dette var en saare dristig Expedition, og Fran- 
kei'ne holdt Raad om, hvorledes de bedst skulde angribe 
Hedningerne og afskære dem Tilbagevejen. Næste 
Morgen, den 26de Juni, rustede Alle sig og gik med 
flagrende Faner langs ned ad den venstrj Maasbred. 
Da de vare satte over Bækken Geule, besluttedes det, 
for ikke at trætte den hele Hær, at enhver af Anførerne 

skulde vælge 12 Mand og at disse i sluttet Trop skulde 

• 

gaa ud at opspore Fjenden. Netop medens man raad- 
slog herom , viste imidlertid, normanniske Blænkere sig. 
Uden Orden og uden at faa Befaling af Førerne styrtede 
Frankerne sig over Normannerne, og i en lille Landsby 
kom det til en haard Kamp. Vikingernes sluttede 
Rækker dreve lettelig de uordnede Skarer tilbage. Nu 
gik Normannerne til Angreb fra deres Side, i det de 
kævede et højt Skrig til Himlen og sloge Sværde mod 
Skjolde. Dette hidkaldte det danske Rytteri, og Kampen 
var nu afgjort. Ærkebisp Sunderold af Mainz faldt og 
ligesaa Grev Arnulf, der havde anført Frankerne ; mange 
fornemme Mænd og en talrig Mængde Menige laa i 
Græsset ved deres Side. Normannerne erobrede derpaa 
den med allehaande Rigdomme fyldte Lejr, og efter at 
have dræbt Fangerne, droge de belæssede med Bytte 

til Skibene O- 

Arnulf bedrøvedes højligt over dette Nederlag og 
udbød Schwaber og Franker til et Hævntog, men Schwa- 
berne vendte under et Paaskud tilbage, og Arnulf kom 
kun med Frankerne til Maastricht. Normannerne havde 
imidlertid valgt til Vinterplads Løwen ved Dyle, hvor 



*) Regino 891 (bedst); A. Fuld. 891; Ser. 1. 52, 68; 407,605; III. 3, 
V. 5; JaflFé, Bibi. III. 718, 721. Duramler II. 547. 



280 NormaDDcrnefl Nederlag red Dyle 891. 

de befæstede sig paa sædvanlig Maade ved Skanser og 
Palisader. 

Pludseligt kom en skjønne Dag den frankiske Hær 
uventet foran Lejren^). Kongen satte over Floden og 
efter at have taget Jordsmonnet i Øje og set, at her 
vanskeligt lod sig manøvrere med Hestfolk, i det Dyle 
spærrede p^a den ene Side og sumpige Strækninger 
paa den anden, lod han sit Rytteri stige af Hestene og 
stillede Tropperne op. Normannerne udæskede dem 
med haanende Ord og bad dem mindes Nederlaget ved 
Geule. Det var den 1ste Nov. 891. 

Kongen kaldte Høvdingerne for sig og tiltalte dem 
med opmuntrende Ord, i det han bad dem huske, hvilke 
forfærdelige Gjeminger Normannerne havde øvet og 
hvorledes Kirker vare brændte trindt om og helhge 
Mænd laa dræbte paa Vejene. „Nu til Kamp, Krigere, 
I have Misdædere for Eder! Jeg stiger selv af min 
Hest og fører Fanen frem, følger mig! Det er ikke 
Forbrydelser mod os, men mod den almægtige Gud, vi 
ville hævne; i hans Navn angribe vi vore Fjender." 

Skjønt Frankerne ikke vare vante til Kamp til Fods, 
sprang de af Hesten og bad . kun Kongen om , at han 
vilde sørge for, at de bleve dækkede i Ryggen. Høje 
Tilraab og barbariske Hyl gjenløde i Luften, og Fanerne 
førtes mod hinanden. Som Sten mod Jæm gjenløde de 
drabelige Hug, og Frankerne trængte ind i Fjendernes 
Fæstning, „hvilket hidtil var uhørt i Krigene mod de 
Danske". Da Vikingerne nu maatte trække sig tilbage, 
var deres Stilling saare uheldig, og Dyle spærrede dem 
Vejen. De styrtede sig i Hobetal i Floden, klyngede 
.sig ved hinandens Hals og Arme, druknede i hundrede- 



') A. Fold. 891: ex iinproviso rex et exercitas pervenere; A.-S. 
ChroD. 891 : Barnulf ciDg gefeabt wid \i^m råde here ær )>a 
8cipii coman. 



Normannerne i Prdm. 281 

Og tusindevis, saa at Strømmen blev dækket af døde 
Kroppe. Dér faldt tvende danske Konger Sigfred og 
Godfred, og 16 kongelige Faner bleve tagne og sendte 
til Baiern. Kong Arnulf paabød, at hvert Aar herefter 
denne Dag skalde højtideligholdes med en Takkefest 
som Minde om den store Sejr, da saa mange tasinde 
Danske og kun én Kristen (!) faldt ^). 

Hvor stort nu end dette Nederlag maa have været 
for Vikingerne, saa meget er vist, at det ikke svækkede 
dem mere end at de strax efter, da de havde samlet 
deres Tropper sammen og faaet nogen Forstærkning, 
kunde befæste sig paa selv samme Sted ^). Hastings 
Skarer havde imidlertid forlagt deres Stade fra Ar- 
goeuvres til Amiens; Kong Odo udskrev en Hær mod 
dem og drog derhen, men han udrettede Intet af Be- 
tydning^). 

I Februar 892, da Vikingerne vidste, at Arnulf var 
langt borte, gik de atter over Maas og trængte frem til 
hen mod Bonn. Derfra droge de videre i sydlig Retning, 
indtil en kristen Hær mødte dem ved Lannesdorf, ikke 
langt fra Mehlem. Normannerne vovede ikke at indlade 
sig i Slag og flygtede ved Nattetid i største Hast ad 
Skovegne tilPriim, det Kloster, som de for 10 Aar siden 
havde nedbrændt. Abbed Farabert og nogle Munke 
toge i det sidste Øjeblik Flugten over Hals og Hoved, 
men ellers blev her Alt ødelagt, nogle Munke og mange 
af Tjenerskabet dræbtes eller førtes i Fangenskab. Der- 
paa droge Normannerne mod en paa en Bjærgspids i 
Eifel nylig bygget Borg, der tjente til Tilflugtssted for 



') A. Fuld., Regino, Vedast. 891; A.-S. Chron. 892; Adam af 

Bremen I. o. 49. DQmmler II. 350. ') A. Vedast. 891. 

' Regino 892. Det er derfor nrigtigt^ naar flere yngre Kilder 

tillægge dette Slag en stor Betydning som det, der satte 

Orænse for Vi kingeanfaldene. ') A. Vedast. 891. 



5282 Normannerne drage til England. 

Egnens Befolkning. Hele den talrige Besætning maatte 
springe over Klingen, hvorefter Vikingerne med umaade- 
ligt Bytte gik til Skibene. I Efteraaret 892, da en 
Hungersnød hjemsøgte de vestlige Lande, brøde Vikin- 
gerne op fra Kvarteret i Løwen og droge til Boulogne. 
Derfra kom de med 260 velladede Fartøjer til Kent'). 

I tre Aar hærgede Vikingerne i England. .Vi have 
i tredie Kapitel set, med hvor ringe Held baade Hastings 
Skarer og den store Hær kæmpede i dette Land, og at 
Kong Alfreds modige og udholdende Krigstog snart jog 
dem til Kysterne og af Lande. 

Normannerne tænkte paa atter at forlade England 
med deres betydelige Troppestyrke, og Gallien var det 
Land, hvor Modstanden var svagest og hvor de her- 
skende Tronstridigheder stadigt gave god Lejlighed til 
Plyndringer udenfra. Efter tre Aars Hvile maatte der 
desuden i Landskaberne ved Kanalens Kyst have samlet 
sig saa megen Afgrøde, at der atter var Udsigt til gode 
Resultater af et Tog. 

Saaledes ankom den 17de November 896 de første 
5 Barker under Anførsel af Huncdeus -) og af Rollo til 
Seinen, og snart var en hel Flaade til Stede ^). De 



') A. Ved.,.Regino 892, A -S. Chron. 893; DUmmler II. 351. 

^) Se om denne Høvding Normannerne I. 157—59. 

^) Kilderne til . Ovenstaaende ere mange og forskjellige. At 
Flaaden kom fra Englund og om Efteraaret, fremgaar af 
A.-S. Chron. 897 (jfr. foran S. 74 Anm. 1): Ond t)æs oii 
sumera ou t>y8uro geare tofdr se here . sum onEaateogle sam 
on Nordhymbre ond t)a de feohlease wæron him ))ær scypu 
begeatun . ond sud ofer sté foron to Signe. Datoen udleder 
jeg dernæst af den enslydende Optegnelse i Annales Uticenses 
(Le Prevost, Orderic Vital V. 153), Asser, Annales ^Gale, 
Scriptores S. 165) og i Chron. Rotomense (Labbe, Bibliotb. 
I. 3G5) ved 876: Koilo cum suis Normanniam penetravit 15 
Kai. Decembris. Dette Aarstul 876 kaa nemlig ikke være 
rigtigt, da det ikke er sandsynligt, at Rollo alt saa tidligt er 
kommet til Frankrig, og da den Flaade, som i 876 løb til 



Transtridigheder i Gallien. 283 

droge ind ad Oise og opsloge deres Vinterkvai-ter ved 
Choisy ved Aisne, 

Vikingerne vare altsaa atter til Stede i deres gamle 
Farvande, og der var Grund til at spørge, om de gamle 
berjefinmelige Forsvarere af Paris endnu levede. Kong 
Odo førte endnu Sceptret, men med hans Magt var det 
gaaet tilbage. Hvor smukt han end havde kæmpet for 
Rigets Forsvar, var det ikke lykkedes ham, den nye 
Mand paa en Trone, der længe havde været arvet i 
santime kongelige Æt, at vinde Undersaatterne for sig. 
I Neustrien talte han sine troeste Tilhængere; men 
Akvitanierne kunde han ikke forsone med sig, og ligesaa 
laa han i Fejde med Herrer ved de østlige Grænser 
som Grev Balduin af Flandern og Bisp Fulco af Reims. 
Endelig indsatte hans Modstandere til Konge den 1 Saarige 
Prins Karl, en Søn af Ludvig den Stammende og født 
efter hans Død, og de salvede ham i Reims den 28de 
Jan. 893; samtlige Tilstedeværende lovede Modstand 
mod Odo. De aabenbare Kampe mellem de to Partier 
begyndte og varede ved i flere Aar med skiftende Held. 
Ebolus, som nyligt havde kæmpet saa smukt ved Odos 
Sider, var traadt over til hans Fjender og skulde kæmpe 
de sidste Kampe før sin Død med sin gamle Vaabenfælle. 



Seinen, nnkom 16de Sept. (16 Kai. Okt. , se foran S. 184). 
Man vil kunne rette Aarstallet til 886 (se Normann. I. 141), 
men det er maaske rimeligere at forandre det til 896, da vi 
véd, at Noimannerne i dette Aar ankom om Efteraaret (86 
ogsaa A. Vedast.); tilmed siger Chron. Nortman. (Pertz 1.536) 
ved 895 (læs 896, thi den er her i øvrigt et Uddrag af A. 
Vedastini): N. iternm cum duce eorum, qui Rodo (o: Rollo) 
dictus eet nomine, rursus Sequnnam ingressi etc. — Her kan 
erindres A. Liudisfarnenses 911, Peitz XIX. 505: Scaldi Rollo 
duce possident Kortmanniam; da Scaldingi er Navnet paa de 
dansk-engelske Vikinger ^og maaske paa Vikingerne fra Schelde, 
86 tbran S. 178), gives der ogsaa herved et Vink om Rollos 
og hans Skarers Herkomst. 



284 Hancdeus døbes 897. Forlig mellem Odo og Karl. 

Normannerae gjorde fra deres Kvarter Strejftog lige 
til Maas. Da de engang vendte hjem fra et saadant, 
mødte Kong Odos Hær dem, men udrettede Intet, og 
Normannerne gik i Tryghed til Skibene. Imidlertid 
&ygtede de for, at Frankerne skulde være dem over- 
legne og forlagde deres Bolig til Seinen. Kong Karl 
sendte Bud til Odo og bad ham hjælpe sig mod Vikin- 
gerne, men han svarede ham med tomme Ord, hvad 
der højligt glædede Vikingerne ^), og Karl besluttede da 
at gjøre Huncdeus til sin Forbundsfælle for ved hans 
Hjælp at komme til Magten. Han lod denne Høvding 
føre til sig i Gluny, hvor han døbtes ved Paasketid 897, 
og Kongen var selv hans Fadder. Bisp Fulco af Reims 
skrev i den Anledning et Brev til Karl, hvori han under 
Trusel med Band foreholdt ham, at han maatte opgive 
denne Forbindelse, thi det at slutte Forbund med Hed- 
ningerne var ligesaa syndigt som selv at falde fra Kristen- 
dommen^). 

Nogen Frugt ses denne Handling ikke at have 
baaret, thi Vikingerne sendte strax efter deres Flaader 
ned ad Rigets Strømme. Karls Parti følte, at det Intet 
formaaede, og indlod sig i fredelige Forhandlinger med 
Odo. Det kom virkeligt til en Slags Forstaaelse, og 
Odo overlod sin Medbejler en Del Landskaber. Først 
og fremmest maatte man dog se at faa Normannerne, 
som vare til Stede i tusindvis, fjærnede, og Odo indlod 
sig med dem for ved en Sum Penge at kjøbe dem bort. 
Vikingehæren slog sig imidlertid til Ro i Loireegnen, 
hvor den overvintrede 897 — 898^*). 

Den første Dag i det nye Aar (898) hensov Odo, 
efter at han havde anbefalet sine Mænd. at antage Karl 
til Konge. Nu hyldede da ogsaa alle Odos Tilhængere 



») Abbo II. Y. 587 ff. *) Frodoard, Hist. eccles. Rem. IV. 

c. 5. ») A. Vedast. 897. 



Hertag Richards Sejr ved Argenteail. 285 

den unge Kail, som saaledes syntes at skulle blive 
Hersker over et enigt Rige. 

Ved Foraarstid gik Vikingerne tilbage til Seinen, 
efter at have plyndret baade Neustrien og Akvitanien 
og erobret en Mængde Fæstninger og dræbt Indbyg- 
gerne. Kong Karl drog mod Normannerhæren med en 
lille Skare, og han traf den i Vimeu, da den vendte 
hjem fra et Byttetogt; flere af Kongens Folk dræbtes 
og andre saaredes, og Vikingerne gik i Behold ad de 
sædvanlige uvej bare Steder hjem til deres Skibe ^). 

Mod Vintertid vilde Normannerne atter ty ind i de 
mildere Egne i Burgund og søge sig et Vinterkvarter, 
men da drog Hertug Richard af Burgund dem i Møde 
og slog dem den 28de December ved Argenteuil ved 
Seinen ^), hvorved han nødte dem til at blive ved denne 
Flod. Et halvt Aar efter vandt han en ny Sejr ved St. 
Florentin ved Yonne (den 4de Juli)-^). 

I Efteraaret gik Normannerne op ad Oise, som om 
de her vilde finde sig en Lejrplads, men de fortsatte 
Vejen frem helt hen til Landskaberne ved Maas. Kong 
Svendebold, Arnulfs uægte Søn, der .siden 895 havde 
hersket over Lothringen, forfulgte dem, men de undgik 
at komme i Kamp med ham*). — 

Her standse vi vor Beretning om de franske Vikinge- 
tog. Alt var forberedt til Dannelsen af en nordisk Koloni 
ved Seines nedre Løb. Landskaberne laa her aldeles 



>; A. Vedast. 898. ') A. Vedast. 898: Ricardus comes noctu 

in natale saDCtorum . . coromisit cum eis proelium. I La- 
cunen maa aabenbart læses „pueroriim" eller rinnocentum" 
o: 28de Dec. , da Annales S. Benigni Divionensis 899 (Pertz 
V. 40) har 5 Kai. Jan. Jfr. Chron. Andegavense. Bouquet 
VIII 252. Labbel. 124, 285. Chron. Besuense. Bouquet 
IX. 20. Pertz II. 248. Angivelsen hos Bouquet IX. 85 har 
intet Værd. *) A. S. Columbæ Senon. 899, Pertz I. 104, 

IX. 365. *) A. Vedast. 899. 



t286 NormaDneme tage Stade ved Seines nedre Løb. 

blottede for Forsvar af de Kristne, og dat var paa den 
anden Side ikke lykkedes Normannerne at trænge ind i 
Landets Centrum, saa at den Kreds syntes afmærket, 
udenfor hvilken de skulde opslaa deres Stade *). Der- 
næst var der aabenbart en voxende Tilbøjelighed hos 
Hedningerne til at ville slaa sig til Ro i Landet og til 
at antage Kristendommen. Man begyndte at tænke over 
nye Veje og Maader, hvorpaa man kunde forsone disse 
evindelige Modstandere. Kong Karl forhandlede med 
Hertug Richard og med andre af sine Stormænd om 
hvad m*an vel skulde foretage mod Normannerne, og 
Bisperne spurgte hinanden til Raads om, hvorledes man 
skulde forholde sig med disse Hedninger, som lode sig 
døbe og desuagtet vedbleve at leve som Hedninger for 
paa ny at lade sig kristne'-^). 



*J Miinge vare de Relikvier, som da førtes fra Kystlandene til 
Biirgund , se Mabillon, Acta Sanct. III. 1. 5M4, Annales III. 
302. Pérard, recueil de plusieurs piéces servant å l'histoire 
de Bourgogne S. 151. 

■*) A. Vedast. 900. Frodoard, Hist. eccl. Remens. 1. IV. c. 14. 
Concilia Rotomngensia 28. Mansi XVIII. 191, 265. — I min 
Fremstilling af det normanniske Hertagdømroes Grundlæggelse 
vil der nærmere blive redegjort for Vikingernes Stilling paa 
dette Tidspunkt og navnlig Sagntradiiionen blive belyst. 



Ellevte Kapitel. 

Yikingetog til Spanien, Afrika og Italien. 

Den fremadskridende Udvikling i Normannerfærden 
viser sig egentligt ikke i, at Vikingerne stadigt vove sig 
længere og længere bort fra deres Hjemsted til fjærne 
Lande. Man kan langt snarere sige, at Vikingefarterne 
udvikle sig i Retning af intensiv og koncentreret Magt 
og at det betegner Lære- og Vandreaarene i den store 
Vikingealder, at Normannerne gaa paa disse æventyrlige 
Tog omkring Herkules Taarn og Herkules Støtter til 
Afrika og Italien. Disse Farter fandt Sted i Aar- 
hundredets Midte; senere lærte Vikingerne at sammen- 
trænge Angrebet, de opsøgte ikke nye Kyster, men 
droge fra de samme Strande længere og længere ind i 
Landenes Midte. Den Lyst til Æventyr, som udmærkede 
Nordboerne, har ingensinde givet sig klarere Vidnesbyrd 
end i disse forvovne Fai*ter ud i den vide Verden. 
Noget mere bestemt Maal end det at høste Rigdomme 
og Bytte og friste Æventyr stod næppe for Normannens 
Tanke, men blandt de mange Muligheder, som for 
gjennem hans dristige Hu, har sikkert ogsaa været den, 
at han havde Mod paa at hjemsøge Rom. Hans Frænder 
i Østen vare jo ikke bange for med deres Flaader at 
løbe ned til Konstantinopel og krige med Kejseren og 



288 Vikingetog til Spaoien. 

Patriarken dér, saa kunde han vel ogsaisi have Lyst til 
at forsøge sin Lykke mod Kristenhedens Herre i Vest 
og mod det yidt berømte Rom. I Sagnfortællingen om 
Vikingernes Togt til Italien hedder det da ogsaa, at 
Hasting og Lodbrogsønneme agtede at erobre Rom. 

Vi skulle, forinden vi redegjøre for disse Togter, 
kortelig erindre om, hvilke de Folkeslag vare, der i det 
Ode Aarhundrede indehavde den pyrenæiske Halvø. 
Landet var delt mellem tvende Magthavere, de Kristne 
i Nord og Muhammedanerne i Syd. Det vidtstrakte 
Emirat indtog den større sydlige Del lige op til Portu- 
gals nuværende Nordgrænse , til ■ Duros Bredder og til 
en Linie trukket derfra over til Middelhavet. Nordkysten 
med Provinserne Galicien, Asturien, Cantabrien og Na- 
varra beherskedes af uafhængige, kristne Konger og 
Fyrster ; den spanske Mark i Øst var et Grevskab under 
Septimanien med Hovedsæde i Barcelona. 

Werlauff har i en Afhandling „om de gamle Nordboeres 
Bekjendtskab med den pyrenæiske Halvø'' i Annaler for 
nordisk Oldkyndighed 183.6 — 37 samlet en Del herhen hørende 
Kildesteder, men da han var ukjendt med selve de arabiske 
og med flere latinske Kilder, har denne Afhandling nu mindre 
Værd. Derimod maa Dozys .Afhandling i 2det Biud af hane 
„Recherches sur l'histoire et la littérature de TEspagne pen- 
dant le moyen-åge^, hvori tillige Oversættelse af de forskjeUige 
arabiske Beretninger gives, være et Hovedgrundlag for enhver 
Fremstilling af disse Tog. Dozy (og ogsaa Werlauff) have 
valgt ikke at sammenarbejde Kilderne, men at meddele åen 
ene efter den anden, af den Grund nemlig, at disse ofte 
modsige hinanden, hvad der er en Følge af, at de ikke ere 
Beretninger af Samtidige, men give os nogle i en sen Tid 
nedskrevne Traditioner. 1 den følgende Fremstilling har det 
været nødvendigt at forsøge paa at vise Toget saaledes som 
dette faktisk fandt Sted; Kilderne ere formentligt heller ikke 
saa modsigende, som man har antaget. 1 hvert Fald bør 



Kampe ved Coruniia. 289 

Ibn-al-CutiEB Beretning foretrækkes baade som den i og for 
sig sandsynligste og som den ældste (fra det 10de Aarh.). 
De vigtigste arabiske Forfattere ere: Ibn-Adhåri, Nowairi, 
Ibn-al-Cutia, Becri, Ibn-Khaldun ; de citeres efter Gjengivelsen 
i Dozys Afhandling. 

Normannerne vare 844 sejlede op til Toulouse ad 
Garonne; da de nu trak sig tilbage derfra, gik nogle 
til Galicien, andre til endnu fjærnere Egne. 'Mange 
Kilder ere enige om at udtale, at det var første Gang 
dette Folk kom til Spanien^). Naar man-) har sagt, at 
det egentligt var ved et Tilfælde paa Grund af Storm, 
at de kom herned, da er dette næppe rigtigt"'), og 
Vinden kan ikke alene faa Skyld for et saa vidtløftigt 
og langvarigt Togt. 

Normannerne landede i Provinsen Gijon (midt paa 
Spaniens Nordkyst ved Oviedo) og hærgede Kysterne*). 
Derpaa begave de sig videre ud i Verdenshavet mod 
Vest til det gamle Fyrtaarn, som endnu bærer Navnet 
Herkules Taarn og som da sædvanligt kaldtes Farum 
Brigantium, nær ved Corunna. Her udskibede de sig 
fra deres mange Skibe og begyndte Plyndringerne. Kong 
Ramiro I (842—850), der nylig var steget paa Tronen i 
Asturien og havde bestaaet haarde Kampe med andre 
Tronfordrere, kaldte sine Grever og Stormænd sammen; 
med samlede Tropper angrebe de Nordboerne med saa 



*) Lucas Tiidensis i Scholti Hispania illustrata IV. 77; Chron. 
Albeldense, Espana Sagrada XIII. 452. Monach. Silensis 
ib. XVII. 289. Aschbach, Geschichte der Ommaijaden in 
Spanien I. 254. Jfr. Normannerne I. 12. ') Dozy 1. c. 

S. 273; Werlauff 1. c. S: 25. ') Fragni. Hist. Armor. i)08 

Mårtene II. 835. Bouquet VII. 47 har rigtignok: venius violen- 
tus eos conctos Galleciam dednxit. men denne livlige, men 
ikke meget værdifulde Krønike beskæftiger sig altfor meget 
med Vindforhold til at der kan lægges Vægi derpaa. Jfr. 
' S. 290 Anm. 2. *) Hist. Compostcl. 1. I. c. 2. 

19 



290 Vikiogeriie lande ved Lissabon 844. 

stort Held, at endog 70 af disses Skibe bleve brændte, 
mange Hedninger dræbtes og rigt Bytte tilfaldt Sej^ 
herrerne^). Prudentius tilføjer, at ogsaa Kastemaskiner 
dreve dem tilbage, saa at det kunde synes som om de 
havde begyndt en formelig Belejring af Corunna ^). 

De saaledés tilbageslaaede Vikinger forstærke sig 
med nyankomne Skarer og drage nu langs den pyre- 
næisk^ Halvøs Vestside mod det arabiske Spanien. 

Med et Antal af 54 Barker og ligesaa mange mindre 
Fartøjer, saa at Havet saa ud som fyldt med mørkerøde 
Fugle ^), viste de sig i Avgust — September 844*) paa 
Lissabons Kyster. Normannerne gik her i Land og 
maalte for første Gang deres Kræfter og Vaabenfær- 
dighed med Muselmændene. Disse synes at have gjort 
djærv Modstand. Statholderen i Lissabon sendte Bud 
til Hovedstaden om Fjendernes Ankomst, og Emir Ab- 
derhaman H bemyndigede ham og de andre Statholdere 
i Søprovinserne til at tage saa alvorlige Foranstaltninger, 
som Tilfældet krævede ^). Imidlertid opholdt Hednin- 
gerne sig ved Lissabon i 30 Dage, i hvilken. Tid Musel- 
mændene leverede dem mange Kampe ^). Vikingerne 
(Madjus O: Magiei* eller Vantro, som de hedde i de 
arabiske Kilder) nærmede sig derpaa til Cadix og droge 
frem gjennem Provinsen Sidona (i det sydlige Andalu- 
sien), hvor en stor Kamp fandt Sted. Den 25de September 



*) Roderic Toletanus, de rebus Hisp. 1. 4. c. 13. Schotti Hisp. 
ir. 76. Lucas Tud. ibid. IV. 77. Chron. Monachi Silensis 
c. 34, Esp. Sagrada XVII. 289. Joh. Vasæus, Hisp. ill. I. 591. 
Asciibach 254. *) Se endvidere Fr. Hist. Armor. 1. c. 

Gallecii omnes exceptis 30 navibus interfecerunt. Quibus inde 
fugatis ipsimet a zephyro deducti redierunt Burdef^alam. Pru- 
dentius 844: Galliciamque adgressi partim balistariornm 
occursu, partim tempestate maris intercepti dispereunt. ') Ibn- 
Adhari 279. '*) Maaneden Dhu— M-hiddja 229 = *°/«-'Vj 
844. ') Nowoiri 275, Ibn-Adhari 278 «) Nowairi 275. 



Normannerne erobre Sevilla 844. 291 

sloge de Lejr 12 Parasanger fra Sevilla, og i den Kamp, 
som fem Dage efter stod med Muselmændene , bleve 
disse kastede tilbage, og mange af de arabiske Krigere 
faldt. Snart kunde Vikingerne opkaste deres Lejr kun* 
2 Mil fra Sevilla^). Muselmændene flygtede i Forfær- 
delse fra By og Omegn til Bjærgene eller til Carmona 
(østlig for Sevilla), hvor Tropperne samlede sig mod 
dem-). Endnu engang, inden de naaede Sevilla, fore- 
faldt der en Fægtning (den 1ste Oktober), som var 
uheldig for Muselmændene, og Normannerne rasede 
frygteligt, skaanede Ingen, end ikke Lastdyrene^). I 
Sevilla skulle Vikingerne have kastet brændende Pile 
mod Moskeens Tag, som ogsaa paa enkelte Steder blev 
antændt og faldt ned. Ogsaa samlede de paa et af 
deres Skibe Træstykker og Siv, tændte Ild deri' og 
anstrængte sig for, at Branden skulde naa Moskeens 
Tag, men en ung Mand af sjælden Skjønhed skal i tre 
Dage have holdt dem fra at trænge ind i Templet. Af 
de forskjellige Beretninger synes fremgaa, at Vikin- 
gerne vel gjorde sig til Herre over den største Del af 
Byen, men at selve Slottet eller Fæstningen, hvor Guver- 
nøren forsvarede sig, ikke blev taget ^). De holdt sig 
nu i længere Tid i Sevilla og Omegn og lod Folket 
tømme Lidelsernes Bæger. 

Imidlertid samlede man Tropper sammen fra Cor- 
dova og fra Naboprovinserne, og Vizirerne førte dem 
til Carmona. Tropperne fra Grænseprovinserne i Nord 
og Vest vare strax, da Vikingerne udskibede sig, blevne 
kaldte til Vaaben, og Vizirerne i Carmona ventede paa 
deres Ankomst % ligesom man maatte afvente det vigtige 
Kavålleri, som Abderhaman havde betroet til Isa Ibn- 



') Nowairi 276. *) Ibn-al-Cutia 282. ') Nowairi 276; Ibn- 
Adhari 281 (tste Okt. 844 ankom de til Sevilla). *) Ibn-al- 
Culia 284. ^) Ibn-al-Cutia 282-85. 

19* 



^ 



292 Normannernes Kampe ved Sevilla 844. 

Chobaid. Nu kom da endelig alle Tropper til Stede; 
man sluttede sig om Ryttergeneralen „saa tæt som Øje- 
laaget slutter til Øjet" ^) og drog mod Sevilla. 

Herfra sendte Vikingerne stadigt Afdelinger ud i 
Omegnen i forskjellige Retninger, til Firrich (Nord Øst 
for Sevilla), til Cordova og andre Steder. Araberne 
spurgte sig for, om der ikke nær ved Sevilla var et 
Sted, hvor man kunde lægge sig i Baghold, og da man 
havde faaet opgivet en By Syd Øst for Sevilla, droge 
Tropperne derhen ved Nattetid og satte en Araber, 
forsynet med et Knippe Brænde, som Udkigsmand paa 
Taarnet ved Landsbyens gamle Kirke. Ved Solopgang 
gav Vedetten Signal om, at en Bande paa 16,000 Hed- 
ninger var i Marsch mod Moron (Syd Øst for Sevilla). 
Mueelmændene lode dem drage forbi og afskar dem 
Tilbagevejen; derpaa angrebe og nedhuggede de dem. 

Vizirerne rykkede derpaa frem mod Sevilla og 
bragte den her belejrede Guvernør Undsætning. Byens 
Borgere kom da i stort Tal tilbage. Imidlertid vare 
tvende andre Delinger af Vikinger dragne ud i forskjel- 
lige Retninger, den ene mod Lacante (maaske Nord Øst 
for Sevilla), den anden mod Cordova. En fjerde Deling 
af Normannerne var forblevet i og ved Sevilla, og da 
de saa deres Kammeraters Nederlag, indskibede de sig 
i Hast og droge op ad Guadalquivir. Her forenede de 
sig med Tropperne i de andre Delinger, som gik om 
Bord i Skibene, og de sejlede nu sammen tilbage til 
Sevilla, medens Landbefolkningen overdængede dem med 
Forbandelser og kastede Stene efter dem. Da Hednin- 
gerne endelig vare naaede en Mil frem paa den anden 
Side af Sevilla, raabte de til Araberne: „Lad os i Ro, 
om I vil løskjøbe Fangerne!" Der blev nu sluttet Stil- 
stand, og man begyndte at afkjøbe dem de Fangne, 



') Ibn-Adhari 279. 



Normannerne gaa tilbage til Lissabom* 293 

men Hedningerne vilde hverken modtage Guld eller 
Sølv, kun Klædningsstykker og Levnetsmidler ^). 

Vikingerne trak sig nu tilbage til Provinsen Sidona, 
hvor de bestode flere Kampe med Araberne med for- 
skjelligt Udfald. Ulykkeligst for Nordboerne var dog en 
Kamp i November Maaned, da Araberne havde draget 
betydelige Troppemasser sammen mod dem og anfaldt 
dem.fra alle Sider. Nordboerne bleve slaaede og mistede 
500 Mand. Man bemægtigede sig fire af deres Skibe, 
som man brændte, efter at man havde gjort alt det, de 
indeholdt, til Bytte ■^). 

Vikingerne havde efterhaanden lidt betydelige Tab, 
deriblandt af flere Høvdinger; Mange- vare faldne for 
Sværd, Andre vare tagne til Fange og dinglede nu paa 
Palmetræerne; 30 Skibe vare blevne brændte^). Hed- 
ningerne begave sig da til Niebla (i Andalusien ved 
Pinto)'^), hvor de bemægtigede sig en Galej, og efter at 
have indrettet sig paa en ved Corias (ukjendt), delte 
de dér deres Bytte ^). De gjorde nogle sidste Indfald i 
Sidona, og forlode endelig Landet, i det de plyndrede 
langs Kysten til Lissabon^), som var deres første som 
deres sidste Opholdssted „Derefter hørte man ikke 
mere Tale om dem." 

„Men da Hedningerne saaledes vare blevne besej- 
rede, forkyndte Regeringen denne lykkelige Begivenhed 
til alle Provinser, og Emiren Abderhaman skrev ogsaa 
til (Stammen) Sinhadja i Tanger for at underrette den 
om, at han, takket være Guds Bistand, havde været i 
Stand til at tilintetgjøre Hedningerne. Paa samme Tid 



Ibii-al-Cutia 282-85- ') Nowairi 277, Ibn-Adhari 281. 

*) Ibn-Adhari 281. Rimeligvis ved Naphta, thi Abderhaman 
ses' senere at indskærpe Anvendelsen af dette Middtl. *) Ibn- 
Adhari 277, Nowniri 281. *) Ibn-Adhari 277. «; Nowairi 
277, Ibn-Adhari 281. 






294 ♦ Normannerne i Afrika 844. 

sendte han dem Hovedet af Anføreren og to Hundrede 
Hoveder af Madjus' bedste Høvdinger^).'' 

Til Beretningen om dette Tog knytter sig følgende 
Fortælling hos Becri om Landing af nogle normanniske 
Skibe ved det Sted paa Vestkysten af Afrika, hvor 
Arzilla blev bygget. 

„Byen Arzilla er nylig bygget og skylder sin Grund- 
læggelse den Begivenhed, som vi nu skulle fortaelle. 
Madjus landede to Gange paa den Red, der nu tjener 
den til Havn. Den første Gang paastode de at have 
nedlagt paa dette Sted rige Skatte, og de sagde til 
Berberne, som havde forenet sig for at bekæmpe dem: 
„Vi ere ikke komne for at paaføre Eder Krig; men 
dette Sted gjemmer Rigdomme, som tilhøre os. Hvis I 
vill^ slaa Eder til Ro i Afstand og sætte os i Stand til 
at fremdrage dem, forpligte vi os til at dele med Eder." 
Berberne modtog dette Forslag og holdt sig i Afstand. 
Madjus gav sig til at gjennemgrave et Stykke Jord og 
udtage en Mængde raadden Hirse. Berberne, som saa 
Kornets gule Farve, bildte sig ind, at det var Guld, og 
løb til for at tage det; Madjus flygtede forskrækkede 
til deres Skibe. Da Berberne havde set, at alt deres 
Bytte kun bestod i Hirse, angrede de, hvad de havde 
gjort, og indbød Madjus til at udskibe sig paa ny for at 
tage deres Rigdomme; men disse afslog det. „I have 
én Gang krænket Eders Løfter," sagde de til Afrika- 
nerne, „I have ikke mere Ret til vor Tillid.'' De droge 
strax bort til Spanien og udskibede sig ved Sevilla Aar 
229 under Imam Abderhaman Ibn Hacams Regering^)." 
Normannerne synes altsaa at have opdaget en Silo eller 
et Korngjemme i Sandet, eller de havde selv nedlagt 
dette Forraad her. 

,, Hedningernes andet Indfald fandt Sted, da de 



») Adhari 282. =•) Becri 288. 



Normannerne i Afrika 844. 295 

efter at have forladt Spaniens Kyster af Vinden dreves 
til denne Havn. Flere af deres Skibe løb paa Grund 
ved Redens vestre Indgang, og deraf har dette Sted 
faaet og bevarer endnu sit Navn af Madjus' Port. Man 
byggede da en Ribat (et Kastel eller en befæstet Ka- 
serne) paa det Sted, hvor Byen Marzilla nu ligger, og 
man gjorde Tjeneste dertil fra hele Omegnen^)." — 

Der var saaledes ydet god Modstand mod Vikin- 
gerne, og da det ingen søvnig frankisk Regering var, 
med hvilken Vikingerne havde havt at gjøre, men et 
energisk Krigerfolk, blev der truflfet vigtige Forholds- 
regler for at sikre Landet mod nye Indfald. Abderhaman 
lod Murene om Sevilla opbygge ; han anlagde et Arsenal 
i denne By, befalede, at Skibe skulde tømres, og han 
indrullerede Søfolk fra Andalusiens Kyster til Flaaden, 
som han gav høj Lønning og forsynede med Krigs- 
maskiner og Naphta^). Han sørgede for hurtige For- 
bindelser ved ridende Bud mellem de enkelte Landsdele, 
saa at man i Tide kunde have Underretning om Hed- 
ningernes Komme ^). — 

Det andet store Tog til Spanien fandt Sted i Aarene 
859 — 861, og som bekjendt nævnes Hasting og Lpdbrog- 
sønnerne som Togets Anførere. 



*) Becri 293; Dozy henfører besynderligt nok denne Landing til 
Aaret 859, men jeg kan ikke indse nogen Grund hertil; thi 
Becri fortæller den umiddelbart efter Beretningen om den 
første Landing, som ender med, at Vikingerne gaa til Spanien, 
medens den anden begynder med, at de komme fra Spanien. 
Noget andet er, om man vilde forlade denne Forfatters An- 
givelse og antage disse Hedningers Skibe strandede her paa 
det store Skibbrud i 861, se det Følgende, men dette nævner 
Dozy ikke. Om flere Steder i Spanien og Afrika, som kaldes 
„Hedningernes Havn", se Al-Makkari, History of the Moham- 
medan Dynasties in Spaiu, by Gayangos I. 80, 382. 

2) Ibn-al-Cutia 282, 287; Al-Makkari IL 116. 

^) Schafer, Geschichte von Spanien IL 13. 



296 I>et &Q^«t VikiDgetog til Spanien 859-61. 

,, Under Ordono Ts Regering viste Normannerne sig 
for anden Gang paa Galiciens Kyster, men de bleve 
nedhuggede af Grev Pietro" ^j, Provinsens Statholder, 
som med sin Hær bibragte dem et Nederlag, stak flere 
af deres Skibe i Brand og tvang dem til at gaa om 
Bord igjen-). De vovede sig derefter ned. til „Hispa- 
nien*', som den muselmanske Del af den pyrenæiske 
Halvø saa ofte hed. I 62 Skibe ankom Hedningerne 
— „gid Gud forbande dem!" — til de vestlige Kyster, 
som de imidlertid fandt vel bevogtede, thi muselmanske 
Skibe krydsede fra den franske Grænse lige til Galicien 
i det yderste Vest. 

„To af Hedningernes Skibe løb frem for de andre, 
men, forfulgte af de Skibe, som forsvarede Kysten, bleve 
de fangne i en Havn af Provinsen Beia. Man fandt i 
dem Guld, Sølv, Fanger og Krigsfornødenheder. De 
andre af Madjus' Skibe droge frem langs Kysten og 
naaede Mundingen af Sevillas Flod [Guadalquivir] ^)." 
Emiren Mohammed gav strax Ordre til, at Hæren og 
Flaaden skulde rykke frem, og nu bekæmpede man dem 
ved Flodmundingen og brændte flere af deres Skibe*). 
Madjus gik derefter til Algeziras, som de bemægtigede 
sig og hvor de. brændte den store Moskee ^), 

Hedningerne sejlede derpaa gjennem Gibraltar- 
strædet og gjorde et Indfald paa Nekur ved Afrikas 
Kyst, det nuværende Mezemma i Marokko. Det kom 
til haarde Kampe med Mauritanierne , og den første 
Dag var Kampen vel uafgjort, men en af Lodbrogsøn- 
nerne var saa heldig at afhugge den afrikanske Konges 
Haand. Da Kongen derpaa om Natten flygtede, tog 



*) Chron. Albeldense, Esp. Sagr. XIIL 453. *) Vasæus, hisp. 
ill. I. 591. ') Ibn-Adhari 291. *) Ibn-al-Cutia 287, Ibn- 
Adhari 291. Om Saranbaki , som fanges og løskjøbes af en 
Jøde, se Ibn-Hayan, Dozy 299. *) Ibn-Adhari 292, Ibn- 

Khaldnn 297. 



\.. 



Normannerne paa Camarguc. 297 

hans Hær ogsaa Flugten, saa at Landet laa aabent for 
Vikingerne, der hærgede det i otte Dage, toge rigt 
Bytte og mange kostbare Fanger, saaledes to Prinsesser, 
Døtre af Wakif Ibri-Motacim Ibn-Salih, som Imamen 
Mohammed løskjøbte. Desuden toge de en Del Blaa- 
mænd med som Fanger; nogle af dem kom til Irland 
og levede dér lang Tid ^). 

Normannerne droge • derefter til Provinsen Todmir 
(Murcia), udskibede sig og gik frem lige til Fæstningen 
Orihuela, som de bemægtigede sig, efter at Provinsens 
Tropper havde taget Flugten 'O- Derefter gjorde de 
. frygtelige Ødelæggelser paa de baleariske Øer, Majorka, 
Formentera og Minorka'**). Langs den spanske Kyst 
naaede de frem til den franske Grænse. Om de have 
plyndret Narbonne, maa paa Grund af Kildens Beskaf- 
fenhed anses for tvivlsomt*), imidlertid er det sikkert, 
at de hjemsøgte Roussillon og bl. A. plyndrede et Kloster 
ved Floden Tech (ved den nuværende Spaniensgrænse). 
Saa pludseligt vare Normannerne til Stede foran Klostret, 
at Munkene ikke havde Nys om deres Komme, og 
Vikingerne forbleve dér tre Dage og stak Klostret i 
Brand ved deres Afmarsch •'). Endelig naaede de Rhone- 
mundingen, hvor de paa Øen Camargue sloge sig til Ro 



*) Becri 293. 0*Donovan, Three Fragments S. 159-163; en 
Oversættelse heraffindes i Normannerne I. 91 — 93, hvor jeg 
tillige har paa vist, at denne irske Kilde angaar dette Tog. 
Sebast. Salam., Petrus de Marca, Marca Hisp. ^. 327 — 28 
(multitadinem chaldæornm interfecerunt). Rotler. Tolet. de reb. 
Hisp. 1. 4. c. 13 S. 207. ^) Ibn-Adhari 292; Nowairi 296. 
^) Sebast. Salam. Roder. Tolet 1. c. *) Se foran S. 246 

Anm. 1. ^) Mabillon, Ann. Bened. III. 673. Bonquet VII. 
562: Illo vi vente data est nobis, ciassante diabolo, multitudo 
persequentium Normannornm qui et tridaum ibi manentes et 
idem cænobiam destruentes et saper nos irruentes, nihil nobis 
percipientibns , occidernnt aliqnos de nobis. Marca, Marca 

, Hispanica 1. 3 c. 28. 






*298 Normaonerne hærge Provence. 

for Vinteren M. Ibn-Adhari tilføjer, at de bemægtigede 
sig en By, hvor de indrettede sig og som endnu den 
Dag i Dag bærer deres Navn-). 

Derfra droge de saa paa Plyndring op ad Rhone 
gjennem Provences smukke Landskaber lige til Valence^); 
de toge meget Bytte og gjorde mange Fanger*), men 
en enkelt Gang maa de Kristne dog have havt Held, 
thi Abbed Lupus lykønsker i et Brev, som endnu er 
bevaret, Gerhard af Roussillon, Greve af Provence, til 
den Sejr, han har vundet over disse ødelæggende 
Fjender •'), 

Endelig droge Vikingerne over Middelhavet til 
Spezziabugten , indtog og ødelagde Pisa og andre nær- 
liggende Byer, deriblandt Luna. 

En af de mest besungne Bedrifter i Normannernes Hi- 
stqrie er Indtagelsen af Luna. Hasting, som i Forening med 
Lodbrogsønnerne anførte Toget, anstillede sig som død og 
lod sig begrave inde i Byen, men netop som Jordefærden 
stod paa, sprang han op, kaldte sine Folk til Vaaben og 
erobrede Staden. I „Indledning i Normannertiden" S. 26 
har jeg paa vist, hvad der har foranlediget, at dette Sagn, 
der findes saa mange Steder, hvor Normannerne have sat deres 



') Prudentius 859: Piratæ Danoruin longo maris circuita, inter 
Hispanias videlicet et Africam navigantes, Rhodanum Ingredi- 
uQtur, depopulatisque quibusdam civitatibus ae monasteriiB, 
in insiila, quæ Camaria dicitur, sedes ponunt. *) S. 292. 
') Chron. Nemauceiiee 858. Pertz III. 219: N. Nemausum 
et Arelatem depredaverunt. Prud. 860: usque ad Valentiam 
civitatem vaståndo perveniunt; unde direptis^ quæ circa erant, 
omnibus revertentes ad insulam, in qua sedes posuerant, rede- 
unt. Translatio S. Filiberti 1. II: Hispanias insuper adeunt, 
Rhodonnm intrant fluvium, Italiam populantur. Dozy bar 
underligt nok forstaaet Valentia som Valencia i Spanien. Jfr. 
Storm, Kritiske Bidrag S. 66. *) Ibn-Adhari 292. *) Epist. 
122. Bouquet VII. 516: illi laudes, ilH gratiæ, illi exquisita 
præconia quo auctore hostes molestissimos partim peremistis, 
partim fugastis. • 



Erobringen af Luna. 299 

Pod, snart knytter sig til en, snart til en anden By eller 
Person, og at der er Meget, der taler for, at dette Krigs- 
puds har sit rette Hjem ved Luna. Noget positivt Bevis 
herfor er det naturligvis ikke muligt at opstille. 

Derimod anser jeg det for kritisk urigtigt at nægte, at 
Luna overhovedet blev erobret paa dette Tog. Paa 
dette Standpunkt har Professor Storm stillet sig i sine „Kri- 
tiske Bidrag til Vikingetidens Historie" , i det han endog 
tilføjer Følgende: „Imidlertid lader Sagnet sig frelse paa en 
Maade, hvorved ialfald dets hovedsagelige Indhold kommer 
mere" tH sin Ret. Netop ved Midten af 9de Aarh. blev Rom 
gjentagne Gange truet med Anfald af hedenske Sørøvere, og 
disse har virkelig plyndret Luna; men disse Sørøvere var 
— Saracener" (S. 74). Saracenerne gik nemlig i 846 paa 
Plyndring til Rom og 849 indtog de Luna. I Anledning af 
dette Forsøg paa at frelse Sagnet forekommer det mig rigtig- 
nok, at man fristes til at udbryde, at der er visse Læge- 
midler, der ere værre end Sygdommen, og at kan Sagnet 
ikke reddes paa anden Vis, saa maa det hellere forkastes. 
Beretningen om Lunas Indtagelse findes nemlig hos Dudo, 
der øste af Traditionen i Normandiet og hos en stor Mængde 
andre normanniske Forfattere, og det gaar ud paa, at Nor- 
mannerne paa deres store Middelhavstog, der vitterligt fandt 
Sted 859 — 61, ved en bestemt List erobrede Luna. Denne 
Tradition om at Luna paa et bestemt Togt, til en bestemt 
Tid, paa en bestemt Maade er bleven erobret af en be- 
stemt Anfører, vil Storm nu redde ved at paavise, at Luna 
ganske rigtigt erobredes, men paa en anden Tid, af en 
anden Nation, under en anden Anfører og paa andre 
Maader. . Dette er dog aabenbart en af de uheldigste Maader, 
man kan bringe Hjælp paa. Hvorledes skulde man dernæst 
tænke sig, at den saracensk-italienske Bedrift (af Aar 849) 
var bleven knyttet til Normannerne? Araberne have jo ingen 
Beretning derom, og Italienerne end mindre; der mangler en 
hvilken som helst Oplysning om, at der hos disse Folk har 
bestaaet en Tradition, som kunde have begivet sig paa Van- 
dring for endelig at havne oppe i Normandiet. Fortællingen 



300 Erobringen af Lnna. 

om Luna er med andre Ord en indfødt normannisk Fortæl- 
ling, og man kan kun ved en Paastand faa frem, at Nor- 
mannerne skulde have taget den andetsteds fra. 

Fremdeles forekommer det mig, at naar Traditionen 
netop nævner Luna som erobret paa Middelhavstoget , saa 
tør man ikke benægte det, i det nemlig Prudentius 
anfører „Pisa og andre Byer" som plyndrede (Pisas civitatem 
aliasque capiunt). Man kan ikke vel tænke sig en anden 
By, der snarere kunde blive indbefattet under „andre Byer" 
end Luna, der ligger paa de samme Strande 5, 6 Mil fra 
Pisa. Prof. Storm bemærker : „man indser ikke nogen Ghmd 
til, at Prudentius i 849 skulde finde Luna betydelig nok til 
al nævnes [nemlig da Saracenerne indtog den], men i 860 
springe den over." Men kan man paa nogen Maade sige, at en 
Forfatter springer en By over, fordi han indbefatter den 
under „og andre", og hvad vilde vel Resultatet blive, om 
man deraf, at de frankiske Kilder ikke omtalte en Begivenhed, 
vilde udlede, at den ikke havde fundet Sted? For at beret- 
tige til en saadan Slutningsmaade maatte disse Kilder jo have 
en langt anderledes afrundet og gjennemført Karakter (man 
sammenligne, af hvilke spredte og tilfældige Kilder oven- 
staaende Beretning om det hele Middelhavstog har maattet 
skildres). Her behøver jo blot som et Exempel at anføres, 
at den frankiske Annalist, hvorom Talen her især drejer sig, 
Bispen af Troyes, Spanieren Prudentius, ikke har et 
eneste Ord om, at Vikingerne plyndrede i Spanien 
8 5 9 — 6 0. Endelig var der jo al mulig Grund for ham til 
at nævne Luna 849, da det var lige fra denne By i Syd og 
Kysten derfra Nord paa til Provence, at Araberne da hær- 
gede (Sarraceni Lunam Italiæ civitatem adprædantes nullo 
obsistente maritima omnia usque ad Provinciam devastant). 
Disse Storms Indvendinger synes derfor fremgaaede af en 
historisk Tvivlelyst, som ikke stemmer med Videnskabens Tarv. 

Endelig vil jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa, 
hvor vel underrettet i mange Henseender den her behandlede 
Tradition er. Luna var en By af etruskisk Oprindelse i Val 
di Magra ved Spezziabugten ; der var gode Marmorbrud i 



VikingerDes Skibbrud i Gibraltarstrædet. 301 

dens Nærhed, og Byen havde spillet en vis Rolle i den ældste 
Middelalder; den forfaldt senere og var under Earolingerne 
i stærk Tilbagegang og forlodes tilsidst aldeles i det 15de 
Aarh. (Repetti, Diziooario geografico fisico storico della Toscana. 
8. V. Luni). Det forekommer mig dog ganske mærkeligt, at 
hin normanniske Tradition har faaet fat netop paa denne 
mindre betydelige By, at den véd Besked om, at 
Porto Venere var en nærliggende Havnestad. Traditionen 
siger os dernæst, at der i Byen var en Bisp, hvilket er 
ganske rigtigt, Luna var et Bispesæde (se Repetti 1. c), og 
naar den lader Vikingerne komme ved Juletid, saa er dette 
baade muligt, da de opholdt sig vistnok to Vintre i Middel- 
havet, og dernæst maa man efter Prudentius formode, at 
Plyndringerne i Italien " forefaldt ved Aarets Slutning. Er 
altsaa Beretningen falsk, saa maa man dog indrømme, at den 
har iført sig en skuffende Lokalfarve. 

Nu sejlede Normannerne tilbage'), men da led de, 
som hidtil havde været begunstigede af godt Held, ved 
en frygtelig Orkan i det gaditanske Stræde et Tab paa 
mere end 40 Skibe ^). 

Paa Sidonakysten gjorde de et nyt Angreb, men 
Emir Mohammed sendte en Flaade mod dem, og da 
tabte de endnu to af deres Skibe, der vare ladede med 
store Rigdomme, og to andre bleve stukne i Brand af 
Araberne. Normannerne* bleve rasende over hvad de 
havde mistet og kæmpede med Heftighed, saa at et 
stort Antal Muselmænd faldt for deres Haand^). Derpaa 
fortsatte de deres Vej Nord paa. 



') Nogle (dog ikke gode) Kilder lade dem drage videre til 
Grækenland, se Normannerne L 127. 

'.> Three Fragmenls 165 siger, at det var i det gadita nske Stræde 
og at Mange druknede. Ligeaaa Ibn-Adhari 292, at det var 
paa Tilbagefarten fra Middelhavet inden Kampen ved 
Sidona. Dudo omtaler ikke Skibbruddet, derimod Vilhelm 
af Jumiéges I c. 11^ Benoit v. ]8()5 tf. Normannerne I. 96- 

3) Ibn-Adhari 292, Nowairi 297. 



30*2 Vikingernes Indfald i Navarra. 

Endnu inden de rent forlods den pyrenæiske Halvø, 
gjorde de Indfald i Navarra'). „Madjus trængte frem 
lige til Pampelona og tog denne Bys Herre, Fran- 
keren Garcia, til Fange. Han maatte kjøbe sig løs for 
90,000 Denarier" ^). Denne Mand var Garcia, Tnigos 
Søn, som paa den Tid regerede i Navarra og ogsaa 
omtales i andre Kilder^). 

I Aaret 862 vare de Vikinger, som havde været i 
Spanien, tilbage i Bretagne.- — I dette Aarhundrede 
kom Normannerne ikke oftere til Spanien og Middel- 
havet. Imidlertid havde de indjaget disse Lande Frygt, 
og man maatte sikre sig mod nye Indfald. 

Alphonse III den Store af Asturien og Leon (866 — 
910) lod bygge et Kastel ved Oviedo for at skjærme 
Byen, og paa Fæstningen lod han skrive: „Aldefonso 
med sin Hustru og fem Børn lod bygge denne Fæstning 
til en Beskyttelse og et Værn for den hellige Kirkes 
Skat og Hus. Da Hedningernes Flaade plejer at komme 
hid med deres Skibshær, drog han Omsorg for, at Intet 
skulde gaa til Grunde, og han overdrog dette sit Værk 
til evig Tid til Kirken" '). 



') Af Dozys Udtryk S. 298 skulde man næsten formode, at han 
antog, at Vikingerne fra Middelhavet vare trængte op ad Ebro 
til Pampelona; men det er jo langt naturligere at tænke dem 
kommende fra Nordkysten, de faa Mil ned til Pampelona, og 
Nowairi siger desuden, at denne Kamp fandt Sted efter^6idona- 
slaget. 2} Nowairi 297. ^) Jfr. Dozy 298—99. *) Esp. 
sagr. XXXVII. 216: dum navalis gentilitas piratico solent 
exercitu properare. 



Tolvte Kapitel. 

Vikinger i Skotland. 

ukotland beboedes i den ældre Middelalder af flere 
med hinanden beslægtede keltiske Folkegrupper, der 
havde dannet forskjellige Kongeriger. Nord for den 
Indskæring i Landet, som Fjordene Forth og Clyde 
foraarsage, fandtes der tvende Kongeriger. De dalria- 
diske Skoter boede i den Del af Skotland, der Nord 
for Irland strækker sig ned mod denne 0, og vare 
adskilte fra Pikternes Rige i Øst og Nord ved Bjærg- 
kjæden Drumalban eller Britannias Rygrad, som den 
kaldtes. Pikternes Land var atter delt fra gammel Tid 
i et nordligt og et sydligt Rige. Syd for Forth og Clyde 
laa tvende andre Kongeriger, Brittemes i Vest og Ang- 
1ernes i Bernicia i Øst. Det Førstes Sydgrænse gik fra 
Floden Dervent i Cumberland i sydlig Retning ind til 
Landets Midte , saaledes at det i England indbefattede 
det meste af Cumberland og noget af Westmoreland og 
i Skotland strakte sig op til Clyde. Hovedstaden var 
den paa højre Bred af Clyde paa en Klippe byggede, 
stærkt befæstede By Alcluith, som den hed hos Brit- 
terne, og hos Gælerne Dunbreatan (Brittemes Fort), nu 
Dumbarton. Endelig fandtes paa den sydlige Del af 
den store Halvø, som Nord for Man strækker sig over 
til Irland, Landskabet Galloway. 



304 Vikinger ved Skotlands Øer. 

Saadanne vare — saa vidt det kan ses af de spar- 
somme Kilder — Skotlands politiske Forhold i den 
ældre Middelalder og særlig ved Vikingetidens Begyn- 
delse. Da skulde Sammensmeltningen af disse forskjellige 
Folk finde Sted; det vil ses af det Følgende, at Nord- 
boerne . have givet et væsentligt Stød dertil. — Forinden 
vi skride til Fortællingen om Kampene paa Skotlands 
Fastland, maa det dog undersøges, naar de skotske Øer 
begyndte at hjemsøges af Nordboerne. 

Blandt de Kilder M, som vi her maa holde os til, 
er den irske MunkDicuil, og af hans Skrift „de mensura 
orbis** fremgaar bestemt dette, at noget forinden Aaret 
825 Færøerne vare opgivne som Station for irlandske 
Munke, men at irske Farter til Øerne i Nordhavet i 
øvrigt havde fundet Sted lige til Slutningen af det 8de 
Aarhundrede. Dicuil skrev nemlig sin Bog i Aaret 825, 
og han siger i denne, at for 30 Aar siden Præster for- 
talte ham, at de havde opholdt sig paa en Thule, 
hvorved sikkert maa forstaas Island^). Om Færøerne 
har en Mand, med hvem Dicuil har talt, sagt, at ban 
sejlede derhen i to Sommei'dage; i øvrigt havde Ere- 
mitter været bosatte dér i snart Hundrede Aar, men 
nu havde de forladt disse Øer paa Grund af de nor- 
manniske Sørøvere^). Altsaa havde omtrent til den 

*) Kilderne til Skotlands Historie ere dels og især de irske An- 
naler (se foran S. 105—6), dels nogle faa skotske I^røniker, 
som findes samlede hos Skene, Chronicles of the Picts and 
Scots. Den bedste Fremstilling af Skotlands Historie i det 
9de Aarh. findes i Skeue's Celtic Scotland; jfr. i øvrigt min 
Afhandling om keltisk Historieskrivning i Historisk Aarbog 
(ved Prof. Thrige) for 1879, især S. 30—32. 

=') Dicuil c. 7 § 6 (ed. Letronne; td. Partliey S. 42): Trigesimus 
nunc est annus, a quo nuntiaverunt mihi clerici, qui a kålen-* 
did Februani usque kalendas Angusti in illa insula manserant 
etc. Jfr. Munch, Norske Folks Historie I. 418. 

^) 1. 7 § 3 (Parlhey S. 44): snnt aliæ insnlæ mnltæ . . . Aliquia 
probus religiosus mihi retulit quod in »Uiobus æstivis diebus • 



Vikinger ved Skotlands Øer. 305 

Tid, Dicuil skrev sin Bog, de nordlige Øer været besøgte 
af Irerne '). 

Dette* stemmer ogsaa med den Opfattelse af Vikinge- 
togenes Retning og. Omraade i deres Begyndelse , som 
jeg foran har fremsat, ikke derimod med at Nord- 
mændene alt i 8de Aarhundredes Slutning eller før 
Vikingetogenes Begyndelse skulde have benyttet de 
skotske Øer som „fast Station", saaledes som Prof. 
Storm vil hævde *0. Som Bevis for at Vikingerne alt 
tidligt hærgede de skotske Øer, anfører Storm (S. 10) 
Ulsterannalerne for Aar 793: vastatio omnium inso- 
larum Britanniæ a gentibus, i det han fortolker 
disse Ord saaledes, at derved „fornemmelig tænkes paa 
de skotske Øer". Jeg anser denne Tydning for meget- 
tvivlsom. Alt kommer naturligvis an paa, hvad Ulster- 
annalerne forstaa ved Britannia. Nu er uheldigvis Bri- 
tannia en Benævnelse, der forekommer sjældent i disse 
Annaler. Folkenavnet Britter findes oftere og betyder 
Britterne fra Strathclyde, men disses Land kaldes aldrig 
Britannia. Derimod viser dette Navn snarere hen til 
England; saaledes hedder det i disse Aarbøger, at 



et una intercedente nocte navigans in duorum navicula trans- 
trorum in unam illarum introivit . illæ insulæ sunt aliæ parvuiæ . 
fere cunctæ simul angustis distantes fretis, in quibus in centum 
ferme annis eremitæ ex nostra Scottia navigantes liabitaverunt 
. . nunc causa latronum Nortmannorum vocuæ anachoretis 
plenæ innumerabilibus ovibus ae diversis generibus multis 
uimis marinarum avium. 

*) Af de anførte Grunde er det rettest at lade 815—820 være det 
.Tidspunkt, da de irske Munke forlede Færøerne. Modsæt- 
ningen mellem fiin centum annis" og „nunc" synes ogsaa 
præcisere Tidspunktet nærmest ved Affattelsestiden. Prof. 
Storm sætter Tiden til c. 800. 

^) Storm siger nemlig i Kritiske Bidrag S. 9 i sin Fremstiling 
af de allerførste Vikingetog: „naar de her havde taget fast 
Station 1 kunde de følge Kysten sydover enten langs Skot- 
lands Østkyst osv.*', se ogsaa det foran S. 21 trykte. 

20 



306 Vikinger ved Skotlands Øer. 

Theodorus, Britannias Bisp, dør 690, men han var Ærke- 
bisp af Canterbury, og 648 siges Furseus død „in Bri- 
tannia", men han virkede i England (hvor imod han 
ikke døde dér, men i Frankrig) ^). Annalforfatteren har 
altsaa ikke valgt et Udtryk, som betegner særligt de 
skotske Øer, men han benytter en Betegnelse, som snarest 
bringer Læserens Tanke hen paa England, og Udgiveren 
af denne Kilde har derfor heller ikke tænkt paa Andet 
end at sætte hin Notits i Forbindelse med Overfaldene 
paa England i disse Aar (Lindisfarne , Wearmouth, 
Dorsetshire) ^). 

Uagtet nu Prof. Storm, som alt sagt, har for at 
forklare de allerførste Vikingetog og for at paavise deres 
•Retning fremstillet Orknøerne som „en fast Station", 
hvorfra de første Hærgefarter udgik, fremsætter han 
dog i det samme Skrift den Sætning, „at Orknøerne 
omkring 844 vare ubeboede, i det Indbyggerne vare 
flygtede eller bortførte som Trælle, medens Nordmændene 
endnu ikke havde nedsat sig her"^). Disse to Theses 
synes bestemt at modsige hinanden, og ligesom den 
førstes Urigtighed alt er paavist, saaledes har den anden 
næppe nogen Grund at støtte sig til. Storm -anfører til 
Bevis Vita St. Findani, men Læseren vil ved at efterse 
dette Vita forgjæves søge om disse Oplysninger. Det 
Skib, hvorpaa Findan befinder sig, lander ganske vist 



O Optegnelserne ved 663: „terre motns in Britannia^ og ved 872 
om Ivar ^rex Nordmannorum tociue Hibernie et Britannie* 
ere utydelige. 

') Jfr. Dicuil 1. VII. §2: jaxta insul am Britanniam maltæ [insulæ] 
aliæ parvæ, aliæqae mediæ, sunt aliæ in australi mari et aliæ 
in occidentali, sed magis in parte circii et septentrionis illius 
abnndant. 

3) Storm, Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie S. 171. - 
I dette Skrift har Forfatteren sat St. Findans Levetid rigtigt 
til det 9de Aarhundredes Midte; om Storms tidligere An> 
tagelse se foran S. 20. 



Vikinger ved Skotlands Øer. 307 

■ 

paa en øde (af Orknøerne), men deraf at ville slutte, 
at Orknøerne i Almindelighed vare ubygte, vilde være 
ganske urigtigt, og denne Kilde tør man desuden kun 
paaberaabe sig med stor Forsigtighed (se foran S. 21). 

Om de Norskes Bebyggelse af Færøerne staar der 
i Færeyingasagas første Linier: „Grim Kamban hed en 
Mand ; han byggede først Færøerne i Harald Haarfagers 
Dage. Der var den Gang Mange, som flygtede for 
Kongens Herskesyge, og Nogle nedsatte sig paa Fær- 
øerne." Da imidlertid Grim Kambans Levetid i Følge 
hans Søns Alder synes at maatte falde længere tilbage 
mod Begyndelsen af Aarhundredet, og da andre Haand- 
skrifter læse saaledes: „Grim byggede Færøerne, og i 
Haralds Dage var der Mange, som flygtede, og Nogle 
slog sig ned paa Færøerne", saa er det rimeligt nok, 
at disse Øer byggedes før det 9de Aarhundredes Midte 0. 

Af disse forskjellige Oplysninger vil det formentlig 
fremgaa, at de skotske Øer ere blevne hjemsøgte af 
Vikinger fra Begyndelsen af det 9de Aarh., og at navnlig 
norske Vikinger have benyttet dem som Mellemstation 
paa deres Farter fra Norge til Irland'^). Mod Aarhun- 
dredets Midte vare de ingenlunde ubebyggede, men 
Vikingerne havde gjort dem til Sæde for Vikingereder '^). 

Det første Indfald paa Skotlands Kyst, hvorom der 
er bevaret os Efterretning, fandt Sted i Aaret 839. En 
Flaade paa 65 Skibe var i Følge ,, Krøniken om de 
Fremmedes Kampe med Irerne'' landet i Dublin og 



*) Se Rafns Fortale til Færeyingasaga S. XXXI. 

'^) Hermed stemmer ogsaa Orkneyingasaga, init.: svå' er sagt at 
å dogum Haraldz hin Hårfagra bygdnz Orcnæyiar, enn ådr 
var |»ar vikinga-bbli. Aabetibart forstaas her ved ^byggedes" 
en ordnet og fredelig Kolonisation i Modsætning til de usta- 
dige Vikingekolonier. 

*) Jfr. ogsaa Three Fragments 159: Raghnall came with his three 
sons to the Orkney Islands (c. 855). Se det Følgende: 

20* 



308 ^«^t første Vikingeindfald paa SkotløDds Kyst. 

havde plyndret vidt og bredt paa Erin« da den gik til 
Dalriademe og gav sig til at kæmpe med dem; disses 
Konge Eoganan faldt i Slaget og med ham mange 
Andre ^). Ulsterannaleme berette ogsaa om en Kamp 
mellem Hedninger og Fortrens Mænd, hvor utallige 
Skotter faldt. Dette store Nederlag kom en skotsk 
Konge Kenneth vel tilpas, og han drog med en Hær 
ind i Dalriadernes Rige, slog dem og erobrede Landet. 
Huntingdonchroniclen udtrykker sig som om Kenneth 
allerede ved denne Sejr blev Albas Konge, men endnu 
kan han dog ikke være blevet Herre over Pikteme, og 
samme Krønike tilføjer da ogsaa, at Kenneth fem Aar 
efter kæmpede med Pikterne „syv Gange paa én Dag" ^). 
Saaledes bliver vist Aaret 844 det Tidspunkt da Kenneth 
underlagde sig hele Skotland; deu piktiske Krønike 
lader da ogsaa Kenneths Regering begynde i dette 
Aar ^). 

Over hvilket Land denne Konge Kenneth herskede, 
før han blev høle Albas Konge, derom kan der være 
megen Tvivl; maaske kan man slutte sig til Skenes 
Antagelse^ at han stammede fra Galloway. — Den pik- 
tiske Krønike fortæller endvidere, at denne Konge i 



V Gaedhil 13, 226; A. Ulton. 838; Skene, Celtic Scotland I. 
307—8. 

'*) Chron. of Huntingdon, Chron. of the Picts and Scots S. 209: 
Kynudius . . 7mo regni sai nnno [o: 839] . . cam pirate 
Danorum , occupatis litoribns, Pictos saa defendentes strage 
maxima pertrivissent, in reliquos Pictoram terminos transiens, 
arma vertit et multis occisis fiigere compalit sicque Monar- 
chiam tocias Albanie [conqaisivit] . . . Qui anno 12o regni 
sui septies in una die cam Pi c tis congreditur . . regn nm sibi 
con firm at. 

'•*) Jfr. Pictish Cronicle, Chron. of the Picts S. 8: Pictavia . . 
a Pictis nominata; quos, ut dizimus, Cinadius delevit . . . 
Biennio antequam veniret Pictaviam, Dalriete regnum suscepit. 
8k«ne 309 — 10. Der forekommer mig dog ikke Anledning til 
at formode €t Forbund mellem Kenneth og Vikingerne. 



Vikingeindfald i Øst-Skotland. 309 

Aaret 851 førte St. Columbas Relikvier til en Kirke, 
han havde bygget, hvorved altsaa den af Konstantin 
begyndte Virksomhed for disses Frelse (se foran S. 13) 
blev fuldendt, hvad enten der nu rejstes en ny Kirke 
eller den af Konstantin begyndte fuldførtes *)• 

Den piktiske Krønike fortæller end videre, at under 
samme Konges senere Regering (f 860) de Danske ^) 
have ødelagt Piktemes Land saa langt som til Cluny 
(i Stormont i Murray) og Dunkeld (i Perth ved Tay). 
Af disse Angivelser synes bestemt fremgaa, at Vikinger 
fra Firth of Forth og Østkysten ere trængte Vest paa 
ind i Landet. — Muligvis angaar en anden i øvrigt 
meget utydelig Kilde ogsaa dette Togt. I Legenden 
om St. Adrian læses, hvorledes denne Ungarer med 6006 
Ledsagere i sit Følge kom dragende til den midterste 
Part af Skotland, som Pikterne da indehavde. De sloge 
sig ned paa Øen May i Firth of Forth; men her kom 
de Danske og dræbte dem, saa at blandt mange Andre 
Adrian, Glodian, Gaius, Monanus og Stobrand lede Martyr- 
døden. Denne Legende trænger aabenbart til Berig- 
tigelse i mange Punkter. At Ungarerne skulde være 
dragne til Skotland og navnlig i stort Tal, synes ikke 
muligt, og der er snarere Grund til at anse Hisse 
Munke for Irere, der flygtede fra Irland for de Danske, 
medtagende irske Helgene^). Tidspunktet for Vikinge- 
anfaldet er meget vanskeligt at bestemme ^), men Kilderne 

>) Pictish Chronicle S. 8; Skene I. 310, II. 307.' 

') Chronicles of'the Picts and Scots S. 8: Danari vastaverunt 
Pictaviam ad Clnanan et Duncalden. 

3) Se Skene, Cellic Scotland I. 320, II. 311 ff. 

^) I Følge Skene I!. 313 skal Kronologien her være fuldkommen 
klar. Disse Ungarer kom til Skotland, efter at Kenneth havde 
ødelagt Pikternes Rige, og de fik Martyrdøden under Kon- 
stantin. Begge Dele synes mig imidlertid lige usikre; det 
Første staar ikke i Legenden (Chronicles of the Picts and 
Scots S. 424), der har: „hii viri cam presule Adriano dilati 
regno Fictoriim plarima signa fecere populo^, men Skene 



310 Olafs Tog til Skotland 866. 

synes enige om, at Overfaldet skyldes de Danske, der 
plyndrede i England '). — 

1 Dublin havde, som vi foran have set, Olaf oprettet 
et mægtigt Rige, og han raadede over store Flaader og 
mange Tropper. Intet laa ham nærmere end at udvide 
sin Magt til Skotland. Derfor drager han med Broderen 
Auisle i Aaret 866, netop paa samme Tid som Lodbrog* 
sønnerne hjemsøgte Northumberland, til Skotland og 
plyndrede med Nordboerne fra Irland og Alba Piktemes 
Land fra den 1ste Jan. til den 17de Marts; da han 
derpaa trak sig tilbage med sine Skarer, blev han slaaet 
af Kong Konstantin'-). Imidlertid førte han mange Gisler 

ovtfrsætter, som om der stod : deleto regiio. Hvad det sidste 
Punkt angaar, da tindes Intet deronn i Legenden, og i det 
engelske Vers etaar baade, at de ankom og at de lede Martyr- 
døden under Konstantin 865—876. — Jfr. Acta Sanct. BoUandi, 
Iste og 4de Marts. 
'; Chron. of tbe Ficte and Scots 425: seuiente temulenta Dan- 
nornm rabie, qui totam fere Brittaniam, que nunc Anglia 
dicitur, deaastaverant, usqiie insulam pretatam deuenerunt. 
Celtic Scotland IT. 3t3: 

Hwb, Haldaoe and Hyngare 
Oflf Denmark Ihis tym cummyn ware 
^ In Scotland wyth gret multitude. 

Her kan ogsaa huskes Mathæus af Westminster ved 870 om 
Hinguar og Hubba, som lande i Scotia, og hvorledes NoDnern« 
i Collingbam skære Overlæbe og Bryster af sig for at forfærde 
Hedningerne* 
''') Piet. Chron. S. 8: ae post duos annos vastavit Amlaib cum 
gentibus suis Pictaviam et habitavit eam a kalendis Janoarii 
usque ad festum S. Patricii. Tertio iterum anno Amlaib 
trahens centam, aConstantino occisus est. 'A. Ult. 865: Aralaf 
et Anisle iverant Pictaviam cum Alienigenis Hibemiæ et Al- 
baniæ et vasUverunt Pictos omnes et abstnlerunt obsides 
eorum. Da de irske Annaler omtale Olaf efter denne Tid 
lige til 870, kan han ikke være bleven dræbt da, men jeg 
formoder, at Pictish Chronicle her bruger occisus i en videre 
Betydning som: slaaet eller overvundet, hvorpaa der findes 
Exempler andetsteds i Chroniclen: o c cis i sunt Scoti . . 
occisi suntNortmanni . . classi Somarlidiornm occisi sunt. 
A. Lindiflfarn. 868: populus pene totus occisus est. 



Olaf belejrer Dumbarton 870. 31 1 

med sig hjem som Pant paa, at Tribut vilde blive ud- 
redet, og en saadan blev ham betalt længe efter '). 

Fire Aar efter (870) droge Olaf og Ivar til Skotland. 
De belejrede Dumbarton i fire Maaneder og vidste at 
udhungre Forsvarerne, ja de havde tilmed paa en snild 
Maade afledet det Kildevæld, hvorfra Indbyggerne fik 
Yand. Den sidste Kamp med dem var saaledes let, og 
Stormen paa Byen bragte dem stort Bytte af Fanger 
og Rigdomme^), som de Aaret efter (871) i to Hundrede 
Skibe førte hjem til Dublin •^). Blandt Fangerne vare 
baade Britter, Sakser og Skotter^), saaledes at det 
bestemt synes, at Togtet ogsaa har gjældt Pikter i 
Galloway og Angler i Bernicia '\). 

Skotlands Indbyggere havde imidlertid nu ogsaa 
faaet farlige Naboer Syd for sig, i det Halfdan havde 
grundlagt det dansk-northumberske Vælde. Han kæm- 
pede ofte mod Pikter og Britter ved Strathclyde ^) , og 
særligt vandt han et stort Slag over Pikterne 875 ^). 

Paa den Tid blev der ogsaa grundlagt et nordisk 
Herredømme i Skotlands nordligste Del, rimeligvis som 
en Frugt af Olafs udholdende Kampe. Olafs Søn Thor- 
stein krigede i Følge Landnåmabék (II. c. 15) i Forening 



^) Fragments of Annals S. 159. Skene I. 324 angiver, at en 
Datter af Kenneth, Mac Alpin, var Olafs Hustru, men jeg har 
foran S 121 paavist, at Olaf var gift med Aedhs Datter, og 
at ringin Cinnot", som findes i Fragmentet S. 173 (se foran 
S. 139), vist beror paa en Fejllæsning. — I alt Fald viser 
Intet hen til Skotten Cinaedh. 

^) A. VU, 869; Three Fragm. 193; A. Cambriæ 870; Brut y 
Tywysogion 870; Prophecy of St. Berchan, Chron. of the Picts 
85: the hazard thro^ which three battles are gained Against 
the gentiles of pure colour. 

^) A. Ult. 870. 

■') Fr. 195; A. Ulton. 870. 

*) Skene I. 324. 

^) A.-S. Chron. 875; Simeon Danelm. 

'^) A. Ulton. 874, se foran S. 86 Anm. 3. 



312 Thorstein erobrer Nord* Skotland. 

med Sigurd fra Orkuøerne med Befolkningen i Skotland, 
vandt sig ^Caithness og Sutherland, Ross og Murray og 
mere end det Halve af Skotland"", som han blev Konge 
over, indtil han forraadtes af Skotterne og blev slaaet 
i Kamp. I Følge Laxdælasaga c. 4 blev han dog for- 
sonet med Skotternes Konge og erholdt det halve Skot- 
land som sit Rige. Da Konstantin næppe har havt 
noget stort Herredømme over de nordlige Pikter, har 
han vel frivilligt indrømmet, hvad han ikke kunde for- 
hindre *). Det er formodentligt til dette Hærtog den 
piktiske Krønike sigter, naar den siger, at Normannerne 
tilbragte et helt Aar i Pictavia ^). I Følge Landnåmab6k 
blev Thorstein forræderisk slaaet af Skotterne, og her- 
med stemmer Ulsterannalernes Notits om, at Oistin, 
Olafs Søn, i Aaret 875 blev dræbt af Albanerne ved Svig^). 
Vi have alt flere Gange i det Foregaaende ^) omtalt 
den Kamp, som i Aaret 877 kæmpedes mellem Nord- 
mændene og de northumberske Danske ved Strangford 
Lough. Efter at de Danske vare slagne, gik de paa 
Hærtog til Alba ^). De synes at være gaaede ind ad 
Clyde og at være dragne gjennem det af Teith og Forth 
beskyllede Land til Provinsen Fife. Et Slag fandt Sted ved 
Dollar, og de Danske dieve Skotterne frem gjennem Fife 
lige til dens nordøstlige Hjørne, hvor de ved Inverdovet 
(i Forgan Sogn) vandt et Slag. Konstantin blev slaaet ®> 



') Skene I. 326. 

'^) ChrOD. Piet.: Normanni annum integrum degerunt in Pictavia. 

^) A. Ult. 874: Oistin mac Amlaiph regis NcJrdmannorum ab 
Albanensibus per dolum occisus est. Jfr. Flateyjarbok I. 265. 

*i S. 91, 140. 

^) Gaedhil 27, 232. Jfr. A. Ult. 875. 

•') Piet. Chron. S. 8: panlo post ab eo bello in 14 ejus facto in 
Dolair inter Danarios et Scottos. Occisi sunt Scotti co Ach- 
cochlam. The prophecy of St. Berclian S. 86: On Tharsday, 
in pools of blood, on the sbore of Inbhir Dabhroda. Gaedhil 
232. Jfr. i øvrigt Skene 327—28. 



Harald Haarfagers ^esterhavstogt. 313 

Og Mange med ham, og Jorden siges at være btistet 
under Skotternes Fødder^). 

Det er ligeledes omtalt i det Foregaaende, hvor- 
ledes der i Aaret 892 var Uenighed i Dublin'^) og at et 
Parti med Sitric, Ivars Søn, var draget til Skotland^), 
et andet under Anførsel af Sigeferth til Northumberland. 
I Skotland blev der kæmpet en Kamp ved det ukjendte 
Sted Visibsiolan, hvor Skotterne siges at have sejret. 
Men i Aaret 900 blev Kong Domhnall dræbt af Hednin- 
gerne ved Fotherdun*). — 

Der staår endnu kun tilbage at omtale de nordlige 
Øers Skæbne og nogle Erobringer, som udgik fra disse. 

Mange af de Misfornøjede, der vare flygtede fra 
Norge den Gang da Harald Haarfager samlede Riget, 
slog sig som bekjendt ned paa de skotske Øer og hær- 
gede derfra ved Sommertide de norske Kyster. Kong 
Harald indsaa Nødvendigheden af at udrydde disse Fri- 
byttere og foretog derfor en Hærfart over Nordhavet, 
saa saare han følte, at han sad sikker paa sin Kongestol. 
Paa Shetlands-, Orkn- og Syder -Øerne dræbte han 
umaadelig mange Vikinger, eller han forjog dem derfra, 
ja selv til Man skal han være kommet, og han under- 
lagde sig alle disse Lande. Ragnvald Jarl af Møre var 
med Kongen paa dette Tog, og da hans Søn Ivar faldt 
i et Slag, gav Kongen ham Orknøerne og Shetlandsøerne 
i Sønnebod. Med Kongens Tilladelse overdrog atter 
Kagnvald Øerne til sin Broder Sigurd ''). 



») Se herom forao S. 92, 102. 

') A. Dlton. 892. 

*) Gaedhil 29. 

*) Chron. Piet. S. 9: in hujus regoo belium est factiiin in Uisib- 

siolan inter Danarioé et Scottos. Scotti habuerunt victoriam. 

Opidnm Fother occisam est a gentibus. Prophecy of St. 

Berchan S. 90. 
*) Flateyjarbok I. 227. 



314 Sigurd, Jarl af Orknø. 

•Den islandske Tradition om, at Sigurd var Orkur 
øernes første Jarl, staar fast nok; alle Sagaerne ere* 
enige i deres Fortælling, og der foreligger endnu ingen 
Grund til at rokke ved den. Men Prof. Storm har villet 
støtte den yderligere ved Hjælp af en irsk Kilde. Et 
irsk Annalfragment skal nemlig berette, „at kort før 860 
en norsk Konge, Ragnvald Halfdanssøn, der var for- 
drevet fra sit Hjem af sine Brødre, flygtede med sine 
Sønner til Orknøerne og slog sig ned her" (S. 171). 
Dette stemmer med den islandske Tradition, som nævner 
„som Orknøernes første Jarler efter Bebyggelsen Ragn- 
vald Jarls Broder Sigurd, hans Brodersøn Gudorm øg 
hans Søn Einar (Torv-Einar)." Baade de anførte Fakta 
og Argumentationsmaaden give Anledning til en Række 
Betragtninger. 

For det Første bør det oplyses, om den irske Anoal 
virkelig siger, at Raghnall (hvilket Navn Storm gjør 
identisk med Ragnvald, jeg med Ragnar) bosatte sig 
paa Orknøerne. Dette tør man aldeles ikke paastaa; 
der staar i hin Kilde ikke Andet end, at Raghnall 
opholdt sig nogen Tid paa Orknøerne; at han tog fast 
Bopæl dér, eller at han blev der længe, siges ikke, ja 
det antydes i Annalen, at han var der kort og strax 
efter blev dræbt'). 

Dernæst giver den Maade, hvorpaa Storm benytter 
Kilden, Anledning til mange Bemærkninger. For at faa 
en Overensstemmelse frem mellem en islandsk og en 
irsk Tradition gaar det jo nemlig ingenlunde an at 
paavise, at der i dem begge forekommer det samme 



'; Jeg henviser til Oversættelsen i Normannerne I. 92. Den 
engeldkte Oversættelse lyder (Fragm. 159 ff.): Raghnall tarricd 
there with his youngest son . . . [The elder sons] thought 
that their father had returned to Lochlann immediately after 
setting out . . It is wonderful, too, if the father himself has 
escaped from that battle, quod revera comprobatam est. 



Sigarrl, Jarl af Orknø. 315 

Navn, naar de i øvrigt i Et og Alt modsige hin- 
anden. Den islandske Tradition gaar ud paa, at Kong 
Harald betvang Orknøerne, efter at han havde lagt Norge 
under sig ved Hafrsfj ordslaget, altsaa rimeligvis ved 
Tiden 880, fremdeles at han gav Øerne til Ragnvald, som 
havde hjulpet ham paa dette Tog, og at Ragnvald atter 
overdrog dem til sin Broder Sigurd. Den irske Annal 
lader enRaghnall, der er fordrevet fra sit Hjem af sine 
Brødre, komme til Orkneys og være dér en kort Stund 
ved Tiden 855 1 Prof Storm burde virkelig oplyse, hvori 
Lighederne bestaa; thi det er næsten umuligt for uhil- 
dede Læsere at udfinde noget Sammenstødspunkt. Den 
islandske Ragnvald vides aldrig at have været bosiddende 
paa Orkneys; han var dér kun paa sit Hærtog med 
Kongen 880, men den irske Annal angaar jo Tiden 855. 
Den irske Annal lader Raghnall være fordrevet af sine 
Brødre, hvorom den islandske Tradition Intet véd, eller 
hvad den rettere sagt benægter. Raghnalls Sønners 
Skæbne er vidt forskjellig fra Ragnvalds Sønners. Den 
irske Annal betegner Raghnall som Søn af Halfdan, men 
i Følge de islandske Sagaer var Ragnvald en Søn af 
Eystein Glumra ^ ). 

Men Prof. Storm tilføjer i en Anmærkning S. 171: 
„Det er for denne Sag ligegyldigt, om den irske Krønikes 
Raghnall er den samme som Sagaernes Ragnvald Jarl 
eller en anden." Denne Udtalelse maa sætte Enhver i 
den største Forbavselse, og min ærede Modstander synes 
her forladt af alle gode Genier. Meningen med at finde 
en Bekræftelse paa den islandske Tradition var jo vel 
dog den at finde den samme Mand omtalt i den 
samme Forbindelse andetsteds. Det kan jo dog umuligt 
være nok, at man påaviser, at der engang til ubestemt 
Tid var en Mand ved ^scvn Ragnvald, som opholdt sig 



1) Landnåmabok c. 8. S. 501. 



316 Sig ard, Jarl af Orknø. 

paa Orknøeme ; thi hvem tvivler om , at Hundreder af 
Ragnvalder have levet paa Orkneys? Hvis Opgaven kun 
var at finde det samme Navn i en anden Kilde, og 
hvis det var ligegyldigt, om det tilhørte en anden Mand 
i helt andre Livsforhold, saa kunde man jo ved Hjælp 
af Hvadsomhelst bevise Hvilketsomhelst. I enhver Kilde 
(og navnlig da i en saa paalidelig Kilde som hint Annal- 
fragment) maa Navnet repræsentere en bestemt Person, 
og det kan jo dog ikke ret som en omrejsende Skuespiller 
først give en Rolle som Ragnvald Jarl og afgive Bevis for 
at han (eller hans Slægt) har havt noget med Orknøeme 
at skaffe, og derpaa skifte Maske og blive til en hel 
anden Person, — fordi det nemlig ved at fortsætte i 
den samme Rolle vilde gj øre ubodelig Skade. 

Thi det er nemlig Sagens ulykkelige Sammenhæng, 
at hvis Raghnall var identisk med Ragnvald Jarl, da 
vilde det kuldkaste hele Storms skjønne Bygning om 
de mange forskjellige Traditioner, som skulle være enige 
om at udsige, at Rolf, Normandiets Erobrer, var en 
Søn af Ragnvald Jarl. Den irske Annals Raghnall 
levede ved Tiden 855 og havde da flere voxne Sønner, 
som gjorde Vikingetog endog paa egen Haand og som 
døde paa den Tid. Rolf, som erobrede Normandiet, 
døde henved 80 Aar efter (c. 931), og han skal (ogsaa 
i Følge Storm) endnu ved Tiden 904 være bleven Fader 
til en Søn Vilhelm ^). Saaledes vilde Rolfs Manddoms- 
og Blomstringstid falde Meget over én og henved to 
Menneskealdre efter hans tre Brødres, ligesom Annal- 
fragmentet i øvrigt i alle Enkeltheder vilde benægte 
Rigtigheden af den islandske Tradition om Ganger-Rolf. 

Det saare Uheldige i den af Prof. Storm valgte 
Undersøgelsesmaade ligger altfor klart for Dagen til at 
der er Grund til længere at 'dvæle derved. Kan man 

>) Storm, Kritiske Bidrag S. 141. 



Sigurd. Jarl af Orknø. 317 

ikke redde Sagaernes Tradition om Ganger-Rolf paa 
anden Maade end ved at opstille slige Urimeligheder, 
er d^t meget bedre at opgive den. For nu at blive 
ved det Spørgsmaal, som her foreligger, da er det vel 
utvivlsomt, at den irske Annals Raghnall ikke er Ragn- 
vald fra Møre, og at altsaa den islandske Tradition om 
de første Jarler paa Orknø hverken bliver bekræftet 
eller modsagt af de irske Kilder. — 

Sigurd Jarl gjorde nye Forsøg paa Erobringen af 
Skotland. Fra Orkneys og Shetlandsøerne faldt han ind 
i Landet og vandt „Gaithness, Sutherland og alt saa 
langt frem som til Ekkjals Bakke, Ross og Murray" ^). 
Det siges ogsaa, at „han byggede Borgen Mærhæfvi paa 
den sydlige Grænse", det vil vist sige Torfnes, nu Burgh- 
head mellem Findhorn og Spey^). 

Om Sigurd Jarls Død hedder det, at han havde 
aftalt et Møde med den skotske Høvding Mælbrigda, til 
hvilket hver af dem skulde møde med 40 Mand. Sigurd 
mødte imidlertid med 80 Mand, i det han lod to Mænd 
sætte sig op paa hver Hest ^), og overrumplede saaledes 
Jarlen og hans Krigere, der dræbtes. Da Sigurd nu 
red hjem med sine Mænd og de alle havde afhuggede 
Hoveder af deres Fjender hængende ved Sadlen , og 
Sigurd Høvdingens Hoved, stødte han sig et Hul i 
Læggen af en udstaaende Tand, som Mælbrigda havde 



') Flateyjarbék I. 221. Hertil sigter formodentlig Piclish Chro- 
nicle (under Doinhnall 889 — 900) St9: Normanni thnc vastaverunt 
Pictaviam. I øvrigt bemærkes, at de islandske Sagaer sammen- 
blande Sigurds og Thorsteins Bedrifter og at Kronologien er 
usikker. 

2) Skene I. 336. 

^) Pointen i denne Fortælling er vist gaaet tabt i Tidens Løb. 
Man er formodentligt bleven enig om , at hver skulde møde 
med en Ryttertrup paa 40 Heste, men Sigurd lader to Mænd 
sætte sig paa hver Hest. 






318 Sigurd, Jarl af Orknø. 

havt og paa Grund af hvilken han havde faaet et Øge- 
navn. Saaret blev farligt og Sigurd døde ^). Hans Søn 
Guthorm blev Jarl efter ham, men døde efter et. Aars 
Forløb, og Vikinger fra Danmark og Norge satte sig 
fast paa Øerne. Ragnvald Jarls Søn Hallad kunde Intet 
udrette mod disse Vikinger og vendte tilbage til Norge. 
Da blev hans Broder Einar sendt derned, og med Hjælp 
af Nordmænd fra Shetlandsøerne fordrev han Vikingerne 
fra Orknøerne og herskede dér som Jarl*^). 



*) Snorre, Harald Haarfagers Saga c. 22. Flateyjarbdk c. 180. 
*) Snorre 1. c. c. 27 Flateyjarbdk c. 181—2. 



Trettende Kapitel. 

Normannertogenes Følger med Hensyn til Evropas 

politiske Udseende. 



rremstillingen af Normannernes Hærtog til det vest- 
lige Evropa i det 9de Aarh. er nu til Ende. Jeg har 
søgt at paavise de forskjellige Omgivelser, i hvilke 
Normannerne fandt sig stillede i de enkelte Lande, og 
at gjøre opmærksom paa det forskjellige Udseende, som 
Togterne som en Følge heraf maatte have. Det er 
tillige bleven forsøgt at gjøre Rede for den skridtvise 
Udvikling i den hele Færd og at udpege de forskjellige 
Afsnit, hvori disse Tog rettest maa falde. Der staar 
tilbage i et almindeligere Overblik at vise Betydningen 
og Resultaterne af Vikingetogene og at belyse enkelte 
Sider . af det store Sammenstød mellem Nordboer og 
Sydboer, mellem Hedninger og Kristne. 

Et af de første Punkter, hvortil Blikket naturligt 
vender sig, er den Forandring i Evropas politiske Ud- 
seende, som Vikingetogene frembragte. Det vil da være 
naturligt at begynde med en Betragtning af den for- 
andrede politiske Stilling hos selve Normannerne. 

Baade i min „Indledning" og i nærværende Arbejde 
er det ad mange forskjellige« Veje ^) søgt godtgjort, at 



») Se Normannerne I. Kap. 4; IL 14—34, 85-88. 



/ 



318 



Sigard, Jarl af Orknø. 



havt og paa Grund af hvilken han havd^ 
navn. Saaret blev farligt og Sigurd y 
Guthorm blev Jarl efter ham, mei>' 
Forløb, og Vikinger fra Danma/ 
fast paa Øerne. Ragnvald Jarl9 
udrette mod disse Vikinger of 
Da blev hans Broder Einar f 
af Nordmænd fra Shetland^ 
fra Orknøerne og hersk^' 



r 



*) Snorre, Harald Haa*^ 
') Snorre 1. c. c. 27 ^ 



I 



.Cl 

. sigter til 

.iiie Sprogbrug er 

-i, saa at der af Beteg- 

aes om Vikingernes egentlige 



om Dansk som Udtryk for Fælles- 

cjia ofte været behandlet i vor Litteratur, 

Aafns „Antiquités de l'Orient" (introduct, p, 

^jjVIII) og i Fortalen til Sveinbjørn Egilssons 

joon poeticum'*), og man har bestræbt sig for at 

^le saa mange Kildesteder som vel muligt, saaledes 

, juan vist tør sige , at flere end disse , der nu ere 

^yiidne, næppe haves i den oldnordiske Litteratur. 

(^jennemgaar man denne store Samling, vil man deraf 

for det Første faa ud, hvad der jo ogsaa er vel bekjendt. 



») Dette har Prof. Storm tiltraadt, Kritiske Bidrag S. 17. 

') Saaledes henviste jeg i Indledning S. 50 til, at de frankiske 
Kapitalarier altid betegne Vikingerne sona NorinaDDi. I Pave- 
brevene, hvor det aandelige SHmkvem med Vikingerne ofte 
berøres, brages, saa vidt jeg kan se^ ogsaa altid Normanni, 
ikke Dani. 

^) Mr. E. Beauvois i Revue Historique, Deuxiéme année, T. IV. 427. 

"*) Jfr. ogsaa N. M. Petersen, Samlede Afhandlinger IV. 16 ff. 



Dansk Tunge. 321 

"»lige" er Betegnelsen for hele Nordens Maal. 
^edes om Dpsalakongen Yngves Datter 
at hun var den væneste Mø af dem, 
^ge. eller naar Islændingen Snorre 
den særligt norske Titel Herse 
len er den danske Tunges Ud- 
ron, saa er det uomtvisteligt 
Tunge var det oldnordiske 
^ tegn el s en for Nord- 
isk Tunge". Derimod 
aii heraf vilde udlede, 
Litrykket beviser ikke Mere 
al i Tiden har været et fælles 
ctt dansk Kultur og Aandsliv engang 
aaa overvejende Betydnings at det fælles 
ja de nordiske Folk deraf har taget Navn som 
^.arte potiori. Vi staa her ved et Fænomen, som 
stadigt gjentager sig, naar Lande eller Folkeslag dele 
sig eller udsende Kolonier og Aflæggersteder. Enhver 
véd saaledes, at de nordamerikanske Fristaters Beboere 
kaldes Amerikanere eller Angloamerikanere, men at 
deres Sprog er det samme som det, der tales i England, 
med en ringe Nuanceforskjel. Dette Sprog kaldes i 
Amerika Engelsk, og Ingen vilde falde paa at kalde det 
anderledes, og dog ere og benævnes Fristaternes Beboere 
ikke Engelskmænd. Det samme Forhold gjenfindes i 
Brasilien. Sproget er med en Nuanceforskjel. det samme 
som i Portugal, men Kejserdømmets Indbyggere hedde 
Brasilianere, og det Sprog, som de tale, kaldes „lingua 
Portugueza", og ikke én Brasilianer vilde falde paa at 
kalde det „lingua Brasileira". Det er højst rimeligt, at 
der vil komme euTid, da man vil tale om et brasiliansk- 
Sprog, og det er muligt, at man allerede har begyndt 
1 lærde Bøger at danne et saadantNavn for at betegne 
den bestemte Dialekt, men Sproget i Brasilien har 

21 



322 „Danir'*. 

alligevel gjennem lange Tider heddet Portugisisk, lige- 
som det i Norge i Aarhundreder hed Dansk, før man 
fik dannet Udtrykket norsk Sprog. 

Jeg tænker det heraf vil fremgaa, at Udtrjkket 
„dansk Tunge" Intet beviser om, at ogsaa Norske og 
Svenske vare kaldte Danske, og at denne Betegnelse 
atter skulde være gaaet over til Udlandet. 

Man siger imidlertid, at ogsaa Formen Danir 
(Danske) flere Gange findes brugt i Oldsproget om 
Nordboer i Almindelighed. Ved nu atter at gjennem- 
gaa de nævnte Samlinger af Kildesteder vil man faa 
ud som Resultat, at hvis Danir findes i denne Betydning, 

« 

saa er det kun i'oldnordisk Poesi. Der er al 
mulig Grund til at antage hine Samlinger for fuld- 
stændige; i hvert Fald er det, uagtet al Søgen, hidtil 
ikke "lykkedes at finde Benævnelsen Danir i Prosa brugt 
i hin videre Forstand, saa at det maa antages, at den 
tilhører Poesien alene. Hertil skal den Bemærkning 
yderligere knyttes, at disse Exempler fra oldnordisk 
Digtning ere saare faa, og at man endda maa være i 
største Tvivl, om man fortolker dem rigtigt. Naar saa- 
ledes Jætterne kaldes Bergdanir, er det ikke let at se, 
at herved skal være tænkt paa et nationalt Fælles- 
begreb, da det er vist, at Jætterne ogsaa benævnes 
efter andre Nationer, saaledes Bergsaxir osv. Flere af 
disse Citater synes i det Hele langt snarere at vise hen 
til en ældre og nu tabt Betydning af „Danir" som 
„Beboere", „Indbyggere" eller lignende. Noget som da 
ogsaa baade Rask og Munch have antydet V). 

Jeg er imidlertid villig til at indrømme det for min 
Sætning ugunstigste Resultat, at den oldnordiske Poesi 
virkelig viser os „Danir" en fem, sex Gange brugt som 



') Rask, Samlede Afhandlinger II. 283; Munch i Annaler f. 
. Nordisk Oldkyndighed. 1846. S. 60. 



„Danir«. 333 

ligt med „Nordboer"; det gjælder da om at se, hvilke 
Slutninger deraf kan drages. Det var denne Under- 
søgelses Hensigt at belyse det i Udlandet benyttede 
Udtryk „Dani", og Spørgsmaalet er da, om dette kan 
sættes i Forbindelse med et undtagelsesvis i old- 
nordisk Poesi brugt Udtryk Danir. Svaret maa aaben- 
bart lyde Nej I Her mangler det Mellemled, som skulde 
berettige dertil, nemlig at Nordboerne i det daglige og 
praktiske Liv skulde have kaldet sig Danske, hvad vi 
vitterligt véd ikke var Tilfældet — nemlig af tvende 
Omstændigheder, for det Første fordi der ikke kan 
findes noget derom i Litteraturen , og dernæst fordi vi 
jo véd, hvad der var Nordboernes Maade at "betegne 
sig selv paa som Skandinaver, nemlig: de, som tale 
dansk Tunge. 

Vil man endelig .sige, at det, at Nordboens Tunge- 
maal hed „Dansk", jo let kunde give en Sydbo Anled- 
ning til at tro, at den Talende kaldtes efter, Sproget, 
saa kan dette indrømmes med stor Beredvillighed, og 
det vilde kunne hjælpe os til at forklare en mulig 
urigtig Opgivelse hos Udlændingen, saa fremt der i 
øvrigt var Grund til at antage en saadan; men naar 
ingen andre Omstændigheder drive os til at antage 
Dani for en Fællesbetegnelse eller tU at knytte de 
engelske og frankiske Vikingetog til det vesten- eller 
norden^eldske Norge, saa kunne vi jo dog ikke være 
berettigede til at opstille en saadan Forbindelse paa 
Grundlag af en Fejltagelse hos Udlændingen, som vi 
kun formode^). Af disse Grunde og af Grunde, som 



') Da det ofte siges, at Frankerne vare ukjendte med Nordens 
geografiske Forhold, bør det dog erindres, at de højere fran- 
kiske Kredse og vistnok Forfatterne af Rigsannalerne i alt 
Fald maa have havt nogen Kundskab om Nordens Folk, dels 
nemlig paa Grund af Missionen , dels gjennem de hyppige 
politiske Sendefærd, jfr. t. Kx. Einhard 825 S. 211: comites 

21* 



324 „Danir^ 

andetsteds ere fremstillede, er det altsaa bl. A. klart, 
at Dani i de frankiske Annaler betyder Beboere af 
Danmark '). Denne Sætning er da ogsaa endeligen 
bleven tiltraadt af Professor Storm, efter at denne For- 
fatter først havde bekæmpet den'-'j- 



mis8i fuerunt, qui et causam filiornm Godofridi et statum 
totins regni Nordmannoroin diligenter explorantes . . . impe- 
ratori omnia, quæ in iilis reg^onibus comperire potaerunt, 
patefacerunt. 

') Det er med HcDsyn til den her behandlede Tidsalder lige- 
g3'ldigt, om Forfattere fra en senere Tid bruge Dani i vagere 
Betydning. Dette er stundom Tilfældet, men mange Gange 
bar man dog opfattet Forfatterens Sprogbrag urigtigt — hvilket 
f. Ex. gjælder med Hensyn til Thietmar. Jeg Indsætter de 
Steder, hvor denne Forf. har .Dani: I. c. 9 om Henrik Fugle- 
fænger: Northmannos et Danos armis si bi obtemperantes fecit. 
II Indledningsvers om Otto I: occidentales sedat Danosque 
feroces. c. 8: apud Danos regnante tune Haraldo (Blaatand). 
c. 15: om Kampen ved Hamborg 880 (se foran S. 196): in 
ezpeditionem ad Danos missus. c. 20: 975 ankom legati 
Bulgariorum, Danorum et Sclavorum. III c. 4: Danos petens . . 
ad Siesvic properavit. c. 14: en Borg ved Grænsen befæstet 
contra Danos. VII. c. 26 Suein (Tveskjæg) Danorum rex. c. 26, 
29 Jomsvikingerne kaldes Northmanni. c. 28 Dani om Knuds 
Krigere. Saaledes er der næppe et eneste Sted hos Thiet- 
mar, hvor vi ved Dani have Grund til at forstaa Andet end 
Indbyggere af Danmark, og man kan ikke forklare Thietmars 
Dani, der bygge i Kijevsr (VIII. c. 16, jfr. Normannerne 1. 126), 
som Normanni ved Hjælp af hans sædvanlige Sprogbrug. 
Skal der her forstoas Nordboer i Almindelighed (jfr. Tliomsen, 
the relations between Anciént Rnssia and Scandinavia S. 124), 
saa har' Thietmar paa dette Sted undtagelsesvis brugt Dani 
skødesløst eller han har været fejl underrettet. 

*> Min ovennævnte Sætning blev strax i Norge anset for yderst 
urimelig, se „Nordmænd eller Danske i Normandie?** (et Af- 
tryk af Aftenbladet for 26de, 27de Okt. 1876). Prof. Storm 
udtalte i Nyt norsk Tidsskrift I. S. 154 som Resultat af en 
Undersøgelse af dette Spørgsmaal: ,,at de sydligere Folks 
dunkle geografiske Forestillinger gjør, at de bruger Normanni 
og Daner om hverandre, snart som Fællesnavn, snart som 
Navn paa di'n enkelte Nation". I Norsk historisk Tidsskrift 



Dan^ike og norske Kolonier i Udlandet. 325 

I Følge clet saaledes Fremstillede havde enhver af 
de nordiske Nationer valgt sig det Omraade, den vilde 
betvinge, og Togterne udførtes, som det synes, bestan- 
digt under den ene eller den anden nordiske Stammes 
Banner, om der end har sluttet sig Krigere og Skibe 
fra andre af Nordens Egne til dens Hær og Flaade. 
Fra en ringe Begyndelse vare Farterne fra Danmark 
voxede op til store Tog med organiserede Hære, og 
Frugten havde været, at omtrent det halve England 
blev erobret som et nordisk Rige og at i Frankrig 
Grundvolden blev bygget, hvorpaa en nordisk Koloni 
skulde rejse sig i de første Åar af det nye Aarhundrede. 
Alt ved Vikingetidens Begyndelse havde Danske bosat 
sig ved Rhinmundingen, og gjennem hele det 9de Aar- 
hundrede, i alt Fald indtil 885, havde Stykker af Kyst- 
landene været givne i Forlening eller afstaaede til 



II R. I. 411 (Særtryk S. 41) udtaler samme Forfatter dog, at 
man næppe skal kunne paavise noget Sted i en frankisk Annal 
fra 9de Aarh. , hvor Dani brugeS som Fællesbetegnelse som 
Normanni (se foran S. ^6); i Optrykket i Kritiske Bidrag S. 68 
hedder det omtrent ligeledes: „og i de frankiske Annaler fra 
9de Aarh. bruges næppe ri Dani" som skandinavisk Fælles- 
betegnelse ligesom „Normanni"." — Hvor glædeligt det end 
er, at denne Sætning altsaa synes at ville blive godkjendt, 
kunde jeg dog have ønsket, at Prof. Storm havde udtalt, at 
det Resultat, hvortil han endelig kom, og som er saa vidt 
t'orskjcUig fra Historikernes tidligere Anskuelser, var hævdet 
og først fremsat af mig, og at han selv tidligere havde be- 
kæmpet det. — Storm bemærker end videre (N. n. Tidsskr. I. 
S. 150, Bidrag S. 18). at fordi Vestfold (Grevskabet Lanrvig) 
813 hørte ind under Danmark, derfor beh>jver det ikke at 
være dansk 843, og at Westfaldingi, der plyndre Nantes i 
détle Aar, altsaa ikke af mig bør opfattes som Danske. Hertil 
skal bemærkes, at Vikingerne, som pl5'ndre Nantes 845, vist- 
nok (dette antager i alt Fald S.torm , Bidrag S. 62) ere de 
samme som dem, der plyndre i Akvitanien 844, og disse vare 
i Følge Prudentius (se 844, 845) Dani, altsaa Danske, saa at 
ogsaa her Storm kommer i Modsigelse med sig selv. 



326 NormaDneroe som evropæiek Stormagt. 

Danske; der holdt sig endnu hist og her i Begyndelsen 
af det følgende Aarhundrede danske Kolonier i Byerne M. 
Nordmændene havde navnlig valgt Irland til deres 
Slagmark, og Vikingerne havde her erobret sig mange 
Bygder, gjort Irerne skatskyldige og grundlagt Kolonier; 
men de havde næppe vundet sig Land, som de byggede 
og opdyrkede. De fleste irske Kolonier bleve opgivne 
ved Slutningen af Aarhundredet, og de Norske synes 
at have havt langt større Intei-esse for at bebygge 
Øerne i Nordhavet, de skotske Øer, Færøerne og Island. 
Paa Skotlands Fastland kæmpede afveilende Daner og 
Norske med de forskjellige keltiske Stammer, men alene 
Noi'dmændene grundede et varigt Herredømme over de 
nordlige skotske Landskaber. Der er næppe Tvivl om, 
at Svenskerne have deltaget i Farterne mod Vest, 
og navnlig have sikkert sydsvenske Skibe sluttet sig til 
de Danskes Flaade, men Kilderne lade os i Stikken ved 
Belysningen af dette Punkt, og der kan ikke paavises 
nogen Koloni i Vestevropa, som er gi-undlagt særligt af 
Svenske. Det bør da ogsaa huskes, at allerede meget 
tidligt i Aarhundredet Svenske vare i fuld Færd med 
Erobringen og Bebyggelsen af Rusland*'*). 

Saaledes havde ved Aarhundredets Udgang Nord- 
boerne svunget sig op til at være et Folk af evropæisk 
Betydning; Skandinavien var bleven en evropæisk Stor- 
magt, for at bruge et modernt Udtryk. Da denne- 
nyfødte Magt ikke skyldte en genial Helt sin Indflydelse 
og sit Herredømme, men var grundet ved selve den 
Nationen iboende Kraft, var der Udsigt til, at dens 
Magt vilde bevare sig. Nærmest var Danmark dog det 



M Jfr. min Afhandling om danske Kolonier i Flandern og Neder- 
landene i det 10de Aarh. Hist. Tidsskr. 4de Række VI. 

S. 484 ff. 
*^) Jfr. Vilh. Thomsen, Ancient Russia und Scandinavia. S. 103 ff. 



Havets og Kystliniens Betydning. 327 

Land, soin blev draget med ind i den fællesevropæiske, 
politiske Verden ; det laa jo tættest ved dennes Grænser. 
Danske Udsendinge mødte jævnligt ved det tydske Hof, 
og Forbund sluttedes mellem de to Nationer. Hvad 
Vikingetogene i øvrigt have bidraget til at opbygge 
indenfor det danske Riges eget Omraade, derom vide 
vi Intet, fordi Kilderne mangle, men med Hensyn til 
Norge give Sagaerne 03 saa megen Oplysning, at det 
kan ses, at den fælles Udrustning af Flaaden og Sam- 
kampen paa Togene fremmede Enighed og Sammenhold 
mellem de forskjellig^ Landskaber, ligesom den Anseelse 
og Magt, som Høvdingestillingen vandt ved Vikinge- 
farterne, bidrog "til, at et mere ordnet Rige under én 
Herre rejste sig. 

Normannerne havde altsaa frembragt store Omvælt- 
ninger i Evropas politiske Udseende og afvristet de 
bestaaende Riger mange Landskaber og Øer. Men 
Normannerne havde paa mere indirekte Maade spillet 
en maaske ligesaa stor Rolle i Vestens politiske Ud- 
vikling. 

Af alt det meget Nye, som Vikingetiden bragte 
med sig, kan man maaske sige, at Intet var saa betyd- 
ningsfuldt som at Normannerne lærte Evropa 
Havets og Kystliniens Betydning. Man tør vel 
ikke sige, at Vikingerne først lærte Folkene i det vest- 
lige Evropa selve hint Element at kjende, men det er i 
hvert Fald sikkert, at først Nordboerne viste dem, hvor 
megen Nytte der lod sig drage af Havet, og at de lærte 
dem at forstaa Kysternes Betydning Man erfarede nu, 
at hvert Land havde en Angrebslinie langs hele dets 
Strand. Det er allerede fortalt i andet Kapitel, hvor 
uventet disse første Farter kom Evropa, og hvor uhørt 
det var, at der sejlede Flaader fra Land til Land, 
ligesom det er paavist, hvor forsvarsløse Kysterne laa. 



328 SammenslutningenB Tidsalder. 

indtil Vikingerne lærte Folkene, at Havet var den letteste 
og bredeste Hærvej. 

At her var et nyt Forhold, hvis Indflydelse gjorde 
sig gjældende, viste sig strax ved de nye Stater, som 
opstod, og^ved at Kysterne antog et nyt Ud- 
seende. 

Det 9de Aarhundrede er Sammenslutningens Tids- 
alder. Da Vikingetogene begyndte, bestod England 
endnu af flere Higer, Skotland beherskedes af mange 
Smaakonger, og Norge var delt mellem Høvdinger, der 
raadede hver over sit Fylke. Danmark var i den Hen- 
seende naaet videst frem, og saa langt den historiske 
Tid gaar tilbage, fremtræder det som et samlet Rige. 
Der kan nu næppe være Tvivl om, at den Omstændighed, 
at det engelske og galliske Hav paa engang viste sig 
fyldt med Sejlere, der truede med Landing overalt og 
med Anfald af Krigere, af hvis Mod og Grumhed der 
gik Ry, maatte bringe de forskjellige Folk paa Tanke 
om, at det nu var paa Tide at slutte sig sammen i 
Enighed. Bevægelserne i det angelsaksiske Samfund 
ere altfor lidt belyste i Kilderne til at man kan se alle 
de Forhold, som bevirkede, at Rigerne samledes under 
en fælles Konge, men det er sandsynligt, at den fæUes 
Fare, som lurede fra alle Kyster, har bidraget Sit til, 
at man stræbte efter og indsaa Nødvendigheden af et 
samlet Rige. I alt Fald er det vist, at de nyligt for- 
enede Lande under Alfreds Herredømme og under Ind- 
flydelse af hans lange og udholdende Krige mod de 
Danske voxede sammen til at føle sig «om en Enhed, 
der ikke mere vilde blive splittet. — I intet Land havde 
maaske den indre Splid vist sig saa uhyggelig og ud- 
holdende som i Northumberland, og da man her ikke 
lod sig lære Enighed af Fjendens Nærhed, var det kun 
fortjent, at Vikingerne benyttede sig af den indre Strid 



Det skotske Kongerige dannes. 329 

(se foran S. 56) og at dette Rige først og grundigst 
maatt^ bukke sig under de Danskes Åag. 

Om Skotland vide vi bestemt, at allerede Nor- 
mannernes første Indfald gav Anledning til, at et fælles 
Skotterige dannedes. Vel kan det ikke paavises, at 
Kenneth havde sluttet Forbund med Vikingerne for at 
kunne underlægge sig det hele Laud, men det er i alt 
Fald sikkert, at han med Held benyttede sig af det 
store Nederlag, som Normannerne havde tilføjet Dal- 
riaderne, for at blive disses og kort efter hele Albas 
Herre. 

Saaledes viste det sig da med disse Nationer, som 
saa ofte i Historien, at en Modstander, som ikke sejrer, 
styrker sin Modpart, i det han bliver den Prøvesten, 
hvorpaa denne lærer sine egne Kræfter og sine egne 
Mangler at kjende. 

Det kunde synes, at Normannerne i deres Forhold 
til Frankerriget ikkun virkede som dem, der øgede 
den indre Splid og endelig bidroge til, at Riget split- 
tedes. Imidlertid maa det huskes, at Karl den Stores 
Rige var en Bygning af altfor unaturligt et Omfang og 
uden Helhed og Enhed i dets Dele. Allerede under 
Ludvig den Fromme spaaede Alt, at Baandet mellem 
Landene vilde briste, og de følgende Tiders Historie 
viser os, hvor mange Forsøg der gjordes paa at finde 
naturligere Enheder. I den lange Gjæringstid, inden 
disse bleve fundne, havde Vikingerne spillet en betyd- 
ningsfuld Rolle. 

Man tør næppe paastaa, at Hovedøjemedet med 
Vikingetogene mod Syd var at splitte det store karo- 
lingiske Rige, som truede med at opsluge Danmark, 
eller at Normannernes Hensigt i lang Tid kun var 
at skræmme Frankerne fra al Tanke om Erobringer i 
Norden ved at føre Sværdet mod Frankerlatidets eget 



330 Normannertogenes Indflydelse paa Frankerrigets Skæbne. 

Indre ^). Det er sandsynligt, at Karl den Stores Erobrin- 
ger i Saksen have indjaget de Danske Frygt og have 
bragt dem til at optræde med Kraft og Myndighed lige 
over for Kejserens Hære'^), men hele Vikingetiden frem- 
træder altfor klart som en ny Periode i Nordens Historie, 
og Krigene mod Karls Lande ere altfor ringe en Bestand- 
del af alle de nye Forhold, som denne Tidsalder førte 
med sig, til at Karls Erobring af Saksen og de Danskes 
Frygt for ham skulde have givet Anledning til Vikinge- 
færden. 

Derimod havde Vikingetogene en stor Betydning 
blandt de mange Kræfter, som bidroge til Opløsningen 
af Karl den Stores Rige og til Karolingernes Undergang. 
Det er gjennem hele den foregaaende Fremstilling 
paavist, hvilket Vexelspil der var mellem Vikingernes 
Indtrængen ad Flodmundingerne og den frankiske 
Herskersplid. Vi have set, hvorledes Normannerne 
understøttes af indre Uroligheder allerede den første 
Gang de sejle op ad Galliens tre store Floder (S. 46), 
hvorledes i Aaret 858, netop da det synes sikkert, at 
Oisseløen skulde blive en Gravplads for Vikingeberøm- 
melsen, Sejren faldt Karl den Skaldede af Hænderne, 
fordi de Misfornøjede i hans Lande havde hidkaldt Kong 
Ludvig fra Tydskland og denne ikke skammede sig ved 
at anfalde sin Broder netop i hint kritiske Øjeblik 
(6. 167 —68). Ved Guld maatte Vikingerne kjøbes bort, 
men den, som kjøbslaar heldigt, vender snart tilbage, 
navnlig naar der er Udsigt til at faa gode Kaar paa ny. 



^) Warnkonig et Gérard, Histoire des Carolingiens II. 219 frem- 
stille Vikingetogene som en Fortsættelse af Godfreds Kampe, 
der udarte til Sørøveri. 

^) Om Godfreds Trusler om at hjemsøge Aachen (j^r. foran 
S. 34, 199) hedder det i Einhardi VitaKaroli c. 14: nec dictis 
ejus quamvis vanissimis omnino fides abnuebatur, qnin potins 
putaretur tale aliquid inchoaturus. Pertz II. 450. 



Normannertogenes Indflydelse paa Frankerrigets Skæbne. 331 

Saaledes kom Vikingerne da bl. A. tilbage til Riget 
netop som Karl den Skaldede efter Ludvig den Tydskes 
Død var i Færd med at rane en Del af hans Efterladen- 
skab; Karl vandt Intet ved sit Felttog, men Vikingerne 
maatte tinges ud af Landet (S. 184 — 85). Ved Ludvig 
den Stammendes Død var der mange Partier, som bej- 
lede til Magten, og under de opblussende Kampe brøde 
Vikingerne ind i Riget for at berede det saa haarde 
Nederlag, som ingen Sinde tidligere (S. 187 — 88). Det 
er ogsaa paavist, hvorledes Normannerne i Loire omtrent 
altid vare sikre paa at finde Forbundsfæller hos den 
ene eller den anden Nation, hos det ene eller andet 
Parti, og det er i det Hele antydet, hvor mange Gange 
Normannernes Adfærd kun lader sig forstaa, naar man 
tænker dem lejede eller beskyttede af dem, der burde 
være deres Fjender. Det var en af de sørgelige Sider 
ved hine indre Oprør, at Normannerne altid gik af med 
Fordelen^), thi dem var det naturligvis ligegyldigt, 
hvilket af Partierne i Landet der sejrede — saa lige- 
gyldigt som det er Aadselfuglen , der svæver over Val- 
pladsen, hv»r den skal tage sit Bytte, naaf Blodet blot 
flyder rigeligt. 

Vikingerne virkede saaledes med i den indre Gjæ- 
ring, som Frankerrigerne gjennemgik, og paa de dybe 
Saar, som Borgerkrigene slog, fulgte deres Anfald efter 
som styg Syge. Umaadeligt var det Tab af Mænd og 
af Gods, som Frankerne led, og« vi have ofte nok hørt 
deres jamrende Klager, men dog faldt det ikke Landet 
ind at optage Kampen mod Hedningerne som en Strid, 
der gjaldt det hele Rige. Trende Gange blev der 
rigtignok gjort Anstrængelser fra større Dele af Riget 



') Jfr. ogsaa A. Fuldenses IV. Pertz I. 405 (887): N. andita 
Francoram dissensione et imperatoris eorutn abjectione plu- 
rima loca, quæ prius minime tetigeraot, vastaverunt. 



332 Normannertogenes Indflydelse paa Frankerrigets Skæbne. 

for at møde Vikingerne med samlede Kræfter — men 
netop til disse tre Tog knytte sig skjændselsfulde Minder. 
Den første Gang var, då Karl den Skaldede med sin 
Søn Karl af Akvitanien, med Pippin og med Lothar 
drog mod Oissel, — men Broderspliden opløste Toget. 
Den anden Gang var, da Karl den Tykke med Tropper 
fra sit store Kejserdømme var draget foran Aschloh og 
da Normannerne af ubegribelige og uoplyste Grunde 
uden Kamp vandt en fuldkommen Sejr (S. 202 ff.). Den 
sidste Gang var endelig, da den samme Karl, og nu 
Arvetager af hele Karl den Stores Rige , drog med sin 
store Hær til Paris for at bringe Byens Forsvarere Und- 
sætning, og da han fejgt og usselt bortkjøbte Vikingerne. 
Allerede ved Fredsslutningen i Verdun have derfor 
Vikingefartcrne spillet en Rolle, om de end hidtil hver- 
ken havde været hyppige eller udstrakte,' og om der end 
var uendelig mange Grunde, som ved Ludvig den 
Frommes Død maatte opløse Karl den Stores Rige. 
Med Folkene ved Frankerrigets Østgrænser havde man 
hidtil stridt med Held, men Kampen var her dog 
staaende; Saracenerne foruroligede stadigt Kysterne 
mod Syd, og Kampene mellem Magthaverne i Riget 
droge Tropperne snart hid, snart did. Då nu hele den 
nordlige Havgrænse blev angrebet og dens Forsvar yar 
forsømt, maatte en rimelig Følge være, at Forsvaret 
deltes og med det Landene, Forliget i Verdun bærer 
dog i sig langt mere Karakteren af en Overskæring end 
af en Adskillelse i nye naturlige Organismer. Det var 
ikke et Forsøg paa at udskille de Nationaliteter, hvoraf 
Riget bestod; dertil vare Grænserne dragne altfor vil- 
kaarligt, og dertil følte Folkene sig endnu altfor lidt 
som Enhed ^). Der skulde endnu hengaa over en 



*) Se om dette SpørgAmaal Wenck, frankisches Reich 361 ff., 
Waitz, deutsche Verfassungsgeschichte IV. 594 ff. Dttnimler, 
frankisches Reich I. 196 ff. 



Normannertogenes Indflydelse paa Frankerrigets Skæbne. 333 

Menneskealder, før det kan siges, at en tydsk eller en. 
fransk Nation fødtes^). Paa Udviklingen af en tydsk 
Nation have Normannerne vistnok kun øvet en mindre 
Indflydelse, og deres Hærtog rammede i Et og Alt de 
tydske Lande langt mindre haardt; men med Hensyn 
til Fødslen af den franske Nation have Togene ganske 
sikkert havt en betydelig Indvirkning. Det fra Kysterne 
i Nord og Vest angrebne Véstfranken sluttede sig tættere 
sammen mod Vikingerne og mod de slette Herskere af 
Karolingernes Æt. Da var det endelig, at Paris' smukke 
og lykkelige Forsvar under Odo skabte en Hovedstad 
og et nyt Centrum for dette Rige og forjættede om, 
hvilke Herskere der vilde fremstaa af Odos Slægt. 

Den Betydning, som Kystlinien efterhaanden havde 
faaet, viste sig ogsaa i, at der langs de for Anfald 
udsatte Strande opstod nye Grevskaber eller Fyrsten- 
dømmer, hvilke dog først i følgende Tidsaldre vidste at 
skaffe sig en større politisk Uafhængighed og at optræde 
som selvstændige Magter. Ved den danske Grænse 
stiftedes allerede paa Karl den Stores Tid den 
danske Mark ved Ej der, der holdt sig indtil den 
efter det ulykkelige Nederlag ved Hamborg blev op- 
givet^). Grev Balduin med Jærnarmen nævnes som 
den første Greve af Flandern, og han siges indsat til 
at forsvare Landet mod de Danske % Vi have ogsaa 
set, hvorledes Grev Henrik af Saksen fik en alminde- 
ligere Post som Forsvarer mod Vikingerne, og at Greverne 
Robert og Hugo af Tours vare indsatte til at kæmpe 



*) Dummier II. 38 lader Kampen ved Andernach 876 (se foran 
S. 184) .være betydningsfuld i denne Henseende. 

2) Jfr. foran S 158, 196. Waitz, Heinrich der Ei-ste. Neue 
Bearb. 264 ff . . Verfassunprsgeschichte III. 315 ff., VII. 65 ff. 

^) Jfr. Paillard" de St.-Aiglnn i Mémoires couronnés, publiés par 
VAcadémie Royale de Bruxelles. T. XVI. 1844. S. 99. - Om 
de første ^rrever af Holland, se Beka, Chron. 28. 



334 Normannertogenes Indflydelse paa Frankerrigets Skæbne. 

mod Nordboer og Bretoner O, I det Hele oprettedes 
en Mængde vigtige Poster og Embeder i Landskaberne 
ved Kysterne -) , — men vi ere herved komne ind paa 
Vikingetogenes Følger med Hensyn til Udviklingen af 
de indre Forhold, hvorom der udførligere skal handles 
i de følgende Kapitler. 



') Se foran S. 205, 254, 261. 

=») Jfr. Kluit, Histor. Crit. II. 1. 213 



Fjortende Kapitel. 

Hærvæsen og Krigskniist i Yestevropa. 

JNormannernes Maade at føre Krig paa vil være 
bleven belyst af den foregaaende Fremstilling af Tog- 
terne, og en udførligere Skildring deraf vil findes givet 
i trettende Kapitel af „Indledning i Normannertiden". 
Vikingehæren var ikke blot en Horde af Krigere, øvede 
fra Barnsben i Krigerhaandværk og Vaabenbrug, men 
det var et fuldt organiseret Samfund med særegne Love 
og Vedtægter. Hæren paa Feltfod var et sammensat 
Legeme med Blænkere og Fortrav, med Hovedstyrke 
af baade Rytteri og Fodfolk, og med et Forplejnings- 
korps. Den strængeste Disciplin, en altid overvejet 
Feltplan, en Rigdom af Maader og Veje til at gjennem- 
føre Kampens Maal paa — Alt viste, at der hos Vikin- 
gerne var et ordnet Hærvæsen og en højt uddannet 
Krigskunst. 

Det er ikke let at tegne Modbilledet hertil. Fran- 
kernes og Angelsaksernes Krigsbrug; Kilderne lade os i 
den Henseende i Stikken, fordi de enten ikke have 
fundet det værdt at omtale, hvad de Kristne kunde 
opstille mod saa mærkelige Krigere, eller fordi de 
Kristne slet ikke kunne siges at have havt nogen Krigs- 
kunst. Dette Sidste vilde dog maaske være urigtigt 



33(> logen Flaader i Vestevropa. 

sagt, men saa meget synes sikkert, at disses Hærvæsen 
stod paa et primitivt Standpunkt'). At Hraban Mauros 
oversatte til praktisk Brug og gjorde Uddrag af Vegetius 
Renatus Skrift om Krigskunsten, og af dette romerske 
Værk i det Hele synes ofte at være bleven raadspurgt ^), 
vidner ej heller om, at man uddannede sig efter den 
nye Tids og de foreliggende Forholds Tarv. 

I det Efterfølgende vil jeg søge at fremdrage nogle 
af de Sider ved det frankiske og angelsaksiske Hær- 
væsen, der forekomme mig som de mest i Øjne faldende 
lige over for Normannernes Krigsfærd og som sikkert 
mest have bidraget til at Vikingerne vandt en saa 
afgjort Overmagt. 

Ogsaa her maa da den Hovedsætning fremdrages, 
at Normannerne først lærte Vestens Folk Kystlinien og 
Floderne at kjende. Intet af Landene havde en Flaade 
beredt til at møde fremmede Krigsskibe eller til at 
forsv.are Stranden og Floderne. Karl den Stores Bud 
om Udrustning af Flaader var ikke efterkommet, Kyst- 
forsvaret var stærkt forsømt^), og senere gjorde Vikin- 
gerne det omtrent umuligt at raade Bod derpaa. Det 
berettes ingen Sinde, at en frankisk Flaade har angrebet 
Normannerne paa Havet, og naar en enkelt Gang en 
Flaade er i Virksomhed, synes den kun transportere 
Tropper eller Proviant til Hæren*). Men ogsaa med 
Hensyn til Benyttelsen af Floder og Strømme er der 



*) Hegewisch, Karl der Grosse 8.212: „es wiirde låcherlich sein 
von einer Taktik der Franken zu reden", hvilket Waitz finder 
overdrevent, men i øvrigt bemærker han (Verfassungsgeschichte 
IV. 522, 533) , at man kun véd Lidet om den -frankiske Hærs 
Organisation og om Frankernes Krigskunst; Karl den Store 
virkede mest ved sin Kraft og sin Energi. 

^). Jfr. Wattcnbach, Geschichtsquellen, 4te Ausg. I. 178 — 79. 

*) Normannerne I. 265 ff. 

^) 8p foran S. 166 



De Kristne forstaa ikke afbenytte Floderne. 337 

en forbavsende Forskjel mellem Vikinger og Franker. 

.Medens de Første anse ethvert Vandløb for Landets 

• 

naturlige Farvej, synes Frankerne ingen Sinde at have 
efterlignet Vikingerne heri og f. Ex. ved hurtig Sejlads 
ned ad de samme Floder at have bragt Mandskab til 
Hjælp og Bistand ^). Derfor kunne Frankerne staa paa 
den ene Flodbred lige over for Fjenden uden at have 
Mod eller Midler til at sætte over Strømmen, medens 
Vikingerne føle sig i Behold, saa saare en Flod er imellem, 
og drille og tirre Fjenden med haanende Tilraab. Det 
kan tilgives hin vemodige Elsker hos Ovid (Am. IL 16), 
at han efter sin Elskedes Bortrejse kun kan opfatte 
Landevejene som dem, der skille Menneskene fra 
hinanden, men det er uforstaaeligt, at et helt Folk, 
tilmed naar den yderste Nød staar for Døren, ikke kan 
indse, at Floder og Strømme, langt mere end at adskille, 
forbinde Landskaberne og at de ere naturlige og 
ypperlige Farveje. — Det er ogsaa kun undtagelsesvis, at 
Frankerne benytte Floderne for at transportere Materiel 
og Fornødenheder til Hæren ; i Reglen slæbes det afsted 
paa Lastdyr og Vogn^ ^). 

Angelsakserne vare langt lærvilligere og førte tidligt 
Kampen over paa Vikingens eget Element, og Kong 
Alfred . havde stor Fortjeneste af Flaadeudrustningen. 
Irerne derimod forstod sig meget lidt paa Sejlads, og 
en Kamp paa Søen nævnes aldrig^). — 

Det kan vist betragtes som en Hovedfejl ved de 



*) Derfor anses ogsaa Frisland for et Landskab , der ikke lader 
sig forsvare, jfr. Regino 885: loen inaccessibilio exercilui 
propter diversarum aquarnm innumeros decursus et impene- 
trabiles palndes. 

'^) Jfr. Waitz, Verfassungsgeschichte IV. 523, 532—33. 

^) 0*Conor oversætter Ann. Ultonienses 847 urigtigt som om 
der taltes om en Søkamp, se foran 8. 113 Anm. b. Jfr. i 
øvrigt Four Masters 905. 

22 



338 ^« Kristne føre tkke Krigen energisk nok. 

Kristnes Hærvæsen, at man aldrig førte Krigene 
energisk nok og ikke indsaa Nødvendigheden af den 
Hensynsløshed, som alle slige Folke- og Erobringskrige 
føre med sig. Hvor, det Tab, hvormed der trues, er 
saa stort, er der næppe nok Grænser for hvad der maa 
voves og ofres Men det nævnes ingen Sinde, at man 
for at berøve Vikingerne Subsistentsmidler stak Ild paa 
sine egne Forraad, naar man ikke kunde redde dem, 
eller brændte sine egne Byer. Jeg har foran paavist, at 
Kong Alfreds Hær dog engang anvendte slige Midler (S.8I). 
men saadan Fremfærd staar saa undtagelsesvis, at det 
næsten turde være Grunden til at man tidligere ikke 
har forstaaet vedkommende Kilde rigtigt. Den samme 
Mangel paa Forstaaelse af Krigens ubønhørlige lu'av 
viser sig i, at Munkene ikke kunne fatte, at Nød maa 
bryde Lovene og gjøre Skaar i de Privates Rettigheder '); 
den viser sig i, at Ledingsfriheden vedbliver at gjælde, 
naar Fjenden falder ind i Landet, hvorfor Kong Burhed 
forbindtligt takker Prælaterne, fordi de ikke des mindre 
i Nødens Stund komme ham til Hjælp. Først sent i 
Aarhundredet gjøre de frankiske Konger betydelige Ind- 
skrænkninger i Ledingsprivilegierne -). 

At man ikke opfattede Krigen med Normannerne 
alvorligt nok, viser sig fremdeles i, at den angelsaksiske 
og frankiske Hær sjældent blev i Marken til Norman- 
nerne vare forjagne eller slagne, men at den gjør 
de befalede Maaneders Tjeneste og derpaa 
trækker sig tilbage, fordi Ledingstiden nu var til 
Ende. Man gjorde nemlig i Franken kun Felttog om 
Foraar og Efteraar, før Høst og før Vinter ^), og lignende 



') Se S. 43, 81—82. 
^) Se .S. 57, 58 Anm. 1, 272-73. 

^) Abel, Karl der Grosse I. 122; Fauriel, Histoire de la Gaule 
mérid. III. 410. 



Hver Provins maa torsvare sig selv. 339 

Regler gjaldt i England; saaledes opgiver Alfreds Hær 
Belejringen af Thomey, da Tidsfristen er udrunden^). 
En slig Kampvis kunde maaske være tilstrækkelig, hvor 
Striden førtes mellem Borgerne indbyrdes, og hvor 
Husets Drift og Markernes Pleje ogsaa maatte kalde 
Modstanderen til Hjemmet, men lige over for et Folk, 
der drev Krigeriiaandværket som eneste Næringsvej, var 
en slig Ledingsvis umulig. Af dette Hensyn til den 
korte Værnepligtstid maa vi forklare, at en vunden Sejr 
saa sjælden forfølges, og at man derimod strax efter 
„vender sejrsstolt hjem". 

Det er alt foran sagt, at de Herskendes Uenighed 
og det manglende Sammenhold mellem Folkene gjorde, 
at Kampen mod Vikingerne aldrig udførtes med de 
samlede frankiske Landes Tropper. Men ogsaa i de 
enkelte Landskaber og sammenhørende Provinser havde 
man ingen Opfattelse af, at Fjenden var Alles, i 
hvilken Egn han end fandtes. Man ansaa det for 
naturligt, at hver Egn forsvarede sig selv. Heri skete 
der dog nogen Forandring i Løbet af Aarhundredet, hvad 
der navnlig viser sig med Hensyn til Bygningen, af 
Fæstninger, hvorom strax vil blive talt. Ogsaa i England 
og navnlig under Kong Alfred lærte man, at Forsvaret 
bør være fælles, hvor Fjenden end findes, og man over- 
lod ikke Kampene til den enkelte Aldorman og hans 
Bygdemænd. Kongen sapalede Hæren under sine Faner 
og førte den mod Hedningerne, hvor de saa vare. 

I Frankerriget var et andet Forhold af indgribende 
Betydning, nemlig den fuldkomne Mangel paa 
Avlonomi og Decentralisation. Det hele Land 
var i sin Styren og Virken saa at sige knyttet til Kejse- 
rens Person. Alle de forskjellige Stammer holdtes sammen 



*) S. 79. A.-S. Chron 894 (they^had stayed their appointed 
time and consumed their provisioDs). Jfr. a. 1006. 

22* 



340 Mangel pas Avtonomi og DeceDtralisation. 

nærmest ved deres Lydighed under den samme Hersker 
og stode i direkte- Forhold til ham. I Kejserens Navn 
udøvede et stort Antal gejstlige og verdslige Embeds- 
mænd Magten, men deBaand, der bandt dem til ham, 
vare Troskab og Hengivenhed, og naar disse hørte op, 
da traadte kun partikulære og private Interesser for 
Dagen ^). Saaledes var Tilstanden under Karl den Store 
og Ludvig den Fromme, og saaledes vedbleve For- 
holdene at va*re i lang Tid. Paa Grund af denne over- 
vejende personlige Karakter, som prægede Samfunds- 
styrelsen, uddannede der sig i ingen Henseender kommu- 
nale eller lokale Instituter, der kunde tjene som nye 
Støtter for Statsbygningen. Al Sammenslutning maatte 
stille sig i Forhold til Laudets Herre og blev i modsat 
Fald anset for statsfarlig. Vi have set, hvorledes i Aaret 
859 Bønderne mellem Loire og Seine sluttede sig sam- 
men mod Hedningerne, men at deres Herrer bleve 
urolige derover og nedhuggede dem. Allerede under 
Ludvig den Fromme havde i Flandern den lavere Del 
af Befolkningen forenet sig i Gilder, som det synes især 
paa Foranledning af Normannernes Indfald, men den 
frankiske Regering fandt det farligt og forbød saadanne 
Foreninger. Da det i Bestemmelsen derom hedder, at 
selve Bøndernes Herrer skulle søge at opløse disse 
Gilder, \^r dette Bud altsaa ingenlunde givet for at 
beskytte disse mod deres Undergivne, men fordi i det 
Hele den frankiske Regering ikke tillod slig Decen- 
tralisation og Avtonomi'^). 

Dette Forhold maatte have en tilintetgjørende 
Virkning paa al den naturlige Modstandskraft, som 

') Jfr. Waitz IV. 543. 

'■"j Prud. 859. Kapit. 821, Pertz, Leges 1.229-30 Waitz IV. .502. 
Warnkonig & Gérard, Carolingiens II. 129. Hartwig i For- 
schuDgen z. d. 6. I. 145 ff. Sim&on, Ludwig der Fromme 
I. 172. 



j 



Ved Høvdingens Fald ophorer Kampen. 341 

ellers fødes hos en Befolkning, naar den angribes i sit 
Hus og Hjem; man kunde og turde nu Intet udrette 
uden at.faa en avtoriseret Fører, og naar pludseligt 
Fjenden stod for Husdøren, var man uforberedt. Derfor 
se vi jo ogsaa, hvorledes gjennem den hele Normannertid 
Vikingerne saa overordentligt nemt gjøre det af med 
Bøndernes uordnede Skarer^). 

Derved falder der ogsaa Belysning paa et andet 
Punkt, som er saare karakteristisk for Kampen med 
Vikingerne, at det slette Udfald for de Kristne 
meget ofte er foranlediget blot derved, at den fran- 
kiske Hærfører falder eller bliver saaret, eller 
fordi han er fraværende. Saaledes opgiver (Jrev 
Robert 864 Angrebet paa Normannerne i Loire, fordi 
han selv saares og skjønt han kun havde tabt nogle 
faa Mand '-). Da Hugo og Ramnulf falde i Kampen 
foran Kirken i Brissarthe 866 •^), opgiver Hæren stiax al 
Tanke om fortsat Kamp.' Saa saare Abbed Hugo 882 
giver sig paa Rejse til Worms, forsømmes Forsvaret 
mod Vikingerne M. Netop som Kampen skulde begynde 
mod den Hær, der drog mod Paris 885, faldt (Jrev 
Ragnold af Maine, og strax skynder Frankerhæren sig 
tilbage •^). Ligesaa. forlader den Hær, som belejrer 
Aschloh, strax Fæstningen, saa saare det rygtes, at dens 
Konge Ludvig er død, og alt Haab om at befri Paris 



») S. 200, 201, 282. 

') Se foran S. 257 (Hincmar: unde paucis Buorum amisøiB sibi 

secessu consuluit). 
^) -S. 260, Reglno 867: exercitus amisso caplte errore paHter ae 

moerore repletus solvit eadem hora obsidionem. 
*) S. 206. Jfr. ogsaa S. 170. 
^) Foran S. 216. A. Vedast. 885: ut congredi debuerunt, con- 

tigit roere Ragnoldnm . . cum pauciø, et hine rediere 

o m n e 8 etc. 



342 Maii(;el paa Fæstning^er i EnglanH og Franken. 

slukkes, da den tapre Grev Henrik falder for Norman- 
nemes List '). 

Det fremgaar af disse Exempler vist klart, at de 
frankiske Krigere ikke vidste at strides paa egen Haand. 
og at de trængte til og Intet udrettede uden Førere. 
Slige Exempler skal man næppe kunne paavise fra 
England, og hvad Hedningerne angaar, da tabte de 
næppe nogensinde Modet blot fordi deres Høvding, eller 
Konge faldt ; der var i deres Rækker Evner til Anførere 
i tilstrækkelig Mængde. 

Ogsaa i mange Enkeltheder af Frankernes Krigs- 
væsen synes der at kunne paavises Fejl. Saaledes var 
der anvendt liden Omsorg for Lejren^), hvad der atter 
stod i Forbindelse med, at Felttogene ophørte om Vin- 
teren, og at Enhver da begav sig hjem. — 

En Side af Normannernes Krigsbrug, som havde en 
betydelig Indvirkning paa de Fremmedes, og som i det 
Hele har efterladt sig varige Spor i de Lande, hvori de 
krigede, var Skanse- og Befæstningsvfesnet. Som 
bekjendt havde Vikingerne en særlig Dygtighed i denne 
Art Arbejder. Intet faldt dem lettere end at opkaste 
en Skanse, og de sloge sig næsten aldrig ned, endog 
en kort Stund, uden at bygge et Værn; Frankerne for- 
bavses endog over, at Vikingerne opkaste disse Skanser 
saa grundigt som om de stedse vilde forblive dér^^). 
Selv naar de belejre Fjendernes Fæstninger, foraømme 
de ikke at opkaste Jordværk om deres egen Lejr. Saa- 
ledes indrettede de sig jo f. Ex. ved Paris' Belejring, 
og Normannerne byggede et Fort lige over for Rochester 



*) S. foran S. 200, 228, 250 Anm. Mere tilgiveligt er det, at 
Ludvig den Tydske standser Slaget ved Thuin saa saare hans 
Son falder. S. 190. 

«) Wp.itz IV. 529. 

*) S. 277. Jfr. A. Fuld. 882: Nostrates ingressi . . pro loci 
firmitate consideranda. 



Mangel paa Fæstn iii|r«r i England og Pranken* 34;^ 

Og lige over for Xoyon, da de belejrede disse Bver* 
Vilde man udrydde Vikingerne af Landet, niaatte man 
først og fremmest nedrive deres Skanser ^). 

I denne Henseende stode baade Angelsakser og 
Franker langt tilbage« og Grundene hertil vare mange, 
I England synes man før Vikingetiden ikke at have sat 
tilstrækkelig Værd paa befæstede Byer. Der fandtes 
fra Romertiden mange Fæstninger og Forter i Landet, 
men de laa nu øde saaledes som Chester (se S. SI), 
eller Vikingerne toge dem i Besiddelse uden mindste* 
Modstand, saaledes som Nottingham, Exeter, Wareham 
osv., og Værnet udgjordes vistnok, som ved de frankiske 
Byer, af en Stenmur-), ikke af Volde og Grave. 

I Frankerriget vare Befæstningerne ikke heller 
mange; Karl den Store havde anlagt nogle i Akvitanien, 
i Saksen og ved den nordlige Grænse. De større Byer 
i Gallien vare omgivne af Stenmure ^) , men disse vare 
ofte forfaldne. Man havde i Franken megen Frygt for, 
at Fæstningerne skulde blive benyttede mod Andre end 
dem, de oprindeligt vare bestemte imod, saa at man 
endog ansaa det for et Privilegium for en By, at der i 
en vis Afstand fra den ikke maatte rejse sig nogen 
Fæstning*). Under de indre Uroligheder, vare saadanne 
Skanser meget farlige, og derfor forbød ogsaa flere 
Forordninger, at Borge og Fæstninger maatte rojneH 
uden Kongens Tilladelse, og paa Forsamlingen i Pitres 
864 blev det bestemt, at alle Skanser, som vare byggede 
uden Kongens Tilladelse, skulde nedrives, fordi Na- 
boerne og Befolkningen i Omegnen led under haardo 
Plyndringer og megen Overlast fra disse''). 



») Se foran S. 7«, 114, 274. 

^) Asser S. 481 (Cynwith;: otnnino immun ifa ni si quod roo<*ntri 

noøtro more erecta soldmmodo haberet. 
^) Waitz, VerfassDDgsgeschichte IV. 550. 
*} Weock, frånkisches Reich 244. 
*) Leges L 499. Se foran S. \7f>. 



344 Fæstninger bygges ved hele Landets Bistand. 

Det, som de Kristne maatte lære af Vikingerne, var 
da for det Første at anlægge saa gode Skanser og 
Fæstninger som Vikingernes, thi d sse vare næsten uind- 
tagelige, og naar Fuldaannaleime 891 sige, at det var 
uhørt, at de Kristne vare trængte ind i de Danskes 
•Skanse, saa er det fuldkommen rigtigt; der nævnes os 
yderst faa Exempler derpaa i hele det 9de Aarh. og 
navnlig saa godt som ingen i Franken. 

Dernæst maatte disse Skanser anlægges paa gode 
Steder, og hvad der var en Hovedsag og af Betydning 
i mange Henseender, man burde ikke overlade det til 
den enkelte Provins eller Egn at bygge den Fæstning, 
som nu skulde rejse sig indenfor dens Omraade. Det 
maatte være et fælles Anliggende, om ikke for hele 
Landet, saa dog for de Landskaber, for hvilke denne 
Fæstning nærmest maatte værne, og saaledes for Egnene 
om den Flods øvre Løb , ved hvilken den var bygget. 
Dette Princip blev da ogsaa fulgt ved Bygningen af 
Broen ved Pitres. Imidlertid synes det klart, at Fran- 
kerne betragtede det som noget aldeles exceptionelt, at 
Forsvarsvæsnet paa den Maade paalagdes Andre end 
Provinsens egne Beboere , og da -man i Aaret 865 kom 
Seinelandets Incjbyggere til Hjælp med at opbygge Broen 
ved Charenton og andre Broer, fordi man indsaa, at de 
vare til hele Rigets Tarv, og fordi disse Egnes Beboere 
paa Grund af Vikingeanfaldene ikke kunde overkomme 
Arbejdet, blev det udtrykkeligt bestemt, at de, som nu 
kom fra fjærne Egne for at hjælpe med til dette Arbejde, 
aldrig nogen Sinde i kommende Tider skulde lide Udgift 
til dette Øjemed ^). 

*) Hincmar 865 (S. 469): ab eis ergo, qui ex longinquioribus 
partibus ad operandnm depiitati erant, nt perficerent firmitates 
in Sequana, ea conditione refici jiibet proptér imæinentem 
iiecessitatem ipsos pontes, ne unquam per ventnra tempora 
inde qui nunc eosdeni pontes refecerint , in operando ad hoc 
opus dispen dium patiantur. 



Mange Fæstninger bygges. 345 

Der rejste sig da en stor Mængde Fæstninger rundt 
om i Landet snart ved fælles Arbejde O, snart ved 
Gejstlighedens Midler^), stundom maatte Kongen hjælpe 
til^). Tours, Le Mans, Noyon,. Saint Vaast, Saint Orner 
og mange andre Fæstninger vare en Kjæde af For- 
skansninger langs Nordkysten, som Normannerne tyktes 
meget ilde om (da Tours skal befæstes, fordre de en 
betydelig Afgift af Landskabet deromkring) ^), og de tør 
ingenlunde som tidligere lade disse Fæstninger i Ryggen. 
Fremfor Alt vare de forskansede Broer over Séine og 
dens Bifloder af en ypperlig Virkning mod Normannerne 
og holdt dem borte i lang Tid,» indtil de forfaldt eller 
optoges, og Vikingerne vare da atter hurtigt til Stede i 
Floden. 

Vikingerne maatte udtømme al deres Opfindsomhed 
for at vinde disse Byer og Borge, og man mag^ ind- 
rømme, at deres Belejringer førtes med en sjælden 
Snildhed. For blot at gjøre opmærksom paa ét Punkt 
vil jeg erindre om, hvorledes Vikingerne foran St. Lo 
vidste at hindre Forsvarerne i at komme til Kilden, 
som skulde skaffe dem Vand, hvorledes de forhindrede 
Krigerne i Pontoise fra at tage Vand af Floden og ved 
Dumbarton fandt og afskar det Vandløb, som forsynede 
Byen med Drikkevand ^). 



^) Miracula vS. Bertini Sith. i. IL c. 8, S. 133 (om St. Orner): 
ambitus castelli cum consensu populi et procemm condictatiis, 
raensuratus ae per potestates et ministeria ad perficiendum 
distributus. — Man fortsatte et godt Stykke ind i 10de Aarh. 
med at rejse Fæstningsværker om Frankrigs Byer og Klostre, 
ligesom man ogsaa da beféestede mange Byer i Tydskland og 
England. En nærmere Undersøgelse af Befæstningsvæsnets 
Historie paa den Tid vil blive givet i Normannerne III, tillige 
for at belyse Bygningen af Dannevirke. 

') Se S. 232 Anm. 2. 

^) Gejstligheden i Tours henvender sig til Karl den Skaldede 
om Hjælp. Bouquet VII. 455. 

^j Se foran S. 264. 

!) S. 217, 273, 311. 



346 Kirketaarne bygjjes til Forsvar. 

Her bør da ogsaa huskes et andet Punkt, med 
Hensyn til hvilket Vikingetogene have havt Følger — 
nemlig Bygningen af Kirketaarne. VioUet-le-Duc 
har i sin Undersøgelse af Spørgsmaalet om, naar man 
begyndte at rejse slige Taame ved Sogne- og Kloster- 
kirkerne besvaret dette saalédes, at de ældste af disse 
synes opførte under Karl den Skaldede, dels for at tjene 
som Udkigssted og melde Vikingernes Landing, dels for 
at være et Tilflugtssted for kort Tid mod den angribende 
Fjende; først i en senere Tid toges de i Brug som 
Klokketaarne. Intet af de ældste Taarne er desværre 
helt bevaret, kun de nederste Partier staa tilbage (saa- 
lédes f. Ex. ved St. Germain des Pres i Paris), men 
da disse Taarne netop især findes i de Egne ved Loire 
og Seine, hvor Hedningerne gjorde Indfald, og da de 
bleve .opførte nærmest ved Kirkedøren som det Sted, 
der trængte mest til Forsvar, synes Normannernes Ind- 
fald at have givet den første Anledning dertil. Earl of 
Dunraven er i sit Skrift om irsk Arkitektur kommet til 
et lignende Resultat med Hensyn til de bekjendte irske 
runde Taarne. Det maa nu anses for bevist, at intet 
af dem er ældre end Slutningen af 9de, og at de fleste 
skrive sig fra det 10de Aarh. , og ikke blot deres 
Bygningsmaade , men ogsaa den Omstændighed, at de 
findes netop ved alle de Kyster og langs alle de Strømme, 
som Vikingerne ihærdigst og oftest hjemsøgte (saalédes 
som et i dette Øjemed tegnet Kort udviser), godtgjør 
formentligt, at Vikingeanfaldene have givet Anledning 
til, at ogsaa disse Bygninger rejstes ^). 

^) Viollet-le-Duc, Dictionnaire de rArchitecture Fran^aise III. 
286— S8. Earl of Dunraven , Notes on Iriah Architectnre by- 
Miss Stokes II. 181, 184, Appendices. 



Eemtende Kapitel. 

Hedningernes og de Kristnes Eultnr. 

Mærkeligere end Sammenstødet mellem Nordens 
og Vestens Krigsvæsen var dog Sammenstødet mellem 
Hedningernes og de Kristnes Kultur. De Betragtninger, 
som vi i den Henseende føres ind paa, berøre egentligt 
et Spørgsmaal af mere almindelig Natur, nemlig det 
gamle, saa meget omstridte Punkt om Forholdet mellem 
Klassicitet og det saakaldte Barbari, for saa vidt som 
man derved forstaar den Udvikling, som skyldes de 
germanske Stammer. Med lige stor Ensidighed har 
man snart forsvaret den klassiske Kulturs uforgængelige 
Fortjenester, snart den fyldigere Opfattelse af Menneske- 
samfundet og den Mængde åf Spirer til en ny Udvikling, 
som de germanske Nationer førte med . sig. Der kan 
her ikke være Tale om at komme ind paa en alminde- 
ligere Afvej else af de to Kulturers Betydning, men det 
turde maaske være en Sandhed af almindeligere Gyl- 
dighed med Hensyn til mange Sider af Middelalderens 
Kulturudvikling, om man sagde med- et Billede, at 
ligesom Klassiciteten har været den nyere Kulturs 
Moder, saaledes har Barbariet været dennes Fader, og 
at det er unyttigt at trættes om, hvilken af Forældrene 
man maa tildele størst Hæder af den nye Slægt. 



34B NormaDDerae kaldtes ikke Barbarer. 

I Stedet for paa en kritisk Vægtskaal at afveje de 
tvende Kulturers Værd mod hinanden indbyrdes, ville vi 
forsøge jyaa at belyse deres egentlige Indhold og Ud- 
seende paa den Tid, vi her jomhandle, og Modsætningen 
mellem dem. Først og fremmest var det værdt at faa 
at vide, hvorledes Forskj ellen i Kultur mellem de Kristne 
og Nordens Beboere opfattedes af Vestens Folkeslag. 

Her kunde det nu være af Interesse at lære, om 
f. Ex. Frankerne kaldte Nordboerne Barbarer. 

Som bekjendt betød Barbarer hos Romerne egent- 
ligt kun Ikke - Romere og behøvede ikke at have 
en foragtelig Betydning, og det Samme var Tilfældet 
i Middelalderen; men som oftest brugtes Barbari 
dog om det paa et lavt Dannelsestrin staaende Folk. 
Da saaledes de germanske Folkeslag vare trængte 
ind over den romerske Verden og havde betvunget den, 
kaldte de undertvungne Stammer hine Folk Barbarer, 
i det de vel vare nødte til at agte Erobrernes Færdighed 
i Vaabenbrug, men i øvrigt saa ned paa disse Horder, 
der ikke kunde læse eller skrive ; det falder ikke Gregor 
af Tours og Venantius Fortunatus ind at betegne dem 
anderledes. Saaledes gaar det i det 5te og 6te Aarh., men 
i det 7de Aarh. føle Romaner og Germaner sig sammen- 
groede til én Nation lige over for de omboende Folk i 
Nord og Øst, som nu mærkes med Titlen Barbari^). 
Paa Karl den Stores Tid begynde Vikingetogene fra 
Nord, og det gj ælder nu om at faa at vide, om Nord- 
boerne da hed Barbarer. 

Det lader sig ikke nægte, at Vikingerne findes 
betegnede paa denne Maade, men dels kan jo Ingen 
undgaa Ukvemsord, Nordboerne ligesaa lidt som f. Ex. 

') Jfr. Roth, Heneficialwesen, S. 61, 102. — Mærkes kan, at det 
nationale Sprog (Tydsk, Fransk etc.) altid hed „lingua bar- 
bara*. P«rtz, Ser. II. 39, 57, 98, 519, 532; Leges I. 439. 



Normannerne kaldtes ikke Barbarer. 349 

Bretonerne, der stundom betegnes som Barbarer, dels 
er det sikkert, at Normannerne forholdsvis sjældent 
fik denne Titel, og at man ved paa hin Tid at omtale 
en hedensk Fjende med det ubestemte Ord „barbarus'' 
snarest vilde bringe den Samtidiges Tanke til at vende 
sig mod østlige Folk som Vender, Slaver eller, andre 
vilde Stammer^). Der vilde til hin Betegnelse knj^tte 
sig Ideen om et Folk med langt mindre ordnede Sam- 
fundstilstande end Normannernes, og med en Kultur af 
andet Indhold og Udseende. 

At føre Beviset derfor er naturligvis meget vanske- 
ligt, og jeg kan kun henpege til f. Ex. Krønikeforfåtterne 
fra det 9de Aarh., hvor Vikingerne ganske sjældent faa 
dette Navn, medens derimod Østens Hedninger stadigt 
betegnes dermed. Særligt kan henvises til de frankiske 
Rigsannaler, hvor Barbari næppe nogen Sinde bruges 
om Normannerne, medens det derimod ofte forekommer 
om Bøhmer, Ungarer qsv. ^). I det 10de Aarh. gjentager 
det Samme sig'^); Widukind, der skrev ved Tiden 967, 
er meget rundhaandet med denne Titulatur, men han 
anvender den aldrig paa de Danske^). 

Det ler vanskeligt at sige, hvad der har bevirket, 



') Jfr. SimsOD. Jahrbiicher des frankischen Reichs unter Ludwig 
dem Frommen I. 53 om Fortolkningen af de Ord i en Dedika- 
tion : postquam Hludowicus adversus barbaras nationes movisset 
exercitum. 

») Pertz I. 210, 262, 566; II. 451, 755. Se ogsaa Frudentius 839 
om Russerne (o: Svenskerne), der ikke ville rejse gjennem 
barbariske Nationers Lande (Pertz L 434): Rlios . . itinera 
. . inter barbaras et nimiæ feritatis gentes immanisBimas 
habuerant. 

') Der er i alt Fald ingen Sammenligning mellem det Antal 
Gonge, da Barbari bruges om Nordboer og f. Ex. om Slaver. 

^) Kopke, Widukind von Korvei, S. 83: Es ist bemerkenswerth, 
die Danen werden nitht als Barbari btzeichnet; stets sind sie 
die Dani. 



350 Uogarer og Normanner. 

at de slaviske og magyariske Nationer havde Præg af 
Barbarer, nien ikke derimod Normannerne. I krigersk 
Vildhed har Forskjellen maaske været mindre paafal- 
dende end i den hele Samfunds- og Statsordning. Det 
vil i den Henseende være lær-erigt at anstille en Sammen- 
ligning med et andet Folk, som omtrent paa de samme 
Tider som Normannerne kastede sig over Frankerriget. 

Ved Tiden 894 trængte Ungarerne eller Magyarerne 
fra Østen ind i det Land, som de for Fremtiden skulde 
gjøre til deres I de følgende Aaringer strakte deres 
Hærtog sig saa langt Syd paa som til Verona og Pavia. 
saa langt nordlig som til Bremen og saa langt vestlig 
som til Elsass og Lothringen. 

Magyarerne vare som Normannerne ypperlige Kri- 
gere, men deres Krigskunst var en hel anden. Deres 
Hovedfærdighed var Bueskydning, som de øvede fra 
Hestens Ryg. 1 ilsomme Skarer paa pantsrede Heste 
kastede de sig ud over Landene og søgte at undgaa al 
Nærkamp, da deres sikre Pile vidste at finde Fjenden 
endog i en betydelig Afstand. Stræng Krigstugt og 
nøjagtig Kundskab om Fjendens Bevségelser udmærkede 
dem ligesaa meget som Vikingerne. 

Medens man nu i de Kristnes Opfattelse af Nor- 
mannerne ved Siden af deres Frygt og Angst for dem 
føler ligesom en skjult Sympathi eller dog en vis For- 
staaelse af deres grundforskjellige Livsopfattelse og 
Levevis, mærker man lige over for Ungarerne kun en 
Følelse af Rædsel og Væmmelse, der ikke forsmaar de 
stærkeste Udtryk. Ungarernes hæslige Udseende, den 
lavstammede Væxt, de vilde Ansigtstræk, de dybtliggende 
Øjne, Haaret, som paa tre Totter nær var raget tæt af, 
vakte Afsky — medens Frankerne derimod udmale os 
Normannerne som høje, skjønne, velbyggede Mennesker, 
der vække deres Beundring. Ungarernes Levemaade 
var saa raa som vel mulig; deres Vaaben, Redskaber 



NormannerDe ere ikke Barbarer. 35 1 

Og Klædninger vare uanselige, og de brød sig ikke om 
at spise Kjødet næsten raat eller at drikke varmt Blod 
som vilde Dyr. Nordboerne vare derimod bekjendte for 
at forstaa at vurdere alle en yppig Levemaades Herlig- 
heder, hvorfor de ogsaa satte Pris paa gode Huse og 
Boliger, medens Ungarerne altid levede i Telte eller 
højst i Hytter af Tra> og Rør. I den normanniske Hær 
var der en Organisation, som var det i en kristen Stat, 
og vel hærgede og skjændte Normannerne, men man 
hørte dog ikke om dem som om Ungarerne, at de drak 
de faldne Fjenders Blod'). 

Med Ungarerne kunde der, kort sagt, ikke være 
noget som helst Samkvem af fredelig Natur; mod dem 
gjaldt kun Modstand og Udryddelse, medens Frankerne 
snart lærte, at der med Normannerne kunde knyttes 
sociale Forbindelser af enhver Art, og at dette Folk 
var meget modtageligt for alle aandelige Paavirkninger, 
ligesom det havde en høj Grad af Kultur, om end af 
en særegen Art. 

Man kan derfor næppe finde en mindre træffende 
Betegnelse for Normannerne end Lappenbergs Udtryk: 
„disse Elendighedens og Barbariets Sønner" *^). Det 
rammer de virkelige Forhold ligesaa lidt som det træffer 
den Opfattelse af Normannerne, som Sydboen eller 
Vikingen selv havde. Navnlig følte Vikingen vist sjæl- 
dent, at han stod under de Folkeslag, han bekrigede, 
og hvor meget han end eftertragtede de kristne Landes 
Rigdomme, og hvor meget end Forholdene i hans Hjem 
kunde tvinge ham til disse Hærtog, vilde han dog nødig 
vurderes som en elendig Vej røver; dertil indsaa han 
for vel sino Vasibens, sin Krigskunsts og sin Snildheds 



M Diimraler II. 446 if. ~ 

^) Lappenberg, Geschichte von EnglaDd I. 274: jene Sohne dea 
Eleiids und der Barbarei. 



352 I^e Kristnes Tilslutning til- Normannerne. 

Overlegenhed, og dertil var Krigen ham et altfor helligt 
Kald.. 

Nordboernes Tilslutning til de frankiske Folk fandt 
derfor ingen Hindring. Den begyndte allerede tidligt 
og varede ved uagtet alle Krige. Den paa Karl den 
Stores Tid begyndte Udvandring og Bosættelse af Nord- 
boer i Frankerlandet (se foran S. 27 ff.) fortsættes 
stadigt; skjønt vi kun lejlighedsvis høre om disse frede- 
lige Kolonister M, forekomme de ikke sjældent i Kilderne. 
Ligesaa slutte Frankerne sig med største Lethed til 
Normannerhæren og til de Vikinger, der vare forblevne 
i Hedenskab, med hvem de indgaa fredelige Forbindelser 
af al Art. Naar Seinelandets Beboere saaledes 858 
erklære for Ludvig den Tydske, at de maa slutte sig til 
Nordboerne, om han ikke bringer Hjælp, viser det klart, 
at man ikke opfattede Normannerne anderledes end som 
enhver kristen Fjende. Og ligesom hele Nationer eller 
Fyrster paa deres Nations Vegne eller politiske Partier 
opsøgte Normannerne som Forbundsfæller, saaledes gjorde 
ogsaa de Private, som vilde undfly Efterstræbelser i deres 
Hjem. 

KarL den Skaldedes Datter Judith var gift med 
Angelsaksernes Konge Æthelwulf og efter hans Død 
med hans Søn Æthelbald, disse tvende Fyrster, der ofte 
havde kæmpet med Vikingerne. Judiths sidste Ægte- 
skab blev dog erklæret for Blodskam og opløst, og hun 
maatie vende hjem til sin Faders Lande, men da bort- 
førte Grev Balduin af Flandern den skjønne Dame. 
Da de nu bleve forfulgte, truede de med at ville flygte 
til Normannerne. Bisp Hincmar maatte efter Kong 



') S. 180, 208. Her kan huskes følgende Notits (dog af tvivlsom 
Nøjagtighed) hos Frodoard 1. II. c. 20 om Ebbos Flugt fra 
Reims 835: cum quibusdam Normannis, qni iter et poutus 
maris ae fluminum mare inflaentium notos habebant, cam 
paucis quoque aliis doroesticis suis . . . noctu Remis aufugit. 



De Kristnes Tilslutning til Normannerne 353 

Karls Opfordring skrive til Rorik i Frisland, at han ikke 
turde yde Balduin nogen som helst Beskyttelse (862), 
og Paven var nødsaget til at lægge sig mellem de uenige 
Parter for at forhindre, at en saadan Skandale som en* 
Forbindelse med Hedningerne skulde ske i Kristen- 
heden^). — Der nævnes ogsaa et andet Exempel paa, 
at Normannerne benyttes som Skræmmebillede mod dem, 
der vilde hindre de Elskende i deres Lykke. Engel- 
trude, der var gift med den italienske Grev Boso, fattede 
Kjærlighed til en af sin Mands Vasaller og lod sig bort- 
føre af ham. De flygtede til Lothars Lande, til Kølner- 
egnen, og Grev Boso henvendte sig til de gejstlige og 
verdslige Myndigheder med Klage; men uagtet Ingel- 
trude blev truet med allehaande gejstlige Straffe, vilde 
hun ikke vende hjem og svarede kun, at hun vilde 
flygte til Normannerne, dersom Forfølgelsen ikke op- 
hørte 2). 

En af de første Betingelser for at sociale Forbin- 
delser kunne knyttes er, at der bestaar en gjénsidig 
Tillid mellem Mand og Mand. Det var som bekjendt 
en Hovedsætning i vore nordiske Forfædres Sædelære, 
at et givet Ord ikke tør brydes, at det gjælder om at 
love lidet, men holde det givne Tilsagn. Efterkomimerne 
af vore nordiske Vikinger i Kolonierne i Udlandet vare 
da ogsaa i en følgende Tid bekj endte for at være Med- 
kontrahenter, som man kunde stole paa. 

I Modsætning hertil bliver det i Kilderne fra 9de 
Aarh. stadigt udtalt, at Normannerne vare troløse og 
brøde de indgaaede Forbund. Denne tilsyneladende 
Modsigelse fortjener nærmere at belyses. 



*) Frodoard, Hist. Rem. eccl, 1. III. c. 26; Mansi, Concil. XV. 

280. Diimmler 1. 488. 
*^) Ilincmar, de divortio Lotharii (ed. Sirmondi) 692. Biimraler 

I. 459. 

23 



354 Normannerne beskyldes for Troløshed. 

For det Første maa det erindres ved dette Spørgs- 
maal, som ved omtrent alle andre Forhold, der angaa 
Vikingefærden i Udlandet, at vi kun faa vor Kundskab 
• af Udlandets Kilder. En Fjendes Fremstilling vil 
vist Ingen ellers antage paalidelig eller upartisk — og 
her ere vi ganske overladte til den. Der forekommer 
da ogsaa baade i de engelske og i de frankiske Kilder 
Udsagn, som man maa formode skrive sig fra en farvet 
Fremstilling, saaledes naar den angelsaksiske Krønike 
ofte lader dé Engelske sejre, men de Danske dog be- 
holde Valpladsen, eller naar det mange Gange i de 
frankiske Kilder henstaar som en Gaade, hvorfor de 
Kristnes Sejr, som den beskrives os, slet ingen Virk- 
ninger har havt eller endog har medført en for Vikingerne 
gunstig Fred. 

Det her Fremhævede gj ælder netop særligt disse 
formentlige Brud paa Overenskomster. Det er ikke 
troligt, at de Kristne vilde have vedblevet at slutte 
Fred og Forbund med Hedningerne i et saadant Omfang 
og af en saa intim Natur, som det ofte beskrives os 
(f. Ex. af Abbo, se foran S. 233), hvis disse stadigt sveg 
de Kristne. Hvorledes kan man saaledes forstaa, at 
Freden blev sluttet ved Aschloh uagtet den grove Kræn- 
kelse af den tilsagte Vaabenhvile, som Normannerne 
beskyldes for? 

Det kan nu ofte paavises, at Kilden i sin Anklage 
enten taler usandt eller rettere er fejl underrettet., og 
jeg har i det Foregaaende søgt at rense Vikingerne for 
en Del af disse Beskyldninger. Saaledes vare, da Vi- 
kingerne brød Freden med Kentmændene i 865, de 
betingede Penge i alt Fald ikke endnu betalte *), til 
andre Tider vare de Vikinger, som formentlig plyndre 



*) Se S. 55. A.-S. Chronicle: under J)am fride and t)am feoh 
gehåte. 



•i 



NormaDnerne beskyldes for Troløshed. 355 

trods Overenskomsten, nyankomne, ikke edbundne Kri- 
gere *) , og atter i andre Tilfælde viser Kilden sig som 
vitterligt fejl underrettet^). 

Derimod véd vi ogsaa fra de nordiske Kilder, at 
Nordboerne vare saare spidsfindige Lovfortolkere og 
øvede i at stille Udtrykket i det indgaaede Forbund 
saaledes, at det gav dem en større Ret end Modparten 
let kunde formode. Sligt ansaas ikke for Troløshed; 
det var tvært imod hæderligt for Manden at vise sig 
listig, og de kontraherende Parter formodedes at kappes 
med hinanden om, hvo der kunde stille Betingelserne 
snildest. Derfor er der al Grund til at antage, at 
Vikingerne have søgt at indføre i Pagten Betingelser, 
som Modparten ikke havde bemærket eller som kunde 
fortolkes paa to Maader^). Jeg har saaledes paavist, 
at de engelske Vikinger synes bryde deres Pagt efter 
Nytaar, som om Freden kun var lovet i det løbende 
Aar (se foran S. 69, 70), og det er aldeles sikkert, at 
Vikingerne i Franken med eller uden Modpartens 
Vidende stipulere, at Freden kun skal gjælde i den 
Fyrstes Levetid, med hvem de slutte Fordraget*). 

Endelig tør det ikke nægtes, at ogsaa de Kristne 
bryde deres Løfte eller øve Svig mod Hedningerne. 
•Saaledes var Godfreds Drab jo en baade snedig og 
troløs Daad, og hvorledes kunde Pariserne (886) nægte 
Vikingerne at drage forbi Byen, da Kejser Karl jo dog 
havde tilladt dem at hærge Burgund i Vinterens Løb ? *) 

Hovedmodsætningen mellem Vikingernes og deres 



^) Se foran S. 172. Jfr. ogsaa S. 160 og Normannerne 1.290. 
') Jfr. hvad der er paavist ona Freden med Indbyggerne af Meaaz 

S. 235, af St.-Ld S. 273. 
*) Jfr. min Bemærkning S. 317, Anm. 3. 
*) Jfr. Forlig med Karl den Tykku S. 204, med Karloman S. 209, 

med Karl den Skaldede S. 266, 268. 
*) S. 231. Dammler II. 273: trotz des Vertrages. 

23* 



35f) Vikingetogene ere ikke Religionskrige. 

Fjenders Kultur var naturligvis den, at det ene Folk 
var hedensk, det andet kristent. Vikingen maatte for- 
agte hin Lære, som paastod, at man kun ved Forsagelse 
kunde vinde Livets Krone, medens han over blodige 
Lig stormede frem for at erobre sig Hæder og Kigdom 
her paa Jorden og efter Døden en Bolig blandt Guderne. 
Det vilde imidlertid være ganske urigtigt at betegne 
Vikingernes Færd som en Religionskrig. Hovedmaalet, 
hvorefter de stræbte, var Bytte, og det Middel, hvor- 
igjennem de naaede dertil, var efter Nordboernes Op- 
fattelse ligesaa hæderligt, som Guderne velbehageligt, 
nemlig Krigen. Thor vilde begunstige de Krigere, som 
kæmpede i hans Navn, men der var et langt Skridt fra 
det, at Krigen saaledes var hellig, til at Udbredelsen 
af Thorstroen') skulde være Kampens eg^nitlige Maal*). 
Det fortælles ganske vist stundom, at Vikingerne fore- 
lægge deres Slagtofre det Valg at antage deres Tro 
eller at dø**), men sædvanligst lyder Kravet dog kun 
paa, at de. skulle give Oplysning om, hvor Rigdommene 
ere bevarede*). Naar Vikingeanfaldene især rammede 
de gejstlige Stiftelser, Kirkerne og Klostrene, var det 
fordi disse vare Gjemmesteder for store Rigdomme. 

Missionens Historie i Norden viser os, hvorledes 
Læren om Kristus efterhaanden voxer op over det vilde 
Hedenskab, hvorledes den i Enkeltmands og i hele 
Folkets Sind bestaar haarde Kampe, før den vinder 



*; Ved flere fortræffelige Undersøgelser i Henry Petersens Skrift 
„Om Nordboernes Gadedyrkelse og Gudetro i Hedenold*' inaa 
det anses bevist, at Gadetroen i det 9de Aarh. væsentligt var 
en Thorsdyrkelse. ' 

2) Paillard de St. Aiglan, Mém. cour. , publ. par TAcad. de 
Bruxelles, XVI, S. 117: „un sauvage prosélytisme s'empare 
de le urs esprits", hvilket synes ganske ugrundet. 

3) Saaledes om Edmund S. 63 og om Hieroen 8. 176 Anm. 3. 
') S. 36. 



De første Paavirkninger af Kristendommen. 357 

sikkert Stade. Man kan af spredte Oplysninger om 
Vikingehærens og om de enkelte Nordboers Færd i 
Udlandet lære de samme Bevægelser og Svingninger 
Gemytterne at kjende, saaledes som det i det Følgende 
skal vises. 

Allerede tidligt mærker man, hvorledes Vikingerne 
overtroisk begyndte at frygte de Kristnes Gud som den, 
der klart nok mægtede Noget ved Siden af de hedenske 
Guder. Dette gjenfindes i mange Kilder, af hvilke nogle 
ganske vist ere legendeagtige Fortællinger; men det er 
dog mærkeligt, at de give os Træk, som pege samme- 
steds hen og at disse bekræftes af sikre Kilder. Denne 
Overtro viser sig for det Første i, at Vikingerne af Frygt 
for de Kristnes Gud og hans Magt opgive deres Forsæt; 
i Følge Legenden sker det naturligvis paa Grund af de 
Mirakler, som Guddommen har udøvet. Da Norman- 
nerne, som vilde plyndre Kedon, overfaldes af et Uvejr, 
love de højtideligt at ville skaane Guds Hus, om de 
undslippe, hvad de da ogsaa holdt, ja de skjs^nkede det 
rige Gaver (S. 251). Til andre Tider lade de af den 
samme Frygt de Kristnes Helligdomme urørte (S. 192), 
og vi se dem sende Kirkeskattene tilbage, som de have 
røvet i Xanten (S. 177). Under lignende Indskydelser 
give de en vis Del af den ranede Skat til den kristne 
Guddom^), saaledes som Tilfældet var ved Norman- 
nernes Ophold i St. Omer. 860 (S. 169); Beretningen 
om dette er i det Hele meget lærerig. Vikingerne 
havde som Gave til Helgenen kastet en betydelig Mængde 
Sølv paa Kirkens Alter og sat en af Munkene som Vogter 
ved Summen, for at den ikke skulde blive røvet. Da 
Hæren nu drog bort i Delinger, bleve nogle Vikinger 
tilbage i Skjul, for hen til Altret og ranede Skatten. 



*) Frod., Hist. Rem. eccl. IV. 40: nt autem recesserunt, altaria 
maneribiis snis cumnlata dimiserunt. 



358 Normannerne anraabe de Kristnes Gud. 

Dette blev meldt til Hærens Høvdinger, der alt vare i 
Bortmarsch ; de lode strax ved Stød i Lurer gjøre Holdt. 
Man optog Forhør om, hvo de Skyldige vare, og da 
man havde fundet dem og deres Skyld var bevist, hængte 
man dem tæt ved. Klosterporten^). 

Endelig kommer det dejtil, at Normannerne for at 
naa deres Maal endog anraabe de Kristnes Gud som 
den formentlig stærkere og stille sig under hans Be- 
skyttelse. Saaledes have vi Exempler paa, at Hednin- 
gerne paakalde Kristus for at befries fra en Sygdom 
eller anden Ulykke, som deres egen Gud ikke vil lette 
dem for*^), og vi have set, hvorledes de Danske paa 
Irland før Kampen med Nordmændene vælge St. Patrick 
til deres Beskytter. 

Imellem Vikingerne og de Kristne var der i Følge 
de Forhold, hvorunder Kampfærden øvedes, al mulig 
gunstig Lejlighed for en stærk gj ensidig Paavirkning. 
For det Første kom mange Hedninger i kristent Fangen- 
skab, men endnu større Betydning havde det dog, at 
Vikingerne stadigt toge mange kristne Fanger, og at 
der* blandt dem var et stort Antal Gejstlige^). Endelig 
medførte Normannernes Giftermaal med kristne Kvinder 
jo ogsaa, at Troen lettere blev indført i Hedningernes 
Familier. Disse Ægteskaber vare vel især hyppige paa 
Irland (om ellers de islandske Sagaer ere vel under- 
rettede), men underligt nok høre vi ikke fra dette Land 
Noget om at Vikingerne døbtes. Derimod synes der 
her at have været en let og nøje Forbindelse mellem 
Hedninger og Kristne, saa at Normannerne taalte, at 



») Mirac. S. Bertini 1. II c. 2, Mabillon III. 1. 128. Om Hæng- 
ning som Straf for Røveri i Følge Vikingelove se Norpjan. 
neme I. 337 ff. 

'-*) Jfr. Normannerne I. 100, 368. 

3) Se foran S. 35, 107, 166, 168, 250. Normannerne I. 371. 



Thorsdyrkelse paa Irland. 359 

de Kristne opholdt sig i deres Samfund og øvede deres 
Gudsdyrkelse, medens Irerne paa den anden Side ikke 
skyede at indgaa Forbindelser af al Art med Hednin- 
gerne. Allerede 851, da de Danske erobrede de Norskes 
Fæstning Dublin, fandtes der i Byen Munke, som de 
nedhuggede. Ligesaa ses Normannerne 866 at have 
havt en Del Klerker i deres Lejr ; dog var det muligvis 
Fanger. Det fortælles ogsaa om en af Leinstermændenes 
Høvdinger, at han vandt saa stor Myndighed over Nord- 
boerne, at de ikke turde udføre nogen Trællegjerning 
om Søndagen ^). 

O'Donovan har i Fortalen til Book of Rights (Stykke IV) 
gjort opmærksom paa, at den i DubUn herskende Fyrste- 
stamme hed Thomairs SJægt eller Æt , og han sætter denne 
Betegnelse i Forbindelse med den Jarl Thomrair, som 848 
faldt for irernes Haand; fra denne Kriger skulle disse Høv- 
dinger formentligen nedstamme. Dr. Todd følger ham heri 
(War of the Gaedhil S. LXVII), medens derimod Mr. Haigh 
(Archæologia ÆHana VII. 48) fortolker hin Betegnelse som 
Thors Stamme og bemærker, at Thomrair maa være et helt 
andet Navn (Thorer). (Jfr. G. Stephens, Thunor the Thun- 
derer S. 40;. Tordneren Thor, S. 40). Det forekommer mig, 
at man maa give Dr. Haigh Ret; men Spørgsmaalet fortjener 
en indgaaende Undersøgelse. 

Først bør de Kildesteder nævnes, hvor Thomair fore- 
kommer. 

Rettighedernes Bog (Leabhar na gCeart) har S. 40 : 6 
maitib Tomair o : fra Tomars Høvdinger, S. 206 et Hundrede 
Heste til Tomars Kongesøn (tore Tomar). De Fire Mestres 
Annaler meddele ved Aar 942 et Vers om Inltagelsen af 
DubUn, hvori det bl. A. hedder, at Thomairs Stam e (muintir 
Thomair) blev hjemsøgt. F. M. 994 : ved Indtagelsen af 
Dublin blev Tomairs Ring gjort til Bytte. The war of the 
Gaedhil S. 31, 234: et Vers, hvor der klages over at Tomars 



*) Foran S. 116, 133. Three Fragm. S. 183 (c. 870). 



360 Tboradyrkeløe paa Irland 

Folk (mnintir Tomair) skal have Gebennachs afhuggede Hoved. 
S. 197, 199 bruges det Billede, at det ser ud som om Tomairs 
Lund (caill Tomair) stod i Flammer og at det lyder som om 
Tomairs Lund huggedes; Udgiveren, Dr. Todd, bemærker, at 
denne Lund strakte sig paa Clontarfsletten langs Nordsiden 
af Liffeyfloden omtrent til Dublin ; dens Træbestand var Hassel, 
men i øvrigt er den nu forsvundet (S. CLXXXVn); Dr. 
Todd har ikke lagt Mærke til, at denne Lund omtales paa 
et andet og vigtigt Sted i den samme Kilde, nemlig S. 116, 
hvor det hedder, at Brian efter at have erobret Dublin blev 
der i fem Uger og plyndrede Omegnen ; „Tomairs Lund blev 
brændt af ham og hugged ned". Her læser Dr. Todd:. „Coill 
Comair blev brændt" , og han gjengiver dette Navn ved 
„Wood of the Confluence" , men bemærker, at Stedets Be- 
liggenhed er ukjendt (S. CXLVII). Der , kan dog vist ikke 

m 

være Tvivl om, at Comair skal rettes til Tomair, og at der 
sigtes til hin samme Lund; denne Rettelse er saa meget 
mere tilladelig som efter gammelirsk Skrivemaade c og t 
ligne hinanden i en saadan Grad, at det er vanskeligt at 
adskille dem. 

Thomair er altsaa i alle disse Tilfælde en Person, efter 
hvem Folk og Steder opkieildes; som Navn paa en samtidig 
levende Person forekommer det kun én Gang, nemlig om en 
Høvding, der c. 921 lander ved Limerick, Gaedhil S. 89: 
Tamar mac Elgi, men her have Ann. InisfaUen. 908 (= 922) 
Tomrair mac Elgi (Four Masters 920 kun: mac n Ailgi). 
Gaedhil S. 23 nævner ved Tiden 857 en Høvding Tomar, 
men den ældre Form af denne Kilde har Tomrair (S. 231). 
Jfr. ogsaa foran S. 136. 

Derimod forekommer Navnet Tomrair meget ofte, saa- 
ledes om den Tomrair Jarla, der faldt 848 (se S. 114 
Anm. 1). Fremdeles Three Fragments S. 163, 167 (ved 
Tiden 860) Tomrar (Tomrur) Jarla, Four Masters 923 
Tomrar, Søn af Tomralt. 

Saaledes findes aabenbart i Kilderne disse to Navne 
adskilte fra hinanden; efter Tomar blive forskjellige Personer 
og Steder opkaldte, ikke efter Tomrair osv. 



Thorsdyrkelse paa Irland. 361 

At Tomrair betyder Torer, syndes ikke at kunne betvivles ; 
et lignende indskudt bi gjenfindes i Tomralt, 86m aabenbart 
betyder Torald. Der maa i den oldnordiske Udtale af disse 
Ord dengang have kunnet høres en Næselyd, soiji senere er 
gaaet tabt ; paa lignende Maade lære vi jo af Angelsakserne 
og Irerne, der skrive Onlaf eller Amhlaeibh for Olaf og Invar 
eller Imhair for Ivar, at disse Navne have havt en Næselyd, 
som tilkj endegaves ved n og m (m og n synes Ireren let at 
forvexle, Haimar er vel saaledes Einar). 

Det er ogsaa paa anden Maade oplyst, at endnu i 12te 
Aarh. i mange oldnordiske Ord en Næseiyd udtaltes, som 
ikke skreves, og at denne havde sin Grund i, at der i Ordet 
havde fundet en Sammentrækning Sted, og at en n eller ng. 
Lyd var gaaet tabt (se Lyngby, den oldnordiske Udtale, 
Tidsskrift for Philologi og Pædagogik II. 31 7). Med Hensyn 
til Navnet Thor er det jo dernæst vist, at det er sammen- 
trukket af en ældre Tostavelsesform, svarende til Angelsaksisk 
J>unor, Engelsk Thunder, Oldhøjtydsk Donar — og det var 
rimeligt nok, at der ved en Næselyd kunde være efterladt 
Spor af denne Ordets Historie (altsaa Tho-n-r). 

Saaledes vilde en irsk Form Thomr være fuldt forklarlig 
og parallel med Tomrar og Tomralt. Tilbage staar da kun 
at tyde a i den sidste Stavelse, og dette volder næppe 
* Vanskelighed. En Form som Thomr vilde nemlig være 
Ireren altfor haard , og han vilde mellem de sidste sammen- 
stødende Medlyd indskyde en Vokal, saaledes som Ireren af 
Navnet BårSr danner Baraidh, af Blakkr Blacair. Jeg kan 
paa den Maade ikke indse Andet, end at vi fuldkommen 
rationelt komme til, at Tomar er lig Thor. Jeg kan heller 
ikke tænke mig, hvilket andet nordisk Navn det skulde gjen- 
give; man vil ved at gjennemgaa islandske Navnelister for- 
gjæves søge efter et tilsvarende oldnordisk Navn (jeg afser 
fra det i Mytherne enkeltvis forekommende Domar). 

Men forholder dette sig saa, da vare Nordboerne i Dublin 
bekjendte som Tilbedere af Thor; de eller deres Høvdinge- 
stamme var opkaldt efter ham. Man gjemte her en hellig 
Ring, som hed Thors Ring, og denne Gud dyrkedes i en 



3G*2 Kristtae Normanner. 

Lund i Byens Nærhed, som Kong Brian ansaa det nødvendigt 
at omhngge for at ndrydde Mindet om alt Hedenskab. 

I England og Saksland vare en Mængde Nordboer 
traadte over til Kristendommen, enten enkeltvis eller i 
hele Skarer, og af særlig Betydning var det, at der her 
havde dannet sig Riger under kristne Høvdinger, hvor 
den kristne Tro altsaa vilde blive taget i Beskyttelse, 
saaledes i Østangel under Gudrum, i Northumberland 
under Fundne Knud, i Frisland under forskjellige Høv- 
dinger, senest under Godfred. De Forhold, som for- 
anledigede, at Hedningerne antoge Kristendommen, vare 
naturligvis af forskjellig Art, snart var det for atopnaa 
verdslige Fordele, snart af en virkelig indre Trang ; ofte 
faldt de dog tilbage til deres gamle Tro og Levevis. — 

Naar man derefter kaster Blikket paa den Ind- 
flydelse, som Hedningerne havde paa de Kristnes Tro, 
vil man her ogsaa finde Meget at iagttage. Saaledes 
er det for det Første mærkeligt, til hvor mange Frafald 
fra Kristendommen Vikingetogene gave Anledning. Om 
Gall-Gaedhil paa Irland er der handlet udførligt i det 
Foregaaende, men ogsaa fra andre Lande høre vi om, 
at de Kristne svigte deres Tro, saaledes f. E. da Vikin- . 
gerne havde sat sig fast om Paris ^). 

Dernæst have Vikingetogene i en Grad, som ikke 
mange hisloriske Begivenheder, fremmet Overtroen 
og Troen paa Mirakler. Der fandtes ikke en Helgen i 
de Landsdele, hvor Vikingerne havde raset, uden at han 
jo havde øvet mange Undergjerninger mod Vikingerne 
eller dog paB, den Tid, da de vare i Nærheden^). Og naar 

') Se foran S. 221, 256, 264. 

') Det synes som om Normannerne holde af at hjemsøge de 
Kristne paa deres Helligdage og Fester (se S. 36, 109, i 54, 
169, 171, 244), hvad enten de haabede at træffe Folk uvæbnede 
eller de vilde bemægtige sig alle de Kirkeskatte, som da kom 
for Dagens Lys. 



Vikingetogene fremme Overtroen. 363 

Helgenen ved gode Mænds Forsorg begav sig paa Flugt, 
synes Relikviernes undergj ørende Magt ret at vaagne 
med forøget Styrke, og der nævnes os utallige Mirakler 
fra de forskjellige Byer, som Helgenene droge igjennem. 
Af de Undere, som saaledes øves mod Normannerne, er 
der flere, som stadigt gjentage sig, f. Ex. at Vikingerne 
blive lamme netop da de vilde krænke Helligdommen, 
eller at de blive besatte og rasende, naar de have 
drukket af den hellige Vin, hvilket sidste Under dog 
maaske skyldes et Munkekunstgreb ^). 

Derimod have Vikingetogene ikke beriget den 
katholske Kirke med saa mange nye Helgene, som man 
skulde have ventet. St. Edmund, St. Blaithmac og de 
mystiske Helgene, Adrian, Glodian, Gaius og nogle faa 
Andre ere næsten de eneste , som have faaet Martyr- 
døden ved hin Tidsalders Vikinger. 

Det er foran paavist med Hensyn til mange for- 
skjellige Punkter, hvorledes ved Normannertogene Stran- 
dene og Egnene nærmest Kysterne fik en ny Betydning 
i Landet, især med. Hensyn til Forsvaret og Administra- 
tionen. Det var naturligt, at Vikingetogene med Hensyn 
til de aandelige Forhold, der ere betingede af Ro og 
Ly, maatte have en Indvirkning af netop modsat Art, 
saaledes at Stiftelser og Instituter, til aande- 
lige Formaal maatte søge 'ind mod Landets 
Centrum, hvor der var Fred for Vikingerne. Vi have 
set, hvorledes Strandene mange Steder laa øde og Be- 
folkningen flygtede; i andre Egne maatte Bonden blive 
paa sin Gaard, medens Klerker, Munke og Præster toge 
Flugten og forrest blandt Alle de Gejstlige, som. førte 



») Pludseligt Vanvid se S. 137, 182. Taage S. 155, A. Fuld. 
IV. 887 (Forbilledet for denne Art Fortællinger søger Fre- 
mann, Norman Conqnest IV. 242. i 2den Kongernes VI. 18). 
Blindhed S. 277, Abbo I. v. 492. Dysenteri, Hincmar 865, 
Norm. I 97 ff. 



364 Gejstligheden tyer til Landenes Indre. 

Helgenen med sig. De mange Helgenhistorier give 
nøjagtig Besked om, hvorledes Relikvierne flyttes fra 
Sted til Sted og bestandigt længere frem mod Landets 
Centrum; saaledes blev efterhaanden i Frankri«^ Au- 
vergne og nærliggende Landskaber Gjemmested for 
utallige Relikvier. Dér samlede sig då ogsaa Gejstlig- 
heden fra alle de plyndrede Egne, og man vil kunne 
forstaa, at de Flygtende medbragte mangen en Lære, 
som maatte paavirke de Gejstlige og deres Instituter i 
denne Del af Frankrig^), ligesom det maatte tilveje- 
bringe en nøjere Forbindelse mellem Akvitaniens og det 
østlige Frankrigs Gejstlige end den, der hidtil havde 
fundet Sted (se foran S. 241). Ligesaa var det en 
Følge af Vikingetogene, at en Mængde Klostre flyttede 
længere ind mod Landets Centrum og opgav deres 
gamle Stade. I det Hele var der bragt en Fluktuation 
ind i Samfundet, og mangen Spire førtes til fjærne 
Egne, hvor den under nye Forhold fik ny Yæxt'^). 

Hvilken Indflydelse Vikingerne have havt paa de 
enkelte Stænder i den kristne ,Stat og Forholdet 
mellem dem, Uder sig jo vanskeligt sige, naar Talen er 
om et Samfund som det frankiske, der selv uden Nor- 
mannerbevægelsen befandt sig i en saa høj Grad af 
Gjæring og Opløsning. Naar et saa ordnet og mægtigt 
Samfund, som Vikingehæren var, paa én Gang slog sig 
ned midt imellem kristne Folkeslag, der lede under 
uordnede Tilstande og en slet Regering, kunde det ikke 
undgaas, at der kom Forvirring i de borgerlige Forhold, 
og at de Stænder, som stode ubeskyttede, søgte Redning 
ved at slutte sig til Hedningerne. Trællen faar Lejlighed 
til for en Stund at blive Herre, den til Afgift og Tjeneste 



») Jtr. Gabriel BiiUiot. l'Abbaye de Saint-Martin d'Autun I. 104 

(Benedictinerreglernes Udbredelse i deres rene Form) II. 16, 144. 

'^) Jfr. Notkers Brev hos Dttmmler, St Gallische Denkmale 224. 



Bevægelser i Forholdet mellem Stænderne. 365 

Pligtige nyder en kort Frihed. Paa den anden Side 
maa mangen Svag og Ubeskyttet slutte sig til en mægtig 
Herre for hos ham. at faa det manglende Værn 

Af spredte Udtalelser i Kilderne Ifere vi da ogsaa, 
hvor omvæltende for det indre Samfunds Ro denne 
Vikingehær fremtraadte. Allerede i Sangen om Kampen 
ved Saucourt (S. 194) hører man, at Vikingernes Lan- 
ding bringer Bevægelse i Sindene og at Nogle fortabes 
og søge Frelse hos Hedningerne. Abbo beretter om, 
hvorledes under Normannernes Ophold forto Paris den 
Livegne bliver Herre og Herren Træl *), og den i Pitres 
givne Forordning viser (S. 174), hvor megen Uorden i 
Samfundet de talrige Flygtninge foraarsagede , og i 
hvilken Grad man søgte at unddrage sig sine Hjemsteds- 
pligter. Omvendt fortæller en Kilde, hvorledes .flere 
fribaarne Bønder frivilligt undergave sig den hellige 
Stephans Kirke i Toul, aabenbart for at søge Beskyt- 
telse^), hvilket Træk næppe er enestaaende og belyser 
Tilstandene paa de Tider. 

Vikingetogene have utvivlsomt bidraget i høj Grad 
til Gejstlighedens Verdsliggj øreise. Alle maatte være 
un^er Vaaben, og medens det tidligere ikke tillodes, at 
den Kutteklædte greb Sværdet, bragte Nøden det nu 
dertil, at Alle maatte forsvare sig eller endog angribe ^). 
Bisper og andre højere Gejstlige laa stadigt paa Feltfod, 
og det siges os, at Ærkebisp Franco af Liittich fik af 
Paven indviet tvende Vikarier til Udførelsen af alle 
gejstlige Forretninger, fordi han altfor ofte i Krige med 



*) Abbo I. V. 184: efficitnr servus liber, liber quoque servus, 
vernaque lit domioas, contra dominus quoque verna. 

*) Pertz VIII. 638: subdiderunt se ecclesiæ St. Stephani mgenui 
homines quam plurimi ex Ingolini eurte et Mauri villa. Jfr. 
Diimnaler I. 689. 

3y Jfr. foran S. 277. 



366 Vikingetogene foraarsage litterære Tab. 

Normannerne havde plettet sine Hænder med Fjenders 
Blod^j. 

Vikingetogene medførte overordentlige litte- 
rære Tab. Ild og Luer vare et af Vikingernes Hoved- 
vaaben, og en stor Mængde Bøger og Aktstykker gik 
til Grunde, hvad man ikke blot kan slutte sig til af 
Ødelæggelsernes Omfang, men det angives meget ofte 
udtrykkeligt ^. I øvrigt hørte Bøgerne til noget af det, 
som de Gejstlige først søgte at redde, og ofte have 
Vikingerne vist ogsaa selv frelst Manuskripter^); i alt 
Fald maatte de jo indse, at disse vare en god Handels- 
gjenstand, og mangen en Gang har deres smukke Ud- 
seende vel ogsaa tiltalt dem. Paa det kgl. Bibliothek i 
Stokholm er bevaret et udmærket smukt Haandskrift af 
Evangelierne med illuminerede Miniaturer; i Følge en 
Paaskrift paa dets 'Titelblad kjøbte Aldorman Aelfred 
og hans Hustru Werburg dette af en hedensk Hær (æt 
hæ5num herge) for Guds Lovs Skyld, og fordi de ikke 
vilde have, at denne Bog længere skulde forblive i 
Hedenskab. De gave (ved Tiden 870—890) Haandskriftet 
til Krist-Kirken i Canterbury, hvorfra det senere er 
kommet bort og kjøbtes af Sparfvenfeldt i Italien*).. 

Nogen Erstatning for hvad der paa denne Maade 
blev ødelagt medbragte Vikingerne ikke. Normannerne 
fra det 9de Aarh. havde endnu ingen Indflydelse paa 
Litteraturen i den Forstand, at de medbragte noget Nyt 
enten med Hensyn til Form eller Indhold, som gik over 
i de Kristnes Litteratur. Endnu stode jo heller ikke de 



*) Pertz IL 195. — Jfr. Mansi XVIII. 19. 

') Se foran S. 61 , 153. Bolland 18de Juli S. 457. Reiffenberg, 

Monuments VII. 402. Historisk Aarbog 1879. S. 32 ff. 
*) Se foran S. 245. 
*) George Stephens, Two leaves of King Waldere's Lay S. 1. 

Westwood, Anglo-Saxon and Irish Manuscripts. S. 5. 



Normannernes Handels aand og Indflydelse paa Møntvæsenet. 357 

kristne Nationer og Nordboerne paa en saadan Eod med 
hinanden, at Paavirkninger af denne Art vare mulige. 

Derimod .havde Normannerne allerede da en stor 
Indflydelse i flere praktiske Retninger. Saaledes vare 
Vikingerne fuldblods Handelsmænd^), og de Kristne 
vare meget tilbøjelige til at indlade sig med dem om 
Kjøb og Salg, saa at der endog maatte tages Bestem- 
melser derimod. Paa Irland, i Loire, i Frisland og 
mange andre Steder træffe vi dem som Handlende, og 
saa saare Krigen hører op, begynder den fredelige Ud- 
vexling af Varer ^). 

Vikingetogenes Indflydelse paa Datidens Penge- 
forhold og Møntvæsen .var ganske vist betydelig, 
snart direkte, snart paa mere indirekte Maade. Saaledes 
havde i Vestfranken de bestandige Udbetalinger til 
Vikingerne medført, at der var bleven slaaet megen 
falsk Mønt, hvad enten dette nu blot skyldtes Mønt- 
mestrenes Overtrædelse eller Karl den Skaldede havde 
brugt denne Fremgangsmaade for at berige sig. Der 
var i Befolkningen opstaaet den største Mistro mod . 
Mønterne, saaledes at man vægrede sig ved at modtage 
selv gode. Penge, hvorfor Karl den Skaldede lod udgaa 
strænge Forordninger om Møntvæsenets Ordning og 
satte de haardeste Straffe for Falskmøntneri og Straffe 
for Enhver, der vægrede sig ved at modtage god Mønt ^). 

Hjemme i Norden have Normannerne før det 9de 
Aarh. aabenbart ikke slaaet Mønt, og de Penge, som 
her vare i Omløb, hidførtes fra Østen eller fra Vesten. 



*) O'Cnrry, Manuscript Materials of Ancient Irish History 224: 
For gluttony the Dånes and for commerce, 
For high spirit the Picts are not unknown. 
'^) Fuldaann. IV. (882): saa snart. Vaaben sti Is tand en i Aschloh 

sluttes, begynder Handelen (Pertz L 396). 
3) Leges I. 476, 490, 491. Waitz, Verfassungsgeschichte IV. 74. 
Dummier I. 470, ^48. 



368 Normannernes Indflydelse pas Høntvæsenet. 

Men det er karakteristisk for den hurtige Maade, hvor- 
paa Vikingerne slutte sig til den vestevropæiske Verdens 
Ordning og Brug, at de i deres Hær havde egne Mønt- 
mestre, der slog Mønt med Præg efter de forskjellige 
Byer og Møntsteder, som Normannerne erobrede, men 
tillige med Vikingehøvdingernes Navn. 

I Northumberland blev de Danskes Erobring endog 
et Mærkepunkt med Hensjn til Udmøntningen. De 
ældre northumberske Mønter vare alle af Kobber (stycas). 
Medens alle de andre angelsaksiske Riger brugte Sølv- 
penge som gangbar Mønt, fandt man i Northumberland, 
at Kobbermønter bedre svarede til den økonomiske 
Omsætning, og man optog. aldrig Nabolandenes Skik, ja 
Møntfundene synes vise, at de engelske Sølvmønter end 
ikke ved Omsætningen trængte ind paa northumberst 
Grund, ej heller Kobbermønterne ind i de andre Konge- 
riger, hvad der vidner om, at dette Rige holdt sig 
mærkeligt afsondret. Heri skete der en total For- 
andring ved de Danskes Erobring af Landet,, i det 
disses Høvdinger slog Mønt af Sølv og ingen Kobber- 
penge, som ikke senere forekomme i Northumberland ^). 

Man kan ikke tænke sig en større Modsætning til 
Normannernes af Handelsaand baame Samfund end 
Irernes. Her kj endte man endog før de Danskes Tid 
slet ikke til Mønter, og det var først Normannerne, som 
slog Mønt dér i Landet^). — 

Man har sagt, at Vikingetogene medførte Folke- 
sygdomme, og det er højst sandsynligt, at de som 
andre Krige have bragt saadanne Virkninger med sig. 
Imidlertid ere bestemte Exempler herpaa ikke paaviste. 



») Jfr. Rashlejgh i The J^nmiematic Chronicle 1869, part 1» 
S. 67-68. Hawkins, the Silver Coins of England. Sec. edit. 
8. 65, 79. 

^) Jfr. Worsaae, Miuder om de Danske og Nordnnændene S. 416. 



Folkesygdomme. , 369 

« 

4 

Den Hungersnød, som 892 jog Vikingerne bort fra 
Frankrig, var nærmest en Følge af en stor Tørke*); 
medens Normannerne derefter i 3 Aar hærgede Eng- 
land, var der en stor Dødelighed mellem Mennesker og 
Kvæg, men det kan ikke netop paavises, at denne var 
en Følge af Vikingetoget \ og af en irsk Kilde ses. at 
der da ogsaa var stor Dødelighed paa Irland^). — 

Hermed slutter jeg mine Betragtninger over Føl- 
gerne af Normannernes Togter i det 9de Åarh. Det er 
langt fra, ^ at jeg tror, at jeg har nævnt alle de Ind- 
virkninger, som Vikingefarterne førte med sig, men det 
bør erindres, at vi her maa holde os til de Følger, som 
selve Kampene og Krigene bragte med sig og som 
traadte for Dagen allerede paa Vikingetogenes Tid. 
Der var utallige Indflydelser, som kom bag efter og 
som skulde have Tid, før de satte synlige Frugter,, og 
langt mere end af selve Hærtogene bleve Sydboerne 
paavirkede ved Vikingekolonierne og ved den nøje 
sociale Forbindelse med Nordboerne. Men Vikinge- 
koloniernes Historie tilhører det følgende Aarhundrede. 



M Se Dummier II. 351—52. 

2) Pauli,. Konig Aelfred 271 antager, at Vikingetoget i alt Fald 

til Dels var Skyld deri. 
') Ann. Ulton. 894 — 95: Nix magna et mortalitas magna. A.-S, 

Chron. 897 taler ogsaa snarest mod, at Vikingetoget gav 

Anledning hertil. 



24 



Efterskrift. 



i/a jeg for to Aar siden udgav „Indledning i Normanner- 
tiden" tillige som første Bind af et omfattende Arbejde over 
disse Nordboer, kunde jeg meget vel indse, at de mange nye 
Synsmaader for Betragtningen af Vikingerne og af Kilderne 
til deres Historie, som jeg havde fremsat og forsvaret i mit 
Skrift, maatte fremkalde Kritik og Angreb, Tilslntning og 
Modstand. Der er da ogsaa fra mange Sider blevet Bl^ænkei 
Bogen Opmærksomhed , og den har fremkaldt en livlig Dis- 
kussion og Drøftelse af de omhandlede Spørgsmaal. Foruden 
flere udførlige Anmeldelser i Dagblade have følgende viden- 
skabelige Tidsskrifter bragt Kritiker af den : Jenaer Litteratur- 
zeitung 1877 Nr. 2 S. 25 ff. (Prof. Konrad Maurer). Litte- 
rarisches Centralblatt 1877 Nr. 11 S. 330—34. Historiskt 
Bibliotek, utg. af Silfverstolpe, 1877. Ny Foljd. Iste Del. 
S. XCIV— CII. Revne Historique 1877. Deuxiéme Année. 
T. IV. S. 424—430 (Mr. E. Beauvpis). Prof. Karl v. Amira 
har i Historische Zeitschrift, Neue Folge, Bd, III, S. 241 — 268 
meddelt en Afhandling „Die Anfange des normanniechen 
Rechts" med Udgangspunkt fra min Bog. Denne Forsker 
godkj ender ganske mine Sætninger om, at de tidligere Togter 
til Frankrig og Kolonisationen af Normandiet ere udgaaede 
fra Danmark, og at Rollo ikke er identisk med Nordmanden 
Gangerrolf, men en dansk Høvding. Derimod bekæmper 
V. Amira mine Anskuelser om Arveretten i Norden i Oldtiden 
og om den ældste Statsret i Normandiet samt om Kolonisternes 



Efterfikrift. 371 

langsomme Overgang til frankiske Retssædvaner , medens 
samnle Forfatter slutter sig til hvad jeg har bevist om Kong 
Frodes Love som Vikingelove og om at en Del af disse Love 
anvendtes i Normandiet. 

Min Bog maatte naturligvis især vente Angreb fra norsk 
Side, og disse ere heller ikke udeblevne. Aftenbladet for 
26dey 27de Okt. 1876 bragte tvende længere Artikler, hvoraf 
senere et Særtryk toges: „Nordmænd eller Danske i Nor- 
mandie?^*. Professor Gustav Storm i Christiania skrev i Nyt 
norsk Tidsskrift, I, S. 140-160 og S. 388—401 tvende 
Artikler med Titel „Normannerne i Vikingetiden'* , i (Norsk) 
Historisk Tidsskrift, 2den Eække I.: „Ragnar Lodbrok og 
Lodbrokssønnerne , Studie i Dansk Oldhistorie og Nordisk 
Sagnhistorie", S. 371-r-491 (heraf Særtryk), og endelig sam- 
lede og ordnede han disse 3 Artikler og tilføjede en Afhandling 
om Rolf Ganger i et særligt Skrift „Kritiske Bidrag til 
Vikingetidens Historie (I. Ragnar Lodbrok og Gange-Rolv)". 
1878. 

Saaledes har der været givet mig den bedste Lejlighed 
til paa ny at overveje de Resultater, jeg var kommet til, og 
til at se min Slutningsmaade og Bevisførelse i den forskjelligste, 
kritiske Belysning. Efter bedste Overvielse af hvad der er 
fremkommet til Løsning af de mange og forskjellige Spørgs- 
maal, som Normannerundersøgelseme gaa ud paa at klare, 
kan jeg dog med Hensyn itil de fleste Hovedrea^ltater og 
med Hensyn til Methoden, som jeg har -anvendt, kun (jf^stholde 
hvad jeg fremsatte i Indledning |i Normånjjertiden , hvprimod 
jeg ganske vist i enkelte Punkter kan være bleven mere 
betænkelig og i hvert Fald indser, at jeg ved yderligere 
Grunde maa hævde det af mig opstillede Resultat. Særlig 
gjælder dog om den Periode af Vikingetiden, .som jeg har 
behandlet i det foreliggende Skrift, at jeg ikke kan indse 
Andet end at hvad jeg tidligere opstillede, fuld- 
komment maa holde Stik, og man vil i nærværende 
Arbegde finde de samme Sætninger omgivne med en hel 
Række af nye Grunde. Jeg ,har i det Foregaaende tillige 
udførhgt imød^aaet de Argumenter., som have vårret rejste 

24* 



372 ' Efterskrift. 

derimod, og nogle Punkter, som staa tilbage, ville strax blive 
berørte. 

Derimod vil jeg i denne Polemik ikke komme ind paa 
Spørgsmaalet om Hertug Rollo og Gangerrolf, som er det, 
der har vakt mest Forargelse. Det angaar ikke den her 
behandlede Tid, og jeg vilde anse det for urigtigt allerede 
nu at indlade mig i Polemik om et Spørgsmaal, som dog 
udførligt vil blive belyst i min Fremstilling af det norman- 
niske Hertugdømmes første Historie (Normannerne IV). Saa 
fremt altsaa min Hævdelse af Gangerrolfsagnets Urigtighed 
ikke kan holde Stand ved den Bevisførelse mod det, som jeg 
fremsatte i „ Indledningen '' og uagtet de store, indre Skrøbe- 
^ligheder, hvoraf Storms Bevis for dets Ægthed ' lider (jeg har 
allerede i dette Skrift lejlighedsvis paavist adskillige), saa 
maa Gangerrolf foreløbigt beholde sit Hertugsæde. Jeg har 
ikke villet gjøre en national, men en videnskabelig Erobring, 
og et norsk Dagblad er for nylig kommet ind paa en aldeles 
fejlagtig Bane, naar det i en Artikel (der en4og var under- 
tegnet J. £. S. !) har fremstillet min Bog som et nationalt 
Partiskrift; rundt om fra er det bleven sagt, at jeg har 
været upartisk, og den ærede Referent vilde ved at læse et 
lille, ifjor udkommet populært Skrift „Englands Erobring 
ved Hertug Vilhelm af Normandiet" kunne se, at det aldeles 
ikke laa mig paa Hjærte at gjøre Propaganda for mine Theo- 
rier, skjønt jeg havde god Lejlighed dertil; i denne Bog er 
om Rollo og hans Mænd og om Kolonisterne i Normandiet 
ikkun brugt det forsigtige Ord „nordisk^. 

Min Polemik vender sig her mod Professor 'Storms 
maÉge Afhandlinger som dem, der uclførligst ere gaaede ind 
' paa de enkelte Spørgsmaal , og da de især have angdaet 
Vikingetogene i det 9de Aarhundrede. Til Vejledning for 
Læseren bemærker jeg, at Storms mindre Afhandlinger ikke 
ordret ere gaaede over i hans store Bog ; Forfatteren har i flere 
Enkeltheder forandret Mening, ja man kan stundom paavise 
tre Trin i Forf.s Anskuelser. Jeg har i det Foregaaende 
rettet min Polemik snart mod Storms Tidsskrift-Afhandlinger, 
snart mod de i „Kritiske Bidrag'^ fremsatte Resultater; hertil 



Efterskrift. 373 

har jeg set mig nødsaget, for det Første fordi denne Bog 
udkom saa sent, at jeg først paa 6te Ark kunde tage Hensyn 
til den, men dernæst fordi hine Artikler vare udkomne ikkun 
et helt eller et halvt Aar før den store Bog og altsaa maaitte 
være mange Læsere i frisk Minde, ligesom disse Læsere jo 
maatte formode, at Gustav Storm i Optrykket havde fastholdt 
sine tidligere Anskuelser, tilmed da han paa intet Sted op- 
lyser om at han tidligere havde en anden Mening. Ogsaa 
bør jeg med Hensyn til det Foregaaende bemærke, at den 
meget vidtløftige Form, hvormed Professor Storms Polemik 
og hans normanniske Studier ere fremtraadte, i Optryk, Om- 
arbejdelser osv. , har bevirket, at jeg paa flere Steder har 
maattet give mine Argumenter en kortfattet Form og et vist 
mathematisk Udseende for ej at brede mig altfor meget over 
disse Emner. 

Man vil af Gustav Storms Bog let faa det Indtryk, at 
den i Ét og Alt er et Modbillede til min, i Ét og Alt frem- 
stiller Historien og Kilderne forskjelligt fra mig. Dette er 
dog langt fra Tilfældet; i et stort; Antal Hovedsætninger 
slutter Storm sig ganske til mig, og mange Steder arbejder 
han kun videre ad de samme Veje, som jeg har paavist som 
de rette, uden at Forf. altid selv har bemærket det. Jeg 
skal nu enkeltvis gjennemgaa den Kreds af Emner, hvorom 
Striden er mest brændende. 



/. De norsk-isiandske Sagaers Værd. 

Gustav Storm har i „Kritiske Bidrag" mildnet sit tidligere 
Udtryk om mig, at jeg „ikke har Ord stærke nok til at for- 
dømme de norsk-islandske Sagaer", og med Føje, thi paa 
slig skaanselløs Maade har jeg ikke bekæmpet de islandske 
Kilder. Jeg har for det Første ligesom Storm hævdet, at 
disse maa vige lige over for de paalidelige, frankiske Annalers 
Udsagn. Dernæst har jeg antaget, at den islandske Tradition 
maa vige, hvor den udenlandske Overlevering i Et og Alt 
modsiger den og denne sidste er nedskrevet ét eller to 



374 Efterskrift. 

Hundrede Aar før Sagaerne. Her mener GuBtav Storm som 
oftest Nej, det vil sige dog langt mindre i Theoiien, end 
hvor det gjælder om praktisk ved en islandsk Saga at bevise 
en af hans egne Sætninger. Saaledes er Storms Stilling til 
de nordiske Stamtræer meget besynderlig. Stundom bruger 
han dem til Bevis, men man vil ved at læse andre Steder i 
Storms Bog faa. et mærkeligt Begreb om disse Genealogiers 
Værd. Det ses nemlig, at Storm forkaster de genealogiske 
Oplysninger fra Sagaerne, naar de irske Kilder tale derimod, 
se S. 70, 119. Vi skulle vise, hvorledes Udfaldet^ efter denne 
Antagelse bliver med Hensyn til Kolonisterne paa Irland. 
Sagaernes Stamtræ (i 5 Led) for Olaf den Hvide er urigtigt, 
og man skal følge den Ættavle (i 4 Led) , som Irerne give 
os (se foran S. 120). Irerne véd Meget om Olaf og om 
hans Hustru, men de véd kun, at han var gift med en Datter 
af Kong Aedh, og Intet om hans Ægteskab med Audr Diiip- 
audga, hvilket derimod Islænderne kun kjende. (Her kan 
tilføjes, at Irerne meget godt kjende en nordisk Kvinde Aadr 
(Otta, se S. 109), men de sige, at hun var gift med ThorgisL*, 
Irerne kjende meget godt et Tilnavn „den Hvide ^' , som de 
imidlertid tillægge Ketil (S. 127), og. de véd Intet om, at 
Olaf havde dette Tilnavn ^).) At Kong Thorgisl ikke var en 
Søn af Harald Haarfager, saaledes som Snorre og Andre ville 



M Udlandets Kilder nævne som bekjendt ofte Tilnavnene paa 
de nordiske Vikinger, nemlig enten de nordiske Former, 
saaledes: OdoliMicle, Harde-Rnud (foran S. 94, 133), Lothrocas, 
Onhlaf Hall (A. Lindisfarn. 899), Oswul Cracabam (Kråkabeln, 
Simeon 912), Olaf Swearte, Osferd Hlytte (A.-S. Chron. 911), 
eller oversatte Navne, i hvilke vi kjende den nordiske Form : 
Ketil Fin, Bier Costa ferrea (Jærnside), Olaf Cenucairech 
(F. M. 931 ; ] hvilket Navn Muntsh 1. 700 formoder Skurfa). 
Endelig gives os deres nordiske Titler: Konung, Jarla, Hold 
(A.-S. Chron. 905, jfr. foran S. 114, 120 og mange Steder i 
de irske Kilder). Disse Exempler ere især tagne mellem 
Samtidige af Rollo, til hvilken Yndlingshelt den normanniske 
Tradition som bekjendt ikke kjender noget Tilnavn (Ganger). 
Man sammenholde hermed Stomr, Kritiske Bidrag 0.184— :85. 



Efterskrift. 375 

er almindelig anerkjendt (Storm S. 190). Olafs Søn- kaldes 
af Irerne Oistin (Eystein), - af Sagaerne Thorstein, og Enhver 
maa afgjøre efter sin Samvittighed, om han i dette Punkt 
tror mere paa Sagaerne eller paa de samtidige, irske Kilders 
Optegnelser. Der er med andre Ord af alle de nævnte genea- 
logiske Oplysninger fra Norden, som vi kunne kontrollere ved 
indre Kritik eller ved udenlandske Kilder, kun én, som kan 
blive taget for god, og det er den, at Olaf havde en Søn, 
som havde ^ et Navn, der endte paa -stein. Saaledes er 
Forholdet i Følge Storm, og dog holder han ved Tid og 
Lejlighed paa de islandske, genealogiske Oplysninger. Hvad 
Islænderne véd om Faderen til den første Hersker paa Irland 
(Thorgisl) — skal forkastes ; hvad de berette om Faderen til 
den første Konge i Dublin -- skal fgrkastes; hvad de for- 
tælle om Faderen til den første Hertug i Normandie — skal 
beholdes. Her som saa mange Steder • synes -Forfatteren 
forbeholde sig til eget Brug Kilder, som han forbyder Andre 
at raadspørge. 

Jeg hævder fremdeles, at Traditionen skal staa fast saa 
længe som den ikke modsiges, og dette hævder Gustav Storm 
ogsaa (S. 5), men han antager en Modsigelse allerede derved, 
at man ved Modsætningsfortolkning eller indirekte Fortolkning 
af en paalidelig Kilde kan faa et andet Resultat ud. Det 
synes dog aabenbart, at i en saadan Casus Forskeren maa 
være yderst forsigtig; han maa være sikker paa, at den 
Slutning, man drager af den gode Kilde, virkelig ogsaa ligger 
deri. Gj ælder det ved Lovregler om at være varsom ved 
Anvendelsen af denne Slutningsmaade , da gjælder det end 
mere ved historiske Kilder, der ikke ere affattede under en 
saadan Hensynstagen til de enkelte Ord og deres Fortolkning 
og til hvad der indirekte kan faas nd af dem. Saaledes give 
de frankiske Annaler os intet Sted et udtømmende Billede 
af de samtidige Begivenheder, og hvad vil man ikke kunne 
udlede selv af en saa god og fyldig Kilde som Frodoards 
Annaler, naar man af dem vilde drage Slutninger e silentio 
eller e contrario (jft*. mine Bemærkninger foran S. 300 og i 
Historisk Tidsskrift 4 R. VI. S. 486 ff.)? 



376 * Efterskrift 

Skjønt Gustav Storm i det Hele stiller sig gunstig mod 
de islandsk-norske Sagaer, der jo dog kun repræsentere en i 
sene Tider nedskreven Tradition, vilde det være ganske 
urigtigt at tro , at Storm , optræder som Folketraditionens 
Forsvarer. Nej , tvært imod , det er mig , som hævder , sit 
man skal respektere Sagn og Tradition (selv om de tilsyne- 
ladende fremtræde som Fabler), fordi de nemlig kunne inde- 
holde en historisk Kjærne, som det er Kritikens Opgave at 
udfinde. Jeg har med Hensyn til Sagaerne kun hævdet, at 
man ikke maa omgive deres Tradition med en Glorie af 
Hellighed og Ufejlbarhed og ikke ubetinget maa vurdere en 
Tradition højere , fordi den er bevaret i Norge eller paa 
Island, medens en anden Tradition er bevaret i Udlandet. 
Prof. Storm er ikke paa langt nær saa nænsom mod Folke- 
traditionen og saa forsigtig i at vrage det Overleverede, og 
han 6r villig til paa den mindste Foranledning at sprænge 
den hele nordiske Overlevering i Luften, om denne end kunde 
synes at høre blandt de mest rodfæstede. Dette viser sig 
saare klart i hans Fortolkning af Lodbrogsagnet. Imod alle 
tidligere Antagelser skal nu Lodbrogssønnernes Fader ikke 
have heddet Regner Lodbrog, nej, deres Faders Navn var 
rimeligvis Ragnvald, og deres Moder hed Lodbrog. Om den 
sidste Del af denne Paastand vil der blive talt i det Føl- 
gende^ her skulle vi kun handle om den første: Ragnv.ald 
som deres Fader (Storm S. 71, 86). Som bekjendt staar 
Intet fastere i den no^'diske Overlevering end Navnet Ragnar, 
og man maatte jo antage, at Storm havde gode Grunde fra 
udenlandske Kilder til at antage, at Halvdans, Ivars, Bjøi^s 
Fader hed Ragnvald; men nej, der åndes ingen Kilder, som 
nødsage os til denne Oplysning, eller rettere der er én. En 
irsk Kilde (jfr. foran S. 91 — 93) kalder deres Fader Raghnall, 
dette Ord betyder (i Følge Storm) Ragnvald og altsaa har 
Faderen formodentlig heddet saaledes. Det falder ikke Storm 
ind, at den irske Krønike dog maaske her ved Raghnall 
kunde mene Ragnar. Storm kan ikke tænke sig, at hin 
Kilde dog maaske her kunde have skrevet 1 for r, og at en 
Textrettelse maatte være tilladelig paa Gruixd af den over- 



Efterskrift. 377 

vættes store, nordiske Tradition, hvor Helten altid hfedder 
Ragnar (Lodbrog) og aldrig Ragnvald. Nej, saa heller over 
Bord med alle nordiske Sagaer, Genealogier, Krøniker, An- 
naler og Optegnelser ; den irske Krønike siger S. 27 Raghnall, 
og dermed er den Sag afgjort. 

Jeg skal nævne et andet Exempel paa den afvexlende 
Foragt og Velvillie, hvormed Gustg<v Storm behandler de 
nor4iske Traditioner. I den større Olav Tryggvasøns Saga 
(Fornm. Sogur I. S. 117) fortælles; at Knnå Danaast blev 
skudt ved et Løn skud under nogle Svømmeøvelser ved Nor- 
thumberlands Kyst. Hos Saxo S. 472 fortælles, at han blev 
skudt under nogle Svømmeøvelser ved Dublinkysten. Naar 
jeg nu vilde benytte den Methode, som Storm anvender ved 
at støtte sin Gangerrolfs-Theori, da vilde Slutningerne konse- 
kvent komme til at lyde saa : I. Der fandtes altsaa en islandsk 
.Tradition om Knuds Død i Vesterleding. H. Der fandtes en 
dansk Tradition netop om det Samme. At den ene forlægger 
Scenen til Northumberland , den anden til Dublin, maa efter 
den Maade, -hvorpaa disse to Landes Skæbne blandes sammen 
i Traditionen, og efter Ligheden mellem Navnene Humbria 
og Hibernia være uden al Betydning, og det beviser kun de 
to Kilders Uafhængighed af hinanden. Storm vilde maaske 
end ikke betænke sig ved yderligere at støtte sin Sætning 
ved at laane Navnet Knud fra en anden Høvding i Vesterviking 
og sige: se her have vi en ny Bekræftelse paa Knuds Færd 
i Udlandet (om denne af G. Storm opfundne Maade at bevise 
paa se S. 314 ff.), og derpaa atter overlade Navnet Knud til 
den rette Ejermand. En saadan Bevisførelse vil man for- 
gjæves søge i Storms Bog; Storm værdiger ikke Traditionen 
i de nævnte Kilder et Ord eller en Omtale, han bryder sig 
slet ikke om disse Kilder , men opstiller og søger at hævde 
den Hovedsætning : de Danske gjorde ikke Vikingetog mod Vest 
i det 10de Aarhundrede. 

Det er paa denne Maade, ved afvexlende at vrage og 
tage for gode nordiske og fremmede Kilder, at Storm kommer 
til den aldeles nye Sætning om, at den anden Hertug i Nor- 
mandie Vilhelm, Rollos Søn, er født i Skotland. En saadan 



378 Efterakrift. 

Antagelse volder uoverkommelige kronologiske Vanskeligheder, 
og Rollo maa være bleven kaldt direkte ned fra Skotland for 
at overtage et fransk Hertugdømme. Denne Lære strider 
mod Dudo og mod hele den normanniske Tradition; der vii 
ikke hos Vilhelm af Jumiéges, hos hvem Storm etundom 
finder en Protest mod Dudo (se S. 160 ff.), kunne findes 
Noget, der protesterer mod denne Forfatters Udsagn; tvært 
imod synes Vilhelm her uafhængig af Dudo, og dog beretter han 
det Samme om Hertug Vilhelm Vs Moder, at hun var fra 
Bayeux og hed Popa,' Berengers Datter; han véd endog 
Navnet paa Hertug Vilhelms Søster (Gerloc), der var født af 
samme Moder og som først blev giftet bort efter Rollos Død 
og efter Vilhelms Bestigelse af Hertugtronen, altsaa netop paa 
.den Tid, da en anden kjødehg Søster af Vilhelm skal have 
været saa langt til Aars, at hun havde en Datter, som da 
blev gift (man se Storm S. 174). Denne Lære kan fremdeles 
ikke støttes ved den islandsk-norske Overlevering; thi deo 
eneste nordiske Kilde, som véd noget Besked om Bolfs Ægte- 
skab, og den Kilde, som Storm tillægger saa .stort Værd, 
nemlig Historia Norvegiæ, siger, at Rolf blev gift „med den 
forrige franske Greves Hustru'^. Men Storm antager dog, at 
dette Standpunkt kan forsvares. 



//. Normannerfieå iffemåiavn. 

I „Indledning i Normannertiden" hævdede jeg de Danske 
en saa bestemt Overvægt i Vikingeskarerne, som det ikke 
tidligere var sket. Navnlig fastholdt jeg, at Dani betyder 
Folk fra Danmark, og denne Forklaring har Prof. Storm nu 
ogsaa tiltraadt (jfr. foran S. 324). Herved er der altsaa 
vunden Enighed om et Hovedpuukt; thi de Forsøg, som 
Storm enkeltvis gjør paa i øvrigt at finde Norske paa Vikinge- 
tog i Frankrig og England, ere dels saa ubetydelige, dels 
stride de jo ingenlunde med hvad jeg har sagt, at de andre 
Nationer sendte Deltagere til hine Farter. 

I Virkeligheden samler Striden sig om de ældste Togter, 



Efterskrift. 379 

og at Storm i dette Spørgsmaal ikke har taget tilstrækkeligt 
H<3nsyn til de Omgivelser, hvori det enkelte Kildested befandt 
sig, og til den Forstaaelse, som Kildens egen Sprogbrug 
kræver, det tror jeg vil fremgaa af Undersøgelserne S. 15 — 20 
om Hæredaland, S. 32—33 om Karls Flaader, S. 304 — 7 
om Plyndringer paa de skotske Øer og af mangen anden 
Udvikling i det Foregaaende. 



///. Regner hodbrog. 

Medens Prqf. Storm med Hensyn til Udfindeiben af den 
sande historiske Kegner Lodbrog afviger fra mig, er han dog 
i andre Hovedpunkter fulgt i mit Fodspor. Saaledes erkjender 
Prof. Storm nu, at man maa søge Helten mellem Vikinge- 
høvdingeme i Aarhundredets Midte (og ikke i dets første . 
Begyndelse). Dernæst har Storm indset, at der er langt mere 
Sandhed i Sagnene om liodbrogssønnerne end man hidtil har 
antaget eller at det er muligt at paavise, af hvilke historiske 
Fakta Sagnene ere udsprungne. Ogsaa med Hensyn til enkelte 
andre Punkter er der Enighed ; saaledes er Lodbrogssønnernes 
Sammenhæng med den frisiske Koloni (S. 81) jo allerede 
paavist i min Bog (S. 115). 

Derimod har Storm ikke villet godkjende min Antagelse 
af, fit en irsk Annal (Three Fragments) giver os Oplysning . 
om Regnersønnernes Tog til Middelhavet; hans Fortolkning 
skal jeg nu gjennemgaa. 

Det irske Fragment (S. 159 — 163) fortæller Følgende: 
Ved Tiden 866 kom der en stor Skare Daner til York 
og indtog Byen (I) ; thi kort før den Tid ^) havde der været 
store Stridigheder i Lochlann (II), som gave Anledning til, at 



*) At Kilden vil vise en- Sammenhæng mellem Yorks Erobring 
og de indre Uroligheder i Lochlann, fremgaar for det Første 
af hele Kontexten og dernæst af Ordene : nair ni fada d'aimsir 
rerne etc. (for not long before this time every kind of war . . 
prevailed in Lochlann). 



380 Eaerskrift. 

Raghnall flygtede og kom til Orknøerne (III), hvor han blev 
med den yngste Søn, medens de to andre Sønner .droge til 
de brittiske Øer for at anfalde Franker og Sakser (IV); 
derpaa droge disse Raghnallssønner til Spanien og Afrika (V); 
de vendte endelig hjem, men ved en Storm i det gaditanske 
Stræde druknede Mange (YI). Jeg har ved Hjælp af aUe 
disse forskjellige Punkter bevist, at denne Fortælling i Ét og 
Alt passer paa de Danskes Tog til Middelhavet 859, og at 
denne Beretning bekræftes i næsten hver Enkelthed af angel- 
saksiske, frankiske, arabiske Kilder og af den normanniske 
Tradition. Storm erkjender, at der sigtes til hint Middelhavstog ; 
men da der i Kilderne staar, at det var danske Skibe, der 
gjorde Toget, og der i Fragmentet derimod tales om Loch- 
lannag, hvilket betyder Norske — saa ere Plyndringerne i 
Afrika blevne udførte af en norsk Høvding Raghnall og hans 
Mænd. Jeg kan ikke indse Andet end at Storm her paa en 
ulykkelig Maade hænger sig i Ordet, Lochlannag. Det vai* 
et Ord, som meget tidligt fik en svævende Betydning af 
Nordboer i Almindelighed, og naar Storm holder sig til, at 
netop dette Annalfragment skjelner bestemt mellem Lochlannag 
og Dauniter, saa er det ganske vist i Almindelighed taget 
Tilfældet, men paa Vikingernes Hjemstavn kj ender denne 
Kilde dog. intet andet Navn end Lochlann, og netop i den 
foreliggende Beretning siger den jo, at Grunden til, at Dau- 
niterne kom for at plyndre York, var den, at de vare fordrevne 
fra Lochlann. Dernæst er det jo (ogsaa i Følge Storm) sikkert, 
at Spaniens- og Middelhavstoget foretoges af Danske, og naar 
Krøniken altsaa kalder dem Lochlannag, saa maa den mene 
Danske dermed. Men Storm vil have, at denne Kilde skal 
omhandle en partikulær, norsk Flaade, hvis Tog den beskriver, 
og denne Flaades Anfører Raghnall har slet ikke været med 
paa det øvrige Middelhavstog. „Langtfra; det siges jo lige 
til, at de vendte hjem fra Mauritanicn og altsaa ikke kom 
længer øst" (8. 68). Her sætter den ærede Forfatter mig 
ganske vist i en slem Forlegenhed, og han og jeg maa læse 
vore 'Kilder med helt andre Øjne. Imidlertid kan jeg ganske 
roligt henvise enhver Læser til selve Krøniken for at komme 



Efterskrift.. 381 

til Overbevisning om det er muligt ved et pathetisk Langtifra! 
at presse en norsk Flaade ind i Fortællingen. Denne er saa 
simpel og naturUg, og skal man her „ligetil'' kunne se en 
norsk Partikulærflaade , saa maa Kildétexter fortolkes ander- 
ledes i Norge end i Danmark. 

Krøniken giver ikke alle Enkeltheder i det store Togt, 
thi hvilken af vore Kilder giver det? — men den nævner en 
Del af dem. Desuden troede jeg, at det var bevist, at For- 
tællingens Begyndelse angik de danske Troppesamlinger i 
England 855, da Regner sønnerne netop sade og forberedte 
sig paa at skulle angribe England og Frankrig; jeg troede, 
at Annalen berettede om de Danskes Plyndring i Spanien, 
at det i Følge alle mulige andre Kilder stod fast, at det var 
de samme Danske, der hærgede i Spanien, som senere gik til 
Marokko og at det endelig var denne samme Flaade, som 
led Skibbrud i Gibraltarstrædet! Nej, langtifra! Prof. Storm 
udsøger sig af denne Række Fakta en vis Del,, som for- 
beholdes de Norske. 

Derefter komme vi til Spørgsmaalet, om Regnersønnex'ne 
da anførte dette Middelhavstog. Jeg kan ikke indse Andet 
end at den irske Annal beviser dette bestemt, hvorledes man 
end tyder Ordet Raghnall, om man følger min eller Storms 
Fortolkning; jeg skal her behandle Sagen fra begge Udgangs- 
punkter. 

A. Hvis Raghnall betyder Ragnvald. I Følge 
Storm kan Raghnall kun betyde Ragnvald, ikke Ragnar, og 
altsaa var det ikke Lodbrogssønner, som plyndrede i Afrika — 
ja, saaledes staar der hos Storm, Kritiske Bidrag S. 67 — 
men ved at læse fire Sider senere (S. 71) vil man finde, at 
dette i Følge Storms egen Antagelse ikke beviser det 
Allerfjærneste. Her staar nemlig: „da i 877 en dansk 
HaBT lander i Irland under Halvdan, Ragnvalds Søn, er det 
rimeligvis den samme Høvding", nemlig Halvdan, en Søn af 
Lodbrog, fra Northumberland , og S. 86: „hvis man turde 
anse det for sikkert, at Halvdan Lodbrokssøn er den samme 
som den Halvdan mac Raghnall, som dræbtes i Irland 877, 
fik man den Oplysning, at Lodbrokssønnernes Fader hed 



382 Efterskrift 

Ragnvuld, hvilket vilde forklare Sammenblandingen med 
Ragnar." Her siger Storm alteaa, at Lodbrogssønnemes 
Fader hed paa Irsk Raghnall, og naar mi altsaa den ofte 
omtalte Flaade anføres af Raghnnlls Sønner, saa svarer dette 
fuldkomment til den nordiske og fremmede Tradition om, at 
Lodbrogssønneme gjøre Toget i Middelhavet. Saaledes kommer 
Storm atter og atter i Modsigelse med sig selv. 

B. Hvis Raghnall betyder Ragnar. Jeg kan i 
Følge den Maade, hvorpaa Irerne behandle nordiske Navne, 
ikke se det Fjærneste til Hinder for, at Raghnall betyder 
Ragnar; 'tilmed er der jo her ikke Tale om en Helt, som 
Irerne kjendte fra hans Ophold derovre; de kjendte ham kun 
gjennem hans Sønner. Og forholder dette sig saa, da er der 
overordentligt Meget, som taler for, at det irske Fragment 
netop angaar Ragnar Lodbrog. For det Første omhandler 
Krøniken lige umiddelbart i Forvejen Yorks Erobring, som 
vitterligt skyldes Lodbrogssønneme. Dernæst nævnes de 
store Troppesamlinger i England, som ogsaa skyldes disse 
Helte , og den berører de indre Uroligheder i Normannernes 
Hjemland ved Tiden 854, som vi saa godt kjende fra andre 
Kilder. Fremdeles sætter den Middelhavstoget i Forbindelse 
med dem og fortæller om Faderens Død, medens Middelhavs - 
toget stod paa, paa en saadan Maade, at vi uvilkaarligt mindes 
Sagaernes Beretning om hans Død (se Normannerne I. 96 ff.). 
Saa kommer endelig til syvende og sidst, at en anden 
irsk Annal paa et andet Sted (se foran S. 91 — 9 3) 
beretter om en mac Raghnall paa en saadan Maade, 
at vi maa antage ham for en Lodbrogssøn; end ikke 
Gustav Storm kan læse denne Kilde uden her at formode en 
Lodbrogssøn. — Saaledes er der vist Grunde i Mængde, som 
tale for hvad jeg har paavist, at vi her have fundet en 
paalidelig Kilde, som omtaler Regner Lodbrog og hans Historie. 

Hvis Storm vil gjøre den Indvending, at denne Raghnall 
jo opholdt sig paa Orknøeme, saa vil jeg svare : Fortræffeligt ! 
Hele den nordiske Tradilion er jo enig om, at Regner har 
gjort Erobringer paa Orknøeme, og jeg vil henvise til Storms 
Bog S. 85 , hvor han påaviser Lodbrognavnets Forbindelse 



Efterskrift. 383 

med Orknøerne. At i det Hele disse Øer besøgtes af danske 
Vikinger, er jo ikke Tvivl underkastet, jfr. hvorledes henimod 
Slutningen af Aarhundredet to danske Vikinger sloge sig ned 
her og gjorde sig til Herre over Øerne, Flateyjarbok I. 222: 
Uikingar 2 danskir settuzst j eyiarnar, annar het J>orir tre- 
skegg en annar Kalfr skurfa. 

Men Storm bemærker, at Hasting og Lodbrogssønnen 
Bjørn ikke kunne have været med paa Togtet til Middelhavet, 
fordi Annalernes Beretning om deres Virksomhed viser os 
hen til andre Tider og Steder. Med Hensyn til H^sting véd 
vi dog Intet, som kunde stride derimod; thi da han 
nævnes i Loire allerede i Aaret 866, kunde han jo dog ogsaa 
have været der 7 Aar forinden. At en Normannerkonge 
Maurus 863 siges dræbt i Angoumois, kan umuligt bevise, at 
Hasting paa den Tid ikke kunde være Høvding i Loire, og 
at en Høvding Baret', der udtrykkelig nævnes som Anfører 
for en Del af Vikingehæren^), foretager Toget til Fleury 
865, godtgjør heller Intet. Man kan overhovedet slet ingen 
Slutning drage deraf, at en anden Høvding nævnes paa den 
samme Tid, da vi jo véd, hvorledes Vikingeflaader hærge ved 
hinandens Side i den samme Flod. Om Bjørn véd vi, at han 
var i Loire fra 855 til Sept. 858 ; om hans senere Skæbne 
er Intet berettet, saaledes at han meget vel kunde have gjort 
hint Tog 859 — 61. Længere kunne vi ikke komme i vor 
Paavisning end til, at der Intet er i Vejen for, at 
Middelhav sflaaden kunde være anført af disse Høvdinger. — 
Storm siger S. 77, at disse to Høvdingers „Virksomhedsfelter 
ere forskjellige" ; men ligesom det i Almindelighed er urigtigt, 
absolut at adskille Loire- og Séiuevikingernes Omraader, i 
det vi jo saa ofte se Normannerne fra den ene af disse 
Floder trænge over paa de andre Vikingers Omraade, saaledes 
er det jo i dette Tilfælde særligt urigtigt, da det netop ved 
Tiden 858 — 60 ikke kan ses, til hvilken af Normannerskarerne 



*) Miracula S. Bened. (se foran S. 257) S. 313: N. . . Aurelianos 
aggressi, urbem. concremant, parsque illorum Dace Bareto 
. . . monasterium expetunt. 



384 Efterskrift. 

Tnan «kal henføre de enkelte Plyndringer (se foran S. 165 ff., 
253 ff.). Der er i det Hele saa meget dunkelt i de frankiske 
Annaler for de Aar, at de paa ingen Maade tør benyttes til Bevis 
mod Sagntraditionen. I Følge Cbron. Fontanellense (Pertz 
II. 304) er det jo Bjørns Skarer, der belejres paa Oisseløen, 
men i Følge Prudentius 858 maatte man langt snarere antage, 
at der da var to Trupper i Seinen, en under Bjørn, som 
søger Hjælp hos Karl den Skaldede og hvis Høvding erkjender 
ham som sin Herre, og en anden, som vedbliver at krige, og 
at det er»den, som bliver belejret af Karl (Pertz I. 451 — 52), 
medens han derimod faar Bjørn sendt til Middelhavet for at 
anfalde Brodersønnen Karl af Provence, mod hvem Karl den 
Skaldede gjorde et Tog ganske kort Tid efter at Normannerne 
havde hærget fra Rhonen op i Provence (se Hincmar 861, 
Dtimmler I. 471). — 

Lodbro g — en Kvinde. Det har længe været 
bekjendt, at der paa Orknøerne fandtes en Runesten, hvor 
Navnet Lodbrog betegnede en Kvinde *). Prof. Storm er dog 
først kommet med den afgjørende Paastand, at selve de 
berømte Lodbrogssønner skulde have havt én Moder og ikke 
en Fader, der hed Lodbrog. 

Storm påaviser først, at Kilderne bruge stundom de to 
Navne hvert for sig, snart, hedder det Ragnarssønner, snart 
Lodbrogssønner; Lodbrogssønner skal endog findes tidligere 
end den anden Betegnelse, men derfor kunne vi intet Bens 
finde hos Forfatteren. 

Derpaa tilføjer Storm S. 84 : „Det falder strax i Øjnene, 
*at skal dette Ord være Personnavn, ikke længer Tihiavn, 
maa det nødvendigvis være et Kvindenavn. I alle Sprog, 
hvori brok forekommer, er det feminint, men er brok at 
Hunkjøn, maa dette være Tilfældet ogsaa med dets Sammen- 
sætninger, hvad enten disse Ord bruges som Appellativer • • 
eller som Tilnavne." „Men er dette saa, da er det højst 
mærkværdigt, at vi har en gammel Runeindskrift, bvori 



') Jfr. Farrer, Notice of Ranic Itiscriptions discovered åariog 
recent excavatiODS in the Orkneys. 



Efterskrift. 385 

Lodbrok omtales som de berømte Hærmænds Moder." Denne 
Maade at bevise paa er vanskelig at forstaa. Storm vil 
naturligvis ikke sige, at en Mand ikke kan faa et kvindeligt 
Tilnavn, derpaa haves jo tusinde Exempler, saaledes, for at 
blive ved brok, håbrok en Høg (Fornmsog. X. 198 ff.). Storm 
kan jo dog ikke heller ville paastaa, at uaar håbrok fra et 
Tilhavn blev et Personnavn, det saa ikke længer kunde 
betegne en Mand, men maatte angive en Kvinde. Det er vel 
dog vitterligt, at Navne ikke behøve at bæres af Personer af 
det samme Kjøn som det Ord, hvoraf Navnet oprindeligt er 
dannet, og at Mandsnavne kunne have feminin Form 

9 

(Sturla, Urækja osv.). I det Hele er det jo mærkeligt dristigt 
at ville paastaa, at Lodbrok af sproglige Grunde maa være et 
Kvindenavn, efter at Hundreder af Islændere og Nordmænd 
have sagt og nedskrevet Lodbrokar synir uden at falde. paa, 
at de talte om en Kvinde. 

Sagen vil maaske bedre blive belyst ved at tage et 
parallelt Exempel. Øxe (øx) er paa Islandsk Hunkjøn, og 
det Samme er Tilfældet paa Latin, Græsk, Gotisk, Angel- 
saksisk, Hollandsk, Spansk, Portugisisk osv. osv. alt ligesom 
brok. . Sammensætninger ere ogsaa Feminina, altsaa Blodøxe. 
Ikke des mindre er det vist, at Erik Haraldssøn bar dette 
Tilnavn, se de islandske Sagaer : Eirikr B165ox, gen. Eiriks 
B1656xar. Lad os nu tænke os, at denne Mand havde levet 
et Aarhundrede * tidligere , at den . historiske Morgensol ikke 
havde kastet et klarere Lys over hans Træk, men at han var 
en af hine Janusskikkelser fra Sagnets og Historiens Blan- 
dingstid. Lad os fremdeles tænke os , at man glemte eller 
udelod hans egentlige Nc«vn og holdt sig til Tilnavnet, som 
er saa langt mere interessant og saa langt mere karakteristisk 
for ham. I enkelte Kilder finder man da „synir BloOoxar'^ 
og saa kommer en Lærd og paastaar, at man hidtil har været 
bhnd, og at han har været en Kvinde, fordi Øxe i Islandsk 
og alle mulige andre Sprog er Hunkjøn. Enhver vilde korse 
sig over denne Slutningsmaade. Og Prof. Storm kan jo dog 
ikke nægte, at det netop er Tilnavnenes Lod, at de kunne 

« 

bhve brugte selvstændigt (se et Exempel i hans Bog S. 179), 

25 



386 Efterskrift. 

og at Traditionen har en stor Tilbøjelighed til 
hellere at bevare Tilnavnet end det rette Navn. 
Jeg kan jo her henvise til Gustav Storms egen Bog, hvor 
han har paavist Sligt med Hensyn til to af Lodbrogssønnemes 
Navne, Saaledes beviser Storm S. 95, at Huitserk (Hvid- 
Særk) og Dunvatt (Dun-Vante) maa være Tilnavne og ikke 
Egennavne; hvad den Første har heddet, vides ikke, men 
den Anden har heddet Dagr Dunvattr. At. det nu kunde 
være gaaet Faderen ligesom det er gaaet SønnernCy 
at man bevarede og foretrak i Sagnet hans mærke- 
lige Tilpavtt, ^ som mindede om hans Æventyr, .og over- 
sprang hans Fornavn, derpaa tænker Storm ikke, og dog er 
aabenbart Sagens rette Sammenhæng denne og 
ikk^, at Lodbrog var en .Kvinde. — 

Storm gaar videre i sine Slutninger. 

Naar det nu staar fast, at Lodbrog betyder en Kvinde, 
saa er det jo ogsaa aabenbart, at det er den berømte Lod- 
brog, som omtales i den bekjendte Runeindskrift paa Orkn- 
øerne fra Tiden 1150: „Denne Haug blev før oprejst end 
Lodbroks (Haug). Hendes Sønner, de var "tapre; (saa) som 
de var for sig, var (de) fuldkommen Mænd (o : Helte). Jorsal- 
farerne brød Orkhaugen. Mod Nordvest er meget Gods skjult, 
som blev liggende efter (o: skjult). Her var meget Gods 
skjult. Simon Sigr(idssøn ?) ristede (se. Runerne)." 

Jeg vil gaa ud fra, at Storm giver os den bedste Læs- 
ning af Stenen og holde mig til den. Her siges os da ikke 
Noget om, hvo der er begravet i denne Høj, men derimod at 
Lodbrog er begravet i en anden Høj ; om hendes Sønner 
gives dernæst den Oplysning, at de vare flinke Helte. Sammen- 
hængen i den hele Indskrift synes ligesaa ubegribelig, som 
forstyrret. 

Storm siger nu : det er vore Vikingers Moder. Han 
giver ikke saa meget som et Bevis herfor. Det kan 
da ikke være Indskriftens Omtale af hendes Sønner, som 
afgj ørende leder Tanken hen paa de berømte Vikinger. Storm 
søger vel at tolke Udtalelserne om dem paa Stenen saa 
gunstigt som vel niuligt, men Munch gjengiver og vist med 



Efteyekrift. 387 

R«tte de oldnordiske Udtryk ved at Sønnerne vare „tapre", 
„flinke", „raske" (Munch, Samlede Afhandl. IV. 523, 524, 
528), og med disse kølige og ubestemte Udtryk skulde der 
være tænkt paa de berømte Helte, som bleve Konger og 
erhvervede sig Lande? 

Det er saa ofte bleven fremhævet , hvor ulykkeligt det 
er, at Runetydere ville knytte de Navne, som de finde paa 
Runestene, til bekj endte .historiske Personer , der have baaret 
lignende Navne; Prof. Storm vilde i andre Tilfælde være den 
Første til at revse en saa ugrundet Supposition, men ikke 
des mindre er han her selv styrtet i denne Snare. Og dog 
er i nærværende Tilfælde en saadan Tolkning ganske særlig 
utilladelig. Naar nemlig en Runelærd ved sin Kundskab i 
Sprogets Historie og sin Kjendskab til Runernes Udseende 
paa de forskjellige Tider er naaet til det Resultat, at en 
Indskrift maa henføres til en bestemt Tid, og der da paa 
det Tidspunkt netop levede en bekjendt Mand af det Navn, 
saa kan man endda tilgive, at han gjør Stenen til et Mindes- 
mærke over ham. Men her er det jo saaledes , at nogle 
Skattegravere midt i det 12te Aarh. have indristet Indskrifter 
af allehaande broget Art paa en ældre Høj (snart er det 
deres eget, snart deres Elskedes Navn osv.), og en af disse 
Høj røvere har fortalt Noget om en Lodbrog. Hvis han har 
sigtet, til den berømte Lodbrog, saa har han villet bilde 
Læseren ind, at han vidste Besked om, at denne Høj var 
bleven opkastet tidligere end Lodbrogs, altsaa om Noget, der 
var sket for tre Aarhundreder siden. Her er med andre Ord 
ikke Tale om en Gravskrift af slig authentisk Natur som paa 
andre Runestene; det er en ludskrift af en. illegitim Uved- 
kommende aldeles paa det Vilde. 

Lad os nu endelig antage , at der paa denne Indskrift 
stod med rene Ord : „Lodbrog var de berømte Vikingeheltes 
Moder", vilde det saa derved være bevist, at det gamle Sagn 
er falsk, som kun kj ender Helten Ragnar med Tilnavnet 
Lodbrog? Vi have jo aUe Sagaernes Vidnesbyrd, der sætte 
os tilbage til det 12te Aarhundredes Begyndelse (efter den 
almindelige Lære). Vi have jo Saxos Vidnesbyrd fra c. 1200, 

25* 



388 Efterskrift. 

og denne Forfatter skal jo i Følge Storm støtte sig til gamle 
Digte. Vi have jo Vilhelm af Jumiéges (c. 1, 5), som kalder 
ham LothrocuB rex (c. 1060), vi have jo Asser, som siger: filiæ 
Lodebrochi, og vil nu virkelig Storm trodse alle disse Kilder og 
sige, nej, den konfuse Højrøverindskrift fra Orknø fra anno 
1150 skal staa til Troende, hvad saa end al Verdens Tradi- 
tioner sige. 

Storm viser her den største Bingeagt mod den samme 
Tradition, som han ellers selv sætter i Højsædet. Hvis ikke 
det, som er hugget i Sten med Runer, i og for sig skal 
have mere Værd end det, som skrives med Munkebogstaver 
paa Skind, synes det uforstaaeligt, at hin Orknøindskrift skal 
have mindste Beviskraft. — 

Hermed slutter jeg mine Bemærkninger om Gustav Storms 
Lodbrogundersøgelser. Jeg finder i dem gode Bidrag til 
Belysning af Sagnhistoriens senere Udvikling, i hvilken Del 
af Kilderne Prof. Storm jo ogsaa er særlig hjemme. Hvor- 
ledes Sagn føder Sagn, har Storm mange Steder paa- 
vist rigtigt, men naar Spørgsmaalet er om, hvorledes 
Historie føder Sagn, da svigter Storm alle gode og 
rimelige Principer og fastslaar Punkter, som han ved en 
roHgere Overvejelse umuligt vil kunne fastholde. Det er 
uheldigt, at der om et Æmne, hvorom der kan siges saa 
uendelig meget løst, ikke holdes strængt over de Principer, 
som skulle anvendes. Her maa gaas frem med langt næn- 
sommere Haand, og at man paa en sundere og sindigere 
Maade kan komme efter Sandheden i Sagnet om Regner 
Lodbrog, det tror jeg at have godtgjort i mine Undersøgelser 
i „Indledningen". Kritiken har da ogsaa almindelig erkjeudt, 
at mine Paavisninger af de historiske Fakta, hvoraf Sagnet 
om Regner er rundet, ere rigtige, og endog Storm har jo 
maattet godkjende de allerfleste af mine Resultater. 



Efterskrift. 389 

IV. Om formentlige nationale Tendentser hos danske 
Historikere i det É2te Aarhundrede og om Forfalsk- 
ninger hidferte af disse. 

Gustav Storm har underkastet de ældste danske Bj*øniker 
en Undersøgelse, og det Resultat, hvortil han kommer, hører 
til dem, som det altid maa være pinligt for en Forsker at 
fremdrage , nemlig at de * danske Krønikeforfattere under en 
sygelig, national Følelse skulle have forvansket deres Kilders 
Udsagn, og naar der stod, at en svensk eller norsk Mand 
havde erobret Danmark, da have udeladt eller forvansket 
Texten. Her er ikke Tale om Skjødesløshed, men om lige- 
frem Forfalskning^). 

Studiet af vore gamle Kongerækker er et saare vanskeligt 
Æmne og derhos overordentligt lidt frugtbringende, naar det 
ikke foretages med fornøden Skjønsomhed. I Følge min 
Opfattelse ere Storms Resultater urigtige i Bund og Grund, 
men jeg kan ikke her gaa ind paa Enkelthederne i hans 
•Undersøgelse, fordi der efter min Overbevisning slet ingen 
varige Frugter ville kunne høstes ad de Veje, han er gaaet^). 
Jeg vil foretrække strax at vise en af Hovedfejlene i Storms 
Maade at undersøge paa. Denne Forfatter véd ikke, at det, 
som især har bragt Forstyrrelse ind i de danske Kongerækker, 
er den Omstændighed, at der jævnsides med Kongelisten for 



/ 



^) Storm , Kritiske Bidrag S. 51 : „vllkaarlige Forandringer og 
Omstøbninger af Adams Arbejde efter danske Synemaader", 
57: „de forvanske Historien Saa fuldstændigt , at man længe 
har havt Vanskelighed for at gribe Udviklingens Traade." 
Hvorfor søger Forfatteren saaledes ikke at forklare Afvigelserne 
fra Adam af Bremen ved Hjælp af danske Traditioner, som 
afveg fra Adam og angik netop de samme Konger som dem, 
han omhandler, af hvilke Traditioner flere endnu ere bevarede? 
Hvorfor taler Forfatteren om hines ^Forvanskning" af Adams 
Kongeliste, naar en Forandring i hans i og for sig selv- 
modsigende Liste (se Storm S. 50) dog var nødvendig? Hvor- 
for gaar Forf. ud fra, at Krønikernes Kilder, disse korte 
Excerpter af Adam, vare ligesaa forstaaelige som selve Adams 
Text (f. Ex, med Hensyn til Nortmannia og Nortmanni, hvilket 
Udtryk jo endog Adam misforstaar, se Storm S. 48)? 



390 Efterskrift. 

det egentlige Danmark bevaredes i Traditionen Ko nge lis ter 
fra de danske Kolonier i Udlandet (fra Midten af det 
9de til Midten af 10de Aarh.), nemlig fra Rigerne i Frisland, 
Normaudie, Østangel og Northumberland, og at disse Lister 
i Traditionen bleve slyngede ind i hinanden. Konge- 
listerne fra disse Nybygder ere en Hovednøgle til Forstaaelse 
af de forviklede' danske Genealogier og Kongerækker, saa at 
man kan sigp sig selv, at naar man ikke benytter dem, da 
kan man ingen Forklaring bringe. Storm véd det imidlertid 
ikke, og som Exempel paa, til hvilke uretfærdige Beskyldninger 
mod de gamle Chronister man da kan komme, skal jeg kun 
fremdrage ét Punkt. 

I Roeskildekrøniken (Langebek, Script. I. 375) staar at 
læse, at Sven, „Nortmannorum transfuga", gjør Indfald i 
England, fordriver Kong Adelrad og erobrer hans Rige ; Svens 
Sønner Gorm og Hardeknud angribe Danmark, dræbe 
dets Konge Halfdan og hans Sønner og dele derpå a Landene 
mellem sig, ^aa at Gorm faar Danmark, Hardeknud England.- 
Saaledes bliver Kongerækken her: 

Halfdan, 

Gorm (og Hardeknud). 

I disse Konger Svend, Gorm og Hardeknud gjenkjender Storm 
Adam af Bremens Oplysning om „Hardegon filius Svein 
veniens aNortmannia", der gjorde Indfald i Danmark, og om 
Hardecnudt-Wrm ; „i Halvdan og hans Sønner, der dræbes 
af Gorm og Hardeknut, kan vi da ikke se andet end en 
dansk Udgave af Adams svenske Olav og hans Sønner, der 
efterfølges af (Sigeric og) Hardegon." Dette vil med andre 
Ord sige: Krønikeforfatteren har paa egen Haand lavet 
og opfundet denne Konge Halfdan, han har paa fri 
Haaud omskabt den svenske Konge til „en god dansk Mand^ 
(„for at blive kvit Konger af svensk og norsk Byrd"). Spørger 
man Gustav Storm, hvoraf han da véd dette, svarer han: j,vi' 
kan ikke andet'' ; bag de danske Krøniker maa man ikke se 
Andet end Adam af Bremen og en sygelig, national Tendents. 
Enhver vil forstaa, at vi her staa lige over for et Magtbud 



Efterskrift. 391 

<>g ikke over for et Argument. For nu at vise Prof. Storm, 
at denne samme Halfdan ikke er en digtet Skikkelse, behøver 
man kun at efterslaa den northumberske Kongerække, hvor 
Gaadens Løsning gives. Der finder man nemlig : 

Halfdan; og efter hans Fordrivelse 
Gudred (Søn af Hardeknut) 

(se videre foran S. 94 ff.). Krønikens Halfdan, som dræbes af 
Gorm (og) Hardeknut, der bemægtige sig hans Rige, er 
saaledes aabénbart den northumberske Halfdan. Vor Krønike- 
forfatter har ikke opdigtet en dansk Konge Halfdan, men 
han har blandet et Stykke af den northumberske Kongerække 
ind i den danske, hvad der ofte er Tilfældet (se foran S. 100 f.). 
Krøniken kommer altsaa til at opstille en „Hardeknut, filius 
Sven, veniens a Northumbria", og denne Opgivelse turde 
maaske være nok saa meget stemmende med de sande, histo- 
riske Forhold som Adams: „Hardeknut, filius Svein, veniens 
aNortmannia" (o: Norge) ; vist er det i hvert Fald, at For- 
fatteren maa frikj endes for Beskyldning om nationalt Falskneri. 

De faa andre Steder, hvor Storm ogsaa finder en For- 
vanskning i national, dansk Aand, lade sig forklare paa 
lignende Maade, og jeg undrer mig over, at Gustav Storm 
ikke har ømmet sig ved at fremsætte disse Anklager uden 
at have bedre Bevis. — 

Min Polemik mod G. Storms normanniske Undersøgelser 
er hermed til Ende. Forf. har i altfor stor Iver for at gj en- 
erobre for sit Fædreland en Del af de historiske Begivenheder 
og Bedrifter, som jeg havde frataget det, fremsat langt Mere 
end han er i Stand til at forsvare, og Følgen har været, at 
Forf. allerede paa flere Punkter har gjort Tilbagetog og at 
hån paa andre maa fremsætte vovelige og ubeviselige Hjælpe- 
sætninger, der bringe ham i stadig Modsigelse med sig selv. 
Ingen vil nægte, at Professor Storm behandler historiske 
Spørgsmaal med Lærdom og Skarpsindighed, hvorfor man 
Altid bliver ham Tak skyldig for de Bidrag, han giver til 
Spørgsmaalenes Løsning, men det var at ønske, at Forf. 
havde været mindre betænkelig ved at opgive Standpunkter, 



392 Efterskrift. 

8om ikke længere lade sig forsvare, og at han for at hævde 
sine egne Sætninger havd^ undgaaet at tage sin Hjælp i en 
voldsom- Behandling af Kilderne og i dristige Paastande.. 



Hermed udsender jeg andet Bind af mit Værk over 
Normannerne. Det første af de følgende Bind (som for- 
haabentlig vil udkomme til næste Sommer) vil omhandle de 
nordiske Kolonier i Udlandet i det 10de Aarhundrede , dog 
ikke Hertugdømmet Normandiets ældste Historie, der vil blive 
behandlet særligt i fjerde Bind af „ Normannerne "♦ 

Jeg maa til Slutning udtale min Tak til det Kgl. Danske 
Videnskabernes Selskab og til Bestyrelsen for den grevelige 
Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for den Understøttelse, 
der er bleven mig tildelt og som har sat mig i Stand til at 
foretage disse normanniske Undersøgelser og udgive Resul- 
taterne. 

Den 24. Avgust 1878. 

Johannes Steenstrup, 



Tilføjelser og Rettelser. 



Side 9 Anm. 2: Gustav Storm antager nu (Kritiske Bidrag S. 10) 
den 8de Juni 793 som Tidspunktet for det første Anfald; 
det andet fandt Sted 794. 

— 20 Linie 13 f. n.' Jfr. Storm, Bidrag S. 171, foran S. 306—7. 

— 56 — 12 f. n. læs: 862 en Mand Ælla. 

— 67 tilføjes følgende Notits af Ann. de Wawerley 872, Abban- 

donia a Danis destructa est. Hist. Mon. de Abingdon 1.47. 

— 120 Linie 18 f. o.: „Halfdans Søn" udgaar. 

— 140 — 5 læs: 875 faldt. 

— 140 Anra. 4 L. 5 læs: med en af Kongesønnerne*. 

— 178 Linie 15 læs: Farbroder Ludvigs. 

— 239 — 9 Rudolf læs: Robert. 

— 239 — 14 Rudolfs læs: Roberts. 

— 244 — 18 læs: til de Ord: Opløfter Eder Hjærter mod det 

Høje! 

— 295 Linie 6 læs: Arzilla. 



Regisier. 



Aachen 199. 

AaD Raudfeld, LaDdDamsmand 

149. 
Aasulf Aiskik, LandDamBmand, 

149. 
Aavang, Landnamsmand 149. 
Abderhaman II, Emir 111, 290 f. 
Abingdon 3M3. 
Abod riter 34. 

Actard, Bisp af Nantes 260. 
Adrian, Sankj; 309. 
Aedh Finnliath, Irlands Konge 

123, 127, 129, 131 f., 311. 
Aedh, Connaughts Konge 142. 
Afrika, Plyndringer i 287, 294 f., 

296 f., 379 f. 
Agha ved Kilkenny 126. 
Agius, Bisp af Orleans 250. 
Agond (Hakon), Viking 113. 
Aindre 244* 
Aisne 207. 

Alan, Bretonerhøvding 273 f. 
Alban (Halfdan) 91. 
Alcluith 303. 
Aletran, Greve 216 f. 
Alfred, Englands Konge 53—88, 

328, 339. 
Algar, Greve 58. 
Algeziras 296. 
Al-Ghazzål 111 f. 
Alkuin 7, 10, 24. 
Alphonse III, Konge af Asta- 

rien 302. 



Amhlaeibh se Olaf. 
Amiens 169, 208, 209, 281. 
Amund (Hamond), Vikingekong'e 

59, 69, 87. 
Andernach 184, 202, 212, 333. 
Andredskov 77. 
Angelsakser, Kampe med 9 f., 

39 f., 53 -103, 337. 
Angers 250, 264 f . 267« 
Anglesey 71, 144. 
Anglo-Saxon Chronicle 18, 40, 

74, 86. 
Angouléme 257. 
Angoumois 255 f. 
Anjou 245, 260, 263. 
Ankarig Skov 60, 62. 
Anscheric, Bisp af Paris 230, 

232 f. 
Ansgar 153, 176. 
Antwerpen 44. 
Appledore 78, 80. 
Araberne i Spanien, Kampe med 

288 f. , sende Gesandter til 

Normannerne 111, arabiske 

Kilder 288 f. 
Ardennerne 199. 
Argenteuil 285. 
Argoeuvres 275, 281. 
Armagh 105, 109, 110, 119, 127, 

141, 144. 
Arnfin Jarl 95. 
Arnulf, tydsk Konge 202, 236, 

272, 278 f. 






Register. 



395 



Arras 191 f., 195, 207, 278. 

Arzilia 294 f., 395. 

Asbjørn Jarl 65, 87. 

Aschloh 197 f. 

Assaroe 37. 

Asturien 288 f. 

Audr Diupaudga, Olafs Hustra 

120, 149, 374. 
Aiiisle, VikingekoDge 131, 138 f., 

310. 
Autonomi, Mangel paa A. hos 

Frankerne 339. 
Autun 162. 
Auvers 181. 
Anxerre 231, 237. 
Avaux 207. 

Baard (Baridh), Vikingehøvding 
91, 92, 124, 137, 140, 142, 258, 
361. 
Baethbarr Jarla 140. 

Bagsecg, Vikingekonge 59, 65, 
66, 87. 

Baiduin med Jærnarmen, Greve 

af Flandern 187, 333, 352. 
Baleariske Øer 297* 

Baltfrid, Bisp af Bayeax 168. 

Bamborough 103. 

Bangor 35. 

Baraidh se Baard. ' 

Baralle 192. 

Barbarer, N. ere ikke 348 f. 

Bardeney 58, 68. 

Baret 258, 383, jfr. Baard. 

Basing 66. 

Basker 242, 246. 

Beauvais 162, 168, 192, 207,246. 

Befæstningsvæsen 8, 107, 342 f. 

Beia 296. 

Belejringsknnst 345. 

Belly-Shannon 37. 

Benfleet 80. 

Beorthric, Konge af Wessex 16. 

Beorthwulf, Konge af Afcrcia 45. 

Berberne 294. 



Berkshire 55, 64. 

Bern-, nordisk Kolonist i Fris- 
land 29. 

Bern se Bjørn. 

Bernhard, Greve af Septimanien 
50. 

Bernhard, Greve af Stormarn 153. 

Bernicia 57, 102, 511. 

Betia, insula 251. 

Betime 175 f., 204, 212 f. 

Béze 237. 

Birthen 197. 

Bjartmar Jarl 149. 

Bjørn Jærnside 55, 164, 385 f. 

Blaamænd 297. 

Blaithmac, Sankt 35. 

Blavet 274. 

Blois 250, 253. 

Bonn 199, 281. 

Bordeaux 161, 247, 252, 267. 

Boso, Hertug af Provence 187. 

Boulogne 33, 77, 209, 282. 

Bourges 257, 261. 

Boyne 107, 133 f. 

Brabant 188 f., 278. 

Bremen 176. 

Bretonerne, Kampe med 50, 240 
-1, 247, 250-5, 262 f., 266, 
273 f., Forbund med 255,259, 
266, deres Folkekarakter 240 f. 

Bridgenorth 84. 

Brissarthe 259. 

„Britannia" 305. 

Britter ved Strathclyde 89, 303, 
311. 

Bruno, Hertug af Saksen 196. 

Bundium 34. 

Burchard, dansk Greve 152. 

Burghead 317. 

Burgund 185, 187, 230 f , 285. 

Burhred, Konge af Mercia 57, 
67, 68. 

Buttington 80. 



396 



Register. 



Bøger røves 245, 366, gaa til 

Grunde 61, 153. 
Cadell, Rodericks Søn 145. 
Cadiz 290. 

Caittil Fin 127 f. se Ketil. 
Caithnes 312 f. 
Camargue 297. 
Cambridge 62, 69. 
Canterbury 43. 
Carlingford 107, 115, 116. 
Carius, Olafs Søn 134, 140. 
Carmona 291. 
Castledermot 108- 
Cearbhall, Konge af Ossory 113, 

121 f., 125, 127, 129 f- 
Cennedigh, Konge af Leix 132. 
Chalevanne 154. 
Champagne 237. 
Charente 260. 
Charenton 181. 
Chartres 165, 182, 224. 
Chester 40, 81, 145. 
Chézy 234. 
Chippenham 70, 73. 
ChoisiUe 250. 
Choisy 283. 
Cianachta 115, 119. 
Cinaedh, Herre over Cianachta 

115, 116. 
Cirecester 74. 
Clermont 256, 257. 
Clondalkin 133. 
Clones 37. 
Clonfert 108. 
Clonmacnois 108, 109. 
Clonmore 36. 
Cluny i Murray 309. 
Clyde 312. 

Coelwulf, Herre i Mercia 68. 
CoUingham 310. 
Colne 79. 

Conchobar, Irlands Konge 105. 
Condé 205 f. 
Conflaus 274. 



Connamara 13. 

Connanght 26, 107, 137, 142. 

Corbie 192. 

Cordova 291 f. 

Cork 13, 114, 134, 142. 

Corneliusklostret 199. 

Cornwall 40. 

Corunna 290. 

CouTtrai 191. 

Crohane i Tipperary 122. 

Crowland Kloster 43, 58, 60, 62- 

Cuerdale- Fundet 97. 

Cuthbert, Sankt 89 f., 93 f. 

Cynwith 71, 92. 

Dalriadernei Skotland 303, 308 f. 

nDani^^ hvad derved forstaas 14, 

26, 85, 320 f., 378. 
„Danir" 320 f. 
Dansk Markgrevskab 158, 196, 

333. 
„Dansk Tunge"" 320 f. 
Dea 36, 37. 
Decentralisation, Mangel paa D. 

i Fr anken 339. 
Dée (Dieu) 39, 247. 
Deira 102. 

De i sierne (i Waterford) 135. 
Devenish 37. 
Deventer 205. 
Devonshire 43, 71, 79. 
Dicuil, Munk 38, 304. 
Dieu se Dée. 
Dijon 237. 

Domhnall, skotsk Konge 313. 
Donchad, Cashels Konge 142. 
Dorsetshire 42, 69. 
Down 36. 
Dublin 38, 108, 113, 115, 116, 

121, 123, 133, 145, 310 f., 159. 
Dubh Gall se Sorte Hedninger. 
Duisburg 210. 
Dumbarton 303, 311. 
Dnnkeld i Perth 13, 309. 
Dunlaighen 36. 



Regisier. 



397 



Dun Maeliaile 114. 

Dursted 27, 28, 44, 45, 150, 156, 

157 f., 175, 177. 
Dyle 279 f 

Ealhstan, Bisp af Sherborne 42. 
Eanred, Konge af Northumber- 

land 56. 
Eberhard, Greve af Frisland, 

197, 213. 
Ebolus, Abbed i St. Germain 

des Pres 218 f., 283. 
Edmund, Konge i Østangel 57, 

63 f., S63. 
Egbert, Herre i Bernicia 57. 
Egbert, Konge af Wessex 40, 54. 
Egferths Kloster 11. 
Egmond i Holland 176. 
Eifel 281. 

Einar af Orknø 318. 
Eircne se Jargni. 
Elben, Plyndringer ved 52, 153, 

161, 196, 273. 
Eloir, Baridhs Søn 140. 
Eloir. Jargnis Søn 124. 
Elsloo 197 f. 
Emly 137. 

Engeltrude, Bosos Hnstru 353. 
England, Plyndringer i 9 f., 39 f., 

53-103, 337. 
Eoghannacht 13, 131, 136. 
Epernay 206, 221. 
Epte 162. 

Erchengar, Greve 224. 
Erispoe, Bretonernes Hertag 

251-2. 
Ermenfrid, Bisp af Beauvais 168. 
Essex 79, 80, 81. 
Ethandan 73. 
Etrun ved Arras 195. 
Exeter 69, 70, 79, 80. 
Eystein se Oistin. 
Eyvind Østmand 149. 
Farnhaiu 79. 
Fermoy 134. 



Fife 312. 

Findan, Sankt 20, 110, 306. 

Flaader hos Angelsakserne 67 — 

68, 84, Frankerne 32-33, 

336 f. Irerne 337. 
Flandern, Vikingetog til 34, 160, 

161, 178, 186 f., 208, første 

Greve af 333. 
Flaun, Conangs Søn 131, 133. 
Flavigny 231. 
Fleury 258, 268, 383. 
Floder, Frankerne benytte ikke 

337. 
Flugt, forstilt 59, 66. 
Folkesygdonome 368 f. 
Fontenay 48. 
Formentera 297. 
Fotherdnn 313. 
Franco, Ærkebiskop af Liittich 

365. 
Frankiske Riger, Vikingetogenes 

Indflydelse paa deres Skæbne 

329 f. 
Frankrig, om Vikingetog til F. 

se Seine, Loire, Rhone, Somme 

etc. 
Fredsbrud 353 f. 
Frene (Frena) Jarl 59, 65, 87. 
Frisernes Folkekarakter 150 f., 

Handel 27 f. 
Frisland, danske Kolonister i 

27, 180, Vikingetog til 12, 

44 f., 150 f., 175 f., 196 f., 

209 f.. Danske Høvdinger i 27, 

157 f., 175 f., 211 f. 
Frode, Konge pna Irland 110. 
Frotbald, Bjsp af Chartres 165 
Fulco, Ærkebisp af Reims, 220, 

283 f. 
Fuldaklostret 45. 
Fiilham 74, 188. 
Fundne Knud, Konge af Nor- 

thumberland 89, 94 f. 
Færøerne 304 f. 



398 



Register. 



Fæstninger 107, 342 f. 

fialicien 289. 

QalUGaedhil 123, 126 f., 362. 

Galloway 128, 303, 311. 

Garcia, Fyrste af Navarra 302. 

Garonne, Vikingetog til 50 f., 
240 f. 

Gauzfrid, Greve 259, 263, 264. 

Gauzlin, Bisp af Paris 166, 187, 
191, 217 f.. 226. 

Genealogier, de islandske G.'s 
Værd 374. 

Gent 33, 74, 156, 161, 189, 197. 

Gerhard, Greve af Provence 298. 

Germaniacnm 275' 

Geule 279. 

Gibraltarstrædet 296, 301. 

Giftermaal, N.s G. med kristne 
Kvinder 358. 

Gijon 289. 

Gilder, forbudte 340. 

Girbold, Greve af Auxerre 268 

Gisla, Godfreds Hustru 211 f. 

Givoldi fossa 162, 164. 

Glamorganshire 12 24. 

Gieneily 127. 

Glodian, Sankt 309. 

Gluniarainn, Dublinernes Høv- 
ding 144. 

Gluntradhna, Ginniarainns Søn 
144. 

Gnimbeoln, Viking 135. 

Gnim Cinnsiola, Viking 135. 

Godfred, Konge i Danmark (f 
810) 14, 34, 199, 330. 

Godfred, Fader til Olaf Hvide 
139, 374 f. 

Godfred Haraldssøn , Vikinge- 
konge 160, 162, 175, 190, 197, 
202 f., 209, 211 f. 

Godfred, Vikingekonge 281. 

Gorm, Konge i Danmark 95« 101. 

Gudred, Konge af Northumber- 
land 91, 94 f., 391. 



Gud rum, Vikingekonge. Konge 
i Østangel 59, 69, 74, 75, 87. 

Gunhard, Bisp af Nantes 244. 

Guthorm af Orknø 314, 318. 

Grave plyndres 131, 141. 

Grim Kamban.307. 

Haimar, Vikingehkivding 137, 
361. 

Hakon, Vikingehøvding 113. 

Halfdan, dansk Høvding i Fris- 
land 27. 

Halfdan, Vikingekonge, Konge 
i Northnmberland 55, 59, 65, 
67, 68, 71, 87, 89t., 311, 381 f. 

Halfdan, Konge i Danmark 180. 

Hals, Jarl 203. 

Hamborg 52, 153, 196. 273. 

Hamond, Vikingekonge 59,69.87. 

Hampshire 55, 73. 

Handel, Normannernes 27, 31, 
76, 146 f., 367. 

Harald Haarfager 110, 129, 313, 
327. 

Harald, dansk Konge 27, 157 f. 

Harald, kristen Høvding 158. 

Harald, Jarl 65, 87. 

Hardeknud 94, 96, 99 f., 390 f. 

Haspengaa 198. 

Hasting, Vikingehøvding 78, 259, 
263, 269, 275, 281, 288, 298 f., 
383 f. 

Heahmoud, Bisp af Sherbome 66. 

■Hebriderne 129, 304 f. 

Uelge Magre, Viking 149. 

Helgene, Martyrdød ved N. 363. 

Hemming, Halfdans Søn 27, 45. 

Hengistdun 40. 

Hennegau 190. 

Henrik, østfrankisk Greve 202 f., 
210, 212 f, 224 f., 333. 

Herbauge 244. 

Herisspich 212 f. 

Herkules Taarn 287, 289. 

Heriveus, Greve 259. 



Regieter. 



39^ 



Hieroen, Præst 176, 356. 
Hincmar, Ærkebisp af Reims 

177, 195, 206, 552. 
Hingamund, VikingehøvdiDg 144. 
Hjørleif, Viking 142, 149. 
Holger Danske 27. 
Holland, første Grever af 533. 
Hona, Gode 155. 
Horik, dansk Konge 45, 151 f. 
Horik, den Unge. dansk Konge 

208. 
Horm 117 f., 123. 
Howth 35. 
Hoyland 58. 
Hugo, Abbed af Tours 170, 189, 

206 f., 252 f., 261, 555. 
Hugo, Lothar H's Søn 189, 211 f. 
Hugo, Ludvig den Yngres Søn 

190. 
Huncdeus 282 f. 
Hunfrid, Bisp af Therouanne 169. 
Hunger, Bisp af Utrecht 176. 
Huntingdon 62. 
Hnskarle 135. 
Hæredaland 15 f. 
Hærvæsen, de Kristnes 535 f. 
Igmunt, Vikingehøvding 145. 
Imhar se Ivar. 
Immo, Bisp af Noyon 168. 
Indre 261. 

Ingemunt, Vikingehøvding 144. 
Inglefield 64. 
Iniscaelltra 57. ' 
Iniscattery 57. 
Inishmurry 15. 
Inverdovet 512. 
Irernes Mangel paa Patriotisme 

104 f. , de irske Kilder 106, 

1.8 Stavemaade af nordiske 

Navne 92 f , 561, Mønter 

ukjendte hos I. 568. 
Irland, Plyndringer paa 12—14, 

55-58, 104-149. 
Irlands 144. 



Islandske Sagaers Paalidclighed 

575 f. 
Italien, Plyndringer i 298 f. 
Ivar, Konge i Dublin 120, 125, 

127, 151, 158, 140, 142, 511. 
Ivar Lodbrogssøn, Jarl 55, 59, 

65, 87 jfr. Foregaaende. 
Ivar. Ragnvald Jarls Søn 515. 
Jlargni, Vikingehøvding 117, 124. 
Jona 6, 12, 15, 25, 55, 145. 
Judichael, Bretonerhøvding 275 f. 
Judith, Karl d. Skaldedes Datter 

552. 
Jumiéges 50, 173. 
Julich 199. 
Jøderne 247. 
Kalbi (Kalv), Vikingehøvding 

177. 
iTammerich 192. 
Karl den Store 5, 14, 51—54, 

95, 529. 
Karl den Skaldede 47 f., 154 f., 

165 f., 166 f., 178 f., 181 f., 

-245 f., 248, 252 f., 261, 264 f., 

268, 508 f., 352. 
Karl , Karl den Skaldedes Søn 

166, 254. 
Karl den Tykke 201 f., 228 f., 

236 f., 552 f. 
Karl den Hlnfoldige 285. 
Karloman, Karl den Skaldedes 

Søn 262. 
Karloman, Konge i Vestfranken 

186 f., 194 f., 206 f., 209, 268. 
Keenaght 56. 
Kells 15. 

Kennemerland 178, 204, 209. 
Kenneth, skotsk Konge 508 f. 
Kenneth se Cinaedh. 
Kent 41, 54, 55, 77 f. 
Kerry 13, 157, 142. 
Kesteven (Lincolnshire) 58. 
Ketil, Breses Søn 149. 
Ketil (Caittil) Fin 127 f., 576. 



400 



Register. 



Ketil Flatnef 129. 

Ketil Gufa 149. 

Killeneer 134. 

Kirketaarne bygges 346. 

Kjarval 123, se Cearbhall. 

Klostrene flyttes ind i Landet 
363. 

Klædning, dansk 61. 

Knad, Nordbo i Frisland 29. 

Knud den Fundne 95 f. 

Kobbo, Greve 155. 

Koblentz 200 f. 

Komet 46. 

Kongerækker, danske 389 f. 

Konrad, Greve af Paris 184,187. 

Konstantin, skotsk Konge 13,309. 

Konstantin, skotsk Konge 102, 
310, 312. 

Krigskunst i Veste vropa 335 f. 

Kristendommens Indvirkning 
paa Vikingerne 27, 356 f. 

Kultur, de Kristnes og Hednin- 
gernes 347 f. 

Kuncecestre (Chester le Street) 
90, 94. 

Kvinder tage3 til Fange 8, 45. 

Kysterne, Kystlinien i'aar ved 
Vikingeanfaldene ny Betyd- 
ning 5-6, 327, 336 f., 363. 

Køln 27, 198. 

liangres 232. 

Lannesdorf 281. 

Laon 206. 

Lambert, Greve 50, '244. 

Laundon 59. 

Lavier 192, 208. 

Lea 75, 83. 

Leif, Viking 142. 

Liffey 37. 

Limene 77. 

Limerick 36, 58, 108 f., 135, 
142, 145, 146. 

Limoges 256. 257. 

Lincolnshire 58. 



Lindisfarne 6, 10, 89, 93, 102. 

Lindsey 41, 58, 67. 

Linn Dnachaill 107, 108, 116. 

Linn Rois 107. 

Lismore 142. 

Lissabon 290, 293. 

Lista, Bisp af Saint L6 273. 

Litterære Tab foraarsegede ved 

Vikingetogene 366 f. 
Lochlann 114, 147, 380. 
Lodbrogsagnet 376 f., 379 f. 
Lodbrogssønner 87,88, 92, 296 f., 

310, 379 f. 
Loing 237. 
Loire, Plyndringer ved 12, 34, 38 

f., 50, 165, 184, 231, 240 f., 285. 
London 41, 43, 67, 77, 79, 80. 
Londonderry 36. 
Lothar I, Ludvig den Frommes 

Søn 47 f., 157, 159, 163 f., 175. 
Lothar II, Lothar Ts Søn 166 f., 

175 f., 183, 189. 
Lough Erne 37. 
Lough Foyle 131. 
Lough Gower 116. 
Lough Kineel 141. 
Lough Neagh 107, 124, 141. 
Lough Owel 110. 
Lough Ree 108, 109, 142. 
Lough Swilly 108. 
Lubba, Vikingehøvding 61. 
LtiQon 249. 
Ludvig den Fromme 44 — 47, 

151 f., 332. 
Ludvig den Tydske 47 f., 155 f., 

167 f., 178 f., 184. 
Ludvig den Yngre, Ludvig den 

Tydskes Søn, Konge af Øst- 

franken 184, 187 f., 195 f., 200. 
Ludvig den Yngre, Ludvig den 

Stammendes Søn , Konge af 

Vestfranken 186 f . , 192 f., 

268 f. 
Ludvig den Stammende, Karl 



Register. 



401 



den Skaldedes Søn 186, 252, 
255. 
Ludvig, Abbed nf St. Denis 166. 
Luna 298 f. 
Lnpiis, Abbed i Ferriéres 169, 

249, 298. 
Lusca 56. 
Luttich 198, 278. 
Lowen 209, 216, 279 f. 
Maas, PlyndriDgerved 198, 278, 

281, 284, 285. 
Maastricht 197 f. 
Madjus (Hedninger) 17, 290, 295. 
Maelbrigda 317. 
Maelgala, Monsters Konge 150, 

136. 
Maelsechlainn , Irlands Konge 

. 110, 113, 116, 118, 127, 129 f, 
Mainz 200. 
Majorka 297. 
Malmedy 199. 
Man 12, 25, 123, 1.37, 145. 
Mans, Le 184, 259, 264. 

Marchiennes 207. 

Marcillac 264. 

Markgrevskaber mod Norman- 
nerne 333. 

Markvard, Bisp af Hildesbeim 
196. 

Marmoutier 250. 

Marne 172 f., 234. 

Marokko 296 f., 380 f. 

Massay 265. 

Matas 264. 

Mauritanien 296 f., 380 f. 

Maurns, Viking 255, 383. 

May i Firth of Forth 309. 

Meaux 172, 234, 244. 

Mecheln 198. 

Medeshamstede 61. 

Meginhards Wik 156. 

Melle 248. 

Melun 172, 182. 

Mercia 57, 58, 68. 



Mersey 83. 

Merton 66. 

Metz 201, 204. 

Mezemma 296. 

Milton 78. 

Minorka 297. 

Mirakeltro 362 f. 

Mohammed I, Emir 296, 301. 

Monadrehid 132. 

Monanus, Sankt 309. 

Monkwearmonth 11. 

Montfaucon 235. 

Montgomery 80, 87. 

Mosel 201. 

Mouzon 201. 

Murcia 297. 

Murray 312 f. 

Mælbrigda 317. 

Mærhæfvi 317. 

Mønter slagne af Vikingerne 67, 
97, 144, 367, N.s Indflydelse 
paa Møntvæsenet 367 f. 

JVantes 50, 243 f., 249, 260. 

Naphta anvendt i Krigen 293, 
295. 

Narbon ne 297. 

Narrow Water 107. 

Navarra 302. 

Navne, dobbelte 97, nordiske 
Navnes Udtale 361, Tilnavne 
374. 

Nen 62. 

Neuss 52, 177, 199. 

Niebla 293. 

Nieuport 169. 

Nimwegen 45, 197. 

Noerlich 176. 

Noirmoutier 6, 38, 50, 243, 246. 

Nominoe , Bretonemes Hertug 
245, 247, 249. 

Norden 211. 

Nordiske Folks tidligste For- 
bindelser med Frankerne 26 f., 
nordisk Udtale 361. 

26 



402 



Register. 



^Normanni^, hvad derved for- 
Btaas 14, 520. 

Normanneroe betegnes ikke 
øtrax efter NatiODalitet 17, 
N.s Hjemstavn 14 f. , 85 f., 
319 f., 378 f., de første Togter 
5 f., de længste Togter falde 
i Aarh.s Midte 287, N. togenes 
Følger med Hensyn til Evropas 
politiske Udseende 319 f.. m. 
H. til Krigsvæsen 335 f. , N. 
fremme Enighed 328, forøge 
Spliden i Frankerriget 329 f., 
N. lære Evropa Kystlinien at 
kjende 327 f., 363 f., Ns Ind- 
flydelse i praktisk Henseende 
3B7, N. fremme Overtro 362 f. 
N.S Kultur 347 f. 

Norskes Deltagelse i Togene 14 f., 
85 f., Norske p&a Irland 114 f., 
124 f., 326, i Skotland 304 f., 
313 f. , norske Yikingetogs 
Karakter 147 f. 

Northumberland, Plyndringer i 
9, 11, 56 f., 67, et nordisk 
Kongerige oprettes 68, 89— 
103, 328, 368. 

Nottingham 57. 

Noyon 168, 274 f. 

Nyrawegen 45, 197. 

nOccisas^ 310. 

Ockley 43. 

Odo , Greve af Paris , Konge i 
Vestfranken 217 f., 275, 278, 
283 f., 333. 

Odolbh Micle 133. 

Oiliin 109. 

Oise, Plyndringer ved 172, 192, 
206, 207, 217, 232, 274, 283, 
285. 

Oisle se Auisle. 

Oissel 166, 172 f., 330. 

Oistin (Eystein) 140, 149,311 f., 
375. 



Olaf den Hvide, Konge i Doblin 
119 f., 123, 130 f., 138 f., 310, 
374; hans Sønner 137, 140, 
142, 311 f.; Hastraer 120, 311. 
374. 

Olaf, Ivars Sønnesøn 144. 

Olchobar 113. 

Old Leighlinn 126. 

Onphile, Jarl 109. 

Ordwigh, Vikitig 199. 

Orihuela 297. 

Orknøerne 306 f., 382 f. 

Orleans 250, 253, 258, 261, 268. 

Orm (Horm) 117 f., 123. 

Oscer (Oscher, Aasgeir), Viking 
49, 161, 247, 248. 

Oskitel, Viking 59, 60, 69, 87. 

Ossory 36, 125, 131. 

Ossil se Auisle. 

Osterbach 29. 

Ostergau 179. 

Otta, Torgesii Hustru 109. 

Ottars Rejse 85. 

Ouarde 162. 

Overtro 357, 362 f. 

Oviedo 289, 302. 

Owles, the 13, 14. 

Pampelona 302. 

Parcé, St. Pierre de 269. 

Paris 154 f., 165, 171, 181, 182, 
215 f., 273, 333. 

Parret 42. 

Pasquiten, Bretonerhøvding 253, 
266. 

Paunat 248. 

Peel 6, 12. 

Pengevæsen, N.s Indflydelse paa 
367. 

Perche, La 164. 

Perigord 248. 

Perigaeux 248, 257. 

Pietro, Greve 296. 

Pikterne 89, 103, 303 f. 



Register. 



403 



PippiD, Karl den Stores Sønne- 
søn 47, 51, 166, 248, 254,256. 

Pisa 298. 

Pitres 164, 174, 181. 183, 365. 

Poi liers 252, 254 256, 257, 259. 

Poitou 248, 260, 261 . 

Pontoise 216 f 

Poptland 19, 40. 

Porto Venere 301. 

Provence 298. 

Priim 200, 210, 281. 

^uaialquivir 291 f.. 296. 

Qiitntovic 28, 41, 98, 152. 

Kaghnall 91 f., 124, 140, 307, 
314, 376, 381 f. ' 

Raginar, Greve 228. 

Ragnold, Greve af Maine 216. 

Ragnvald, Jarl paa Møre 313. 

Rainald, Greve af Herbauge 38, 
50. 

Ramiro I, Konge af Asturien 289. 

Ramnulf, Greve af Poitou 249, 
256, 259. 

Rathlin 24. 

Reading 64, 66. 

Rechru 6, 12, 24. 

Redon 251. 

Regner, Vikingehøvding 154, jfr. 
Lodbrog. 

Reims 206, 220 f., 235. 

Renatus, Vegetius 336. 

Renaich 201. 

Réole, La 248. 

Repton 68, 69. 

Rhinen, Plyndringer ved 51 f., 
44 f., 151 f., 175 f., 196 f., 
198 f., 209 f. 

Rhone, Plyndringer ved 297, 
384. 

Richard, Hertug af Burgund 
285 f. 

Ricsig, Herre i Bernicia 57. 

Rimbert, Bisp i Bremen 211 



Robert den Tapre, Greve 182, 

238, 254 f., 333. 
Robert, Robert d. Tapres Søn, 

Konge i Vestfranken, Farfader 

til Hugo Capet 218, 239, 393. 
Rochester 41, 76, 209. 
Roderick, Konge i Wales 71, 123. 
Rodulf 125 se Rudolf. 
RoUo, Hertug af Norman die 316, 

370 f., 375, 378, hans (anden) 

Ankomst i Seinen 282>. 
Rom 287, 299. 
Rorik, Vikingehøvding 43, 157 f., 

175, 176 f., 178 f., 204, 353. 
Roscommon 13. 
Roscrea 109. 
Ross 312 f. 

Rouen 32, 49, 154, 216. 
Roussillon 297. 

Rudolf, Haralds Søn 125, 178 f. 
Rustringen 157. • • 
Rytteri, Normannernes' 54, 133, 

193, 197. 
Saham 62. 
Saiint Amand 207. 
Saint Bertin 155, 277. 
St. Denis 50, 154 f., 166, 182 f., 

220. 
St. Florent le Vieil (Montglonne) 

249. 
St. Florentin 285. 
St. Genou 26V 
St. Gerv 192. 
St. Lo 273. 

St. Maur les Fosses 172. 
St. Melaine 267.. ' 

St. Omer 156, 169, 188, 192, 

276 f., 357. 
St. Pierre de Parcé 269. 
St. Quintin 207. 
St. Riquier 32, 192. 
St. Trond 198. 
St. Vaast 191. 
St. Valerie 169, 192. 

26* 



404 



Register. 



St. Wandrille (Fontenelle) 161. 

Saintes 246, 257. 

Salgaa 183. 

Salomon , Bretonernes Hvrtug 

252, 254 f., 261 f. 
SaDdwich 43. 

SaoDe, Plyndringer ved 231. 
Saucourt 192. 

Saxulf, Viking^høvding 37. 
„Scaldingi" 178, 283. 
Scarpe 207. 
Schelde, Plyndringer ved 178, 

188 fo 278 f. 
Seine, Plyndringer ved 49 f., 

84, 154 f., 161 f., 181 f., 215 f., 

273, 274 f. 
Selwood 73, 80 
Sens 231, 234. 
Severn 80, 84. 
Sevilla 291 f. 
Shannon 37, 108. 
Shetlandsøerne 313 f. 
Shoebury 80. 
Sidona 290 f., 301. 
Sidroc Jarl, den ældre 59 f., 

65, 87. 
Sidroc Jarl, den yngre 59 f., 

62, 65, 87. 
Sidroc Jarl 64. 
Sidroc, Vikingehøvding 162, 164, 

251. 
Sigeferth Jarl 79, 143, 313. 
Sigfred Jarl se Sigeferth. 
Sigfred, Vikingehøvding 197, 

202 f., 204, 218, 230 f., 232. 
Sigfred, Viking i Gharente 260. 
Sigfred, Viking, falder ved Dyle 

281. 
Sigfred, Konge i Danmark 180, 

smig. i øvrigt de Forejgaaende. 
Sigfred, kristen Dansk 208. 
Sigoin, Baskernes Hertug 246. 
Sigurd af Orknø 313 f. 
Sigurd Orm i Øje 100. 



Sinric, Viking 229. 

Sitric, Viking 143. 

Sitric, Ivars Søn 143, .113. 

Sitnc 146. 

Skanser 342 f. 

Skellig Michael 35. 

Skibbrud 7, 12, 70, 151, 301. 

Skotland, Kampe i 23, 92, 102. 
140, 30."5 f, 329 f. 

Skotske Øer 21, 148, 304 f., 3821' 

Slesvig 28. 

Slieve Bloom 108, 141. 

Slievemaragae 126. 

Soissons 232. 

Solignac 248. 

Somerset 42, 71 f. 

Somme, Plyndringer ved 169 f., 
192, 207, 208, 275 f. 

Sorte Hedninger o: Danske 20, 
86, 123, 124. 

Southampton 40. 

Spanien 246, 254, 287 f., 380 f. 

Spezzia 298. 

Stablo 199. 

Stain, Viking 117 f. 

Stamford 83. 

Stamtræer, islandske S.s Værd 
374 f. 

Stephan, Qreve af Auvergne 256. 

Stobrand, Sankt 309. 

Stour 77. 

Strangford Lough 91, 124, 140, 
312. 

Strathclyde, Britter ved 89, 303 f- 

Stænder, Omvæltninger i Stands- 
forholdene foraarsagede ved 
Vikingetogene 364 f. 

Sunderold, Ærkebisp af Maiøi 
279. 

Surrey 43, 54, 66. 

Sutherland 312 f. 

Svendebold, Konge 285. 

Svenskes Deltagelse i Vikinge- 
togene 87, 326. 



Register. 



405 



Swanage 70. 

Syderøerne 313 f. 

Tech 297. 

Teisterbant 213. 

Teutbert, Greve 234. 

Thanet 44, 54, 55. 

Themsen, PlyndriDger ved 41, 

43, 55, 64, 65, 66, 6T, 74, 75, 

78, 83. 
Theoderik, Bisp af Minden 196. 
Theronanne 160, 169, 188, 192. 
Thetford 58, 63. 
Thierache 206. 
Thomar (Thor) 359 f. 
Thomrair (Thorer) 359 f. 
Thorgisl se Turgesius. 
Thormod Gamle 149. 
Thorney 79. 

Thorsdyrkelse 356, 359 f. 
Thorstein se Oistin. 
Thuiri 190. 
Tifauge 244. 
Tilnavne, nordiske 374. 
Tipperary 126, 127. 
Todmir (Murcia) 297. 
Tomair (Thor) 359 f. 
Tomhrair (Torer) Jarl 114, 147, 

359 f. 
Tomralt (Torald) 360 f. 
Tomrar Jarl 137. 
Tomrir Torra 135. 
Tongeren 198. 
Torer se Tomhrair. 
Torfnes 317. 
Torksey 67, 68. 
Toul 235. 

Touloase 51, 245 f., 289. 
Tournai 189. 
Tours 184, 241, 249, 253, 261, 

264, 269. 
Trekingham 59. 
Trier 201. 
Trilbardou 173. 
Troløshed 353 f. 



Troyes 235. 

Trælle-Knud 89 f., 95. 

Tuda, normannisk Dronning 112. 

Turgar 60. 

Turgesius, norøk Konge paa 

Irland 38, 107, 109, 110, 113, 

374. 

Tnrpio, Greve af Angoumois 255. 

Tyne 57, 89, 91, 94. 

IJbbe, Regner Lodbrogs Søn 55, 
59, 61, 71, 87, 92, 310. 

Ui-Neill 115. 

Uisibsiolan 313. 

Ulf 123. 

Ungarernes Kultur i Modsætning 
til Normannernes 350. 

Utrecht 28, 44, 175. 

Valence 298. 

Vandstandsforhold i Fladerne 
51, 243, 248. 

Vannes 250. 

Vareilles 232. 

Vartry 8, 37. 

Verdun 235. 

Vertou 244. 

Vicogne 207. 

Vienne 268. 

Vikinger se Normanner. 

Vilaine 251. 

Vilbald, Landnamsmand 149. 

Vimeu 285. 

Viutertid, Plyndringer ved 8, 
140 f., 271. 

Viilgrim, Greve af Angoumois 
264. 

Vurfand, ^retonerhøvding 266. 

UTaal 196. 

Wala, Bisp af Metz 201. 

Walcheren 27, 45, 152, 159. 

Waldbreht, Widukinds Sønne- 
søn 29. 

Wales, Plyndringer i 12, 24, 
40, 71, 92, 123. 

Wareham 69. 



406 



Register. 



WBterford 121, 125, 136, 145, 

145, 146. 
Weland 55, 170 f. 
Wessex 11, 55. 
Westfaldingi 243, 324. 
Wexfc.rd 35, 143. 
Wibrebt, Widakinds St^n 29. 
Wicganburhi 43. 
Wicquinghem se Quentovic. 
Widehem 276. 

Widuklnd, Sakserhøvding 30. 
Wiglaf, Konge af Mercia 59. 
Wilton 66. 
Wiltshire 70 f.. 73. 
Winchester 55. 
Wistley Green 65. 
Witla 44. 
Wnrm, Jarl 203 f 



Xanten 177, 196. 

Yarmouth 40. 

York 56, 58, 86, 87, 103 

Zain 117. 

Zeeland 213. 

Ziilpich 199. 

Ælla 56 f., 593. 

Æthelbald, Konge af Wessex 

43, 352. 
Æthelney 72, 76. 
Æthelred, Konge af Wessex 57, 

64-66. 
Æthelstan, Konge af Kent 43. 
Æthelwulf, Konge af Wessex 

42, 45, 352 
Æthelwulf, Aldorman 64, 65. 
Østangel 41, 56, 58, 74, 76. 



T